Afgørelser

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at have checket ind straks efter påstigning på buslinje 350S den 22. november 2024. Klageren hævdede, at kortlæseren ved midterdøren var ude af drift, og at hun straks gik op foran for at checke ind. Kontrolløren observerede dog, at klageren steg på via fordøren, gik ned bagerst i bussen og først senere gik frem for at checke ind – angiveligt efter at have set kontrolløren rejse sig. Klagerens check ind blev registreret præcis samtidig med bussens afgang.

Ankenævnet vurderede, at check ind ikke skete straks efter påstigning, som rejsereglerne kræver, og stadfæstede derfor kontrolafgiften. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald.

Klageren købte en DSB Orangebillet til en rejse fra Svanemøllen St. til Nyborg St. den 22. september 2024 med skift på København H. Billetten var kun gyldig til InterCity-toget med afgang kl. 20:17, men klageren steg ved en fejl på et tog med afgang kl. 20:04. Undervejs blev hendes rejsehjemmel kontrolleret, og da hendes billet ikke var gyldig til denne afgang, blev hun pålagt en kontrolafgift på 750 kr.

Klageren anmodede DSB om at annullere kontrolafgiften, idet hun hævdede, at hun var blevet vejledt af kontrolløren om at stige af toget på Ringsted St. for at undgå bøden. DSB fastholdt kontrolafgiften og mente, at klageren var blevet tilstrækkeligt oplyst om betingelserne for Orangebilletter.

Ankenævnet fastslog, at kontrolafgiften var pålagt med rette, da klageren havde begået en fejl ved at tage det forkerte tog, og at Orangebilletter kun er gyldige til den specifikke afgang. Ankenævnet fandt dog, at DSB’s manglende svar på klagerens klagepunkt om kontrollørens vejledning var kritisabelt, og DSB blev pålagt at refundere klagerens gebyr for at indbringe sagen for ankenævnet.

En 14-årig pige blev den 23. april 2024 pålagt en kontrolafgift på 500 kr. i Letbanen, da hendes Rejsekort ikke var checket ind ved billetkontrol. Hendes mor påklagede afgørelsen med henvisning til, at datteren havde set "OK" på standeren ved indtjekning. Midttrafik afviste klagen, da Rejsekorthistorikken ikke viste noget check ind, og standerne var fungerende. Klageren henviste senere til en lignende situation med en anden passager, som ikke fik afgift, men Midttrafik fastholdt afgørelsen. Ankenævnet vurderede, at der ikke var dokumentation for korrekt check ind og fandt afgiften berettiget, idet passageren selv har ansvaret for gyldig billet.

Klageren fik en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at have checket ind straks efter påstigning på buslinje 600S den 5. november 2024. Ifølge klageren skyldtes forsinkelsen, at han skulle stille sin cykel på plads, men kontrolløren havde observeret, at klageren havde taget plads og snakket med en ven uden at have checket ind. Rejsekortet blev først scannet 17 sekunder efter, at bussen forlod stoppestedet. Movia afviste klagen med henvisning til rejsereglerne. Ankenævnet stadfæstede afgiften, da check ind skal ske straks efter påstigning og før man sætter sig. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald.

Klageren rejste med sin dværggravhund i Metroen den 1. november 2024 uden at have købt billet til hunden. Klageren påstod, at hunden var i en taske på hans skød under hele rejsen, men blev pålagt en kontrolafgift på 375 kr., da stewarden rapporterede, at hunden var på gulvet i Metroen. Klageren fastholdt, at han var blevet kontrolleret uden problemer tidligere på turen.

Metro Service fastholdt afgiften, da hunden ikke var i en godkendt taske. Ankenævnet vurderede, at kontrolafgiften var korrekt, da stewardens observation af hundens placering blev betragtet som troværdig, og klagerens påstand blev afvist.

Klagerens 13-årige søn, der bor i Belgien, blev pålagt en kontrolafgift på 375 kr. den 3. november 2024, da han ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel under en billetkontrol i Metroen på vej til Københavns Lufthavn. Sønnens ven havde tidligere checket ham ind på sit Rejsekort under togreisen, men havde ved en fejl checket ud i stedet for at foretage skifte-check-in, da de skulle tage Metroen.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at sønnen var checket ind korrekt, og derfor blev afgiften anset som korrekt. Ankenævnet understregede, at det er passagerens ansvar at sikre korrekt check-ind, og at fejlen ved skifte-check-ind ikke kunne føre til annullering af afgiften. Der blev heller ikke taget hensyn til eventuelle fejl fra vennens side, da det ikke ændrede på den manglende gyldige rejsehjemmel.

Klageren skulle rejse med buslinje 408 fra Ringsted St. den 10. september 2024, men havde problemer med sit Rejsekort og kunne ikke bruge sin telefon, da den var uden strøm. Hun forsøgte at købe en kontantbillet hos chaufføren, men chaufføren var ikke bag rattet. Klageren tog plads i bussen, og da chaufføren senere steg på bussen sammen med to kontrollører, blev hun pålagt en kontrolafgift, da hun ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel.

Movia oplyste, at chaufføren var klar til afgang, da kontrolafgiften blev udstedt, og at klagerens Rejsekort havde for lav saldo til check-in.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke gjorde tilstrækkelige bestræbelser på at skaffe sig gyldig rejsehjemmel. Selvom hun var opmærksom på problemerne med sit Rejsekort og telefonen, burde hun have henvendt sig til chaufføren for at købe billet, da han steg på bussen. Kontrolafgiften blev pålagt korrekt.

Ankenævnet bemærkede, at bedømmelsen af videooptagelser vedrørende situationen ikke falder inden for deres kompetence. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at have checket ind for sent i Rejsekort-appen under en busrejse med linje 8A den 22. oktober 2024. Klageren steg på bussen ved Lergravsparken kl. 11:59:10 og checkede ind kl. 12:00:39, efter bussens afgang.

Kontrolløren loggede påstigningen kl. 11:55:27 og noterede, at klageren ikke havde checket ind før påstigning. Kontrolafgiften blev udstedt kl. 12:02:25.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde overholdt reglerne om at checke ind før påstigning, da indcheckningen skete 1 minut og 29 sekunder for sent. Afgiften blev pålagt korrekt, selvom klageren checkede ind på kontroltidspunktet.

Ankenævnet bemærkede, at oplysningen om at checke ind før påstigning burde være tydeligere i appen, men den manglende oplysning kunne ikke føre til, at kontrolafgiften skulle frafaldes. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af afgiftens størrelse, men dette ændrede ikke udfaldet af sagen.

Klageren rejste den 13. oktober 2024 med Metroen fra Københavns Lufthavn til Lergravsparken. Han havde et pendlerkort til zonerne 01 og 02 og en kontantbillet til zonerne 03 og 04, som hans kollega havde betalt for, men som hun havde medtaget, da klageren steg af i Lergravsparken.

Under rejsen blev klageren kontrolleret, og han fremviste sit pendlerkort, som ikke dækkede zone 03. Derfor blev han pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Klageren anførte, at han blev kontrolleret i zone 01 og derfor burde have været undtaget fra afgiften, da hans pendlerkort var gyldigt i den zone. Metro Service fastholdt imidlertid kontrolafgiften, da billetteringen foregik i zone 03, og klageren ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel for denne zone.

Klageren fastholdt, at han havde en gyldig kontantbillet, men Metro Service kunne ikke bekræfte dette, og de vurderede, at der ikke var særlige omstændigheder, der kunne annullere afgiften. Sagen blev sendt til ankenævnet, som fandt, at kontrolafgiften var pålagt korrekt, da klageren ikke havde gyldig billet til zone 03.

Klageren skulle den 15. oktober 2024 rejse fra Københavns Lufthavn til Nyborg St. med skift på Hovedbanegården og købte en DSB Orangebillet. På grund af en forsinkelse på 9 minutter tog han Metroen i stedet for DSB-toget for at nå sin videre forbindelse. DSB Orangebilletter er dog ikke gyldige i Metroen, hvilket klageren ikke var opmærksom på.

Under kontrol blev klageren pålagt en kontrolafgift på 750 kr. for at rejse med en ugyldig billet. Han anmodede Metro Service om at frafalde kontrolafgiften og forklarede, at han ikke vidste, at Orangebilletten ikke var gyldig i Metroen.

Metro Service fastholdt kontrolafgiften, da dette var tydeligt angivet både i købsflowet og på billetten. Ankenævnet vurderede, at klageren var tilstrækkeligt informeret og kunne ikke forvente at tage Metroen med denne billet. Kontrollafgiften blev derfor opretholdt, og der blev ikke fundet nogen særlige omstændigheder for at frafalde den.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. den 30. september 2024 for manglende straks-check ind ved en busrejse med linje 31. Klageren steg ombord på bussen ved stoppestedet Knippelsbro kl. 18:15:21, men checkede først ind på sit Rejsekort kl. 18:15:41, efter bussen var kørt.

Ankenævnet fastslog, at klageren skulle have checket ind straks efter påstigning, som krævet af de Fælles landsdækkende rejseregler, og at hun ikke kunne undskylde sin fejl med, at hun først tjekkede ind senere. Ankenævnet tillagde det vægt, at klageren flere gange tidligere havde rejst med linje 31 og derfor måtte være bekendt med, hvor Rejsekortstanderne var placeret.

Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke udfaldet af sagen.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. den 27. september 2024, efter han ved en fejl tog bussen i den forkerte retning og blev kontrolleret i zone 150, som ikke var dækket af hans pendlerkort. Han havde kun gyldigt pendlerkort til zone 120 og 130.

Ankenævnet fastslog, at det var klagerens ansvar at have gyldig billet til hele rejsen, som krævet af selvbetjeningsprincippet. Kontrolafgiften blev derfor fastholdt, selvom klageren var ny i Danmark og havde begået en fejltagelse. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke udfaldet af sagen.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. den 27. september 2024, da han først godkendte sit mobilbilletkøb 11 minutter efter, at han var steget af bussen. Han påstod, at tekniske problemer havde forsinket billetmodtagelsen.

Ankenævnet fastslog, at klageren ikke havde modtaget billetten før påstigning, hvilket er et krav ifølge rejsereglerne. Kontrolafgiften blev dermed fastholdt, da klagerens billettidspunkt ikke opfyldte kravene. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke udfaldet af sagen.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. den 1. juli 2024, da hendes 2-zoners mobilklip ikke dækkede den nødvendige zone for hendes rejse med buslinje 13. Klageren påstod at have fået fejlinformation fra Midttrafik om, at 2 zoner var nok til bybusser i Horsens, men dette kunne ikke bekræftes.

Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da klageren ikke havde korrekt billet, og manglende viden om zoner kunne ikke fritage hende for afgiften. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke udfaldet af sagen.

Den 20. februar 2025 afgjorde Ankenævnet, at Movia skulle frafalde en kontrolafgift på 1.000 kr., som var pålagt en passager i buslinje 150S. Klageren havde fremvist et gyldigt pendlerkort til zone 41 og oplyste, at hun var steget på bussen ved stoppestedet Klampenborgvej i netop denne zone. Kontrolløren hævdede dog, at klageren allerede befandt sig i bussen, da den ankom fra zone 51, hvilket ikke var dækket af pendlerkortet.

Ankenævnet vurderede, at Movia ikke havde godtgjort, at afgiften var korrekt udstedt, blandt andet fordi kontrollørerne først loggede deres påstigning 19 sekunder efter bussens ankomst, og fordi sagen ikke blev oplyst tilstrækkeligt ved henvendelse til kontrollørerne. Derfor blev kontrolafgiften annulleret, og Movia blev samtidig pålagt at betale 10.000 kr. i sagsomkostninger.

Efterfølgende anmodede Movia om genoptagelse med henvisning til nye oplysninger fra bussernes tællesystem, som angiveligt viste, at ingen passagerer steg på via bagdøren ved Klampenborgvej. Movia fandt dette bekræftede kontrollørens observation, og at klageren måtte have været i bussen tidligere end klageren selv oplyste.

Ankenævnet fandt, at tællesystemets log (med 95 % nøjagtighed) og kontrollørens notat tilstrækkeligt underbyggede, at klageren allerede var i bussen før stoppestedet Klampenborgvej. Derfor var kontrolafgiften berettiget, og afgørelsen af 20. februar 2025 blev ophævet.

Et flertal fandt, at klageren ikke uden at have undersøgt den specifikke rejserute nærmere, kunne gå ud fra, at det billigste pendlerkort ville være tilstrækkeligt til at dække zonerne. Da han derudover kunne se på selve stoppestedstavlen, at bussen afgik fra zone 70, blev kontrolafgiften fastholdt. Klagerens daglige pendling omfattede både et grænsestoppested og en station i en delezone, hvorfor mindretallet fandt, at det ikke var gennemskueligt for klageren, der havde indtastet sine destinationer og fået tilbudt et pendlerkort, ikke ville kunne benytte dette.

Klageren, en turist bosiddende i Stockholm, rejste den 6. november 2024 med Metroen i København. Forud for rejsen købte hun en 2-zoners billet til 4 voksne i automaten på Ørestad Station, i den tro at billetten kunne bruges til fire separate rejser i løbet af dagen. Hun var ikke klar over, at billetten var gyldig fra købstidspunktet og kun i en begrænset periode (indtil kl. 16:21). Ved en billetkontrol kl. 18:25 kunne hun ikke fremvise en gyldig billet og blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr.

Klageren anmodede om annullering af kontrolafgiften med henvisning til god tro og manglende kendskab til det danske billetsystem. Metro Service fastholdt afgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet og tydelig information om billettens gyldighed.

Flertallet (3 medlemmer) fandt, at kontrolafgiften var berettiget, da klagerens billet var udløbet, og dette fremgik tydeligt af billetten. De lagde vægt på, at det ikke fritager passageren for ansvar, at det var hendes første dag i Danmark, eller at der ikke forelå forsætlig snyd.

Mindretallet (2 medlemmer) anerkendte, at kontrolafgiften formelt var korrekt, men mente, at den burde være frafaldet i den efterfølgende sagsbehandling. De lagde vægt på klagerens forsøg på at betale korrekt, kompleksiteten i billetsystemet, og at klageren var turist. De foreslog i stedet et administrationsgebyr på 125 kr.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Klageren blev den 2. december 2024 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. i linje 161, da han påbegyndte sin rejse i zone 32, som ikke var omfattet af hans DSB-pendlerkort til zonerne 01 og 02. Han modtog en tilkøbsbillet via mobilen kl. 17:38:39, efter at bussen var kørt fra stoppestedet kl. 17:38:09. Ifølge rejsereglerne skal mobilbilletter være modtaget inden påstigning og være gyldige i forhold til rejsens udgangspunkt. Da dette ikke var tilfældet, blev han pålagt en kontrolafgift.

Afgiften blev i første omgang registreret med en forkert årsag: "voksen på børnebillet". Klageren gjorde straks opmærksom på fejlen og anerkendte sin betalingspligt, men ønskede, at afgiften blev udstedt med den korrekte årsag.

Movia erkendte fejlen og ændrede den interne begrundelse til ”for sent modtaget mobilbillet”, men fastholdt kontrolafgiften og afviste at udstede en ny med korrekt formuleret årsag på fakturaen.

Flertallet (3 medlemmer) fandt, at selvom det er beklageligt, at der blev angivet en forkert årsag på kontrolafgiften, havde det ingen negativ betydning for klagerens retsstilling. Fejlen blev internt rettet kort efter kontrolsituationen, og klageren modtog efterfølgende den korrekte begrundelse skriftligt. Afgørelsen blev derfor vurderet som gyldig i henhold til forvaltningslovens § 24, og Movia blev ikke pålagt at udstede en ny kontrolafgift.

Mindretallet (2 medlemmer) mente, at det er rimeligt og nødvendigt, at den kontrolafgift, der betales, indeholder en korrekt beskrivelse af den faktiske hændelse. De fandt det uacceptabelt, at fejlen ikke blev rettet formelt og foreslog, at den oprindelige kontrolafgift skulle annulleres og en ny, korrekt formuleret afgift udstedes.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

En 16-årig dreng købte en 2-zoners billet via Midttrafik appen, kort før han steg på et GoCollective-tog fra Skive til Højslev. Han havde tidligere anvendt samme app til at købe sit pendlerkort, som er gyldigt til strækningen, og antog derfor, at en almindelig billet købt i samme app også var gyldig. Kort efter afgang blev han pålagt en kontrolafgift på 1.100 kr., da billetten ikke gjaldt til GoCollectives tog. Drengen klagede med henvisning til, at han i god tro havde forsøgt at købe en billet og ikke var klar over forskellen mellem de forskellige selskaber. GoCollective afviste klagen med henvisning til, at appen tydeligt oplyser, at billetterne ikke gælder i deres tog. Et flertal i ankenævnet vurderede, at oplysningerne i appen var tilstrækkeligt tydelige, og fandt derfor, at afgiften var korrekt pålagt. Mindretallet mente dog, at afgiften burde være frafaldet, da drengen havde forsøgt at betale og brugt den app, han normalt anvender. De fremhævede, at systemet er komplekst og foreslog i stedet et mindre administrationsgebyr på 125 kr.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Klagen omhandler en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren fik den 10. marts 2025 for ikke at have checket ind korrekt før påstigning på bussen. Klageren havde normalt brugt et fysisk Rejsekort, men på denne dag var saldoen lav, så han benyttede Rejsekort-appen, hvilket han kun havde gjort én gang før. Klageren mente, at han kunne checke ind i appen efter påstigning, som han kunne med det fysiske Rejsekort, og checkede ind lige efter bussen forlod stoppestedet.

Kontrolløren, der var ombord på bussen, registrerede klagerens påstigning som værende for sent, da han først checkede ind 1 sekund efter afgang fra Bellahøj. Movia fastholdt kontrolafgiften og mente, at klageren ikke havde checket ind i tide. Klageren anmodede om annullering, og begrundede sin sag med, at han havde checket ind, og at han ikke kunne redegøre for situationen grundet et panikanfald. Klageren pegede også på, at informationen om tidspunkter for check ind i Rejsekort-appen ikke var tilstrækkelig tydelig og kun fremgår af Rejsekorts hjemmeside og ikke i selve appen.

På baggrund af at ankenævnet modtager stadigt flere klager over kontrolafgifter, der er udstedt grundet manglende swipe i Rejsekort-appen inden påstigning, tager ankenævnet dette som udtryk for, at kunderne ikke får tilstrækkelig tydelig information ved brug af appen. Kravet om check ind inden påstigning er en væsentlig ændring, som ikke er kommunikeret tydeligt nok. Manglende information i appen medfører, at passageren ikke havde en reel chance for at undgå fejlen, og kontrolafgiften bør derfor bortfalde.

Klagerens datter havde ikke ændret kundetype på sit Rejsekort Pendler Kombi efter at være fyldt 16 år. Robotten, der normalt sender besked til kunden om at ændre typen, fejlede, da datteren var i gang med en pendlerperiode på datoen, hvor hun fyldte 16 år. På trods af dette fandt ankenævnet, at hun burde have været været opmærksom på, at hun rejste som barn, på de 250 rejser, hun havde foretaget og de 6 fornyelser af pendlerperioden. Ankenævnet fastholdt derfor kontrolafgiften.

Da klageren skulle rejse fra Østerport st. i zone 01 til Frederiksberg Allé st. også beliggende i zone 01, valgte han ikke den korteste rute med Metro-Cityringen via København H i zone 01, men derimod den længere rute via Nørrebro st., som ligger i zone 02.

Da klagerens billet ikke var gyldig til zone 02, hvor kontrollen foregik, blev kontrolafgiften for manglende zone dermed pålagt klageren med rette.

To medlemmer fandt dog, at Metro Service skulle have frafaldet kontrolafgiften ved den efterfølgende sagsbehandling, da det efter deres opfattelse ikke fremgik tilstrækkelig tydeligt, hvilke zoner, klageren skulle bruge til rejsen, da han søgte efter denne information på Rejseplanen. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Klageren og hans hustru skulle rejse fra med bus fra Grindsted til Vejle, hvorfra de skulle nå et tog til København. Da bussen ikke ankom til stoppestedet til tiden, valgte klageren at tage en taxa til Vejle for at nå toget. Klageren havde tidligere samme morgen ringet til Sydtrafik for at høre, om der var forsinkelse på busserne, hvilket der på tidspunktet ikke var.

Klageren søgte refusion for udgifterne til taxa, men fik ikke medhold, da Sydtrafiks rejsegaranti kun gælder, når bussen er forsinket 20, og den pågældende bus kun havde været forsinket med 9 min. Derudover fandt ankenævnet ikke, at Sydtrafik var forpligtet efter andre regler til at erstatte klagerens udgift til taxa.

Kontrolafgiften blev udstedt med begrundelsen ”Rejsekort mgl. Check ind”, og kontrolløren bemærkede på den elektroniske kontrolafgift, at passageren steg på ad midterdørene og gik ned bagerst i bussen, hvor han først checkede ind, da kontrolløren rejste sig for at billettere kunder, der netop var steget på bussen.

Et flertal i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev pålagt med rette.

To medlemmer udtalte dog:
"Forbrugerrepræsentanterne påpeger, at det ikke fyldestgørende fremgår af de Fælles landsdækkende rejseregler, hvordan trafikselskaberne tager hånd om deres sårbare brugere. Hvor de synlige fysiske handicap er nævnt i de Fælles landsdækkende rejseregler, gør det samme sig ikke gældende for de mere usynlige psykiske udfordringer og handicaps. Forbrugerrepræsentanterne mener, at der bør udvises større konduite over for psykisk sårbare forbrugere med dokumenterede diagnoser. Forbrugerrepræsentanterne opfordrer dels til, at selskaberne skriver det ind i deres egne retningslinjer og udviser større konduite. Men også at dette tilføjes i de Fælles landsdækkende rejseregler, så der er mulighed for at tage sådanne forhold med i betragtning, når sager behandles i ankenævnet.”"

Rejsekort Kundecenter v/DSB har ved klagerens manglende betaling af 300 kr. for optankningen været berettiget til at overdrage fordringen til et eksternt inkassofirma. Ankenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til inkassofirmaets opkrævning af rykkergebyrer, renter og inkassoomkostninger.