Rejsekort

En 14-årig pige blev den 23. april 2024 pålagt en kontrolafgift på 500 kr. i Letbanen, da hendes Rejsekort ikke var checket ind ved billetkontrol. Hendes mor påklagede afgørelsen med henvisning til, at datteren havde set "OK" på standeren ved indtjekning. Midttrafik afviste klagen, da Rejsekorthistorikken ikke viste noget check ind, og standerne var fungerende. Klageren henviste senere til en lignende situation med en anden passager, som ikke fik afgift, men Midttrafik fastholdt afgørelsen. Ankenævnet vurderede, at der ikke var dokumentation for korrekt check ind og fandt afgiften berettiget, idet passageren selv har ansvaret for gyldig billet.

Klageren fik en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at have checket ind straks efter påstigning på buslinje 600S den 5. november 2024. Ifølge klageren skyldtes forsinkelsen, at han skulle stille sin cykel på plads, men kontrolløren havde observeret, at klageren havde taget plads og snakket med en ven uden at have checket ind. Rejsekortet blev først scannet 17 sekunder efter, at bussen forlod stoppestedet. Movia afviste klagen med henvisning til rejsereglerne. Ankenævnet stadfæstede afgiften, da check ind skal ske straks efter påstigning og før man sætter sig. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald.

Klagerens 13-årige søn, der bor i Belgien, blev pålagt en kontrolafgift på 375 kr. den 3. november 2024, da han ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel under en billetkontrol i Metroen på vej til Københavns Lufthavn. Sønnens ven havde tidligere checket ham ind på sit Rejsekort under togreisen, men havde ved en fejl checket ud i stedet for at foretage skifte-check-in, da de skulle tage Metroen.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at sønnen var checket ind korrekt, og derfor blev afgiften anset som korrekt. Ankenævnet understregede, at det er passagerens ansvar at sikre korrekt check-ind, og at fejlen ved skifte-check-ind ikke kunne føre til annullering af afgiften. Der blev heller ikke taget hensyn til eventuelle fejl fra vennens side, da det ikke ændrede på den manglende gyldige rejsehjemmel.

Klageren skulle rejse med buslinje 408 fra Ringsted St. den 10. september 2024, men havde problemer med sit Rejsekort og kunne ikke bruge sin telefon, da den var uden strøm. Hun forsøgte at købe en kontantbillet hos chaufføren, men chaufføren var ikke bag rattet. Klageren tog plads i bussen, og da chaufføren senere steg på bussen sammen med to kontrollører, blev hun pålagt en kontrolafgift, da hun ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel.

Movia oplyste, at chaufføren var klar til afgang, da kontrolafgiften blev udstedt, og at klagerens Rejsekort havde for lav saldo til check-in.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke gjorde tilstrækkelige bestræbelser på at skaffe sig gyldig rejsehjemmel. Selvom hun var opmærksom på problemerne med sit Rejsekort og telefonen, burde hun have henvendt sig til chaufføren for at købe billet, da han steg på bussen. Kontrolafgiften blev pålagt korrekt.

Ankenævnet bemærkede, at bedømmelsen af videooptagelser vedrørende situationen ikke falder inden for deres kompetence. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at have checket ind for sent i Rejsekort-appen under en busrejse med linje 8A den 22. oktober 2024. Klageren steg på bussen ved Lergravsparken kl. 11:59:10 og checkede ind kl. 12:00:39, efter bussens afgang.

Kontrolløren loggede påstigningen kl. 11:55:27 og noterede, at klageren ikke havde checket ind før påstigning. Kontrolafgiften blev udstedt kl. 12:02:25.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde overholdt reglerne om at checke ind før påstigning, da indcheckningen skete 1 minut og 29 sekunder for sent. Afgiften blev pålagt korrekt, selvom klageren checkede ind på kontroltidspunktet.

Ankenævnet bemærkede, at oplysningen om at checke ind før påstigning burde være tydeligere i appen, men den manglende oplysning kunne ikke føre til, at kontrolafgiften skulle frafaldes. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af afgiftens størrelse, men dette ændrede ikke udfaldet af sagen.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. den 30. september 2024 for manglende straks-check ind ved en busrejse med linje 31. Klageren steg ombord på bussen ved stoppestedet Knippelsbro kl. 18:15:21, men checkede først ind på sit Rejsekort kl. 18:15:41, efter bussen var kørt.

Ankenævnet fastslog, at klageren skulle have checket ind straks efter påstigning, som krævet af de Fælles landsdækkende rejseregler, og at hun ikke kunne undskylde sin fejl med, at hun først tjekkede ind senere. Ankenævnet tillagde det vægt, at klageren flere gange tidligere havde rejst med linje 31 og derfor måtte være bekendt med, hvor Rejsekortstanderne var placeret.

Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke udfaldet af sagen.

Klagen omhandler en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren fik den 10. marts 2025 for ikke at have checket ind korrekt før påstigning på bussen. Klageren havde normalt brugt et fysisk Rejsekort, men på denne dag var saldoen lav, så han benyttede Rejsekort-appen, hvilket han kun havde gjort én gang før. Klageren mente, at han kunne checke ind i appen efter påstigning, som han kunne med det fysiske Rejsekort, og checkede ind lige efter bussen forlod stoppestedet.

Kontrolløren, der var ombord på bussen, registrerede klagerens påstigning som værende for sent, da han først checkede ind 1 sekund efter afgang fra Bellahøj. Movia fastholdt kontrolafgiften og mente, at klageren ikke havde checket ind i tide. Klageren anmodede om annullering, og begrundede sin sag med, at han havde checket ind, og at han ikke kunne redegøre for situationen grundet et panikanfald. Klageren pegede også på, at informationen om tidspunkter for check ind i Rejsekort-appen ikke var tilstrækkelig tydelig og kun fremgår af Rejsekorts hjemmeside og ikke i selve appen.

På baggrund af at ankenævnet modtager stadigt flere klager over kontrolafgifter, der er udstedt grundet manglende swipe i Rejsekort-appen inden påstigning, tager ankenævnet dette som udtryk for, at kunderne ikke får tilstrækkelig tydelig information ved brug af appen. Kravet om check ind inden påstigning er en væsentlig ændring, som ikke er kommunikeret tydeligt nok. Manglende information i appen medfører, at passageren ikke havde en reel chance for at undgå fejlen, og kontrolafgiften bør derfor bortfalde.

Kontrolafgiften blev udstedt med begrundelsen ”Rejsekort mgl. Check ind”, og kontrolløren bemærkede på den elektroniske kontrolafgift, at passageren steg på ad midterdørene og gik ned bagerst i bussen, hvor han først checkede ind, da kontrolløren rejste sig for at billettere kunder, der netop var steget på bussen.

Et flertal i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev pålagt med rette.

To medlemmer udtalte dog:
"Forbrugerrepræsentanterne påpeger, at det ikke fyldestgørende fremgår af de Fælles landsdækkende rejseregler, hvordan trafikselskaberne tager hånd om deres sårbare brugere. Hvor de synlige fysiske handicap er nævnt i de Fælles landsdækkende rejseregler, gør det samme sig ikke gældende for de mere usynlige psykiske udfordringer og handicaps. Forbrugerrepræsentanterne mener, at der bør udvises større konduite over for psykisk sårbare forbrugere med dokumenterede diagnoser. Forbrugerrepræsentanterne opfordrer dels til, at selskaberne skriver det ind i deres egne retningslinjer og udviser større konduite. Men også at dette tilføjes i de Fælles landsdækkende rejseregler, så der er mulighed for at tage sådanne forhold med i betragtning, når sager behandles i ankenævnet.”"

Klageren og sønnen steg om bord på Metroen efter, at kun klageren var checket ind på sit Rejsekort på Amager Strand st. og uden anden form for rejsehjemmel til sønnen. De kørte forbi Femøren st. og steg af på Kastrup st., hvor stewarden befandt sig. Klageren oplyste, at hun ikke havde kunnet checke to personer ind på sit rejsekort ved stationen, da +standeren ikke virkerede.

På baggrund af loggen fra +standeren på Amager Strand st. sammenholdt med, at der ikke er registreret nogen fejlrettelser på standeren, hvilket ifølge Metro Service logges, når det sker, kan ankenævnet ikke lægge til grund, at +knappen ikke virkede.

Ankenævnet fandt herefter, at kontrolafgiften til klagerens søn blev pålagt og fastholdt med rette.

Klageren ønskede, at ankenævnet annullerer kontrolafgiften, fordi der var mange med bussen, så datteren gik ned i bussen til den næste stander for at checke ind.

Da check ind først skete 26 sekunder efter bussens afgang og klagerens datter var siddende i bussen, og checkede først ind, da hun fik øje på kontrolløren, blev kontrolafgiften imidlertid pålagt med rette.

Imidlertid fandt ankenævnet det problematisk, at kontrolløren havde noteret på den elektroniske kontrolafgift, at klagerens datter steg på bussen ved stoppestedet Peter Bangs Vej, når bussen endnu ikke var ankommet til dette stoppested på tidspunktet for kontrollørens eget kontrolmærke på Rejsekortet eller ifølge bussens GPS-log.

Derfor skulle Movia godtgøre klagerens udgift på 160 kr. for at indbringe sagen for ankenævnet.

Klagerens søn skulle checkes med ind på en vens Rejsekort, men standeren duede ikke, og de blev mast videre ind i bussen af de andre passagerer. De kunne ikke komme op til chaufføren og få hans hjælp og satte sig ned, hvor de straks købte en mobilbillet hver.

De elektroniske logs viste, at standerne var fuldt funktionsdygtige. Derudover viste data, at klagerens søn havde befundet sig oppe i bussen i ca. 2 ½ minut efter forsøg på check ind, før han modtog en mobilbillet efter bussens afgang, hvilket var efter, at kontrollørerne steg ombord.

Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, og at klagerens søn ikke fulgte den korrekte procedure for check ind af flere rejsende på Rejsekort, der i den pågældende bus kun kunne ske med hjælp fra chaufføren.

Klageren havde ikke foretaget korrekt check ind, og efterfølgende købt mobilbillet efter kontrollørernes påstigning. Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, og lagde til grund, at klageren ikke havde fulgt den korrekte procedure for check ind af flere rejsende på Rejsekort, der i buslinje 102A kun kan ske med hjælp fra chaufføren. Videre lagde ankenævnet til grund, at klageren i et tidsrum fra det forgæves forsøg på check ind kl. 20:42:37 til kl. 20:44:56 forholdt sig passiv uden at forsøge at skaffe sig anden rejsehjemmel. Først efter kontrollørernes påstigning på bussen, og efter bussens afgang fra stoppestedet, bestilte og modtog klagerens ven en mobilbillet.

Klageren swipede ind i DSB app efter sin påstigning.

Klageren skulle stille sin rygsæk fra sig og derfor satte sig på et klapsæde lige ved siden af kortlæseren. Da klageren havde taget plads i bussen uden først at checke ind, og først fik checket ind 13 sekunder efter kontrollørernes påstigning ved det efterfølgende stoppested, blev hun pålagt en kontrolafgift.

Klageren mente at være checket ind korrekt, men de elektroniske logs viste, at klagerens rejsekort ikke havde været checket ind og at klagerens rejsekort ikke havde været i kontakt med kortlæserne. Kontrolafgiften for manglende check ind blev derfor pålagt med rette.

Ifølge klageren steg hun og kæresten ombord på buslinje 5C i Kastrup Lufthavn. Forinden forsøgte de forgæves at købe mobilbilletter i DSB-appen, men kunne ikke få det til at virke. Derfor besluttede de at ville checke dem begge ind på klagerens Rejsekort. Men dette kunne de heller ikke få til at virke oppe i bussen, da saldo var for lav til at foretage check ind. Klageren gik derfor efter sin pung i tasken for at købe kontantbilletter oppe hos chaufføren, men der var mange rejsende med kufferter og klapvogne, som gjorde det umuligt for hende at nå frem, inden der kom en kontrollør. Klageren og kæresten befandt sig om bord på bussen i 11 minutter og 6 stop efter påstigning uden at skaffe sig rejsehjemmel på anden vis, hvorfor ankenævnet fandt, at kontrolafgifterne blev pålagt med rette.

Klageren rejste med buslinje 1A fra stoppestedet Svanemøllen st. og rejsehjemmel benyttede han Rejsekort på app, hvor kunden skal swipe sit check ind inden påstigning på bussen. Klageren var af den opfattelse, at han, som med det fysiske Rejsekort, kunne stige om bord og først oppe i bussen swipe sit check ind i Rejsekort-appen, og checkede derfor først ind i appen efter påstigning. Da klageren ikke havde swipet inden påstigning på bussen, blev han pålagt en kontrolafgift og kontrolløren noterede, at klageren var siddende i bussen ved kontrollørens påstigning.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde checket ind i Rejsekort-app rettidigt og dermed blev pålagt en kontrolafgift med rette.

Imidlertid fandt ankenævnet, at oplysning om at swipe inden påstigning, der er en markant ændring i forhold til brugen af det fysiske Rejsekort, bør gives tydeligere og som det første, når kunden åbner appen for at swipe.

Klageren glemte at checke ind på Rejsekort ved påstigning i linje 5C.

Klageren og hendes ægtefælle var på besøg i København og benyttede i den forbindelse Metroen. Klager vidste ikke, hvordan man checkede to rejsende ind, og derfor holdt hun Rejsekortet to gange hen til det blå punkt, og efter anden gang fik hun besked om, at kortet allerede var checket ind. Derefter steg de ombord på Metroen med kun én rejsende indchecket på rejsekortet, hvilket resulterede i en kontrolafgift.

Klager var turist i Danmark og havde ved ankomst købt et Rejsekort Anonymt i en automat. Klageren fik oplyst undervejs i købsflow’et og i handelsbetingelserne, at der kræves en saldo på minimum 70 kr. for at kunne checke ind på et Rejsekort Anonymt. På trods af at klageren ved check ud aftenen forinden havde fået advarselslyden og besked på standeren om lav saldo, tankede han ikke Rejsekortet op inden rejsen, hvor han fik pålagt en kontrolafgift.

Klageren konstaterede ved påstigning, at rejsekortstanderne ikke var i funktion, idet der stod ”ude af drift”, men efter bussen forlod det stoppested, hvor klageren steg ombord, og inden den ankom til det næste stoppested, var der 4 andre passagerer, der havde checket ind på forskellige standere.

Klageren satte sig i bussen uden at foretage sig yderligere, og han kunne derfor ikke forevise gyldig rejsehjemmel ved kontrollen.

Ankenævnet fandt, at ansvaret for den manglende rejsehjemmel ikke var overgået fra klageren til Movia, både som følge af klagerens undladelse af at forhøre sig hos chaufføren, men også som følge af, at han havde forholdt sig passiv i de ca. 6 minutter, indtil kontrollørerne steg ombord, og hvor samtlige standere havde været i drift i flere minutter.

Klageren på 90 år havde et Rejsekort, som hun ville benytte, da hun skulle med bussen for at komme til en undersøgelse på Odense Universitets Hospital (OUH). Undervejs blev hun pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at være checket ind. Klageren fastholdt, at hun havde checket ind ved påstigning.

Ifølge Fynbus var det kontrolløren selv, der efterfølgende chekede klageren rejsekort ind for at vise, at kortet ikke allerede var checket ind. De elektroniske logs viste imidlertid, at kortet havde været checket ind, da kontrolløren scannede kortet første gang.

Fynbus kunne ikke forklare, hvordan deres kontrollør kunne vide, at klageren ikke var checket ind, inden han efter det oplyste, checkede hendes kort ind.

Ankenævnet kunne ikke ud fra de elektroniske logs gå ud fra, at kontrolløren påbegyndte kontrollen med at sætte et kontrolmærke på Rejsekortet, som det ellers er kutyme, når en kontrollør skal undersøge, om passageren har gyldig rejsehjemmel. Kontrolmærket blev først sat kl. 09:32:00, efter at kortet blev checket ind kl. 09:30:59.

Efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder fandt ankenævnet, at Fynbus ikke på tilstrækkelig vis havde godtgjort, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, og at Fynbus derfor skulle frafalde kontrolafgiften og betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet.

Da klageren i selskab med sin mand rejste med NT’s buslinje 11, var hun checket ind på sin mands Rejsekort Personligt, men imidlertid var manden ikke også checket ind på Rejsekortet sammen med hende. Da klageren ved kontrollen var checket alene ind på sin mands Rejsekort Personligt havde hun derfor ikke gyldig rejsehjemmel, selv om kortet var checket ind, og kontrolafgiften blev dermed pålagt med rette.

At et Rejsekort er checket ind på tidpunkt for kontrollen er ikke tilstrækkeligt. Det skal checkes ind straks efter påstigning på bussen.

Klageren lagde ikke mærke til om Rejsekortet blev checket ind