Afgørelser

Klagerens to døtre på henholdsvis under 16 år og 16 år skulle rejse med buslinje 620R. Klageren havde forinden købt to standard DSB-billetter til dem med kundetypen ”barn”, som de viste ved kontrol i bussen.

Da den ene datter var fyldt 16 år forud for rejsen og dermed skulle have haft en voksenbillet, blev hun pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. Klageren anførte, at hendes datter havde været udsat for racisme og forskelsbehandling, da der i bussen var en anden pige, som ikke fik en kontrolafgift for manglende billet.

Indledningsvist bemærkede ankenævnet, at det ligger udenfor ankenævnets kompetence at bedømme, om klagerens datter var blevet udsat for en racistisk behandling, idet sådanne klager henhører under Ligebehandlingsnævnet.

Ankenævnet fandt, at kontrolafgift var blevet pålagt med rette, men at Movia skulle frafalde to rykkergebyrer, da klageren under sin klage til Movia havde oplyst, at hun ikke ville betale kontrolafgiften, hvorefter det ikke var rimeligt at opkræve rykkergebyrer for kontrolafgiften.

Klageren og hendes medrejsendes skulle på en busferie i Tyskland med opsamling i Nykøbing F kl. 10:10. Herfra ville bussen køre til færgen i Gedser, som ville sejle kl. 11:15. For at komme til Nykøbing F, skulle klageren med toget fra Aarhus H til Odense Banegård. Herfra skulle de videre til Ringsted St., hvor de skulle skifte til toget til Nykøbing F.

Undervejs blev toget til Odense dog forsinket 9 min, og for at nå deres færge i Gedser, valgte de at tage en taxa fra Odense til færgen i Gedser.

De søgte efterfølgende om refusion af udgifter til taxa og broforbindelse.

DSB havde udbetalt Rejsetidsgaranti efter DSB’s regler, og spørgsmålet var herefter, om DSB på andet grundlag hæftede for klagerens taxa- og broudgift i anledning af den opståede forsinkelse hos DSB.

Det var ankenævnets opfattelse, at en forsinkelse på 9 minutter på en rejse på 1 time og 35 minutter ikke udgør et ansvarsgrundlag for DSB. Herudover fandt ankenævnet, at klagerens planlægning af togrejsen med en margin på 13 minutter mellem togets ankomst til Nykøbing F og turistbussens afgang på en togrejse af ca. 4 timers varighed og med 2 togskift undervejs, er for lille en margin til uforudsete hændelser.

Selv med en meget lille forsinkelse af få minutters varighed ville klageren være i risiko for ikke at kunne nå en af videreforbindelserne.

Endelig finder ankenævnet, at det ikke var påregneligt for DSB, at en opstået forsinkelse i ankomst til Odense på 9 minutter indebar, at en passager tog en taxa til Gedser Havn til 4.028 kr.

Sagen omhandler to kontrolafgifter på hver 1000 kr. Klagerne løb efter bussen og havde ikke modtaget deres mobilbilletter inden påstigning og dermed var kontrolafgifterne pålagt med rette.

Klageren var rejst uden for de zoner, som fremgik af hans pendlerkort. Ankenævnet fandt, at det var tydeligt oplyst i forbindelse med købet, hvilke zoner kortet var gyldigt i og i hvilket område med mulighed for at zoome ind på kortet.

Klageren og hans ægtefælle var på besøg i København, hvor de skulle rejse med Metroen til Nørrebro st. Forinden havde de i billetautomaten i Lufthavnen købt to enkeltbilletter. Men ved en fejl kom de til at medtage kvitteringen for købet i stedet for selve billetterne, idet de syntes, at kvitteringen, der havde en sølvstrimmel, lignede en billet.

Ankenævnet fandt, at kontrolafgifterne var pålagt med rette af den grund, at klageren og ægtefællen ikke undersøgte kvitteringerne nøjere, som det kræves i henhold til rejsereglerne. De ville dermed have kunnet se oplysningen med fed skrift om, at der var tale om en kvittering og ikke en billet.

Klageren havde ikke modtaget sin mobilbillet inden påstigning, når man sammenholdt tiderne for billetkøb md bussens GPS.

Klagerens datter havde ikke endeligt modtaget sin mobilbillet på telefonen, da hun steg på bussen.

Klageren fremviste en udløbet mobilbillet ved billetkontrollen, og oplyste, at han havde oplevet at have bestilt en billet og godkendt købet ovre i Mobilepay-appen, hvor han hørte den korrekte lyd for betaling, og regnede med, at billetten som altid var gået igennem. Først senere oppe i bussen så han, at der stod, at ”køberen havde afbrudt købet”.

Det er ankenævnets opfattelse, at en buspassager, der ikke modtager en billet inden påstigning, enten må købe billet på anden vis eller spørge chaufføren til råds.

Klageren modtog ikke sin mobilbillet inden påstigning, og forklarede at han 3 dage inden rejsen, havde undergået en operation og stadig var under påvirkning af medicin, hvorfor hans reaktionsevne var nedsat. Der var kun tale om få sekunder, og han kunne grundet smerter ikke vente på den næste afgang. Da mobilbilletten var modtaget efter påstigning, fandt ankenævnet, at kontrolafgiften blev pålagt med rette.

Klageren rejste med buslinje 5C fra Nørreport st. Ifølge klageren skulle hun have været af ved stoppestedet Amagerbro st. i zone 01, men hun var ved at tale i telefon om noget vigtigt, og opdagede derfor ikke, at hun kørte for langt. Ved billetkontrol i zone 03 blev hun derfor pålagt en kontrolafgift.

Det var klagerens første dag som immigreret til Danmark, og hans fætter havde købt billetten til ham og sendte et foto af den via WhatsApp, da klageren endnu ikke havde danske penge eller et dansk telefonnummer. Da det jf. rejsereglerne ikke er tilladt at kopiere og videresende originale billetter, blev kontrolafgiften pålagt med rette.

Klageren ønskede, at ankenævnet annullerer kontrolafgiften, fordi der var mange med bussen, så datteren gik ned i bussen til den næste stander for at checke ind.

Da check ind først skete 26 sekunder efter bussens afgang og klagerens datter var siddende i bussen, og checkede først ind, da hun fik øje på kontrolløren, blev kontrolafgiften imidlertid pålagt med rette.

Imidlertid fandt ankenævnet det problematisk, at kontrolløren havde noteret på den elektroniske kontrolafgift, at klagerens datter steg på bussen ved stoppestedet Peter Bangs Vej, når bussen endnu ikke var ankommet til dette stoppested på tidspunktet for kontrollørens eget kontrolmærke på Rejsekortet eller ifølge bussens GPS-log.

Derfor skulle Movia godtgøre klagerens udgift på 160 kr. for at indbringe sagen for ankenævnet.

Klagerens søn skulle checkes med ind på en vens Rejsekort, men standeren duede ikke, og de blev mast videre ind i bussen af de andre passagerer. De kunne ikke komme op til chaufføren og få hans hjælp og satte sig ned, hvor de straks købte en mobilbillet hver.

De elektroniske logs viste, at standerne var fuldt funktionsdygtige. Derudover viste data, at klagerens søn havde befundet sig oppe i bussen i ca. 2 ½ minut efter forsøg på check ind, før han modtog en mobilbillet efter bussens afgang, hvilket var efter, at kontrollørerne steg ombord.

Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, og at klagerens søn ikke fulgte den korrekte procedure for check ind af flere rejsende på Rejsekort, der i den pågældende bus kun kunne ske med hjælp fra chaufføren.

Klageren havde ikke foretaget korrekt check ind, og efterfølgende købt mobilbillet efter kontrollørernes påstigning. Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, og lagde til grund, at klageren ikke havde fulgt den korrekte procedure for check ind af flere rejsende på Rejsekort, der i buslinje 102A kun kan ske med hjælp fra chaufføren. Videre lagde ankenævnet til grund, at klageren i et tidsrum fra det forgæves forsøg på check ind kl. 20:42:37 til kl. 20:44:56 forholdt sig passiv uden at forsøge at skaffe sig anden rejsehjemmel. Først efter kontrollørernes påstigning på bussen, og efter bussens afgang fra stoppestedet, bestilte og modtog klagerens ven en mobilbillet.

Klageren havde modtaget sin mobilbillet efter påstigning uanset om dette skete ved det stoppested, som klageren oplyste at have benyttet eller det stoppested, hvor kontrolløren havde noteret, at klageren steg på bussen.

Klageren og dennes familie på i alt 5 medlemmer skulle med fly retur til Stockholm fra Kastrup Lufthavn. De ville tage Metroen ud til lufthavnen og købte på Nørreport st. i alt 5 billetter i automaten. Da de havde travlt, fik klageren fik kun medtaget den ene billet i stedet for alle 5 billetter. Klageren blev efterfølgende pålagt en kontrolafgift i Metroen med rette, da han ikke kunne fremvise gyldig billet.

Loggen fra automaten viser, at der blev udskrevet i alt 5 billetter med få sekunders mellemrum. Klageren kunne over for ankenævnet fremvise en bankudskrift for betaling af 5 billetter, men da der var tale om upersonlige billetter som kun er gyldige for ihændehaveren på kontoltidspunktet, kunne bankudskriften efter nævnets faste praksis ikke medtages i bedømmelsen af, om passageren var i besiddelse af og foreviste gyldig rejsehjemmel ved kontrollen.

Klageren og hendes datter, der er bosiddende i Tyskland, skulle rejse til København og havde dagen inden deres ankomst til lufthavnen købt to 3-zoners billetter i DOT app. Billetterne var dog udløbet, da der var billetkontrol i Metroen dagen efter. Klageren gjorde gældende, at de ikke var klar over, at billetterne var gyldige straks efter købet, for i Tyskland er billetterne først gyldige, når man aktiverer dem efter købet.

Da det fremgår på dansk og engelsk i DOT app, at enkeltbilletter er gyldige straks efter køb, fandt ankenævnet, at klageren ikke var berettiget til at antage, at deres billetter var gyldige ved rejsen dagen efter købet. Ankenævnet bemærker, at udenlandske passagerer ikke automatisk kan gå ud fra, at billetsystemet i et andet land virker på samme måde som i hjemlandet.

Klageren swipede ind i DSB app efter sin påstigning.

Klagerens telefon var løbet tør for strøm, og da hun i Metroen var blevet optaget af at læse, kom hun til at køre for langt.

Klageren skulle stille sin rygsæk fra sig og derfor satte sig på et klapsæde lige ved siden af kortlæseren. Da klageren havde taget plads i bussen uden først at checke ind, og først fik checket ind 13 sekunder efter kontrollørernes påstigning ved det efterfølgende stoppested, blev hun pålagt en kontrolafgift.

Klageren mente at være checket ind korrekt, men de elektroniske logs viste, at klagerens rejsekort ikke havde været checket ind og at klagerens rejsekort ikke havde været i kontakt med kortlæserne. Kontrolafgiften for manglende check ind blev derfor pålagt med rette.

Ifølge klageren steg hun og kæresten ombord på buslinje 5C i Kastrup Lufthavn. Forinden forsøgte de forgæves at købe mobilbilletter i DSB-appen, men kunne ikke få det til at virke. Derfor besluttede de at ville checke dem begge ind på klagerens Rejsekort. Men dette kunne de heller ikke få til at virke oppe i bussen, da saldo var for lav til at foretage check ind. Klageren gik derfor efter sin pung i tasken for at købe kontantbilletter oppe hos chaufføren, men der var mange rejsende med kufferter og klapvogne, som gjorde det umuligt for hende at nå frem, inden der kom en kontrollør. Klageren og kæresten befandt sig om bord på bussen i 11 minutter og 6 stop efter påstigning uden at skaffe sig rejsehjemmel på anden vis, hvorfor ankenævnet fandt, at kontrolafgifterne blev pålagt med rette.

Klageren rejste med buslinje 1A fra stoppestedet Svanemøllen st. og rejsehjemmel benyttede han Rejsekort på app, hvor kunden skal swipe sit check ind inden påstigning på bussen. Klageren var af den opfattelse, at han, som med det fysiske Rejsekort, kunne stige om bord og først oppe i bussen swipe sit check ind i Rejsekort-appen, og checkede derfor først ind i appen efter påstigning. Da klageren ikke havde swipet inden påstigning på bussen, blev han pålagt en kontrolafgift og kontrolløren noterede, at klageren var siddende i bussen ved kontrollørens påstigning.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde checket ind i Rejsekort-app rettidigt og dermed blev pålagt en kontrolafgift med rette.

Imidlertid fandt ankenævnet, at oplysning om at swipe inden påstigning, der er en markant ændring i forhold til brugen af det fysiske Rejsekort, bør gives tydeligere og som det første, når kunden åbner appen for at swipe.

Klageren købte billetten i en DSB-automat, hvor han ikke fik mulighed for at vælge sin destination, der var et busstoppested, fordi man kun kan vælge stationer i DSB's automater. Derfor valgte han Lyngby, hvilket dog gav ham en zone for lidt. Men da han blev kontrolleret, mens bussen stadig befandt sig inden for billettens zoner, annullerede ankenævnet den udstedte kontrolafgift og pålagde Movia at betale sagsomkostninger til ankenævnet.

Klageren, der var turist, havde læst på Visit Copenhagen, at man kan kunne købe billetter om bord på Havnebussen. Hun oplyste, at have spurgt kontrolløren ved påstigning og denne havde bedt hende vente. Men efterfølgende pålagde kontrolløren hende en kontrolafgift.

Ankenævnet udtalte:

"Det fremgår af DOT’s hjemmeside og af Movias oplysninger, at kontantbilletter kan købes om bord, og Movia har præciseret, at billetter sælges lige inden for døren til passagersektionen ved trapperne op til styrehuset. Det er ikke oplyst, hvorledes dette er skiltet til passagerne. Ankenævnet finder klageren oplysninger om hændelsesforløbet lige så sandsynlige som Movias, hvorfor det ikke kan afvises, at klageren tog plads, udelukkende fordi kontrolløren havde bedt dem blive om bord. Kontrollørens oplysning om, at klageren ikke var i færd med at købe billet, modsi-ger ikke klagerens version af forløbet, idet hun afventede svar på, hvordan de kunne købe billet.

Den omstændighed, at det står anført på stoppestedet, at billet kan købes på DOT-appen, kan ikke betragtes som en oplysning om, at billetten kun kan købes dér. Der er også mulighed for køb af billet om bord.

Efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder, finder ankenævnet, at kontrolløren ved klagerens henvendelse om køb af billetter burde have vejledt hende om at købe billet, der hvor salget foregår.

Herefter finder ankenævnet, at der i den konkrete sag har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften til klageren skal frafaldes." Movia blev pålagt at betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet.