Afgørelser

Klageren havde købt billetter til Å-farten i Odense, hvortil han og familien skulle til med en af de gratis busser i Odense. Da de ankom med Letbanen til banegården, kunne de ikke finde nogen stoppestedsskilte med teksten "Gratis busser", Citybussen" eller "Pink Busser". Efter at have ventet i 25 minutter besluttede de at gå til Å-farten, men de nåede ikke deres afgang, og billetterne til 1.265 kr. kunne ikke refunderes. Klageren anmodede Fynbus om at godtgøre ham dette beløb, hvilket de afviste. Ankenævnet fandt, at det fremgik med tilstrækkelig tydlighed, at de gratis busser er linje 10C, der afgår fra stoppestedssektion D uden for banegården, skråt over for Letbanestoppet.

Klageren rejste med DSB til Flensborg, hvorfra han skulle videre til München via Hamborg med Deutsche Bahn. DA han ankom med 4 timers forsinkelse til München, anmodede han DSB om at udbetale en godtgørelse på 20.000 kr. for blandt andet køb af nye 1. klasses-billetter og manglende mulighed for at benytte, den bil, han havde lejet i München grundet sygdom og træthed. DSB refunderede 50% af prisen for klagerens DSB-billet til Flensborg efter reglerne i EU Togpassagerrettighedsforordningen, og henviste klageren til at rette henvendelse til Deutsche Bahn, hvor forsinkelserne var opstået, og som havde solgt billetten. Ankenævnet gav ikke klageren medhold og henviste ham ligeledes til Deutsche Bahn, fordi der ikke var tale om én gennemgående billet.

Den 23. november 2024 blev en passager pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. i Movias buslinje 10 for manglende straks-check-ind med Rejsekort. Klageren havde ifølge egne oplysninger til hensigt at checke ind efter påstigning ved Hyltebjerg Allé og stod stadig ved fordøren for at finde sit Rejsekort, da to kontrollører foretog billetkontrol. Ifølge kontrollørerne var klageren hverken i færd med at finde sit kort frem eller i gang med check ind, og først efter opfordring checkede han ind. Klageren gjorde efterfølgende indsigelse mod afgiften, som Movia fastholdt med henvisning til, at check ind først skete 20 sekunder efter bussens afgang fra stoppestedet.

Ankenævnet fandt, at check ind skete 20 sekunder efter afgang, og dermed ikke i overensstemmelse med rejsereglernes krav om straks-check-ind. Det blev tillagt vægt, at kontrolløren noterede, at klageren ikke var i færd med check ind, og at der ikke forelå særlige omstændigheder, som kunne fritage for afgiften. Fejlen i Movias sagsbehandling ved omtale af en mobilbillet i stedet for Rejsekort blev ikke anset for at have betydning for afgørelsen.

Sagen vedrører en kontrolafgift på 1.000 kr., som en passager blev pålagt den 1. februar 2025 for manglende check ind inden påstigning på en bus. Passageren anvendte Rejsekort som app og foretog check ind 6 sekunder efter, at bussen havde forladt stoppestedet, Brønshøj Torv. Passageren troede fejlagtigt, at appen kunne benyttes på samme måde som det fysiske Rejsekort, hvor check ind sker inde i bussen.

Klageren forklarede, at han checkede ind straks efter påstigning, og før han satte sig ned, og at han ikke var bekendt med, at appen havde andre regler. Han fremhævede, at appen ikke tydeligt informerer om, at check ind skal ske , og at denne information heller ikke fremgår ved stoppesteder eller på bussen. Movia fastholdt kontrolafgiftinden påstigningen med henvisning til gældende rejseregler og klagerens sene check ind.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

3 medlemmer udtalte: Klageren checkede ind for sent ifølge reglerne, og det er passagerens eget ansvar at kende og følge rejsereglerne. Selvom informationen i appen kunne være tydeligere, ændrer det ikke udfaldet i denne konkrete sag. Klageren swipede først sit check ind 6 sekunder efter, at bussen havde forladt stoppestedet, og kontrolløren noterede, at klageren havde taget plads i bussen inden check ind. Dette anser ankenævnet for at være for sent og i strid med rejsereglerne.

2 medlemmer udtalte:  Baggrund af at ankenævnet modtager stadigt flere klager over kontrolafgifter, der er udstedt grundet manglende swipe i Rejsekort-appen inden påstigning, tager ankenævnet dette som udtryk for, at kunderne ikke får tilstrækkelig tydelig information ved brug af appen. Kravet om check ind inden påstigning er en væsentlig ændring, som ikke er kommunikeret tydeligt nok. Manglende information i appen medfører, at passageren ikke havde en reel chance for at undgå fejlen, og kontrolafgiften bør derfor bortfalde.

Klageren gjorde gældende at have hørt lyden for korrekt check ind, og så skærmen blive blå. Da dette imidlertid ikke fremgik af Back Office, der ikke havde registreret noget check ind på Rejsekort, blev kontrolafgiften fastholdt.

Den 28. januar 2025 steg klageren på buslinje 150S ved Kildegårds Plads efter en aftale på hospitalet. Ifølge klageren løb han mod bussen og steg på via midterdøren uden først at købe billet, da han var forpustet og bange for at falde. Han satte sig kort ned, men rejste sig hurtigt for at købe en kontantbillet hos chaufføren. Inden han nåede frem, blev han mødt af en kontrollør og kunne ikke fremvise gyldig billet. Han blev derfor pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr.

Movia fastholdt afgiften med henvisning til, at man ikke må sætte sig uden først at have billet. Klageren indbragte sagen for ankenævnet, der lagde til grund, at klageren var bekendt med sin helbredsmæssige situation og kunne have valgt at tage næste bus eller stige på via fordøren for at købe billet først.

Ankenævnet fandt derfor, at kontrolafgiften var korrekt pålagt, og at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en annullering

Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald.

Den 4. februar 2025 rejste klageren med buslinje 75 fra Vollsmose til Odense Banegård for at forny sit pensionistkort, der var udløbet pr. 31. januar. Da hun havde fået nyt betalingskort, oplevede hun problemer med at tilføje det i Rejsekort-appen og kunne derfor ikke checke ind. Hun steg på bussen uden gyldig billet og blev ved billetkontrol pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr.

Klageren forklarede sin situation til kontrolløren, som efterfølgende vejledte hende i at forny sit pensionistkort via Rejsebillet-appen – hvilket hun straks gjorde. Ankenævnet fastholdt dog kontrolafgiften med henvisning til, at billettering skal ske inden påstigning, og at tekniske eller praktiske problemer ikke fritager passageren for ansvar. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald

Den 12. december 2024 steg klageren på buslinje 150S ved Nærum St. uden at have checket ind i Rejsekort-appen på forhånd. Ifølge klageren troede han, at han havde checket korrekt ind, da han viste appen til chaufføren, som bekræftede dette. Kort tid efter blev han mødt af en kontrollør og pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da logfiler viste, at han først swipede sit check ind 26 sekunder efter bussens afgang.

Klageren anmodede om annullering af afgiften med henvisning til misforståelsen og samtalen med chaufføren, men Movia fastholdt, at check ind i appen sidestilles med køb af mobilbillet og derfor skal ske før påstigning, jf. rejsereglerne.

Ankenævnet kritiserede appens manglende tydelige information om krav om check ind før påstigning, men vurderede, at dette ikke kunne ændre afgørelsen i denne sag, da klageren befandt sig i bussen i mindst 26 sekunder, før han checkede ind. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald.

Klageren og hans ægtefælle, som er turister fra Singapore, blev den 25. december 2024 pålagt kontrolafgifter på hver 750 kr., da de steg på Metroen fra Kongens Nytorv St. til Rådhuspladsen St. uden billet. Klageren forklarede, at han ikke kendte det danske billetsystem og troede, at betaling ville ske ombord, eller at Metroen var gratis, da der ikke var betalingsbomme, som han kendte det fra Singapore.

Ankenævnet vurderede, at klageren bar ansvaret for at sikre sig gyldig rejsehjemmel, og at efterfølgende billetkøb ikke ændrer på forholdene ved kontrollen. Nævnet lagde også vægt på, at klageren tidligere samme dag havde rejst med Metroen med billet, hvilket viste, at han kendte til billetkravet.

Klageren blev den 3. december 2024 pålagt en kontrolafgift på 1.100 kr., da han rejste med tog fra Viby J St. til Skanderborg St. uden gyldig billet. Hans Ungdomskort var udløbet den 29. november 2024, og han kunne derfor ikke checke ind. Klageren mente, at den udleverede vejledning og QR-kode var vildledende, idet han troede, han kunne få nedsat kontrolafgiften ved at kontakte kundeservice.

GoCollective fastholdt kontrolafgiften og oplyste, at QR-koden var til betaling, og at hans Ungdomskort ikke længere var gyldigt. De afviste nedsættelse til 125 kr., da klageren ikke havde et aktivt personligt pendlerkort, som kræves ifølge reglerne.

Ankenævnet stadfæstede afgørelsen og fandt, at klageren ikke havde været i besiddelse af gyldig rejsehjemmel ved kontrollen. De vurderede, at informationen på kontrolafgiften og den udleverede vejledning var tilstrækkeligt tydelig, og fandt ikke grundlag for hverken annullering eller nedsættelse af kontrolafgiften. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald.

Klageren, bosiddende i London, fik en kontrolafgift på 750 kr. for manglende check ind på Metroen den 10. december 2024. Hun forsøgte at bruge sit Rejsekort Anonymt med en saldo på 58 kr., men minimumssaldoen for check ind er 70 kr. Klageren mente, at kortlæseren reagerede normalt ved Frederiksberg St., men rejsekorthistorikken viste, at der ikke var sket korrekt check ind.

Ankenævnet konkluderede, at der ikke forelå dokumentation for korrekt check ind, og fastholdt kontrolafgiften. Det blev ikke tillagt betydning, at klageren er hørehæmmet, da hun ifølge nævnet burde være ekstra opmærksom på skærmvisningen.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at have checket ind straks efter påstigning på buslinje 350S den 22. november 2024. Klageren hævdede, at kortlæseren ved midterdøren var ude af drift, og at hun straks gik op foran for at checke ind. Kontrolløren observerede dog, at klageren steg på via fordøren, gik ned bagerst i bussen og først senere gik frem for at checke ind – angiveligt efter at have set kontrolløren rejse sig. Klagerens check ind blev registreret præcis samtidig med bussens afgang.

Ankenævnet vurderede, at check ind ikke skete straks efter påstigning, som rejsereglerne kræver, og stadfæstede derfor kontrolafgiften. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald.

Klageren købte en DSB Orangebillet til en rejse fra Svanemøllen St. til Nyborg St. den 22. september 2024 med skift på København H. Billetten var kun gyldig til InterCity-toget med afgang kl. 20:17, men klageren steg ved en fejl på et tog med afgang kl. 20:04. Undervejs blev hendes rejsehjemmel kontrolleret, og da hendes billet ikke var gyldig til denne afgang, blev hun pålagt en kontrolafgift på 750 kr.

Klageren anmodede DSB om at annullere kontrolafgiften, idet hun hævdede, at hun var blevet vejledt af kontrolløren om at stige af toget på Ringsted St. for at undgå bøden. DSB fastholdt kontrolafgiften og mente, at klageren var blevet tilstrækkeligt oplyst om betingelserne for Orangebilletter.

Ankenævnet fastslog, at kontrolafgiften var pålagt med rette, da klageren havde begået en fejl ved at tage det forkerte tog, og at Orangebilletter kun er gyldige til den specifikke afgang. Ankenævnet fandt dog, at DSB’s manglende svar på klagerens klagepunkt om kontrollørens vejledning var kritisabelt, og DSB blev pålagt at refundere klagerens gebyr for at indbringe sagen for ankenævnet.

En 14-årig pige blev den 23. april 2024 pålagt en kontrolafgift på 500 kr. i Letbanen, da hendes Rejsekort ikke var checket ind ved billetkontrol. Hendes mor påklagede afgørelsen med henvisning til, at datteren havde set "OK" på standeren ved indtjekning. Midttrafik afviste klagen, da Rejsekorthistorikken ikke viste noget check ind, og standerne var fungerende. Klageren henviste senere til en lignende situation med en anden passager, som ikke fik afgift, men Midttrafik fastholdt afgørelsen. Ankenævnet vurderede, at der ikke var dokumentation for korrekt check ind og fandt afgiften berettiget, idet passageren selv har ansvaret for gyldig billet.

Klageren fik en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at have checket ind straks efter påstigning på buslinje 600S den 5. november 2024. Ifølge klageren skyldtes forsinkelsen, at han skulle stille sin cykel på plads, men kontrolløren havde observeret, at klageren havde taget plads og snakket med en ven uden at have checket ind. Rejsekortet blev først scannet 17 sekunder efter, at bussen forlod stoppestedet. Movia afviste klagen med henvisning til rejsereglerne. Ankenævnet stadfæstede afgiften, da check ind skal ske straks efter påstigning og før man sætter sig. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald.

Klageren rejste med sin dværggravhund i Metroen den 1. november 2024 uden at have købt billet til hunden. Klageren påstod, at hunden var i en taske på hans skød under hele rejsen, men blev pålagt en kontrolafgift på 375 kr., da stewarden rapporterede, at hunden var på gulvet i Metroen. Klageren fastholdt, at han var blevet kontrolleret uden problemer tidligere på turen.

Metro Service fastholdt afgiften, da hunden ikke var i en godkendt taske. Ankenævnet vurderede, at kontrolafgiften var korrekt, da stewardens observation af hundens placering blev betragtet som troværdig, og klagerens påstand blev afvist.

Klagerens 13-årige søn, der bor i Belgien, blev pålagt en kontrolafgift på 375 kr. den 3. november 2024, da han ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel under en billetkontrol i Metroen på vej til Københavns Lufthavn. Sønnens ven havde tidligere checket ham ind på sit Rejsekort under togreisen, men havde ved en fejl checket ud i stedet for at foretage skifte-check-in, da de skulle tage Metroen.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at sønnen var checket ind korrekt, og derfor blev afgiften anset som korrekt. Ankenævnet understregede, at det er passagerens ansvar at sikre korrekt check-ind, og at fejlen ved skifte-check-ind ikke kunne føre til annullering af afgiften. Der blev heller ikke taget hensyn til eventuelle fejl fra vennens side, da det ikke ændrede på den manglende gyldige rejsehjemmel.

Klageren skulle rejse med buslinje 408 fra Ringsted St. den 10. september 2024, men havde problemer med sit Rejsekort og kunne ikke bruge sin telefon, da den var uden strøm. Hun forsøgte at købe en kontantbillet hos chaufføren, men chaufføren var ikke bag rattet. Klageren tog plads i bussen, og da chaufføren senere steg på bussen sammen med to kontrollører, blev hun pålagt en kontrolafgift, da hun ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel.

Movia oplyste, at chaufføren var klar til afgang, da kontrolafgiften blev udstedt, og at klagerens Rejsekort havde for lav saldo til check-in.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke gjorde tilstrækkelige bestræbelser på at skaffe sig gyldig rejsehjemmel. Selvom hun var opmærksom på problemerne med sit Rejsekort og telefonen, burde hun have henvendt sig til chaufføren for at købe billet, da han steg på bussen. Kontrolafgiften blev pålagt korrekt.

Ankenævnet bemærkede, at bedømmelsen af videooptagelser vedrørende situationen ikke falder inden for deres kompetence. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at have checket ind for sent i Rejsekort-appen under en busrejse med linje 8A den 22. oktober 2024. Klageren steg på bussen ved Lergravsparken kl. 11:59:10 og checkede ind kl. 12:00:39, efter bussens afgang.

Kontrolløren loggede påstigningen kl. 11:55:27 og noterede, at klageren ikke havde checket ind før påstigning. Kontrolafgiften blev udstedt kl. 12:02:25.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde overholdt reglerne om at checke ind før påstigning, da indcheckningen skete 1 minut og 29 sekunder for sent. Afgiften blev pålagt korrekt, selvom klageren checkede ind på kontroltidspunktet.

Ankenævnet bemærkede, at oplysningen om at checke ind før påstigning burde være tydeligere i appen, men den manglende oplysning kunne ikke føre til, at kontrolafgiften skulle frafaldes. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af afgiftens størrelse, men dette ændrede ikke udfaldet af sagen.

Klageren rejste den 13. oktober 2024 med Metroen fra Københavns Lufthavn til Lergravsparken. Han havde et pendlerkort til zonerne 01 og 02 og en kontantbillet til zonerne 03 og 04, som hans kollega havde betalt for, men som hun havde medtaget, da klageren steg af i Lergravsparken.

Under rejsen blev klageren kontrolleret, og han fremviste sit pendlerkort, som ikke dækkede zone 03. Derfor blev han pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Klageren anførte, at han blev kontrolleret i zone 01 og derfor burde have været undtaget fra afgiften, da hans pendlerkort var gyldigt i den zone. Metro Service fastholdt imidlertid kontrolafgiften, da billetteringen foregik i zone 03, og klageren ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel for denne zone.

Klageren fastholdt, at han havde en gyldig kontantbillet, men Metro Service kunne ikke bekræfte dette, og de vurderede, at der ikke var særlige omstændigheder, der kunne annullere afgiften. Sagen blev sendt til ankenævnet, som fandt, at kontrolafgiften var pålagt korrekt, da klageren ikke havde gyldig billet til zone 03.

Klageren skulle den 15. oktober 2024 rejse fra Københavns Lufthavn til Nyborg St. med skift på Hovedbanegården og købte en DSB Orangebillet. På grund af en forsinkelse på 9 minutter tog han Metroen i stedet for DSB-toget for at nå sin videre forbindelse. DSB Orangebilletter er dog ikke gyldige i Metroen, hvilket klageren ikke var opmærksom på.

Under kontrol blev klageren pålagt en kontrolafgift på 750 kr. for at rejse med en ugyldig billet. Han anmodede Metro Service om at frafalde kontrolafgiften og forklarede, at han ikke vidste, at Orangebilletten ikke var gyldig i Metroen.

Metro Service fastholdt kontrolafgiften, da dette var tydeligt angivet både i købsflowet og på billetten. Ankenævnet vurderede, at klageren var tilstrækkeligt informeret og kunne ikke forvente at tage Metroen med denne billet. Kontrollafgiften blev derfor opretholdt, og der blev ikke fundet nogen særlige omstændigheder for at frafalde den.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. den 30. september 2024 for manglende straks-check ind ved en busrejse med linje 31. Klageren steg ombord på bussen ved stoppestedet Knippelsbro kl. 18:15:21, men checkede først ind på sit Rejsekort kl. 18:15:41, efter bussen var kørt.

Ankenævnet fastslog, at klageren skulle have checket ind straks efter påstigning, som krævet af de Fælles landsdækkende rejseregler, og at hun ikke kunne undskylde sin fejl med, at hun først tjekkede ind senere. Ankenævnet tillagde det vægt, at klageren flere gange tidligere havde rejst med linje 31 og derfor måtte være bekendt med, hvor Rejsekortstanderne var placeret.

Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke udfaldet af sagen.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. den 27. september 2024, efter han ved en fejl tog bussen i den forkerte retning og blev kontrolleret i zone 150, som ikke var dækket af hans pendlerkort. Han havde kun gyldigt pendlerkort til zone 120 og 130.

Ankenævnet fastslog, at det var klagerens ansvar at have gyldig billet til hele rejsen, som krævet af selvbetjeningsprincippet. Kontrolafgiften blev derfor fastholdt, selvom klageren var ny i Danmark og havde begået en fejltagelse. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke udfaldet af sagen.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. den 27. september 2024, da han først godkendte sit mobilbilletkøb 11 minutter efter, at han var steget af bussen. Han påstod, at tekniske problemer havde forsinket billetmodtagelsen.

Ankenævnet fastslog, at klageren ikke havde modtaget billetten før påstigning, hvilket er et krav ifølge rejsereglerne. Kontrolafgiften blev dermed fastholdt, da klagerens billettidspunkt ikke opfyldte kravene. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke udfaldet af sagen.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. den 1. juli 2024, da hendes 2-zoners mobilklip ikke dækkede den nødvendige zone for hendes rejse med buslinje 13. Klageren påstod at have fået fejlinformation fra Midttrafik om, at 2 zoner var nok til bybusser i Horsens, men dette kunne ikke bekræftes.

Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da klageren ikke havde korrekt billet, og manglende viden om zoner kunne ikke fritage hende for afgiften. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke udfaldet af sagen.