Rejsekort - fysisk

Klagerens søn blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., fordi hans Rejsekort ikke kunne checkes ind på grund af for lav saldo. Klageren gjorde gældende, at sønnen på grund af infantil autisme og svær mental retardering ikke selv kunne håndtere rejsehjemmel.

NT fastholdt afgiften med henvisning til, at der ikke forelå gyldig rejsehjemmel ved kontrollen. Ankenævnet fandt, at manglende gyldig rejsehjemmel berettigede kontrolafgiften, og at sønnens funktionsnedsættelse ikke kunne føre til et andet resultat. Klageren fik derfor ikke medhold.

Klageren og dennes ægtefælle blev pålagt to kontrolafgifter for manglende straks-check ind på Rejsekort ved påstigning i bus. Ankenævnet lagde til grund, at de passerede check-ind-standeren uden at checke ind og ikke foretog straks-check ind efter påstigning. Da passagerer skal være checket ind ved rejsens begyndelse, fandt ankenævnet, at kontrolafgifterne var pålagt med rette, og Movia var berettiget til at opretholde kravet om betaling af to kontrolafgifter på hver 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift for manglende check ind på Rejsekort i bus. Hun gjorde gældende, at alle check-ind-standere var ude af drift, men ankenævnet lagde vægt på, at der i perioden blev registreret flere check ind i bussen, og at klageren først foretog check ind efter kontrollørens påstigning. Det blev derfor ikke anset for godtgjort, at hun var forhindret i at checke ind ved rejsens begyndelse, og Movia var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Lokaltog, da der ikke var registreret check ind på hans Rejsekort. Han gjorde gældende, at han havde checket ind, men at standeren havde svigtet. Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke var registreret noget check ind på kortet, og at der samtidig blev registreret andre kunders check ind på stationens standere. Det blev derfor ikke anset for sandsynliggjort, at en fejl ved standeren havde forhindret check ind, og kontrolafgiften på 1.000 kr. blev opretholdt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift, fordi det anonyme Rejsekort, som han fremviste ved kontrollen, ikke var checket ind. Efterfølgende oplyste han, at han ved en fejl havde fremvist et forkert anonymt Rejsekort, og at et andet kort var checket ind. Ankenævnet lagde vægt på, at det efterfølgende fremviste anonyme kort ikke med sikkerhed kunne knyttes til klageren, og at kontrollen måtte vurderes på grundlag af den rejsehjemmel, der blev fremvist ved kontrollen. Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev derfor opretholdt.

Klageren og hendes mor blev pålagt to kontrolafgifter for manglende straks-check-ind på Rejsekort efter påstigning i bus. De gjorde gældende, at de var steget på via bagdøren, og at trængsel forhindrede dem i at komme frem til kortlæseren. Ankenævnet lagde vægt på, at de havde opholdt sig i bussen i flere minutter uden at checke ind, og at passageren selv bærer ansvaret for straks-check ind. Movia var derfor berettiget til at opretholde de to kontrolafgifter på hver 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift for manglende straks-check ind i bus. Han gjorde gældende, at han først stillede sin bagage fra sig, inden han ville checke ind, og derfor blev mødt af kontrolløren, før han nåede det. Ankenævnet lagde vægt på, at han allerede havde opholdt sig i bussen i et tidsrum, som ikke var foreneligt med kravet om straks-check ind, og fandt ikke, at forholdene omkring bagagen kunne fritage ham for ansvaret. Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev derfor opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 750 kr., som klageren blev pålagt den 11. oktober 2025 i Metroen for manglende rejsehjemmel. Klageren anvendte normalt Rejsekort-appen, men havde glemt at checke ind på den pågældende rejse.

Klageren forklarede, at han var ny i landet og ikke var vant til systemet, samt at han normalt købte billetter korrekt.

Metro Service fastholdt kontrolafgiften.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke havde checket ind eller havde anden gyldig billet ved kontrollen.

Det forhold, at klageren tidligere havde betalt for rejser, eller at fejlen var en forglemmelse, kunne ikke føre til et andet resultat.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette og opretholdt.

Klagerens 13-årige datters Rejsekort Pendlerkort blev ikke aktiveret med et check ind efter, at klageren havde købt en ny periode. Efter nogle uger blev hun pålagt en kontrolafgift, og nogle måneder derefter blev det konstateret, at Rejsekortet var fejlbehæftet. Et flertal i ankenævnet lagde til grund, at fejlen ikke var opstået på et tidspunkt, der lå inden den udstedte kontrolafgift, da loggen viste, at der var sat kontrolmærker på Rejsekortet, hvilket kun kunne ske, hvis kortet virkede. Et mindretal fandt det ikke tilstrækkeligt oplyst, hvori fejlen bestod, og hvornår den var opstået, og voterede for, at denne usikkerhed skulle komme klagerens datter til gode.

Klagerens saldo på hans Rejsekort Anonymt havde en saldo på 68 kr., hvilket er for lidt til check ind, som kræver en saldo/forudbetaling på 70 kr. Også selv om den faktiske rejse koster mindre end den resterende saldo, anses kunden for at rejse uden gyldig rejsehjemmel, når Rejsekortet ikke er checket ind. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, som klageren var blevet pålagt.

Klagerens datter steg om bord på bussen og gik til et sæde for at finde sit Rejsekort i tasken. Ankenævnet fastholdt den pålagte kontrolafgift, da rejsereglerne foreskriver, at det fysiske Rejsekort skal checkes ind straks efter påstigning, hvilket indebærer, at kunden skal have sit Rejsekort klar inden påstigning med henblik på at kunne checke ind på den første stander, som passeres ved påstigning. Datterens mentale udfordringer kunne ikke føre til et andet resultat.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 10. juni 2025 i buslinje 100, fordi han ikke kunne checke ind på sit personlige Rejsekort på grund af for lav saldo. Klageren steg på ved Lyseng Allé/Oddervej, men saldoen var under minimumsgrænsen på 25 kr., hvorfor check ind ikke var muligt.

Klageren forklarede, at han ønskede at stige af igen eller alternativt købe billet via app, men blev mødt af en kontrollør og fik oplyst, at dette ikke var muligt efter påstigning. Kontrolløren bekræftede, at klageren ikke havde tilstrækkelig saldo og først forsøgte at finde en løsning efter kontrolsituationen var indledt.

Midttrafik fastholdt kontrolafgiften med henvisning til, at det er passagerens eget ansvar at sikre tilstrækkelig saldo på Rejsekortet samt at købe billet inden påstigning.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke var i besiddelse af gyldig rejsehjemmel ved kontrollen, og at kontrolafgiften derfor var pålagt med rette.

Nævnet bemærkede, at check ind skal ske ved rejsens begyndelse, og at lav saldo tidligere var blevet varslet ved en tidligere rejse.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at klageren ønskede at købe billet efter påstigning eller stige af igen, da dette skete efter kontrolsituationen var opstået.

På den baggrund fandt ankenævnet, at der ikke forelå særlige omstændigheder, og kontrolafgiften blev opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 4. juli 2025 i buslinje 4A for manglende check ind i Rejsekort-appen inden påstigning. Klageren steg på ved Hans Hartvig Seedorffs Stræde, men kunne ikke checke ind pga. tekniske problemer og forventede, at forbindelsen ville virke kort efter.

Ved næste stoppested, Busgaden, blev der foretaget billetkontrol, hvor klageren ikke kunne fremvise gyldig billet.

Midttrafik fastholdt afgiften og oplyste, at der ikke var registreret generelle problemer med appen, samt at passagerer skal sikre sig billet inden påstigning – eventuelt via anden løsning.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren steg på uden gyldig rejsehjemmel, og at check ind i appen skal være gennemført før påstigning.

Det forhold, at klageren forventede at kunne checke ind efterfølgende, eller oplevede tekniske problemer, kunne ikke føre til et andet resultat.

Kontrolafgiften blev derfor opretholdt.

Klageren mente, at DSB skyldte hende 500 kr. for en optankning hun havde foretaget. Klageren havde dog ikke betalt den oprindelige faktura på 500 kr., som DSB havde tanket op på hendes Rejsekort, og som hun havde rejst for.

Klagerens cykel var ikke checket med ind på hans Rejsekort, da han ikke havde valgt antal med +knappen på rejsekortstanderen.

Sagen omhandlede to kontrolafgifter på hver 1.000 kr., som klageren blev pålagt i buslinje 5C i april og maj 2025 for manglende gyldig pendlerperiode på sit Rejsekort Pendler. I den første sag havde klageren bestilt en ny pendlerperiode, men aktiverede den først efter billetkontrollen, idet han mente, at check ind-standeren ved påstigning ikke virkede, hvilket ankenævnet ikke fandt dokumenteret. I den anden sag havde klageren ligeledes bestilt en ny periode, men forsøgt at aktivere den, mens en tidligere periode fortsat var aktiv, hvorfor den nye periode først kunne aktiveres efter den gamle periodes udløb. Ankenævnet lagde i begge tilfælde vægt på, at pendlerperioder kun aktiveres ved rettidigt check ind, og at bestilling og betaling i sig selv ikke giver gyldig rejsehjemmel. Det blev endvidere fremhævet, at Rejsekort-standerne var i drift, og at klageren i den anden sag forudgående var blevet vejledt om reglerne. Begge kontrolafgifter blev anset for korrekt pålagt, og der forelå ikke særlige omstændigheder, som kunne begrunde annullering af kontrolafgifterne.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 750 kr., som klageren fik den 18. juli 2025 under en rejse med Metroen mellem Frederiksberg st. og Vanløse st. Klageren havde bestilt en ny Rejsekort Pendler-periode, men havde ikke aktiveret den med check ind, da billetkontrollen fandt sted kl. 08:23. Kortet blev først checket ind kl. 08:37.

Ankenævnet fandt, at reglerne klart kræver, at en pendlerperiode aktiveres med check ind inden påstigning, og at kontrolafgiften derfor var korrekt pålagt. Det er uden betydning, om passageren havde til hensigt at betale for rejsen, og der forelå ingen særlige omstændigheder, der kunne føre til annullering af afgiften.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 750 kr., som klageren blev pålagt den 28. juni 2025 under en rejse med Metroen fra Enghave Brygge st. til Rådhuspladsen st. Afgiften blev udstedt, fordi klageren ikke havde checket ind sammen med sin ægtefælle i Rejsekort-appen, selvom ægtefællen havde checket ind korrekt. Klageren antog, at appen automatisk ville huske indstillingen fra dagen før, hvor de havde checket to personer ind, men valget af ekstra rejsende nulstilles ved hvert check ud, og det skal derfor foretages før hver enkelt rejse.

Et flertal i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette. Flertallet vurderede, at klageren burde have kontrolleret, at ekstra rejsende var valgt korrekt, idet appen tydeligt markerer, hvis ingen ekstra rejsende er valgt. Afgiften var derfor ikke afhængig af, om klageren bevidst havde forsøgt at unddrage sig betaling. Forbrugerrepræsentanterne påpegede dog, at selvbetjeningssystemets kompleksitet kan være vanskeligt at navigere for mange brugere, især turister, og mente, at selskabet burde have udvist større konduite i sagsbehandlingen. De bemærkede, at klageren havde én gyldig billet, og at hendes forventning om, at appen ville huske sidste dags indstilling, var forståelig.

Klageren rejste den 11. marts 2025 med buslinje 14 sammen med sin datter og to af datterens venner, alle under 12 år. Hun checkede kun sig selv ind på sit Rejsekort, da hun troede, at alle tre børn kunne rejse gratis i hendes følge. Ved billetkontrollen kunne hun dog ikke fremvise gyldig rejsehjemmel for det tredje barn, og hun blev pålagt en kontrolafgift på 500 kr. Ifølge de landsdækkende rejseregler kan en voksen kun medtage to børn under 12 år gratis, og voksne er ansvarlige for, at øvrige børn har gyldig billet. Klageren anførte, at hun ikke var klar over reglen, og at hun ville have checket ind for det tredje barn, hvis hun var blevet vejledt af chaufføren eller kontrolløren. Movia fastholdt kontrolafgiften med henvisning til, at hun ikke kunne fremvise billet, og at kontrolløren tidligere samme dag havde vejledt hende om reglen. Ankenævnet fandt, at klageren havde rejst med tre børn, hvoraf det tredje barn ikke havde gyldig billet, og at kontrollørens adfærd var professionel. Afgørelsen blev, at kontrolafgiften var korrekt pålagt, og at der ikke forelå særlige omstændigheder til at fritage klageren.

Klagen vedrørte en passager, der den 29. maj 2025 skulle rejse med Metroen fra Gammel Strand til Nørrebro. Klageren havde ikke checket ind på sit Rejsekort og blev derfor ved billetkontrol pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Hun forklarede, at hun lige før rejsen havde haft et epileptisk anfald og derfor ikke havde været opmærksom på check-ind, men at hun havde haft Rejsekortet i hånden under rejsen og ikke havde haft intention om at undgå betaling. Metro Service fastholdt kontrolafgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet, og sagen blev indbragt for ankenævnet. Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke var checket ind ved rejsens begyndelse, hvilket er passagerens ansvar, og at helbredsmæssige forhold ikke fritager for betaling. Kontrolafgiften blev derfor vurderet at være korrekt pålagt, idet det ikke er et krav, at passageren bevidst forsøger at unddrage sig betaling.

Den 9. juni 2025 rejste klageren med Metroen mellem Kongens Nytorv st. og Femøren st., men glemte at checke ind på sit Rejsekort inden påstigning. Ved Amager Strand st. blev der foretaget billetkontrol, og klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr. for manglende check ind, selvom han kort forinden havde overført 100 kr. til sit kort. Klageren anmodede Metro Service om at annullere afgiften og henviste til, at han havde haft til hensigt at betale, men blev distraheret af mange mennesker i forbindelse med Royal Run. Metro Service fastholdt afgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet og kravet om gyldig check ind før påstigning. Ankenævnet fandt, at klageren havde rejst uden gyldig rejsehjemmel, og at dokumentation for optankning af kortet ikke ændrer ved dette. Kontrollafgiften blev derfor pålagt med rette, da der ikke forelå særlige omstændigheder til at fritage klageren, og trængsel på stationen kunne ikke undskylde den manglende check ind.

Den 3. juni 2025 rejste klageren med Lokaltog fra Helsingør st. til Grønnehave st., men glemte at checke ind i Rejsekort-appen inden påstigning. Under billetkontrollen blev han pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at rejse uden gyldig billet.

Klageren anmodede efterfølgende Lokaltog om annullering og begrundede, at han aldrig tidligere havde fået en kontrolafgift og ønskede at få muligheden for at rette fejlen på næste station. Lokaltog fastholdt afgiften med henvisning til, at det er passagerens ansvar at være checket ind inden påstigning, og at selskabet ikke vurderer kundens intention.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde checket ind ved påstigning, og dermed overtrådte de Fælles landsdækkende rejseregler pkt. 2.4.2, som kræver, at billetter i app er modtaget på den mobile enhed før påstigning.

Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette, og der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, at afgiften kunne frafaldes, da det ikke kræves, at passageren bevidst har forsøgt at omgå reglerne.

Den 28. juni 2025 kunne klageren ikke fremvise gyldig rejsehjemmel på buslinje 350S, fordi hans nye pendlerperiode på Rejsekort Pendler endnu ikke var aktiveret. Den tidligere periode udløb først den 27. juni kl. 23:59, og den nye periode blev først aktiveret ved check ind den 28. juni kl. 21:35.

Ifølge de fælles landsdækkende rejseregler skal et Rejsekort Pendler altid aktiveres med check ind ved påstigning. Betaling for en ny periode trækkes først ved aktivering, og perioden gælder derfor først fra tidspunktet for check ind.

Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften på 1.000 kr. blev pålagt med rette, da klageren rejste uden aktiveret gyldig pendlerperiode. Det forhold, at klageren havde bestilt perioden i forvejen, ændrer ikke afgørelsen, og der var ikke sådanne særlige omstændigheder, der kunne føre til frafald af kontrolafgiften.

Klageren kunne ikke checke ind på Rejsekort grundet for lav saldo. Han havde i 2023 fået meddelelse om, at hans betalingskort ville udløbe, og at det nye kort skulle indtastes, hvilket han ikke havde gjort, og havde desuden fået en meddelelse, da saldoen på Rejsekortet gik i minus uden at han fyldte det op.

Klageren gjorde gældende, at der måtte være fejl ved bussens kortlæsere, som hun ved, at chaufførerne "vender om" fra check ind til check ud. Dette var imidlertid ikke tilfældet.