Afgørelser

Den 23. juni 2025 steg klageren på Metroen ved Aksel Møllers Have st. og forsøgte at anvende DSB-appen som rejsehjemmel. Ifølge loggen fra DSB-appen swipede han sit check ind kl. 06:36:54, mens dørene til Metroen lukkede kl. 06:36:50, og toget forlod stationen kl. 06:36:53.

Da check ind således fandt sted efter påstigning, blev klageren pålagt en kontrolafgift på 750 kr., idet de Fælles landsdækkende rejseregler pkt. 2.4.5 kræver, at check ind i DSB-appen sker inden ombordstigning.

Ankenævnet fastslog, at det var uden betydning, at klageren var checket ind på tidspunktet for billetkontrollen; det afgørende er, at check ind sker inden påstigning. Data fra DSB-appen og Metroens log blev lagt til grund, da der ikke var grundlag for at antage, at de var fejlbehæftet.

Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette, og ankenævnet understregede vigtigheden af reglen for at sikre trafikvirksomhedernes indtægter og forhindre, at passagerer venter med at checke ind, indtil de ser en kontrollør.

Den 3. juli 2025 steg klageren på buslinje 7A uden at have swipet sit check ind i DSB-appen inden påstigning. Kontrollørens log viste, at klageren steg på ved Tårnvej kl. 09:06:15, mens klagerens check ind først blev gennemført kl. 09:06:56 – 41 sekunder efter bussen havde forladt stoppestedet.

Ifølge de Fælles landsdækkende rejseregler pkt. 2.4 skal check ind i DSB-appen ske inden påstigning. Det er uden betydning, at klageren var i telefon med sin mor, da reglerne kræver, at gyldig rejsehjemmel foreligger ved påstigning.

Ankenævnet fandt, at oplysningen om at swipe inden påstigning er tilstrækkelig tydelig i appen, og at reglen er vigtig for at sikre trafikvirksomhedernes billetindtægter.

Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev derfor pålagt med rette.

Klageren rejste den 14. februar 2025 med buslinje 5A og ønskede at benytte DSB-appens check-ind-funktion som billet. Ifølge klageren havde han påbegyndt check ind inden påstigning, men kom ved en fejl til at vælge en forkert afgang og rettede dette først, da han var ombord på bussen. Kontrolløren bemærkede, at klageren først gennemførte sit swipe efter påstigning, og udstedte derfor en kontrolafgift på 1.000 kr. for “for sen billettering”. Klageren anmodede Midttrafik om annullering med henvisning til, at han var i gang med at rette sin fejl, men Midttrafik fastholdt afgiften, idet check ind skal være fuldført inden påstigning. Ankenævnet vurderede på baggrund af loggede data og parternes oplysninger, at klageren ikke havde gennemført check ind rettidigt, og fandt, at kontrolafgiften var korrekt pålagt, da det ikke er tilstrækkeligt at starte check ind-processen før påstigning; selve swipet skal være afsluttet inden rejsen.

Klagerens pendlerkort var udløbet kl. 23:59 dagen inden rejsen. Ankenævnet fandt, at det stod tydeligt anført på kortet, hvornår det udløb.

Klagerens søn rejste den 11. marts 2025 med linje 200S fra Nørre Gymnasium mod Husum st. Ifølge klageren bad chaufføren passagererne om at stige på via midterdøren på grund af trængsel, hvorfor sønnen ikke kunne checke ind med Rejsekortet, da check-ind kun er muligt foran i bussen. Ved næste stoppested, Husum Torv, kom der billetkontrol, og sønnen – som ikke havde nået at checke ind – blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr.

Movia fastholdt afgiften med henvisning til kontrollørens forklaring om, at der ikke var væsentlig trængsel, at sønnen ikke forsøgte at checke ind, og at han ikke havde et Rejsekort fremme. Elektroniske logs viste, at bussen kørte fra Nørre Gymnasium kl. 15:16:56, og at kontrollen fandt sted kl. 15:20:25, dvs. mindst 3 minutter og 29 sekunder efter påstigning.

DSB bekræftede, at sønnen først checkede ind i DSB-appen kl. 15:22:43 – efter udstedelsen af kontrolafgiften.

Ankenævnet lagde vægt på, at sønnen havde opholdt sig i bussen flere minutter uden gyldig billet, og at der ikke var dokumenteret en sådan trængsel, at check-ind var umuligt. Uanset at sønnen var blevet bedt om at stige ind ad midterdøren, fandt nævnet ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde frafald af afgiften.

Klageren var omtåget af medicin og glemte at checke ind i appen inden påstigning.

Klagerens søn var på skoletur til Danmark og taler kun fransk og meget lidt engelsk. Han forstod derfor ikke, at billetten var udløbet, da han i Frankrig er vant til at billetten er gyldig hele dagen.

Klageren var træt efter en hel dag som turist i København og glemte at købe billet inden påstigning, fordi han er ikke er vant til at kunne stige om bord uden billet i Frankrig.

Klageren kunne ikke checke ind på Rejsekort grundet for lav saldo. Han havde i 2023 fået meddelelse om, at hans betalingskort ville udløbe, og at det nye kort skulle indtastes, hvilket han ikke havde gjort, og havde desuden fået en meddelelse, da saldoen på Rejsekortet gik i minus uden at han fyldte det op.

7 kontrolafgifter. Klageren gjorde gældende, at han tilkaldes på arbejde med kort varsel og derfor ikke kunne nå at købe billet i appen, fordi den lukkede for billetsalg 5 minutter inden togafgang. Ankenævnet fandt, at klageren kunne have købt billet på anden måde

Klageren gjorde gældende, at der måtte være noget galt med billettautomaten, når den kun havde udstedt een billet og ikke to. Metro Service dokumenterede, at der var blevet udskrevet to separate billetter.

Klageren gør gældende, at Movias afgørelse ikke hænger sammen tidsmæssigt. Ankenævnet fandt, at de loggede data viste, at klageren ikke havde modtaget billetten inden påstigning

Klageren gjorde gældende, at der måtte være fejl ved bussens kortlæsere, som hun ved, at chaufførerne "vender om" fra check ind til check ud. Dette var imidlertid ikke tilfældet.

Klageren gjorde gældende, at kortlæseren ikke havde virket, og at chaufføren havde givet ham lov til at køre med. Dette kunne dog ikke bekræftes.

Klageren havde indtastet de eksakte destinationer i DOT-appen - bopæl og kirkens adresse, og derefter købt det pendlerkort, som appen først foreslog. Der manglende imidlertid zone 03 på det pendlerkort, fordi kunden kan vælge at gå 391 meter fra det sidste stop i zone 01 hen til kirken. Der var en pop-up-besked undervejs i bestillingsflow'et, som advarede om, at en af de indtastede destinationer, lå uden for pendlerkortets område. Klageren kunne have set dette ved at zoome ind på skærmen.

Klageren gjorde gældende, at det ikke burde være muligt at købe billet eller checke sin cykel ind i spærretiden, og at stewarden havde givet ham lov til at rejse videre, selv om han samtidigt udstedte en kontrolafgift til klageren for at medbringe cykel i spærretiden. Ankenævnet udtalte: "Ankenævnet bemærker, at der er information i højtalere og på skilte samt informationstavlerne, der angiver, at cykler ikke må medbringes i Metroen i spærretiden. Det er passagerens ansvar at orientere sig, og en eventuel manglende opmærksomhed fritager ikke passageren fra at overholde rejsereglerne.

Herefter blev cykelkontrolafgiften pålagt klageren med rette, og da det ikke er en betingelse for at pålægge en kontrolafgift, at passageren har handlet bevidst, finder ankenævnet, at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften skal frafaldes.

Den omstændighed, at kontrolløren gav klageren lov til at fortsætte rejsen med cyklen efter kontrolafgiftens udstedelse, indebærer ikke, at kontrolafgiften skal frafaldes.

Ankenævnet bemærker i den forbindelse, at en kontrolafgift til en passager, der ikke har den korrekte rejsehjemmel, retter op på forholdet, så passageren herefter kan rejse videre med en gyldig rejsehjemmel i form af kontrolafgiften.

Dette kan ikke sammenlignes med en kontrolafgift for at rejse med cykel i spærretiden, hvilket ikke retter op på forholdet, hvis kunden får lov til at fortsætte rejsen med cyklen (der stadig med-tages i spærretiden).

Men det er ankenævnets opfattelse, at kunderne ved at få lov til at rejse videre med cyklen herved stilles bedre end, hvis de samtidigt med cykelkontrolafgiften blev nægtet at rejse videre med cyklen. Ankenævnet vil derfor ikke kritisere Metro Service for at give passageren lov til at fortsætte rejsen med cyklen i spærretiden.

Ankenævnet har i en tidligere sag nr. 2012-0296 udtalt, at der ikke var grundlag for at udtale kritik af muligheden for at købe cykelbillet i billetautomaterne i spærretiden.

Dette kan efter ankenævnet sidestilles med muligheden for at checke en cykel ind på Rejsekort i spærretiden, og ankenævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere denne mulighed.

For så vidt angår billetautomaterne har de en særskilt besked om spærretiden i købsflow’et. Men da Rejsekortsystemet udfaser det fysiske Rejsekort i 2026, vil ankenævnet ikke pålægge Rejsekort&Rejseplanen A/S at udvikle en advarsel om spærretid ved cykelcheck-ind.

Men Metro Service bør overveje om, der skal videreudvikles på det digitale Rejsekort, således at der kommer en advarselsbesked om spærretid, når kunden befinder sig på en Metrostation og vil checke en cykel ind i spærretiden."

Klageren købte flere billetter lige efter hinanden i DSB-appen, men den ene billet blev ikke leveret. Da beløbet stod som "reserveret " på hans konto, og ikke var frigivet på afrejsedagen 2 dage senere, regnede han med at have betalt for rejsen. Dette viste sig imidlertid ikke at være tilfældet. Klageren kunne have ringet til DSB for at spørge, om billetten ville blive leveret, og kunne se på sin konto, at beløbet for billetten ikke var rødt, som med de billetter, der var blevet leveret til ham i appen. Kontrolafgiften blev fastholdt.

Klageren gjorde gældende, at hun spurgte en steward på perronen, om hun kunne rejse på en Orangebillet, hvilket stewarden ikke kunne svare på. Da metroen ankom i det samme steg de ombord, og nu udstedte stewarden en kontrolafgift. Stewarden gjorde imidlertid gældende, at klageren var blevet bedt om at spørge de 2 andre informationsmedarbejdere, der stod på perronen, fordi stewarden skulle med Metroen, der ankom, men klageren havde svaret, at det havde hun ikke tid til. Kontrolafgiften blev fastholdt.

Klageren havde indtastet de eksakte destinationer i DSB-appen, og købte derefter det billigste pendlerprodukt, som appen foreslog. Men med dette kort manglende han zone 20, hvor Campus Køge, hans arbejdsplads, ligger. Et flertal fandt, at klageren burde have undersøgt kortets dækningsområde ved at zoome ind på telefonen undervejs i bestillingsflow'et og fastholdt kontrolafgiften. Et mindretal udtalte: "Det ligger i selve ordet ”pendler”, at kunden skal kunne benytte pendlerkortet til at rejse frem og tilbage mellem de ønskede destinationer. Som det fremgår af fotos fra bestillingsflow’et, var der ingen oplysninger til kunden om, at kunden selv skulle gå/cykle det sidste stykke vej fra S-togsstationen til Campus Køge, hvis man valgte det billigste pendlerprodukt (uden zone 20). Kunden fik heller ikke nogen vejledning i fx at søge ruten på Rejseplanen.dk, vælge pendlerkort som billet, og derefter zone og priser for at se numrene på de eksakte zoner, der var nødvendige for at kunne rejse den respektive rute.

Vi finder, at opbygningen af appen, der foreslår det billigste produkt først, selv om kunden reelt ikke kan komme helt til destinationen, er så misvisende og vildledende, at det ikke kan bebrejdes klageren, at han regnede med at kunne benytte sit pendlerkort til den indtastede rute mellem de to destinationer. Der er i øvrigt ikke tale om – som Movia gjorde gældende i den indledende sagsbehandling, at kunden kan komme fra A-B, idet klageren ikke med denne terminologi rent faktisk kunne komme til ”B” med pendlerkortet.". Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Klageren og tre medrejsende skulle checkes ind på Rejsekort, men de var i tvivl om, de var checket ind og spurgte en steward i det samme, hvor Metroen ankom. De steg med stewarden om bord, og her konstaterede han ved at scanne kortet, at der kun var checket 1 rejsende ind. De havde fejlbetjent kortlæseren til ekstra-check-ind, fordi de havde holdt Rejsekortet hen til det Blå Punkt først, hvilket man ikke skal, når standeren skal aktiveres til at kunne checke flere rejsende ind. Metro Service havde dog begrundet afgørelsen ukorrekt, fordi de lagde til grund, at saldoen til check ind af flere rejsende var for lav. Der var tank-op 2 gange i døgnet på det pågældende Rejsekort, hvorfor der automatisk ville være blevet tanket op på Rejsekortet, hvis der var checket 4 rejsende ind. Metro Service skulle derfor godtgøre klagerens udgift til at klage til ankenævnet, men kunne fastholde de 3 kontrolafgifter.

Klageren havde købt 10 24-timers billet fra Malmø til Nørreport. st. inkl. Metro i Skånetrafikens app, hvorfor han regnede med at kunne rejse frit med Metroen i billettens gyldighedstid. Imidlertid manglede han zone 02 på billetten, og blev pålagt en kontrolafgift for at rejse i zone 02. Ankenævnets flertal mente, at når klageren besluttede sig for at rejse rundt i København med Metro, hvilket dermed indebar, at destinationen ikke længere var ”Nørreport st.”, skulle klageren sikret sig, at billetten ville være gyldig til at rejse rundt med. Klageren undlod at undersøge billettens gyldighedsområde nærmere, fx ved at trykke på ”See zone”-knappen, hvor han kunne have zoomet ind på gadeplan for at se billettens præcise gyldighedsområde i København. Et mindretal udtalte, at oplysningen på billetten om ”Metro in Copenhagen included” gjorde det berettiget, at klageren troede, at han kunne anvende billetten til at rejse med Metroen, når blot han rejste inden for billettens gyldighedsperiode på 24 timer. Der blev afsagt kendelse efter stemmeflertallet.

Klagerne er gangbesværet og går med rollator. Hun steg ind ad midterdørene, og først da hun fik sat sig i bussen for at slå sin rollator sammen, opdagede hun, at hun havde glemt sit buskort og pung derhjemme. Hun trykkede "stop", men i det samme kom der en kontrollør, som udstedte en kontrolafgift.

Klageren købte først en billet, da bussen ankom til det næste stoppested, hvor kontrollørerne steg om bord.

Klagerens datter rejste med en bus uden stander til check ind bagi og forsøgte derfor efter påstigning at købe en mobilbillet, men det tog 3 1/2 minut, før der blev betalt for billetten, hvilket var for lang tid ifølge et flertal blandt ankenævnets medlemmer.

Ankenævnet vurderede, at oplysningerne om en anden passagers indcheckning ved Emil Vetts Passage ikke ændrer sagen, da passagertællesystemet kun viser antal påstigende, ikke hvem de er. Den anden passager kan have været med allerede før stoppestedet, men det kan heller ikke udelukkes, at klageren faktisk steg på dér og havde gyldig rejsehjemmel.

Der er uoverensstemmelser mellem klagerens og kontrollørens forklaringer samt i tidsregistreringen, men Midttrafik undlod at høre kontrollørerne, hvilket kunne have oplyst sagen bedre. Ankenævnet fastholdt herefter afgørelsen af 20. august 2025.