Gå til sidens indhold

Afgørelser

Kategori Nummer Dato Selskab Resultat
Manglende straks-check-ind 2022-0231
Ifølge klageren checkede datteren ikke ind med det samme, da hun steg på bussen, fordi hun ledte efter sit skolekort, som hun imidlertid havde glemt i skolen, og da de to busstoppesteder lig-ger meget tæt, nåede hun ikke at checke ind, før bussen ankom til busstoppestedet, hvor kontrollører steg ombord. Ifølge Movia blev datterens skolekort først bestilt dagen efter kontrolafgiften. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da check ind var sket for sent.
8. februar 2023 Movia Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 2022-0130
Ankenævnet lagde til grund, at klageren var vidende om, at hans pendlerkort var udløbet, og da han havde opholdt sig ombord på bussen i flere minutter og først forsøgte at købe en mobilbillet, da kontrollørerne steg på, fastholdt ankenævnet kontrolafgiften. Ikke medhold
8. februar 2023 Movia Trafikvirksomheden medhold
Mobilbillet købt i forkert zone / for få zoner 2022-0170
Klageren købte mobilbillet fra en forkert påstigningszone og efter, at han var steget ombord på bussen. Ikke medhold
8. februar 2023 Movia Trafikvirksomheden medhold
Misforstået information fra rejseplanen.dk / valgte andet rute end forslået af rejseplanen.dk 2022-0178
Efter at have søgt på www.rejseplanen.dk for rejseruter til sin destination, købte klageren en mobilbillet til 4 zoner, men valgte en rejserute, som krævede en 5-zoners billet. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for manglende zone og bemærkede, at det ikke er afgørende, hvilken zone slutdestinationen ligger i, men hvilke zoner man rejser igennem, idet man i henhold til ringzonesystemet i hovedstaden skal have billet til den "dyreste" zone. Efter ankenævnets opfattelse fremgik det tilstrækkelig tydeligt, hvilke transportmidler, der hørte til de forskellige billetforslag på rejseplanen. Ikke medhold
8. februar 2023 Movia Trafikvirksomheden medhold
Vilkår og betingelser 2022-0182
Klageren havde flere gange foretaget busrejser, hvor han havde checket ud meget få sekunder efter check ind, hvorved rejserne blev beregnet til 0 kr. Da klagerens Rejsekort efter orientering om at vente med at checke ud, til bussen var ved stoppestedet, hvor han skulle af, og klageren fortsatte med de såkaldte "nul-rejser", sendte Rejsekort Kundecenter ham en advarsel om, at hans Rejsekort kunne blive spærret. Dette skete, og klageren ville ikke betale 50 kr. for et nyt Rejsekort. Ankenævnet fastslog, at det skulle han, da det beroede på hans eget forhold, at kortet var blevet spærret og var blevet spærret med rette.
8. februar 2023 Movia Trafikvirksomheden medhold
Ingen rejsehjemmel 2022-0186
Kontrolafgift for at rejse på en Orange Fri Billet, som klageren havde købt til sin udrejse, men som ikke var gyldig til returrejsen. Ikke medhold
8. februar 2023 DSB Fjern- og Regionaltog Trafikvirksomheden medhold
Manglende Metrotillæg (rejst på forkert billet/kort) 2022-0194
Klageren blev pålagt en kontrolafgift for at rejse med Metroen på et pendlerkort, hvor hun ikke havde betalt metrotillæg. Selv om det ikke fremgik af selve pendlerkortet, at det var uden Metro, fandt ankenævnet, at det fremgik tydeligt af købsflowet, som klageren blev præsenteret for, da hun godt 14 dage forinden købte pendlerkortet, at fravalget af Metro betød, at der ikke var nogen adgang til at benytte Metroen. Ikke medhold
8. februar 2023 Metro Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 2022-0195
Kontrolafgift for manglende straks check ind. Det kunne ikke lægges til grund, at der var kø til check ind kortlæseren. Ikke medhold
8. februar 2023 Movia Trafikvirksomheden medhold
Mobilprodukter 2022-0202
Klagerens søn var blevet pålagt en kontrolafgift for ikke at forevise gyldig rejsehjemmel i bussen, fordi han ikke nåede at spørge chaufføren om antal zoner, inden kontrollørerne kontaktede ham. Ankenævnet fandt, at sagen ikke var belyst tilstrækkeligt fra Movias side og kunne derfor ikke afvise sønnens forklaring om, at han havde behov for at spørge chaufføren til råds. Når dette sammenholdtes med det tidsmæssige forløb, sønnens alder og Rejseplanens oplysninger i forbindelse med Tour de France, fandt ankenævnet efter en samlet konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, at Movia ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, hvorfor Movia skulle frafalde denne og betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet. Sagen er efterfølgende begæret genoptaget og er under behandling.
8. februar 2023 Movia Klager medhold
Medtog forrige passagers kvittering 2022-0239
Klageren medtog den forrige kundes kvittering i stedet for sin egen billet fra billetautomaten. Ankenævnet udtalte, at upersonlige billetter kun er gyldige for ihændehaveren på kontroltidspunktet, og klagerens efterfølgende indsendelse af bankudskrift, som viste, at hun havde betalt for en billet, kunne derfor efter ankenævnets faste praksis ikke medtages i bedømmelsen af, om hun havde gyldig rejsehjemmel ved kontrollen. Ikke medhold
8. februar 2023 Arriva Tog Trafikvirksomheden medhold
Kvittering er ikke billet 2022-0252
Ved kontrollen kunne klageren ikke finde sin én-dags billet, men kun kvitteringen på 80 kr., hvorfor hun blev pålagt en kontrolafgift, som ankenævnet fastholdt efter sin faste praksis om, at en kvittering for køb af en upersonlig billet ikke kan sidestilles med en billet. Ikke medhold
8. februar 2023 Metro Trafikvirksomheden medhold
Vilkår og betingelser 2022-0034
Midttrafik anmodede om, at sagen blev genoptaget, men ankenævnet fandt ikke grundlag for at ændre den allerede trufne afgørelse.
8. februar 2023 Midttrafik Klager medhold
Fortolkning af regler 2022-0094
Sagen vedrører klagerens udgift på 200 kr. til betaling af en bilist, der kørte klageren og ægtefællen til slutdestinationen, fordi de var blevet forsinket undervejs på rejsen med Midttrafik. Rejsen var oprindeligt planlagt til at skulle foregå med bus, letbane og Flexbus. Ankenævnet besluttede den 1. november 2022, at Midttrafik under de helt særlige omstændigheder i sagen, skulle godtgøre klageren de 200 kr. og udtalte: "Ankenævnet finder efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder og henset til formålet med rejsegarantien – at hjælpe kunderne videre på rejsen – at klageren er berettiget til at få re-funderet udgifterne på 200 kr. til betaling af bilens fører for at køre dem til Rude Strand Højskole, når klageren har fremlagt busbilletter og dokumentation for opholdet på højskolen, således at den foretagne rejse den pågældende aften kan anses for tilstrækkeligt godtgjort. Det er ankenævnets opfattelse, at kørslen i situationen kunne sidestilles med taxakørsel og ikke kørsel i egen bil, der afregnes til statens takster. Klageren ville have opfyldt betingelserne for at have fået refunderet en taxaregning fra Odder Busterminal til højskolen, fordi klageren omlagde rejsen til en anden buslinje, sådan som Midttrafik foreslår i rejsegarantireglerne. Klageren begrænsede tilmed eventuelle taxaudgifter ved denne omlægning. Ankenævnet bemærker, at det ikke hermed er statueret, at passagerer i tilfælde af aktivering af rejsegarantien selv kan vælge transportform til den videre rejse. Midttrafik skal godtgøre klagerens udgifter på 200 kr. men skal ikke betale sagsomkostninger til ankenævnet, da klageren overtrådte en for så vidt klar instruks om at benytte en taxa eller egen bil som erstatningstransport." Midttrafik begærede derpå genoptagelse af sagen, fordi klageren ikke ville have kunnet få rejsegaranti til taxa fra Odder Busterminal til slutdestinationen, da rejsegaranti ikke dækker kundens samlede rejse, og klageren kun ville have kunnet få rejsegaranti fra Nyvangsvej/Vestervej til Malling St. Ankenævnet genoptog sagen, og fastholdt afgørelsen med denne præcisering: "Ankenævnet medgiver, som anført i Midttrafiks genoptagelsesbegæring, at der ikke direkte i med-før af Midttrafiks Rejsegaranti var en forpligtelse til at godtgøre klagerens udgift til (videre) transport på den del af rejsen, der skulle have været foretaget med Flexbus fra Malling til Rude Strand – og dermed heller ikke fra Odder til Rude strand. Ankenævnet bemærker dog, at ved søgning på Midttrafiks hjemmeside om busruter, fremkommer buslinje 302, som klageren aflyste, da det undervejs stod klart for ham, at de ikke ville kunne nå busafgangen. Imidlertid finder ankenævnet ud fra en rimelighedsbetragtning på baggrund af sagens samlede omstændigheder, herunder at Midttrafik har medgivet, at klageren ville have været berettiget til at få godtgjort en udgift til taxa fra Aarhus til Malling, hvilket ville have udgjort et større beløb end de omhandlede 200 kr., at Midttrafik skal godtgøre klagerens udgifter på 200 kr. til den transport, der i den konkrete sag viste sig rimelig. Den omstændighed, at klageren i situationen valgte at køre til Odder frem for Malling, indebærer ikke, at klageren derved er afskåret fra at få godtgjort de 200 kr. Ankenævnet bemærker, at Odder kilometermæssigt ligger tættere på Rude Strand end Malling."
8. februar 2023 Midttrafik Klager medhold
Systemfejl? 2022-0041
Klagerens datter havde godkendt betaling for mobilbilletten i Midttrafiks app ved at swipe i Apple Pay-appen, hvorefter hun modtog en kvittering i sin mobilbank hvor status stod som "godkendt". Ved en kontrol kunne hun dog ikke vise nogen mobilbillet, fordi der aldrig var blevet leveret nogen billet, og beløbet var kun reserveret til betaling fra hendes konto, men var aldrig blevet trukket. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, fordi datteren ikke havde sikret sig at have modtaget billetten inden påstigning.
15. december 2022 Midttrafik Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 2022-0078
Kontrolafgift for manglende straks check ind. Ikke medhold
15. december 2022 Movia Trafikvirksomheden medhold
Orangebillet 2022-0139
Klageren rejste på en DSB Orangebillet i bussen, og ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, og kunne ikke lægge til grund, at klageren ved påstigningen spurgte chaufføren direkte, om han kunne rejse med bussen på sin DSB Orange Fribillet. Ankenævnet bemærkede, at det anså det for et krav ifølge rejsereglerne punkt 2.4, hvis chaufføren skal vejlede kunden, og hvis ansvaret for kundens gyldige rejsehjemmel skal overgå til chaufføren. Kontrolløren noterede på kontrolafgiften efter at have spurgt chaufføren, at klageren havde spurgt chaufføren, om DSB-billet er gyldig i bus, men uden at vise, at hans billet var en DSB Orange Fri-billet, hvortil chaufføren havde svaret ”som regel”. Ankenævnet udtalte, at klageren tydeligt burde have oplyst og vist chaufføren, hvilken DSB-billet, der var tale om, og ansvaret for, ved en eventuel senere kontrol at kunne forevise gyldig rejsehjemmel, påhvilede derfor fortsat klageren, jf. selvbetjeningsprincippet i de Fælles landsdækkende rejseregler.
15. december 2022 Movia Trafikvirksomheden medhold
Vilkår og betingelser 2022-0140
Klagerens søn havde et Rejsekort Pendler til kundetypen "Barn", men efter han fyldte 16 år, fornyede klagerens far pendlerperioden stadig med kundetypen "Barn" i stedet for voksen, som det kræves, og sønnen blev pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet fastholdt denne, men udtalte at informationen til kunderne kan forbedres, og særligt med henblik på, at den er målrettet de helt unge, der ikke har samme forudsætninger som voksne for at forstå det oplyste.
15. december 2022 Arriva Tog Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 2022-0145
Klageren blev pålagt en kontrolafgift for ikke at checke sit Rejsekort ind straks, da han steg på bussen. Ankenævnet fandt, at klagerens forklaring, som stred imod kontrollørernes observationer, ikke kunne lægges til grund og fastholdt kontrolafgiften.
15. december 2022 Movia Trafikvirksomheden medhold
Nægtede at modtage kontrolafgift/kvittere for modtagelsen 2022-0149
Klageren var pålagt 2 rykkergebyrer på 100 kr. for manglende rettidig betaling af en cykelkontrolafgift. Klageren gjorde gældende, at han ikke havde modtaget Metro Services afgørelse i sin in-boks, og at hans spam-filter bliver slettet efter 30 dage. Under den indledende sagsbehandling frafaldt Metro Service det ene rykkergebyr, og ankenævnet fastholdt det resterende, da klageren havde siddet den første rykkerskrivelse overhørigt uden at kontakte Metro Service. Der er med afgørelsen ikke taget principielt stilling til, om en besked anses for at være "kommet frem", når den er endt i modtagerens spamfilter. Metro Service har efter afgørelsen oplyst, at kunden i forbindelse med indtastning af klagen på www. får meddelelse om at huske at checke sit spamfilter, inden browseren lukkes.
15. december 2022 Metro Trafikvirksomheden medhold
Refusion af pendlerkort, klippekort og billetter 2022-0165
Klageren havde købt DSB 1' billetter til sig selv og sin datter, da de efter at have overværet en fodboldkamp i Parken skulle rejse med DSB tog fra København til Horsens. På grund af ekstra mange passagerer på den pågældende togafgang valgte togpersonalet at åbne 1. klasses kupeen for rejsende med standardbillet, og efter klagerens opfattelse fik de derfor ikke den ydelse, de havde betalt for, hvorfor han krævede at få refunderet den fulde pris for billetterne. Dette afviste DSB, men tilbød at godtgøre DSB 1’ tillægget. Et flertal i ankenævnet fandt, at det ikke udgjorde en væsentlig mangel ved selve transportydelse, som klageren og hans datter modtog, og at klageren derfor ikke var berettiget til et yderligere afslag i billetprisen. Et mindretal fandt derimod, at DSB skulle refundere den fulde billetpris til klageren. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.
15. december 2022 DSB Fjern- og Regionaltog Trafikvirksomhed medhold (dissens)
Selskabet skulle frafalde rykkergebyr 2022-0172
Klagerens søn kunne ikke finde sit Ungdomskort i DOT-appen, fordi han havde fået ny telefon og ikke havde opdateret appen derefter. Han blev pålagt en kontrolafgift, som Movia efterfølgende nedsatte til 125 kr., da de kunne se, at han havde haft et gyldigt Ungdomskort på kontroltidspunktet. Sønnen korresponderede via e-mail med Movia, der fastholdt de 125 kr., uden at sætte en fornyet betalingsfrist eller at henvise til den allerede meddelte frist. Movia sendte efterfølgende 2 rykkerskrivelser på 100 kr. til sønnens E-boks. Et flertal i ankenævnet fastholdt den nedsatte kontrolafgift, men statuerede, at de to rykkergebyrer skulle frafaldes. Movia skulle ikke betale sagsomkostninger, da de havde fået medhold i hovedspørgsmålet om opkrævning af kontrolafgiften. Et mindretal fandt, at informationen om at opdatere appen ikke var tilstrækkelig tydelig og fandt at kontrolafgiften skulle frafaldes sammen med rykkergebyrerne. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.
15. december 2022 Movia Trafikvirksomhed medhold (dissens)
Billet udløbet 2022-0173
Klagerens mobilbillet var udløbet 1 time og 11 minutter, før han steg på bussen. Ankenævnet fandt, at det fremgik tydeligt af mobilbilletten, hvornår den udløb. Ikke medhold
15. december 2022 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende fornyelse af periodekort / periodekort udløbet 2022-0176
Klageren glemte at forny sit pendlerkort efter sommerferien. Ikke medhold
15. december 2022 Metro Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 2022-0177
Klageren og ægtefællen bestilte mobilbilletter i Dot-appen, og swipede godkendelse af betalingen, hvorefter de steg om bord på Havnebussen, fandt en plads, og så, at der også steg kontrollører ombord. De modtog billetterne på telefonen, efter Havnebussens afgang, og blev ved kontrol pålagt hver en kontrolafgift på 750 kr. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da mobilbilletter skal være modtaget på telefonen inden passagerens påstigning. Et mindretal fandt, at Movia skulle frafalde kontrolafgifterne, da betalingen var sket inden påstigning og inden Havnebussen forlod stoppestedet, og teksten på billetten om "gyldig fra" stod til bestillingstidspunktet. Klageren har oplyst, at de har indbragt sagen for domstolene. Ankenævnet er ikke part i sagen, der er anlagt mod Movia.
15. december 2022 Movia Trafikvirksomhed medhold (dissens)
Checkede ud med det samme 2022-0188
Ved kontrol ombord på Metroen, blev klageren pålagt en kontrolafgift for ikke at være checket ind på sit Rejsekort. Det fremgik af hans rejsehistorik, at han havde checket ind på stationen, men to minutter efter havde han checket ud igen, hvilket muligvis skyldtes, at han havde stået for tæt op ad en check ud kortlæser på stationen, mens han ventede på metrotoget. Ikke medhold
15. december 2022 Metro Trafikvirksomheden medhold