Mobilprodukter

Klagerens ægtefælle forsøgte den 30. april 2025 kl. 13:28 at forny sit pendlerkort i DSB-appen, men efter bestillingen fremkom intet kort i appen. Da hun samtidig kunne se, at beløbet på 435 kr. var reserveret i MobilePay og banken, antog hun, at købet var gennemført. Under en billetkontrol i Odense Letbane kl. 15:13 fremviste hun kvitteringen fra MobilePay, men da intet pendlerkort kunne vises i appen, blev der udstedt en kontrolafgift på 1.000 kr.

Senere samme dag kontaktede hun DSB, der kunne oplyse, at købet var blevet annulleret, og hun gennemførte derfor et nyt køb kl. 16:11. Fynbus fastholdt kontrolafgiften med henvisning til, at gyldig billet skal være modtaget på telefonen inden påstigning. Klageren gjorde gældende, at ægtefællen handlede i god tro, da hun havde modtaget betalingskvitteringer.

DSB kunne efterfølgende bekræfte, at købet kl. 13:28 ikke blev gennemført, men uden at der var fejl i appens drift. Fejlen kunne skyldes, at appen blev lukket for tidligt.

Ankenævnet fandt, at pendlerkortet ikke var modtaget inden rejsen, og at kontrolafgiften derfor var pålagt med rette efter rejsereglerne. Fire medlemmer stemte for at fastholde afgiften, mens ét medlem mente, at særlige omstændigheder – herunder kundens gode tro og manglende fejlmelding fra DSB – burde føre til, at afgiften blev frafaldet. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertal, og kontrolafgiften blev fastholdt.

Den 6. juni 2025 rejste klageren med buslinje 300S og steg på bussen ved stoppestedet Mileparken. Kontrollørerne loggede deres påstigning kl. 15:30:54, og bussen forlod stoppestedet kl. 15:31:06. Klageren modtog først sin mobilbillet på telefonen kl. 15:31:21, altså efter påstigning. Kontrolløren udstedte en kontrolafgift på 1.000 kr. kl. 15:35:53.

Klageren gjorde gældende, at mobilbilletten var købt uden for bussen, men Movia fastholdt, at billetten først blev modtaget efter påstigning, hvilket ikke opfylder kravet om gyldig rejsehjemmel inden ombordstigning.

Ankenævnet lagde til grund, at billetmodtagelsen først skete efter påstigning, og at det ikke er tilstrækkeligt blot at have påbegyndt bestillingen. Selvom billetten kunne fremvises på telefonen under kontrol, ændrer det ikke på, at den ikke var gyldigt modtaget i rette tid.

Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette, og der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, at den kunne frafaldes.

Den 12. juni 2025 steg klageren på buslinje 1A ved stoppestedet Sjælør Boulevard. Bussen forlod stoppestedet kl. 12:35:32, og klageren modtog først mobilbilletten på sin telefon kl. 12:35:48, efter påstigning. Kontrollørerne loggede deres påstigning kl. 12:35:02, og kontrolafgiften på 1.000 kr. blev udstedt kl. 12:38:07.

Klageren gjorde gældende, at netværksproblemer havde forsinket billetkøbet, men Movia fastholdt, at billetten først var modtaget efter påstigning, hvilket ikke opfylder kravet om gyldig rejsehjemmel.

Ankenævnet lagde til grund, at billetmodtagelsen først skete efter påstigning, og at det ikke er tilstrækkeligt blot at have påbegyndt købet. Selvom billetten kunne fremvises på telefonen under kontrol, ændrer det ikke, at den ikke var gyldigt modtaget i rette tid.

Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette, og der forelå ikke særlige omstændigheder, der kunne føre til frafald.

Den 17. maj 2025 skulle klageren rejse med buslinje 5C fra Rådhuspladsen og benyttede DOT-appen som betaling. Klageren steg på bussen i hast og åbnede først appen ombord for at købe billet, hvilket blev observeret af kontrolløren. Kontrolløren havde dog fejlagtigt ikke registreret sin påstigning ved det korrekte stoppested, men dette ændrede ikke, at klageren modtog sin mobilbillet efter påstigning. Klageren anmodede Movia om at annullere kontrolafgiften med henvisning til travlhed, tidligere tekniske problemer med appen samt økonomiske vanskeligheder, men Movia fastholdt afgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet og kravet om, at billet skal være modtaget inden påstigning. Ankenævnet fandt, at klageren havde modtaget sin billet ombord, og selvom han kunne fremvise den under kontrol, var dette ikke tilstrækkeligt, da check ind skulle være foretaget før påstigning. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette, og tidligere problemer med appen eller ukorrekt registrering fra kontrollørens side ændrede ikke afgørelsen.

Klageren gør gældende, at Movias afgørelse ikke hænger sammen tidsmæssigt. Ankenævnet fandt, at de loggede data viste, at klageren ikke havde modtaget billetten inden påstigning

Klageren købte flere billetter lige efter hinanden i DSB-appen, men den ene billet blev ikke leveret. Da beløbet stod som "reserveret " på hans konto, og ikke var frigivet på afrejsedagen 2 dage senere, regnede han med at have betalt for rejsen. Dette viste sig imidlertid ikke at være tilfældet. Klageren kunne have ringet til DSB for at spørge, om billetten ville blive leveret, og kunne se på sin konto, at beløbet for billetten ikke var rødt, som med de billetter, der var blevet leveret til ham i appen. Kontrolafgiften blev fastholdt.

Klageren købte først en billet, da bussen ankom til det næste stoppested, hvor kontrollørerne steg om bord.

Den 30. januar 2025 steg klageren på buslinje 500S ved Skovvejens Skole kl. 12:09:39. Hun modtog først sin mobilbillet kl. 12:12:37, hvilket var efter påstigning og efter at kontrollører var steget på bussen ved Ballerup Rådhus kl. 12:11:54.

Movia fastholdt kontrolafgiften på 1.000 kr. med henvisning til, at mobilbilletter skal være modtaget på telefonen inden påstigning. Ankenævnet lagde de elektroniske logs til grund og fandt, at kravet i rejsereglerne ikke var opfyldt. Kontrolafgiften blev fastholdt, da der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en annullering.

Den 13. marts 2025 steg klageren på letbanens linje L ved SDU Syd – Hospital Nord kl. 09:35 uden at have modtaget sin mobilbillet. Under kontrol kl. 09:37:12 kunne han ikke fremvise billet, og betalingen for billetten blev først gennemført kl. 09:37:33.

Fynbus fastholdt afgiften på 1.000 kr. med henvisning til, at mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning. Ankenævnet lagde til grund, at billetten først blev gyldig efter påstigning og efter kontrol.

Klageren var ombord på bussen i 7 minutter uden af skaffe sig gyldig rejsehjemmel.

Klageren kunne ikke bruge sit pensionistkort i spærretiden, men nåede ikke at købe en mobilbillet inden påstigning, da mobilepay drillede hende.

Klageren købte først billet 7 sekunder efter kontrollørens påstigning, hvilket var for sent.

Klageren blev den 29. maj 2024 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. under en rejse med buslinje 15 i Aarhus, da han først modtog sin mobilbillet kl. 15:08:16 – efter bussen var kørt fra stoppestedet Ligustervej. Ifølge rejsereglerne skal mobilbilletter være modtaget på telefonen før påstigning. Klageren gjorde gældende, at han havde bestilt billetten før ombordstigning, men at betalingen først gik igennem efter. Ankenævnet lagde til grund, at billetten blev gyldig, da bussen allerede var i bevægelse, og fastholdt derfor afgiften, da ingen særlige omstændigheder kunne føre til annullering.

Klageren steg den 11. november 2024 på Letbanen ved Aarhus Universitetshospital uden at have aktiveret sit mobilklippekort, da hun var optaget af et vigtigt opkald fra sin læge. Hun havde købt klippekortet om morgenen, men aktiverede først et klip efter kontroltidspunktet. Kontrolløren pålagde hende en kontrolafgift på 1.000 kr., da hun ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel ved påstigning. Ankenævnet fandt, at det er kundens ansvar at have billet modtaget og aktiveret inden påstigning, og afviste klagerens helbredsrelaterede begrundelse, så kontrolafgiften blev stadfæstet.

Klageren fik en kontrolafgift på 1.000 kr. i Aarhus Letbane den 6. november 2024, da hendes mobilbillet først blev modtaget kl. 13:17:03, efter letbanen ifølge loggen var kørt fra stoppestedet kl. 13:17:01. Kontrollørerne steg ombord og påbegyndte kontrol kl. 13:17:08. Klageren hævdede, at hun købte billetten, inden hun steg på, og at hun først gik ind, da billetten var modtaget, men kontrollørerne og logdata viste det modsatte. Da mobilbilletter skal være modtaget før påstigning, og da ankenævnet fandt oplysningerne i loggen afgørende, blev kontrolafgiften fastholdt som berettiget.

Klageren blev den 7. januar 2025 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. i buslinje 23, da han først modtog sin mobilbillet efter påstigning. Han forklarede, at han havde forsøgt at købe billetten, mens han løb til bussen efter togaflysninger, og at han swipede betalingen lige idet han steg på. Movia og ankenævnet fandt dog, at billetten ikke var modtaget på telefonen inden påstigning, hvilket er et krav ifølge rejsereglerne.

Klagerens mobilbillet loadede ved hans påstigning på bussen. Han omsteg senere til en anden bus, og billetten loadede stadig. Efter 1 time og 20 minutter var der kontrol, hvor klageren blev pålagt en kontrolafgift. Klageren havde 48 uafsluttede billetkøb, og ankenævnet udtalte: "Klageren har haft mange både mislykkede og vellykkede købsforsøg i dagene op til rejsen den 5. september 2024. Midttrafik har oplyst, at uafsluttede køb kan skyldes faktorer som manglende netværk, for lang svartid til betalingsudbyderen eller, at kunden selv afbryder købet. Ankenævnet har ikke mulighed for at konkludere, hvad årsagen var i klagerens tilfælde om morgenen den 5. sep-tember 2024, men ankenævnet lægger til grund, at klageren var vidende om, at købet ikke var gået igennem, både ved sin første busrejse og ved omstigningen til buslinje 118, hvor han ifølge det oplyste så, at appen stadig loadede. På trods af dette var der ikke flere købsforsøg efter kl. 07:28, og klageren kunne derfor ved kontrollen kl. 08:58 ikke forevise nogen billet.

Ankenævnet finder, at et tidsforløb på 1 time og 20 minutter uden at skaffe rejsehjemmel på anden vis er for lang tid, og at kontrolafgiften til klageren dermed blev pålagt med rette.

Da det ikke er en betingelse for at pålægge en kontrolafgift, at passageren bevidst har søgt at omgå rejsereglerne, finder ankenævnet, at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften skal frafaldes. Hvis det lægges til grund, at chaufføren på den sidste bus sagde til klageren, at han ”kunne sætte sig og skulle få styr på billetten”, er det ankenævnets opfattelse, at chaufføren ikke hæfter for klagerens manglende rejsehjemmel ved kontrollen 1 time efter påstigningen.

Forbrugerrådets repræsentanter udtalte kritik af størrelsen af kontrolafgiften, som de mente skulle ned på 750 kr.

Klageren fik medhold af et flertal i ankenævnet, der fastslog, at kontrolafgiften til klagerens søn for at rejse på en mobilbillet, som klageren havde købt og videresendt til ham, skulle frafaldes, da der forelå særlige omstændigheder.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. den 27. september 2024, da han først godkendte sit mobilbilletkøb 11 minutter efter, at han var steget af bussen. Han påstod, at tekniske problemer havde forsinket billetmodtagelsen.

Ankenævnet fastslog, at klageren ikke havde modtaget billetten før påstigning, hvilket er et krav ifølge rejsereglerne. Kontrolafgiften blev dermed fastholdt, da klagerens billettidspunkt ikke opfyldte kravene. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke udfaldet af sagen.

Da klageren skulle rejse fra Østerport st. i zone 01 til Frederiksberg Allé st. også beliggende i zone 01, valgte han ikke den korteste rute med Metro-Cityringen via København H i zone 01, men derimod den længere rute via Nørrebro st., som ligger i zone 02.

Da klagerens billet ikke var gyldig til zone 02, hvor kontrollen foregik, blev kontrolafgiften for manglende zone dermed pålagt klageren med rette.

To medlemmer fandt dog, at Metro Service skulle have frafaldet kontrolafgiften ved den efterfølgende sagsbehandling, da det efter deres opfattelse ikke fremgik tilstrækkelig tydeligt, hvilke zoner, klageren skulle bruge til rejsen, da han søgte efter denne information på Rejseplanen. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Klageren, som var bosat i Storbritannien, skulle den sammen med sine to sønner rejse med Metroen fra Kastrup st., men på stationen var klageren i tvivl om, hvordan han skulle billettere i billetautomaten. Klageren downloade DOT-appen for at købe sine billetter der, men steg på Metroen, før billetterne var modtaget og blev pålagt en kontrolafgift.

Et flertal i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette.

To medlemmer udtalte dog:
"Som sagsfremstillingen foreligger, finder forbrugerrepræsentanterne, at forbrugeren ikke skal betale kontrolafgiften. Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at vilkåret om, at det ikke er lovligt at påstige transportmidlet, før man har modtaget billetten i app’en, er et byrdefuldt vilkår, som ikke har været særligt fremhævet, og dermed må anses for at være ugyldigt. Sådanne byrdefulde vilkår, skal i vores optik fremgå tydeligt af skiltning, samt der hvor købet fortages i app’en og ikke som et underpunkt i handelsbetingelserne.”

Klageren havde først bestilt og modtaget sin mobilbillet efter påstigning.

Sagen omhandler to kontrolafgifter på hver 1000 kr. Klagerne løb efter bussen og havde ikke modtaget deres mobilbilletter inden påstigning og dermed var kontrolafgifterne pålagt med rette.

Klageren havde ikke modtaget sin mobilbillet inden påstigning, når man sammenholdt tiderne for billetkøb md bussens GPS.

Klagerens datter havde ikke endeligt modtaget sin mobilbillet på telefonen, da hun steg på bussen.