Manglende straks-check-ind

Ankenævnet kunne ikke lægge klagerens forklaring til grund om, at hun checkede ”direkte ind” med sit Rejsekort, da hun gik ind i bussen, og fastholdt kontrolafgiften for manglende straks check ind. Ankenævnet lagde vægt på, at de tekniske logs i sagen underbyggede kontrollørens forklaring, hvorefter klageren steg ombord og gik ind i bussen og derefter gik tilbage til chaufføren for at checke ind, da hun fik øje på kontrolløren.

På baggrund af de elektroniske logs i sagen fastholdt ankenævnet kontrolafgiften for manglende straks check og udtalte, at Rejsereglernes krav om, at check ind i busser skal ske uden unødigt ophold straks efter påstigning, og inden passageren finder sin plads, indebærer, at passageren må have sit Rejsekort klar inden påstigning, så der kan checkes ind ved førstgivne lejlighed, som er, når kortlæseren passeres ved indstigningen, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende. I den konkrete sag blev der checket ind 32 sekunder efter bussens afgang fra stoppestedet, hvilket ikke kunne betragtes som foretaget straks efter påstigning, og sønnen havde derfor i relation til de Fælles landsdækkende rejseregler ikke gyldig rejsehjemmel fra rejsens start. Det var i denne henseende uden betydning, at sønnen rent faktisk kunne forevise et indchecket Rejsekort til kontrollørerne ved den efterfølgende kontrol, da det pågældende check ind var foretaget for sent og i strid med forskrifterne i de Fælles landsdækkende rejseregler.

Klageren sagde, at hun gik forbi rejsekortstanderne til check ind for at gøre plads til andre påstigende passagerer, men ankenævnet statuerede, at hun skulle have checket ind ved fordøren, og at der i øvrigt kun var 13 passagerer i alt i bussen, herunder tre , der checkede ind ved fordøren. Kontrolafgiften for manglende straks-check ind blev fastholdt.

Kontrolafgift for manglende straks check ind fastholdt. Klageren medbragte ifølge det oplyste flere indkøbsposer, som han satte fra sig, men 1 minut og 18 sekunder efter, at bussen havde forladt stoppestedet, havde han fortsat ikke checket ind.

På baggrund af de tekniske logs i sagen fastholdt ankenævnet kontrolafgiften for manglende straks check ind. Ankenævnet lagde vægt på kontrollørernes observation, hvorefter klageren satte sig på et sæde og først rejste sig, da de præsenterede sig for hende. Uanset at klageren på grund af en brækket hånd havde brug for at sætte sine indkøbsposer fra sig, før hun kunne checke ind, fandt ankenævnet i den konkrete sag, at klagerens check ind 13 sekunder efter, at bussen havde forladt stoppestedet, ikke skete i overensstemmelse med de Fælles lands-dækkende rejseregler. Indklagede blev dog pålagt at godtgøre klagerens udgift til klagegebyret, da de under deres 1. instans behandling af sagen ikke kommenterede på klagerens oplysning om, at hun havde brækket hånden.

Klageren gjorde gældende, at han og hans gravide ægtefælle steg ombord på den slukkede bus ved endestationen, samt at han først skulle hjælpe hende og deres bagage på plads, inden han gik op for at vise ægtefællens pendlerkort til chaufføren og selv checke ind. Oppe ved chaufføren ledte han efter sit Rejsekort i sin pung, men kom i tanke om, at det var i hans taske nede ved sædet. Han hentede Rejsekortet og checkede ind, da kontrolløren kom og sagde, han skulle have en kontrolafgift. Efter at have set de elektroniske logs fastholdt ankenævnet kontrolafgiften, da klageren checket ind 50 sekunder efter kontrollørernes check ind, og da chaufføren observerede klageren siddende i bussen, hvorefter han rejste sig, da han fik øje på, at kontrollørerne nærmede sig bussen.

Klageren ventede med at checke ind på sit Rejsekort Kombi til han var i en zone, der var på pendlerområdet, hvorved han ville kunne undgå at betale for rejse uden for sit pendlerområde. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for manglende straks check ind.

Klageren havde et Pendler20, der skal swipes i appen inden hver påstigning, men klageren swipede først efter, at bussen havde forladt stoppestedet

Klagerens gravide datter ville finde sig et sæde først, inden hun checkede ind, men ved kontrollen flere minutter senere var der ikke noget check ind på Rejsekortet, og check ind skal ske, inden kunden sætter sig.

Klageren skulle først sige farvel til en ven inden han orienterede sig i bussen for at checke ind.

Klageren steg ombord på bussen og satte sig i strid med rejsereglerne på et sæde, før hun checkede sit Rejsekort ind. Selv om hun checkede ind kun 6 sekunder efter bussen afgang fra stoppestedet, fastholdt ankenævnet den kontrolafgift, hun var blev pålagt i anledning af ikke at have checket ind straks, da hun steg på bussen.

Klagerens påstand om, at hun slet ikke rejste med bussen, fordi hun havde for lav saldo til check ind, og derfor steg af med det samme, blev ikke taget til følge af ankenævnet. Saldoen på hendes kort var tilstrækkelig.

Klagerens søn checkede ind 21 sekunder efter bussens ankomst til stoppestedet og gik først forbi chaufføren uden at checke ind.

Klagerens datter passerede check ind kortlæseren i bussen uden at checke sit Rejsekort ind, og hendes veninde gik ind i bussen uden først at have købt og modtaget sin mobilbillet på telefonen. Ankenævnet fastholdt begge kontrolafgifter.

Klageren glemte at checke ind da hun talte i telefon ved påstigningen, og checkede først ind ved det næste stoppested, hvor der steg kontrollører om bord.

Klageren gik forbi chaufføren på buslinje 250S for at checke sig selv og sin far ind på standeren midt i bussen, som på buslinje 5C. Der er kun mulighed for check ind af flere rejsende med hjælp fra chaufføren på buslinje 250S. Klageren blev ved kontrol pålagt en kontrolafgift. Parterne gav divergerende forklaringer om det passerede, idet kontrollørerne noterede, at klageren stod stille midt i bussen, da de som de sidste steg ombord. Klageren sagde, at han var på vej op til chaufføren, da kontrollørerne kontaktede ham. Et flertal i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften kunne fastholdes, da klageren havde forpasset sin mulighed for check ind ved at gå forbi chaufføren.