Gå til sidens indhold

Rejsekort

Kategori Nummer Dato Selskab Resultat
Check-ind af flere rejsende 23-0159
Klageren var selv ansvarlig for, at hans cykel ikke var checket med ind på Rejsekortet, da det vises på kortlæserens display, hvilke kundetyper, der er blevet checket ind, samt antallet af hver kundetype, når flere checkes ind på samme Rejsekort. Cykelkontrolafgiften på 250 kr. blev fastholdt.
16. august 2023 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Manglende Check ind 23-0170
Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften til klageren for manglende check ind, fordi dette ikke fremgik af Rejsekorthistorikken
16. august 2023 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind 2022-0243
Klagerens Rejsekort var ikke checket ind ved kontrol, og kontrolafgiften blev fastholdt.
14. juni 2023 FynBus Trafikvirksomheden medhold
Manglende aktivering af ny periode på rejsekort pendler 2022-0267
Klageren checkede ikke ind på sit Pendlerkort, da han steg på bussen, og derved blev den nye pendlerperiode, som han havde bestilt, ikke aktiveret. Ankenævnet fastholdt den kontrolafgift, klageren blev pålagt, da nye pendlerperioder altid skal aktiveres med et check ind, og da der endvidere altid skal checkes ind på Pendlerkort i busser. Ikke medhold
14. juni 2023 Movia Trafikvirksomheden medhold
Hørt lyd fra en anden stander / hørt forkert lyd 2022-0292
Klageren gjorde gældende, at hun forsøgte at checke ind på en stander i bussen, men da dette ikke kunne lade sig gøre, benyttede hun den anden check ind-stander, som gav hende "ok-lyden". Ved en efterfølgende kontrol var der ikke checket ind på hendes Rejsekort, og hun blev pålagt en kontrolafgift. Denne fastholdt ankenævnet med den begrundelse, at det fremgår af Rejsekorthistorikken, at klageren anvendte sit Rejsekort på en tidligere rejse samme dag som kontrolafgiftens udstedelse, og løbende i perioden optil, hvorfor klagerens Rejsekort ikke var fejlbehæftet. Den eller de kortholdere, der forsøgte at checke ind på den ene stander i de angivne 23 sekunder lykkedes ikke dermed, og fik i samme forbindelse besked på displayet om at holde Rejsekortet hen til Det Blå Punkt. Men herudover checkede standerne i alt 19 Rejsekort ind ved det stoppested, hvor klageren steg på bussen, hvorfor ankenævnet lagde til grund, at det har været muligt at checke ind, og at standerne ikke var fejlbehæftede.
14. juni 2023 Movia Trafikvirksomheden medhold
Vilkår og betingelser 2022-0300
Klageren havde flere Rejsekort og spærrede et forkert, og det kort, hun havde mistet blev automatisk tanket op 11 gange, uden at klageren reagerede. Da det beroede på hendes eget forhold, at hun spærrede det forkerte kort og ikke checkede sine mails og Rejsekorthistorik, hvoraf hun kunne se optankningerne, kunne hun ikke få pengene retur af DSB med hvem hun havde tank-op-aftalen.
14. juni 2023 DSB Fjern- og Regionaltog Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 2022-0304
Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften til klagerens søn for at have checket ind i hvert fald 23 sekunder efter påstigning, idet ankenævnet udtalte: "Ankenævnet lægger til grund, at klagerens søn steg på bussen ved stoppestedet Elverhøjen, der ligger tættest på bopælen, og finder det på baggrund af kontrollørens notat i umiddelbar forbindelse med kontrollen tilstrækkeligt godtgjort, at der ikke var usikkerhed om, hvor sønnen var steget om bord. På baggrund af de elektroniske logs, der er til rådighed i sagen, fremgår det, at bussen ankom til stoppestedet Elverhøjen kl. 15:57:13 og forlod dette kl. 15:57:45, efter at kontrollørerne var steget om bord. Kontrollørerne har logget dette til at være sket kl. 15:57:24. Movia har oplyst, at kontrollører stiger på bussen som de sidste, og det må derfor lægges til grund, at klagerens søn var steget på bussen inden dette tidspunkt. Klagerens søns Rejsekort blev checket ind kl. 15:57:47, og kontrolløren satte et kontrolmærke 2 sekunder derefter, kl. 15:57:49. Ankenævnet lægger derfor til grund, at klagerens søn var ombord på bussen i i hvert fald 23 se-kunder, inden han checkede ind. Et tidsrum på 23 sekunder er i den henseende for lang tid, jf. de Fælles landsdækkende rejseregler pkt. 2.4.3., hvorefter det gælder, at når check ind foregår inde i transportmidlet, skal kunden uden unødigt ophold checke ind straks efter påstigning, og inden kunden finder sin plads. Ankenævnet har tidligere defineret, at udgangspunktet må være, at ”uden unødigt ophold” forstås som ved førstgivne lejlighed og den første stander, som kunden passerer ved påstigning. Kunden skal have Rejsekortet klar i hånden."
14. juni 2023 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 23-0002
Klagerens Rejsekort havde for lav saldo til check ind. Klageren var om bord på bussen mellem 30-35 sekunder uden at gøre noget. Selv om kontrol inden busafgang kunne kontrolafgiften fastholdes.
14. juni 2023 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 23-0010
Klagerens Rejsekort havde for lav saldo til check ind. Klageren var om bord på bussen i mere end 30 sekunder uden at stige af bussen. Selv om kontrol inden busafgang kunne kontrolafgiften fastholdes.
14. juni 2023 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende aktivering af ny periode på rejsekort pendler 23-0017
Klageren havde overført penge til Rejsekort Ungdomskort, men ventede ikke de krævede 5 timer, inden han forsøgte at checke ind for at rejse med Letbanen i Odense. Ankenævnet nedsatte den kontrolafgift, han blev pålagt for manglende gyldigt periodekort, til 125 kr. efter en analogi om reglen om nedsættelse af kontrolafgift på baggrund af efterfølgende indsendelse af gyldigt periodekort på kontroltidspunktet. Fynbus blev pålagt 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet. Ankenævnet udtalte følgende: "Således som sagen foreligger oplyst, kan ankenævnet, trods klagerens oplysning om det modsatte, ikke lægge til grund, at klageren hørte lyden for korrekt check ind den 30. december 2022 kl. 14:40 ved stoppestedet Cortex Park, idet loggen fra standeren viser, at kortet var ”disabled”. Dette indebærer, at displayet oplyser til brugeren, at Rejsekortet ikke er aktivt, og Rejsekortet bliver dermed ikke checket ind. Dette skyldes, at der i tog og Letbane kan gå op til 5 timer, før en kundes online-betaling overføres til Rejsekortsystemet, hvorefter Rejsekortet ved check ind aktiverer en pendlerperiode. Dette oplyses til kunden i bestillingsflow’et, som vist ovenfor. Klageren havde 30 minutter inden rejsen betalt for en ny periode, hvilken betaling endnu ikke var overført til Rejsekortsystemet, og han steg på Letbanen, selv om han ikke kan have hørt lyden for korrekt check ind, eller kan have set teksten ”OK, god rejse”. Det fremgår af loggen ovenfor, at klagerens Ungdomskort den 30. december 2022 stod anført som ”under produktion”, hvilket betyder, at perioden endnu ikke er aktiv. Kontrolafgiften til klageren den 30. december 2022 blev dermed i selve kontrolsituationen pålagt med rette, idet perioden endnu ikke var aktiveret ved et check ind. Imidlertid aktiverede klageren pendlerperioden ved check ind den 31. december 2022, og perio-dens længde forblev uændret til den 27. januar 2023. Fynbus har oplyst, at ifølge handelsbetingelserne for Ungdomskort er der ingen fortrydelsesret, når man har overført beløbet, og Fynbus bliver kompenseret af staten for den fulde periode, uanset hvornår i perioden kunden aktiverer kortet. Ankenævnet lægger derfor til grund, at klageren betalte beløbet på 395 kr. for en gyldighedsperiode fra den 29. december 2022 – 27. januar 2023, selv om perioden først blev aktiveret fra hans check ind den 31. december 2022. På den baggrund finder ankenævnet, at Fynbus skal nedsætte kontrolafgiften til 125 kr. efter en analog anvendelse af reglen om efterfølgende forevisning af et gyldigt pendlerkort. Ankenævnet bemærker, at der ikke er risiko for omgåelse, fordi det var berettiget i kontrolsituationen at udstede en kontrolafgift. Ankenævnet understreger, at kunder med et almindeligt pendlerkortprodukt på Rejsekort, der aktiveres i fortløbende i 30 dage, ikke vil være omfattet af den ovenstående betragtning."
14. juni 2023 FynBus Klager medhold
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind 23-0039
Klageren var ikke checket ind på sit Rejsekort. Ankenævnet fandt, at klagerens anbringende om, at hun er neurodivergent, ikke kunne ændre på, at hun selv bar ansvaret for at være korrekt checket ind på Rejsekortet, før hun steg ombord på Metroen. Ikke medhold
14. juni 2023 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Manglende Check ind 23-0052
Klageren gjorde gældende, at hans Rejsekort var checket ind og indsendte et foto af indcheckningen. Det fremgik imidlertid af fotoet, at det var taget efter, at kontrolafgiften var blevet pålagt klageren. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.
14. juni 2023 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Manglende aktivering af ny periode på rejsekort pendler 23-0061
På grund af travlhed checkede klageren ikke sit Rejsekort med Pendler Kombi ind, før han steg på Metroen, hvorved hans nye pendlerperiode ikke blev aktiveret. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og bemærkede, at klageren havde modtaget en sms-påmindelse om at aktivere sin nye pendlerperiode næste gang han rejste, og da det endvidere er et krav, at der altid checkes ind på Rejsekort med Pendler Kombi. Ikke medhold
14. juni 2023 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Check-ind af flere rejsende 23-0063
Klageren fik en kontrolafgift for manglende check ind på Rejsekort. Hun regnede med, at hun havde checket ind, da hun så ikonet 1 voksen på check ind ekstra standeren. Imidlertid fremgik det af optagelser fra en sådan check ind-stander, at der ikke gives lyden for korrekt check ind eller teksten ”OK- god rejse” ved en ekspedition som den, klageren foretog, hvorfor ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.
14. juni 2023 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Glemt at checke ind / Kunne ikke huske om der var checket ind 23-0078
Klageren havde været til eksamen og var glad, hvorfor hun glemte at checke ind.
14. juni 2023 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Manglende Metrotillæg (rejsekort) 2022-0168
Ankenævnet genoptog sagens behandling og ophævede sagsomkostningerne til Metro Service, da den oprindelige afgørelse byggede på en fejlagtig antagelse om, at klageren ved aktivering af 30-dages perioden for Rejsekort Pendler Kombi, dermed også havde forudbetalt for Metrorejser, hvilket ikke er tilfældet.
12. april 2023 Metro Service Genoptagelse - afgørelse omgjort
Manglende straks-check-ind 2022-0202
Movia anmodede om at sagen blev genoptaget for så vidt angik pålæggelse af sagsomkostninger på 10.000 kr. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at ændre den allerede trufne afgørelse.
12. april 2023 Movia Genoptagelse - afgørelse fastholdt
Manglende straks-check-ind 2022-0233
Klageren rejste med bus 250S, hvor han steg ind ad midterdøren, fordi han ikke vidste, at der kun kunne checkes ind oppe ved fordøren. Han blev pålagt en kontrolafgift, som ankenævnet fastholdt med denne begrundelse: "Klageren havde rejst med buslinje 250S flere gange inden kontrolafgiftens udstedelse, hvorfor ankenævnet lægger til grund, at klageren var eller burde være vidende om, at der ikke befinder sig check ind-standere ved andre døre end bussens fordør, fordi der i ikke er frit flow i S-busser. Passagererne skal stige ind ad fordøren og ud af de andre døre. Ifølge kontrollørens notat fra kontrolsituationen, befandt klageren sig siddende i bussen, da kon-trollørerne steg om bord. Når dette sammenholdes med, at kontrollørerne steg om bord som de sidste kl. 14:54:05, og klagerens Rejsekort blev checket ind kl. 14:54:14, lægger ankenævnet til grund, at klageren, trods hans oplysning om det modsatte, enten var steget på bussen tidligere end Hovedbanegården uden at checke ind, eller at han efter påstigning via bussens midterdør fandt en plads, men fik øje på kontrollørerne og derpå rejste sig og checkede ind."
12. april 2023 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 2022-0244
Divergerende forklaringer om, hvor og hvorvidt klageren checkede ind straks efter påstigning. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og udtalte følgende: Således som sagen foreligger oplyst med de tekniske logs blandt andet fra klagerens Rejsekorthistorik, lægger ankenævnet til grund, at klagerens Rejsekort blev checket ind kl. 18:41 ved bussens bagdør. Ankenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren checkede sit Rejsekort ind straks efter påstigning, der enten skete via bussens fordøre eller midterdøre, når hendes Rejsekort først blev checket ind ved bagdøren. Hun passerede således enten en eller to check ind-standere efter påstigning uden at checke ind." Og videre: "Den omstændighed, at klagerens Rejsekort var checket ind på tidspunktet for kontrollen, der skete omkring kl. 18:42, indebærer ikke, at klageren dermed havde gyldig rejsehjemmel i relation til rejsereglernes krav om straks-check ind." Movia skulle imidlertid godtgøre klagerens godtgøre klagerens udgift til at klage til ankenævnet, fordi Movia havde skrevet til klageren, at hendes Rejsekort slet ikke var checket ind, og selv om klageren svarede, at dette ikke passede, fastholdt Movia, at Rejsekortdata viste dette, og hvis klageren ikke var enig, måtte hun klage til ankenævnet.
12. april 2023 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 2022-0250
Kontrolafgift for manglende straks check ind. Klagerens udsagn om, at der var kø til check ind kortlæseren, stred imod den tekniske log fra kortlæseren, som viste, at det seneste check ind før klagerens var sket 25 sekunder tidligere. Ikke medhold
12. april 2023 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 2022-0261
Kontrolafgift for manglende straks check ind. Kontrollørerne observerede, at klageren sad i bussen og checkede ind, da han så dem. Ikke medhold
12. april 2023 Movia Trafikvirksomheden medhold
Beløb overført til rejsekortkontoen men ikke trukket fra den tilknyttede bankkonto 2022-0264
Da klageren fik nyt betalingskort, opdaterede han ikke betalingsoplysningerne på Rejsekorts selvbetjeningsside, hvorfor betaling af en automatisk optankning på 300 kr. til klagerens Rejsekort ikke kunne trækkes på klagerens konto. Da klageren efter fremsendelse af flere rykkere ikke betalte beløbet, var det berettiget at sende kravet til inkasso. Ikke medhold
12. april 2023 DSB Fjern- og Regionaltog Trafikvirksomheden medhold
Check-ind af flere rejsende 2022-0287
Klageren tankede 200 kr. op på Rejsekortet, checkede ind og -ud igen, og startede forfra på ekstra check ind-standeren, da de var flere med på rejsen, hvorfor der må være en fejl ved systemet, når Rejsekortet ikke var checket ind ved kontrollen. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og udtalte: "Ankenævnet har fra Metro Service modtaget oplysninger fra Rejsekorthistorikken i back office om denne sags konkrete rejse, som bekræfter oplysningerne på klagerens Rejsekort om, at der ikke var checket ind på kortet på tidspunktet for stewardens kontrol.Ankenævnet har desuden indhentet bagloggen fra den stander, som klageren ifølge det oplyste vendte tilbage til for at checke to voksne ind, efter at hun havde checket ud, fordi hun i første omgang kun havde checket én voksen ind på ekstra check ind-standeren. Ifølge bagloggen opstod der en Error 25, der indebærer, at der på standerens display vises tek-sten: ”Læsefejl – prøv igen”.
12. april 2023 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Glemt at checke ind / Kunne ikke huske om der var checket ind 2022-0299
Netop som Metroens døre lukkede, kom klageren i tanke om, at han havde glemt at checke ind. Ankenævnet fastholdt den pålagte kontrolafgift
12. april 2023 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Manglende Metrotillæg (rejsekort) 23-0011
Klagerens rejste med Rejsekort med S-tog til Nørreport st., hvor han ved en fejl checkede ud i stedet for at foretage et skiftecheck ind til Metroen, som han rejste videre med. Her blev han pålagt en kontrolafgift. Klageren gjorde gældende han rejste i den samme zone efter check ud og dermed havde betalt for rejsen, der fortsatte i zone 01. Ankeævnet fastholdt kontrolafgiften, da der ikke var betalt Metrotillæg.
12. april 2023 Metro Service Trafikvirksomheden medhold