Mobilprodukter

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. i buslinje 149, fordi hendes mobilbillet først blev modtaget på telefonen efter påstigning. Hun gjorde gældende, at billetten var bestilt, mens bussen stadig holdt stille ved stoppestedet.

Movia fastholdt afgiften med henvisning til, at billetten først blev modtaget efter påstigning og efter kontrollørens påstigning på bussen. Ankenævnet lagde de loggede data til grund og fandt, at klageren ikke havde gyldig billet ved påstigning. Klageren fik derfor ikke medhold.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr. i Metroen, fordi hun ikke havde en gyldig billet ved påstigning. Hun gjorde gældende, at hun var i gang med at købe billet, da hendes kæreste skubbede hende ind i toget

Metroselskabet fastholdt afgiften, da billetten først blev købt og modtaget efter påstigning. Ankenævnet fandt på baggrund af de loggede oplysninger, at klageren ikke havde gyldig billet ved påstigning, og at de anførte personlige forhold ikke kunne føre til et andet resultat. Klageren fik derfor ikke medhold.

Klageren havde et gyldigt pendlerkort, men kunne ikke fremvise det ved billetkontrol i Metroen, fordi hendes telefon var slukket. Kontrolafgiften blev efterfølgende nedskrevet til 125 kr. efter reglerne om efterfølgende dokumentation. Ankenævnet fandt, at passageren selv bærer risikoen for at kunne fremvise gyldig rejsehjemmel ved kontrollen, og at Metro Service derfor var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 125 kr. samt de pålagte rykkergebyrer på i alt 200 kr.

Klagerens 13-årige søn blev pålagt en kontrolafgift, fordi han havde købt en SMS-billet med forkert startzone. Ankenævnet lagde vægt på, at billetten ikke dækkede den faktisk påbegyndte rejse, og at passageren derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel. Den omstændighed, at fejlen skyldtes en forkert zoneangivelse, og at passageren var mindreårig, kunne ikke føre til et andet resultat. Movia var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 500 kr.

Klagerens datter blev pålagt en kontrolafgift i bus, fordi en mobilbillet først blev modtaget på telefonen efter påstigning. Ankenævnet lagde vægt på, at det efter rejsereglerne er tidspunktet for modtagelsen af den gyldige billet på telefonen, der er afgørende, og ikke tidspunktet for bestillingen. Da billetten blev modtaget efter påstigning, fandt ankenævnet, at kontrolafgiften var pålagt med rette, og Midttrafik kunne opretholde kravet på 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i bus, fordi hans mobilbillet efter Movias registreringer først var modtaget efter bussens afgang fra stoppestedet. Ankenævnet lagde vægt på de elektroniske tidsregistreringer og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte disse. Da billetten ikke var modtaget inden påstigning, var der ikke forevist gyldig rejsehjemmel ved rejsens begyndelse, og kontrolafgiften på 1.000 kr. blev opretholdt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i bus, fordi hun ikke havde købt billet inden påstigning. Hun gjorde gældende, at hun var optaget af at dokumentere bussens forsinkelse, da bussen ankom. Ankenævnet lagde vægt på, at passageren skal være i besiddelse af gyldig rejsehjemmel ved påstigning, og at personlige forhold ikke fritager herfra. Movia var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren kunne ikke åbne DSB-appen undervejs på rejsen og bad sin mand om at logge ind i appen og sende hendes Orangebillet til hendes telefon. Ved kontrol blev klageren pålagt en kontrolafgift, da en videresendt billet ikke er gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften med henvisning til de tydelige rejseregler om at rejse på kopi af billetter, og da billetten var købt anonymt i appen samt leveret til en anden telefon end den klageren fik leveret sine personlige billetter til.

Klagerens søn modtog en mobilbillet 9 sekunder efter busafgang fra det stoppested, hvor kontrolløren steg ombord og observerede sønnen siddende i bussen. Selv om klageren gjorde gældende, at sønnen var steget om bord ved det samme stoppested, fandt ankenævnet ikke grundlag for at lægge denne oplysning til grund, og fastholdt kontrolafgiften for at købe billet efter påstigning.

Klagerens datter havde ikke internet på sin telefon grundet et landsdækkende nedbrud hos udbyderen. Hun steg ombord uden billet og blev pålagt en kontrolafgift, som ankenævnet fastholdt, da Movia ikke var ansvarlig for det manglende internet.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 12. april 2025 i Letbanen linje L2 for manglende billet. Klageren havde tidligere samme dag forsøgt at købe en dagsbillet i Midttrafik app kl. 10:01 og var af den opfattelse, at købet var gennemført.

Logdata viste imidlertid, at der kun blev registreret en uafsluttet bestilling, og at der derfor ikke blev udstedt nogen billet, selv om der blev reserveret 49 kr. på klagerens betalingskort. Ved billetkontrol kl. 11:52 kunne klageren derfor ikke fremvise gyldig rejsehjemmel og blev pålagt en kontrolafgift.

Klageren gjorde gældende, at reservationen måtte skyldes en fejl i appen, og at han var i god tro. Midttrafik oplyste, at der ikke var generelle tekniske problemer på tidspunktet, og fastholdt afgiften.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren rejste uden gyldig billet, og at en betalingsreservation ikke dokumenterer et gennemført køb.

Nævnet fremhævede, at det er passagerens eget ansvar at sikre, at billetten er korrekt købt og modtaget før påstigning.

På den baggrund fandt ankenævnet, at kontrolafgiften var pålagt med rette.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 25. august 2025 i buslinje 2A for for sent billetkøb. Klageren steg på ved stoppestedet Ekkodalen/Paludan Müllers Vej, mens kontrolløren allerede var ombord.

Loggede data viste, at bussen forlod stoppestedet omkring kl. 10:36:03, mens klagerens mobilbillet først blev købt kl. 10:36:06.

Klageren gjorde gældende, at han var i gang med at købe billetten ved påstigning, men Midttrafik fastholdt, at billetten først var modtaget efter påstigning.

Ankenævnet lagde til grund, at mobilbilletter skal være endeligt modtaget på telefonen inden påstigning, og at det ikke er tilstrækkeligt, at købet er påbegyndt.

Da klageren først modtog billetten efter bussens afgang, havde han ikke gyldig rejsehjemmel ved påstigning.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klagerens datter blev pålagt den 12. august 2025 i buslinje 500S for for sent modtaget mobilbillet. Hun steg på ved Værløse St. kl. 17:23:28, mens billetten først blev modtaget på telefonen kl. 17:23:38.

Kontrollører var allerede ombord, og kontrolafgiften blev udstedt kort efter. Datteren gjorde gældende, at billetkøbet var i gang ved påstigning, og at hun fremviste billetten, så snart den blev modtaget.

Movia fastholdt, at billetten var modtaget efter påstigning, hvilket er i strid med rejsereglerne.

Ankenævnet lagde til grund, at mobilbilletter skal være endeligt modtaget på telefonen inden påstigning, og at det ikke er tilstrækkeligt, at købet er påbegyndt.

Da billetten først blev modtaget efter bussens afgang, havde klagerens datter ikke gyldig rejsehjemmel ved påstigning.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette og opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klagerens 16-årige datter blev pålagt den 25. september 2025 i buslinje 11 for manglende billet. Datteren nåede bussen i sidste øjeblik og havde derfor ikke gennemført køb af mobilbillet inden påstigning, men påbegyndte købet straks efter.

Inden købet blev gennemført, blev hun mødt af en kontrollør, som udstedte kontrolafgiften. Klageren gjorde gældende, at datteren havde haft pendlerkort, men dette var mistet, og at hun derfor var i gang med at købe billet.

NT fastholdt, at mobilbilletten ikke var modtaget inden påstigning, og at et eventuelt efterfølgende køb ikke ændrer dette.

Ankenævnet lagde til grund, at billetten ikke var modtaget før påstigning, og at det ikke er tilstrækkeligt, at købet er påbegyndt.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette og opretholdt.

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af kontrollørens adfærd, men bemærkede, at der bør udvises særlig hensynsfuldhed over for unge passagerer.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. under en busrejse med linje 6A den 27. august 2025. Hun steg på bussen ved Rigshospitalet Syd, men modtog mobilbilletten først 55 sekunder efter bussens afgang. Movia fastholdt kontrolafgiften, og ankenævnet vurderede, at billetmodtagelsen på telefonen skulle ske inden påstigning. Afgiften blev derfor pålagt med rette.

Klagerens søn skulle den 21. oktober 2025 rejse med buslinje 101A fra Køge st. Han modtog først mobilbilletten kl. 18:17:11, altså efter at bussen var kørt kl. 18:16:49 og efter kontrollørernes påstigning ved Ølby st. Klageren anmodede Movia om annullering af kontrolafgiften på 500 kr., men Movia fastholdt den, da mobilbilletten først var modtaget efter påstigning. Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, idet sønnen burde have sikret, at billet var gyldig inden påstigning, og at det ikke var relevant, at billetten kunne fremvises under selve kontrollen.

Den 25. november 2025 steg klageren på buslinje 164 ved Bernstorffsvej uden at have modtaget sin mobilbillet i DOT-appen. Hun havde påbegyndt billetkøbet, men blev afbrudt af en anden bus og en chauffør, hvilket forsinkede købet. Kontrolløren steg på bussen kl. 20:30, og klageren modtog først billetten efter påstigning.

Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev udstedt, da det i henhold til de Fælles landsdækkende rejseregler pkt. 2.4.2. er kundens ansvar at have endeligt modtaget sin billet på mobilen før påstigning. Det er ikke tilstrækkeligt, at bestillingen blot er påbegyndt.

Ankenævnet fandt, at den beskrevne situation med samtale og afbrydelse fra en anden chauffør ikke ændrer på dette ansvar. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Klagerens telefon løb tør for strøm, men rejsens pris blev beregnet korrekt i Rejsekort-appen.

Turister, der havde købt et Copenhagen Card, som de ikke kunne få frem i appen. De besluttede at tage Metroen til Copenhagen Cards Kundecenter for at få hjælp, og blev pålagt en kontrolafgift undervejs. Ankenævnet besluttede at nedsætte kontrolafgiften til 125 kr.

Sagen angik en kontrolafgift på 1.100 kr., som klageren blev pålagt den 2. juni 2025, da hun rejste med GoCollectives tog uden at have importeret og betalt sit bestilte Ungdomskort i Rejsebillet-appen inden påstigning. Klageren havde bestilt Ungdomskortet for perioden 31. maj til 29. juni 2025, men gennemførte først betalingen og importen i appen efter togets afgang og i forbindelse med billetkontrollen. Klageren gjorde gældende, at kortet var gyldigt for hele perioden, og at hun derfor reelt havde gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet.

Flertallet i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette, idet Ungdomskortet først er gyldigt, når perioden er betalt og kortet er modtaget på telefonen inden påstigning, jf. rejsereglerne. Flertallet lagde vægt på selvbetjeningsprincippet og risikoen for omgåelse, hvis betaling kan udskydes til efter påstigning eller til kontrol.

Mindretallet fandt derimod, at kontrolafgiften burde frafaldes, idet klageren havde et Ungdomskort med en gyldighedsperiode, der dækkede rejsedagen, og havde handlet i overensstemmelse med de offentliggjorte handelsbetingelser. Mindretallet påpegede desuden uklarhed og modstrid mellem handelsbetingelserne og rejsereglerne.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., udstedt den 21. august 2025, fordi klageren først modtog sin mobilbillet efter påstigning på buslinje 400S fra Psykiatrisk Center Ballerup kl. 15:06:29. Billetmodtagelsen på telefonen skete kl. 15:06:39, mens kontrollørerne var ombord kl. 15:06:11.

Ankenævnet fastslog, at billetter skal være modtaget på mobilen inden påstigning, jf. de landsdækkende rejseregler, og at en tilkøbsbillet til én zone ikke var gyldig sammen med klagerens pendlerkort, da zone 42 ikke grænser op til zonerne 01–02. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., udstedt den 2. september 2025, fordi klageren først modtog sin mobilbillet kl. 10:26:43, efter at bussen var afgået fra stoppestedet Kornmarksvej kl. 10:25:28.

Ankenævnet fastslog, at billetter skal være modtaget på mobilen inden påstigning, jf. de landsdækkende rejseregler, og at det ikke er tilstrækkeligt, at bestillingen er påbegyndt. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Klageren bestilte en billet, men købet blev aldrig fuldført, fordi klagerens blodsukker faldt, og der blev derfor ikke leveret nogen billet til klagerens telefon. Ankenævnet udtalte, at dette ikke satte rejsereglerne ud af kraft, hvorefter det er passagerens ansvar at vente med at stige på transportmidlet, indtil billetten er modtaget på telefonen.

Klageren havde købt en Orange-billet på sin telefon, som han efter påstigning lagde i lommen. Dette havde telefonen registreret som åbningsforsøg og låste automatisk. Da han ikke kunne forevise billetten på telefonen ved en efterfølgende kontrol, blev han pålagt en kontrolafgift på 375 kr., som DSB efterfølgende nedsatte til 125 kr., fordi de kunne se, at klageren havde haft en gyldig billet. Ankenævnet fastholdt, at DSB kunne fastholde kravet om de 125 kr., da den manglende forevisning af billetten i kontrolsituationen ikke beroede på en fejl ved DSB’s app.

Klagerens ægtefælle forsøgte den 30. april 2025 kl. 13:28 at forny sit pendlerkort i DSB-appen, men efter bestillingen fremkom intet kort i appen. Da hun samtidig kunne se, at beløbet på 435 kr. var reserveret i MobilePay og banken, antog hun, at købet var gennemført. Under en billetkontrol i Odense Letbane kl. 15:13 fremviste hun kvitteringen fra MobilePay, men da intet pendlerkort kunne vises i appen, blev der udstedt en kontrolafgift på 1.000 kr.

Senere samme dag kontaktede hun DSB, der kunne oplyse, at købet var blevet annulleret, og hun gennemførte derfor et nyt køb kl. 16:11. Fynbus fastholdt kontrolafgiften med henvisning til, at gyldig billet skal være modtaget på telefonen inden påstigning. Klageren gjorde gældende, at ægtefællen handlede i god tro, da hun havde modtaget betalingskvitteringer.

DSB kunne efterfølgende bekræfte, at købet kl. 13:28 ikke blev gennemført, men uden at der var fejl i appens drift. Fejlen kunne skyldes, at appen blev lukket for tidligt.

Ankenævnet fandt, at pendlerkortet ikke var modtaget inden rejsen, og at kontrolafgiften derfor var pålagt med rette efter rejsereglerne. Fire medlemmer stemte for at fastholde afgiften, mens ét medlem mente, at særlige omstændigheder – herunder kundens gode tro og manglende fejlmelding fra DSB – burde føre til, at afgiften blev frafaldet. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertal, og kontrolafgiften blev fastholdt.