Manglende straks-check-ind
Kategori | Nummer | Dato | Selskab | Resultat |
---|---|---|---|---|
Manglende straks-check-ind |
2019-0224
Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for sin påstand om, hvor han steg på bussen, da han ændrede forklaring undervejs og da de tekniske logs ikke underbyggede hans forklaring. |
19. februar 2020 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
2019-0178
Klageren passerede check-ind standeren og satte sig på et sæde for at finde sit rejsekort frem. Ikke medhold |
11. december 2019 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
2019-0186
Movia havde ikke tilvejebragt et grundlag, som afkræftede klagerens forklaring om, at hun passerede bussens check-ind-stander og stillede sig lige bag chaufføren for at lade andre passagerer komme forbi, mens hun fandt sit rejsekort i tasken, hvorefter hun checkede ind 14 sekunder efter bussen havde forladt stoppestedet. Ankenævnet udtalte endvidere kritik af Movias indledende sagsbehandling. Klageren medhold |
11. december 2019 | Movia | Klager medhold |
Manglende straks-check-ind |
2019-0091
Klageren steg på bussen ad midterdørene med en barnevogn, som hun skulle stille fra sig for at checke ind oppe ved chaufføren. Ifølge klageren stod der andre passagerer på , og sønnen var urolig, hvorfor hun ikke kunne forlade ham. Ved det efterfølgende stoppested 4 minutter og 10 sekunder senere var hun fortsat ikke checket ind, og hun blev ved kontrol pålagt en kontrolafgift. Denne fastholdt ankenævnet. |
11. september 2019 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
2019-0098
Klageren havde i sin første henvendelse vedrørende kontrolafgiften til Movia oplyst, at han sad på sædet, ledte efter rejsekortet i sin rygsæk og derefter rejste sig for at checke ind. Senere ændrede han dette til, at han i samme bevægelse stillede rygsækken på sædet, fandt rejsekortet og checkede ind. Kontrolløren havde noteret, at klageren først rejste sig, da han fik øje på kontrolløren og forsøgte at komme af bussen, hvilket ikke lykkedes, da dørene lukkede og bussen kørte. Først derefter havde klageren checket ind. Ankenævnet lagde vægt på klagerens første forklaring og fastholdt kontrolafgiften. |
11. september 2019 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
2019-0136
Klageren forsøgte på en stander på perronen at checke ind, men da det ikke lykkedes, steg han om bord på toget for at stige af på næste station og forsøge check ind. Inden blev han mødt af kontrollør og blev pålagt en kontrolafgift. I klagen til ankenævnet gjorde han gældende, at han var på vej til automaten for at købe en billet, men dette stemte ikke overens med togets log og kontrolafgiftens tidspunkt. |
11. september 2019 | Lokaltog A/S | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
2019-0077
To kontrolafgifter grundet manglende straks-check ind af rejsekort. |
19. juni 2019 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
2018-0281
Kontrolafgift grundet manglende straksbillettering - klageren glemte at checke ind, men checkede ind, da han så kontrollørerne. |
8. maj 2019 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
2018-0253
Kontrolafgift grundet manglende straks-check-ind på rejsekort. Klageren gør gældende, at det var hans intention at checke ind. Trafikselskab medhold. |
6. marts 2019 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
2018-0140
Kontrolafgift grundet manglende straksbillettering. Klageren checkede ikke sit rejsekort ind straks efter påstigning. Ifølge klageren skulle han først stille sine kufferter og desuden betalte han for rejsen. Han var blevet pålagt rykkergebyrer men disse lå uden for ankenævnets kompetenceområde. |
31. oktober 2018 | Midttrafik | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
2018-0169
Klager blev pålagt kontrolafgift for manglende straksbillettering i form af indcheckning på rejsekort. Klageren fik medhold. Efter ankenævnets opfattelse må der levnes passagerer i den kollektive trafik et vist tidsrum til at få rejsehjemmelsen i orden, når man har bagage med sig, som skal stilles. I den konkrete sag forlod bussen stoppestedet kl. 14:33:31, og kontrolafgiften blev udstedt kl. 14:35:17, men dette tidsrum på ca. 2 minutter kan bero på, at en anden passager blandede sig i kontrollen - som anført af klageren. Kontrolløren anførte på kontrolafgiften, at årsagen til kontrolafgiften var manglende check ind på rejsekort. Herefter lægger ankenævnet til grund som oplyst af klageren, at hun havde rejsekortet klar i hånden, da hun på vej mod standeren blev adspurgt om rejsehjemmelen. |
31. oktober 2018 | Movia | Klager medhold |