Afgørelser

Klageren modtog en kontrolafgift på 1.000 kr. for at rejse uden gyldig billet med Odense letbane den 17. september 2024. Hun havde kun kontanter og troede fejlagtigt, at hun kunne købe billet ombord som i bussen. Ved stoppestedet fandt hun ingen tydelig information om kontantbilletter og kunne ikke kontakte føreren efter påstigning. Fynbus oplyste, at kontantbilletter ikke kan købes i letbanen, men at der ved stoppestederne er skiltning med information om billetkøb og salgssteder, herunder fysiske butikker. Ankenævnet fandt, at informationen var tilstrækkelig, og at klageren burde have orienteret sig om reglerne før påstigning.

Klagen vedrører en kontrolafgift på 1.000 kr. for manglende straks-check ind i forbindelse med en busrejse den 20. september 2024 med linje 5C. Klageren påstår, at hun steg på bussen ved Nørreport st. og checkede ind ved fordøren kort tid efter, fordi hun havde overset standeren ved midterdøren. Kontrollører steg på ved samme stoppested og udstedte afgiften, da klageren ikke havde checket ind straks efter påstigning. Ankenævnet fandt, at check ind først skete ved fordøren og ikke straks efter påstigning, som reglerne kræver. Afgiften blev derfor fastholdt, da der ikke forelå særlige omstændigheder.

Klagerens 16-årige datter blev den 13. september 2024 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da hun ved billetkontrol i buslinje 101A fremviste en børnebillet, modtaget efter påstigning. Hun havde ikke et gyldigt Ungdomskort, da en tidligere bestilling var blevet annulleret af DSB pga. afvist betalingskort, hvilket klageren blev informeret om via mail og sms den 8. august. Ankenævnet lagde til grund, at datteren som 16-årig skulle have rejst på voksenbillet, og at mobilbilletter skal være modtaget før påstigning. Da hun var bekendt med det manglende kort og ikke havde gyldig billet, blev afgiften fastholdt.

Klageren blev den 29. maj 2024 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. under en rejse med buslinje 15 i Aarhus, da han først modtog sin mobilbillet kl. 15:08:16 – efter bussen var kørt fra stoppestedet Ligustervej. Ifølge rejsereglerne skal mobilbilletter være modtaget på telefonen før påstigning. Klageren gjorde gældende, at han havde bestilt billetten før ombordstigning, men at betalingen først gik igennem efter. Ankenævnet lagde til grund, at billetten blev gyldig, da bussen allerede var i bevægelse, og fastholdt derfor afgiften, da ingen særlige omstændigheder kunne føre til annullering.

Klagerens søn blev den 12. august 2024 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for manglende check ind på sit Rejsekort ved en busrejse med linje 3A. Ifølge klageren steg sønnen kun kortvarigt på bussen for at tjekke saldoen, som var for lav til at foretage check ind, og steg derefter af igen. Midttrafik dokumenterede, at sønnen var ombord ved stoppestedet og blev kontrolleret uden for bussen, hvor Rejsekortet ikke var checket ind. Ankenævnet fandt, at sønnen ikke havde checket ind rettidigt og fastholdt kontrolafgiften, idet der ikke forelå særlige omstændigheder til at frafalde den.

Klageren, en turist med en kognitiv funktionsnedsættelse (ADD), rejste den 21. oktober 2024 med Metroen i København og foreviste et City Pass, som var udløbet kl. 14:50 samme dag. Klageren troede fejlagtigt, at billetten var gyldig til kl. 16:50, og blev derfor pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Metro Service fastholdt kontrolafgiften, da gyldighedsperioden var udløbet, og personlige forhold som funktionsnedsættelse ikke påvirker afgørelsen. Ankenævnet stadfæstede denne afgørelse og fandt, at kontrolafgiften var korrekt pålagt, da billetten var udløbet ved kontroltidspunktet, og at der ikke forelå særlige omstændigheder til at frafalde afgiften.

Klageren steg den 14. september 2024 på buslinje 1A med et Rejsekort, som havde for lav saldo til at checke ind (12,84 kr., minimum er 25 kr.). Saldoen var kommet under minimumsgrænsen efter en rejse den 30. august 2024, hvor klageren fik besked om lav saldo og advarselslyd, men hun tankede ikke kortet op.

Klageren havde tidligere haft en automatisk tank-op-aftale, som var ophørt den 11. august 2024, efter hun havde skiftet betalingskort. Hun var dog ikke klar over ophøret, selv om Rejsekort A/S havde sendt en besked herom den 5. juni 2024.

Da bussen kørte fra stoppestedet, kunne hun ikke nå at stige af igen, og ved næste stop, hvor der var billetkontrol (dørkontrol), blev hun pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for manglende gyldig billet, fordi kortet ikke var checket ind.

Midttrafik fastholdt kontrolafgiften, da klageren havde mulighed for at se sin lave saldo og få besked om ophøret af tank-op-aftalen. Ankenævnet fandt, at klageren ikke kunne forvente at kunne rejse uden gyldig billet og at kontrolafgiften derfor var korrekt pålagt. Der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, at afgiften skulle frafaldes.

Klageren steg på buslinje 7A den 14. november 2024 og satte sig ned, inden han checkede ind på sit Rejsekort 12 sekunder efter, at bussen havde forladt stoppestedet. Kontrollørerne pålagde en kontrolafgift på 1.000 kr., da check ind ikke skete straks efter påstigning, som reglerne kræver. Klageren forklarede, at han havde en knæoperation, men ankenævnet fandt, at dette ikke fritager for kravet om øjeblikkelig check ind. Derfor blev kontrolafgiften fastholdt.

Klageren steg den 11. november 2024 på Letbanen ved Aarhus Universitetshospital uden at have aktiveret sit mobilklippekort, da hun var optaget af et vigtigt opkald fra sin læge. Hun havde købt klippekortet om morgenen, men aktiverede først et klip efter kontroltidspunktet. Kontrolløren pålagde hende en kontrolafgift på 1.000 kr., da hun ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel ved påstigning. Ankenævnet fandt, at det er kundens ansvar at have billet modtaget og aktiveret inden påstigning, og afviste klagerens helbredsrelaterede begrundelse, så kontrolafgiften blev stadfæstet.

Klageren rejste den 15. december 2024 med Metroen og blev kontrolleret efter Lindevang st., hvor hun ikke kunne fremvise sit gyldige Ungdomskort, da hendes telefon var løbet tør for strøm. Hun blev derfor pålagt en kontrolafgift på 750 kr., som Metro Service efterfølgende nedskrev til 125 kr., da hun havde gyldigt kort, men ikke kunne fremvise det. Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften var korrekt pålagt, da det er passagerens ansvar at kunne dokumentere rejsehjemmel ved kontrol, og at nedskrivningen til 125 kr. svarer til et ekspeditionsgebyr. Sagen indeholdt ikke særlige omstændigheder, som berettiger fuldstændig frafald.

Klageren fik en kontrolafgift på 1.000 kr. i Aarhus Letbane den 6. november 2024, da hendes mobilbillet først blev modtaget kl. 13:17:03, efter letbanen ifølge loggen var kørt fra stoppestedet kl. 13:17:01. Kontrollørerne steg ombord og påbegyndte kontrol kl. 13:17:08. Klageren hævdede, at hun købte billetten, inden hun steg på, og at hun først gik ind, da billetten var modtaget, men kontrollørerne og logdata viste det modsatte. Da mobilbilletter skal være modtaget før påstigning, og da ankenævnet fandt oplysningerne i loggen afgørende, blev kontrolafgiften fastholdt som berettiget.

Klageren blev den 9. januar 2025 pålagt en kontrolafgift på 750 kr. i Metroen, da hun fremviste en 12-timers mobilbillet, som først var gyldig fra den 11. januar. Hun hævdede at have indtastet den korrekte dato ved køb i DOT-appen, men først ved kontrollen opdagede hun, at billetten gjaldt for en senere dato. Metro Service og ankenævnet fandt dog, at man kun kan vælge weekenddatoer i appen, og at det ikke har været muligt at bestille en billet til den 9. januar, en torsdag. Da billetten ikke var gyldig på rejsedagen, og der ikke forelå særlige omstændigheder, blev afgiften fastholdt som berettiget.

Klageren blev den 7. januar 2025 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. i buslinje 23, da han først modtog sin mobilbillet efter påstigning. Han forklarede, at han havde forsøgt at købe billetten, mens han løb til bussen efter togaflysninger, og at han swipede betalingen lige idet han steg på. Movia og ankenævnet fandt dog, at billetten ikke var modtaget på telefonen inden påstigning, hvilket er et krav ifølge rejsereglerne.

Klageren blev den 24. januar 2024 pålagt en kontrolafgift på 750 kr. i Metroen, da hun ved en billetkontrol ikke kunne fremvise gyldig billet. Hun forklarede, at hun på grund af stress glemte at købe billet, og fremviste senere en SMS-billet købt efter kontrollen. Metro Service og ankenævnet fandt, at billetten ikke var gyldig ved kontroltidspunktet, og at stress ikke udgør en særlig omstændighed, der kan medføre annullering.

Klageren, bosiddende i Norge, rejste den 18. januar 2025 med buslinje 5C i København, men fremviste en 12-timers billet, som først var gyldig dagen efter. Hun forklarede, at fejlen skyldtes en misforståelse ved billetkøbet i DOT-appen og bad Movia annullere kontrolafgiften på 1.000 kr. Movia afviste, og sagen blev indbragt for ankenævnet. Ankenævnet fastslog, at det er passagerens eget ansvar at sikre sig en gyldig billet, og at en fejltastning ikke fritager for dette ansvar. Da billetten var markeret som “Not yet valid” på kontroltidspunktet, blev kontrolafgiften fastholdt som korrekt pålagt.

Klageren rejste med Metroen den 3. marts 2025 kl. 12:24, men hans Ungdomskort var udløbet samme dag kl. 03:59. Han blev derfor pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Klageren bestilte et nyt Ungdomskort samme dag og anmodede om at få afgiften nedskrevet til 125 kr. med henvisning til en tidligere praksis hos Metro Service. Ankenævnet fandt dog, at klageren selv havde ansvar for at sikre gyldig rejsehjemmel, og at Metro Service havde afskaffet den tidligere praksis med nedskrivning ved samme-dags fornyelse. Afgiften blev derfor fastholdt.

Klageren rejste den 25. oktober 2024 med en DSB Orangebillet fra Odense til Hovedbanegården og steg derefter på buslinje 2A for at komme hjem. Orangebilletten er ikke gyldig i busser. Ved påstigning spurgte hun en kontrollør, om billetten kunne bruges i bussen. Kontrolløren bad om hendes sundhedskort og oplyste derefter, at billetten ikke var gyldig. Klageren checkede herefter ind med sit Rejsekort, men modtog senere en kontrolafgift på 1.000 kr. i e-Boks.

Movia fastholdt afgiften med henvisning til, at Orangebilletter ikke gælder i bus, og at indcheckning med Rejsekort skal ske ved påstigning. Klageren havde ikke gjort dette straks og havde desuden ikke kontaktet chaufføren, som det kræves ved tvivl om billetgyldighed.

Flertallet i ankenævnet mente, at informationen om Orangebillettens begrænsninger var tydelig, og at kontrollen var korrekt. Mindretallet mente dog, at klagerens forklaring var troværdig, og at Movia burde have hørt kontrolløren. De fandt, at kontrolafgiften burde frafaldes, da klageren forsøgte at sikre sig gyldig billet.

Klageren blev den 18. december 2024 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da han i buslinje 150S checkede ind i Rejsekort-appen efter påstigning, hvilket strider imod rejsereglerne. Klageren forklarede, at han først havde forsøgt at checke ind med sit fysiske Rejsekort, men da der ikke var dækning, benyttede han Rejsekort-appen i stedet. Movia og Ankenævnet vurderede, at check ind i appen skal ske inden påstigning – uanset at klageren faktisk havde betalt for rejsen, og uanset hvilken af de to nærliggende stoppesteder han steg på ved DTU.

Ankenævnet kritiserede samtidig, at Rejsekort-appen ikke tydeligt nok informerer om kravet om check ind før påstigning, men fandt ikke, at dette kunne føre til annullering i den konkrete sag. Klagerens tidligere korrekte brug af appen og den manglende saldo på det fysiske kort blev inddraget som medvirkende forhold.

Klagerens pendlerkort udløb natten inden, han rejste den efterfølgende morgen, hvor han blev pålagt en kontrolafgift, som ankenævnet fastholdt, da han kunne have set teksten "expired", hvis han havde undersøgt kortets gyldighed inden påstigning. Det havde ikke betydning, at klageren fornyede perioden straks efter kontrolafgiften.

Klageren er flygtning fra Ukraine, der grundet sin mentale tilstand glemte at checke ind.

Klageren er visiteret til Flextrafik Handicapkørsel, hvor kunden skal tåle 150% omvejskørsel for at hente og afsætte andre passagerer. Klageren ønsker, at reglerne ændres, så kunden ikke skal tåle så lange kørsler. Da klagerens specifikke kørsel havde været 6 minutter længere end de 150%, refunderede Movia Flextrafik klagerens betaling for rejsen. Ankenævnet afviste klagen efter sin beskaffenhed, da ankenævnet ikke har kompetence til at ændre reglerne, der er fastsat i samråd mellem Movia og deres ejerkreds. Ankenævnet anbefalede Movia Flextrafik at det vises tydeligt i bestillingsflow'et, at kunden skal tåle op til 150 % omvejskørsel, da det kan være flere år siden, at kunden har læst betingelserne i forbindelse med tilmelding til ordningen.

Klageren forlod bussen for at gå på toilettet, men gjorde ikke chaufføren opmærksom derpå, eller spurgte ham om, hvor langt tid bussen ville gøre holdt. Da bussen afgik efter de planlagte 5 minutter, og klageren ikke var kommet ombord, måtte han tage en taxa til 3.000 kr. for at komme fra holdepladsen til København og få sin bagage. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at imødekomme klagerens krav, da han havde udvist en sådan grad af egen skyld, at Flixbus ikke havde ifaldet noget erstatningsansvar.

Samme forhold og klager som i sag nr. 24-0444. Hun havde tidligere haft et Rejsekort, hvor hendes rejser blev takseret til 2 zoner. Da hun overgik til Erhvervspendlerkort, regnede hun med, at det ville være tilstrækkeligt med køb af start- og slutzonerne. Imidlertid gik hendes rejser igennem en yderligere zone, som hun ikke havde på pendlerkortet. Kontrolafgifterne blev pålagt med 2 dages mellemrum, og et flertal i ankenævnet fastholdt begge kontrolafgifter. Et mindretal fastholdt kun den seneste kontrolafgift, hvor klageren ikke havde sørget for at tilkøbe den ekstra zone, selv om hun to dage forinden var blevet pålagt en kontrolafgift på samme stækning.

Samme forhold og klager som i sag nr. 24-0433. Hun havde tidligere haft et Rejsekort, hvor hendes rejser blev takseret til 2 zoner. Da hun overgik til Erhvervspendlerkort, regnede hun med, at det ville være tilstrækkeligt med køb af start- og slutzonerne. Imidlertid gik hendes rejser igennem en yderligere zone, som hun ikke havde på pendlerkortet. Kontrolafgifterne blev pålagt med 2 dages mellemrum, og et flertal i ankenævnet fastholdt begge kontrolafgifter. Et mindretal fastholdt kun den seneste kontrolafgift, hvor klageren ikke havde sørget for at tilkøbe den ekstra zone, selv om hun to dage forinden var blevet pålagt en kontrolafgift på samme stækning.

Klagerens søn forsøgte forgæves fra 2 telefonnumre at købe en billet i Rejsebilletappen, hvilket ikke gik igennem. Han steg derefter ombord på bussen, hvor han blev pålagt en kontrolafgift. Ved den efterfølgende undersøgelse af appen, fremgik det, at der først efter kontrolafgiftens udstedelse var blevet oprettet en profil på det ene telefonnummer, og ikke var registreret noget købsforsøg på det andet telefonnummer. Ankenævnet fastholdt derefter kontrolafgiften.