Afgørelser

Læs alle afgørelser fra ankenævnet.

Underkategori
Afgørelse
Dato
Selskab
Beskrivelse
 
Kontrolafgift
2020-0121
28. oktober 2020
Klageren har normalt pendlerkort, men havde annulleret dette grundet hjemsendelse som følge af Covid-19udbruddet. Han glemte derfor at købe en billet inden påstigning på Letbanen, da en enkelt dag havde været til møde på sin arbejdsplads.
2020-0116
28. oktober 2020
Klageren hævdede at han havde været udsat for identitetstyveri og at det ikke var ham, som havde rejst med bussen de 5 gange, hvor der var udstedt kontrolafgifter til hans navn. Ankenævnet fandt på baggrund af en sammenligning af skriften på kontrolafgiftskvitteringerne , og forevisningen af identitetspapirer, at det var klageren, som havde rejst.
Rejsekort
2020-0158
28. oktober 2020
Klageren glemte at checke sit rejsekort ind. Ankenævnet fastholdt den kontrolafgift, som hun var blevet pålagt.
2020-0123
28. oktober 2020
Klagerens søster mente at hendes rejsekort var checket korrekt ind, men ved kontrol var der intet registreret på hendes rejsekort. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften
Kontrolafgift
2020-0102
28. oktober 2020
Klageren gjorde gældende, at sønnen havde modtaget mobilbilletten 15 minutter før kontrolafgiften blev udstedt. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da billetten ikke var købt inden påstigning på bussen, og at tidsrummet på 15 minutter skyldtes, at kontrolafgiftens udstedelse blev forsinket af, at politiet skulle tilkaldes til identifikation af sønnen.
2020-0114
28. oktober 2020
Klageren hævede, at han havde forevist en gyldig billet, men at kontrolløren allerede havde skrevet en kontrolafgift og ikke ville lave det om. Movias kontrollør hævede, at klageren havde fået rakt billetten fra en anden passager. Billetten var en enkeltbillet fra zone 02 til Malmø, og da klageren havde været i Malmø tidligere på dagen, hvor han var blevet pålagt indrejseforbuddet, lagde ankenævnet til grund, at hvis billetten tilhørte klageren, havde han anvendt den til rejsen, hvorfor den ikke var gyldig til rejse i modsat retning og efterfølgende omstigning til bus, uanset om dette skete i zone 02.
Rejsekort
2020-0107
28. oktober 2020
Klagerens søn fyldte 16 år, og hans rejsekort skulle derfor omstilles fra kundetypen barn til voksen, hvilket der blev sendt 2 mails om til hans mailadresse. Da han ikke læste disse og derfor ikke fik foretaget omstillingen, blev han pålagt en kontrolafgift ved en efterfølgende kontrol. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, men bemærkede at det vil være hensigtsmæssigt, hvis også værgen modtager en mail, når kundetypen skal omstilles.
Kontrolafgift
2020-0124
28. oktober 2020
DSB har på baggrund af Covid-19 indført krav om køb af pladsbillet på alle regionale strækninger. Klageren anvendte DSB-appen til køb af billet og pladsbillet, men købte kun en pladsbillet til 0 kr., hvilket han ikke opdagede, inden han steg på toget. Klageren blev pålagt en kontrolafgift og gjorde efterfølgende gældende, at appen havde ændret hans bestilling fra en almindelig billet til kun en pladsbillet. Ankenævnets flertal fastholdt kontrolafgiften, da klageren burde have opdaget, at han kun havde købt en billet til 0 kr. - pladsbilletten. Ankenævnet bemærkede, at det var godt, at DSB efterfølgende havde ændret appen, så der på pladsbilletten tydeligt stod "Kun plads"
2020-0031
28. oktober 2020
Metro Service havde anmodet om genoptagelse af afgørelsen fra 23. juni 2020. Et flertal i ankenævnet fastholdt den trufne afgørelse med denne begrundelse: "Selv om der ved check ind i bussen den 11. december 2019 om morgenen stod anført på display-et: ”Gyldigt til 11.12.19” eller ”Expire date 11.12.19”, som Metro Service nu har oplyst, finder an-kenævnet, at dette heller ikke kan begrunde en ændret afgørelse. Vi bemærker herved, at sagen ikke har vedrørt usikkerhed om, hvornår pendlerkortet udløb, hvil-ket også var baggrunden for, at klagerens forlovede overførte 605 kr. den 10. december 2019. Sagen vedrører efter vores opfattelse den misinformation, som blev givet ved fornyelsen, om at kortet var ”Gyldigt fra: første check ind inden for sit pendlerområde den 11. december 2019.” På trods af at Metro Service nu har fremlagt en oversigt, der viser, at klagerens forlovedes pend-lerkort stort set hver gang er fornyet 1-2 dage efter udløb, finder vi, at denne oversigt i sig selv ikke indebærer, at klagerens forlovede måtte have været vidende om, at kortet ikke var blevet fornyet ved check ind den 11. december 2019, og at hun så at sige satsede på at rejse gratis, ind-til hun blev kontrolleret. Det bygger vi stadig først og fremmest på, at informationen ”Gyldig fra: første check ind indenfor dit pendlerområde fra 11-12-2019”, som klagerens forlovede har fået, efter hun gennemførte sit køb i rejsekortautomaten, er forkert og vildledende, og at hun har handlet i overensstemmelse med denne information."
2020-0127
28. oktober 2020
Klageren hævede, at han var blevet udsat for identitetstyveri, og at det ikke var ham, som havde rejst med hans rejsekort og fået en kontrolafgift den pågældende dag. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da klageren ikke havde spærret rejsekortet og havde tanket det op 7 gange efter kontrolafgiftens udstedelse.
Rejsekort
2020-0132
28. oktober 2020
Klageren sad ned og checkede sit rejsekort ind ved at række hånden ind foran standeren, da han efter det oplyste ikke ville puffe til de andre passagerer og lige skulle finde sit rejsekort frem. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da der var forløbet 16 sekunder fra bussen forlod stoppestedet, før klageren checkede ind, og da kontrolløren havde noteret, at det først var, da de bad om at se rejsehjemmel, at klageren checkede ind.
2020-0147
28. oktober 2020
Klageren hævdede, at han forgæves havde forsøgt at checke ind ved påstigning, hvilket chaufføren også havde hjulpet ham med uden held. En medpassager havde forsøgt at checke ham ind så sit kort, hvilket heller ikke virkede. Derefter gav chaufføren lov til, at klageren kørte med. Klageren blev ved efterfølgende kontrol pålagt en kontrolafgift. Vognmanden havde i forbindelse med klagerens efterfølgende klage over kontrolafgiften gennemset videoen fra bussen, der ifølge ham ikke understøttede klagerens forklaring. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da det fremgik af log fra bussens check ind-stander, at der var foretaget check ind ved det pågældende stoppested og stoppestedet før og efter klagerens påstigning.
2020-0151
28. oktober 2020
Klageren mente at have hørt lyden for korrekt check ind, men ved en efterfølgende kontrol var der ikke registreret noget på hendes rejsekort. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.
Kontrolafgift
2020-0136
28. oktober 2020
Klageren havde glemt at forny sit pendlerkort. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.
Rejsekort
2020-0145
28. oktober 2020
Kontrolafgift for ikke at være checket ind på rejsekort.
Refusion
2020-0111
28. oktober 2020
DSB var ikke forpligtet til at lade Erhvervskort være omfattet af de midlertidige refusionsregler for pendlerkort i forbindelse COVID-19, da der gælder helt særlige vilkår for Erhvervskort.
Kontrolafgift
2020-0157
28. oktober 2020
Klageren og to medrejsende, som var turister i København, havde købt for få zoner til deres rejse til lufthavnen. Et flertal i ankenævnet fastholdt alle 3 kontrolafgifter, da de fandt, at informationen på billetautomaten var tilstrækkelig tydelig, og da de 3 turister endvidere ved deres ankomst havde købt det korrekte antal zoner til rejsen fra lufthavnen til Københavns centrum. DISSENS
Ikke vist kort/billet
2020-0138
28. oktober 2020
Selv om klageren havde sin pung fremme samtidig med, at han foreviste sit ledsagerkort, var dette ikke tilstrækkeligt, da det var klagerens eget ansvar at sige til chaufføren, hvilken billet han ønskede at købe. Ankenævnet fastholdt derfor kontrolafgiften for ikke at kunne forevise en børnebillet sammen med ledsagerkortet.
Rejsekort
2020-0152
28. oktober 2020
Klagerens hund var ikke checket ind på rejsekortet sammen med klageren. Data fra check-ind-standeren viste, at klagerens check-ind forsøg ikke var korrekt gennemført, hvorfor ankenævnet fastholdt kontrolafgiften til hunden på 375 kr. Metro Service skulle godtgøre klagerens udgift til klagegebyr til ankenævnet, da de ikke havde begrundet deres afgørelse i første instans korrekt.
Refusion
2020-0159
28. oktober 2020
Klageren var selv ansvarlig for, at hun ikke havde fået tilkøbt zone 301 til sit rejsekort med pendler kombi, og hun kunne derfor ikke kræve at få kompenseret det beløb, som hun havde betalt via rejsekortets saldo for rejser i denne zone
Erstatningssager
2020-0091
28. oktober 2020
Klageren fik ikke medhold i, at DSB skulle dække hans udgift til taxakørsel i forbindelse med driftsforstyrrelser på S-togslinje A. Ankenævnet lagde vægt på, at DSB indsatte togbusser, hvilket der blev oplyst om på stationen, og at klageren, om end forsinket, kunne være nået frem til sin destination med togbussen.
Kontrolafgift
2020-0137
28. oktober 2020
Et flertal af ankenævnets medlemmer fandt, at det fremgik tilstrækkelig tydeligt, at klageren kun havde købt en pladsbillet i DSB's billetapp, hvorfor de fastholdt kontrolafgiften for at rejse uden billet. DISSENS
Rejsekort
2020-0082
09. september 2020
Klageren havde ikke checket sit rejsekort ind straks efter ombordstigning, da han havde mad i hænderne og havde sat sig ned. Kontrolafgiften blev fastholdt.
2020-0097
09. september 2020
Rejsekortet var ikke blevet omstillet fra kundetypen "barn" til "voksen", efter at klageren var fyldt 16 år. Hun havde ikke læst de mails, som rejsekortsystemet havde sendt til hende om at huske at ændre kundetypen, da hun var på udvekslingsophold i udlandet. Kontrolafgiften blev fastholdt.
Principielle spørgsmål
2020-0054
09. september 2020
Klagerens svigermor var faldet i forbindelse med kørsel med Flextrafik Handicap, fordi hun ikke havde fået hjælp til indstigningen. Chaufføren afviste dette og gjorde gældende, at hun havde nægtet at modtage hjælp, men at han havde hjulpet hende op, og hun var ikke faldet. Movia undskyldte det passerede og oplyste, at de havde givet chaufføren en påtale. Ankenævnet fandt, at det må forstås således, at der ligger en forpligtelse for chaufføren til at yde en service, og at Movia anerkendte, at klagerens svigermor ikke havde fået den optimale ydelse i henhold til denne forpligtelse. Herefter fandt ankenævnet, at Movia herefter havde gjort, hvad de kunne.
Rejsekort
2020-0066
09. september 2020
Klageren vidste ikke, at der kan gå op til 24 timer, før en optankning via selvbetjeningen på www.rejsekort.dk, overføres til rejsekortet i busser, og saldoen var derfor for lav til check ind. Klageren steg om bord på bussen alligevel. Kontrolafgiften blev fastholdt.
Erstatningssager
2020-0079
09. september 2020
Klageren opfyldte ikke de betingelser som DSB havde opstillet for at kompensere pendlere på Ringstedbanen i anledning længerevarende af sporarbejder.
Kontrolafgift
2020-0078
09. september 2020
Klageren downloadede ny DOT-app og steg om bord på toget. Derpå forsøgte hun forgæves at købe billet 5 gange, men fik fejlmeddelelser hver gang. Kontrolafgiften blev fastholdt af nævnet
Rejsekort
2020-0090
09. september 2020
Klageren var ikke kommet i så god tid til stationen, at han kunne tage højde for uforudsete hændelser. Han steg ombord på toget uden billet efter forgæves at have forsøgt at tanke sit rejsekort op i automaten.
Forbikørsel, udgåede ture, for tidlig afgang
2020-0112
09. september 2020
Klageren skulle betale 280 kr. for Flextrafik FynBus' forgæves kørsel
Rejsekort
2020-0092
09. september 2020
Kontrolafgift for manglende check-ind. Saldoen på rejsekortet var for lav til at checke ind. Ikke medhold.
Rejst på forkert billet/kort
2020-0093
09. september 2020
Klageren, som var studerende og turist i København, troede, at han kunne rejse på børnebillet med sit studiekort. Ankenævnet fandt, at klageren ikke med rette havde kunnet gå ud fra, at et Ungdomskort (Youth Card) var det samme som et studiekort (Student Card). Ikke medhold
Kontrolafgift
2020-0105
09. september 2020
Fynbus hævede pr. 18. maj 2020 kontrolafgiften fra 750 kr. til 1.200 kr., efter af dette var blevet vedtaget af FynBus' bestyrelse den 15. maj 2020. Forøgelsen blev annonceret via en pressemeddelelse, på informationsskærmene i busserne og i Odense Banegårdscenter samt ved opslag på FynBus’ hjemmeside under punktet ”Nyheder”. Herudover havde FynBus efter anvisning fra transportministeren indført forbud mod kontant betaling. Klageren rejste den 29. maj 2020 med bussen og skulle betale kontant. Han blev pålagt en kontrolafgift på 1.200 kr. ved en efterfølgende kontrol, fordi han ikke havde nogen rejsehjemmel. Et flertal i ankenævnet fandt, at FynBus på baggrund af Corona-situationen og transportministerens anbefaling havde FynBus, et berettiget grundlag for at ophøre med at modtage kontant betaling, og at klageren, der i 7 minutter efter påstigningen havde forholdt sig passiv og ikke forsøgt at kontakte chaufføren, hvor han kunne være blevet vejledt i at købe en mobilbillet, skulle betale en kontolafgift. Flertallet fandt videre, at kontrolafgiften skulle nedsættes til 750 kr., da stigningen til 1.200 kr. ikke var annonceret minimum 1 måned inden ikrafttrædelsen, som det fremgår af de Fælles Landsdækkende Rejseregler. Et mindretal fandt, at kontrolafgiften skulle frafaldes blandt andet fordi Fynbus ikke annoncerede suspenderingen af det kontante billetsalg uden på bussen, hvorfor brugere, der ikke jævnligt besøger Fynbus’ hjemmeside eller sociale medier, har haft vanskelig adgang til den relevante information, inden de træder ind i bussen. Der blev afsagt kendelse efter stemmeflertallet, og FynBus blev pålagt at betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet. Der henvises til selve afgørelsen for den nærmere begrundelse og ordlyd.
2020-0098
09. september 2020
Kontrolafgift på 1.200 kr. grundet manglende check-ind på rejsekort. Klagerens optankning i selvbetjeningen kunne ikke overføres til rejsekortet, da der ikke var gået 24 timer, hvilket er en betingelse, når man rejser med bus. Ankenævnet fastholdt, at klageren skulle betale en kontrolafgift, men nedsatte denne til 750 kr., da FynBus ikke havde annonceret stigningen til 1.200 kr. minimum 1 måned inden ikrafttrædelsen, som det fremgår af de Fælles Landsdækkende Rejseregler. FynBus blev pålagt at betale sagsomkostninger på 10.000 kr.
2020-0100
09. september 2020
Kontrolafgift på 1.200 kr. Klagerens søn, som var 17 år gammel, rejste på et rejsekort indstillet til kundetypen ”barn”. Ankenævnet fastholdt, at klageren skulle betale en kontrolafgift, da man som 17-årig skal rejse på voksenbillet, men nedsatte kontrolafgiften til 750 kr., da FynBus ikke havde annonceret stigningen til 1.200 kr. minimum 1 måned inden ikrafttrædelsen, som det fremgår af de Fælles Landsdækkende Rejseregler. FynBus blev pålagt at betale sagsomkostninger på 10.000 kr.
2020-0059
23. juni 2020
Kontrolafgift grundet rejse uden billet. Ifølge klageren havde han mistet sin pung. Ikke medhold
Rejsekort
2020-0058
23. juni 2020
Klageren glemte at checke ind, fordi toget allerede holdt på perronen. Ankenævnet fandt, at det oplyste om hendes helbredsmæssige situation ikke kunne føre til, at kontrolafgiften skulle frafaldes.
Ikke vist kort/billet
2020-0051
23. juni 2020
Kontrolafgift grundet manglende forevisning af billet. Ifølge klageren havde han tabt sin billet. Ikke medhold
Rejsekort
2020-0044
23. juni 2020
Kontrolafgift grundet manglende check-ind i bussen. Ikke medhold
2020-0067
23. juni 2020
Den nærmeste rejsekortautomat var ude af drift, hvorfor klageren ikke kunne tanke sit rejsekort op dér. Ankenævnet fandt, at klageren skulle have billetteret på anden vis. Ikke medhold
2020-0017
23. juni 2020
DISSENS - Klageren blev pålagt en kontrolafgift for at rejse med Metro Cityringen på et pendlerkort uden metrotillæg. Klageren oplyste, at han troede, at tillægget kun gjaldt for de nye Metrolinjer. Da han rejste med én af Metroens nye linjer, fastholdt et flertal af ankenævnets medlemmer kontrolafgiften, da klageren efter deres opfattelse måtte have været bevidst om, at der skulle betales et tillæg. Et mindretal fandt, at kontrolafgiften skulle frafaldes, da det ikke fremgik af pendlerkortet, som var gyldigt til den pågældende zone, at det var uden metrotillægget. Ankenævnet anbefalede, at det skal fremgå af pendlerkortet, når det er uden Metrotillæg.
Ikke vist kort/billet
2020-0071
23. juni 2020
Klageren kunne ikke forevise sit gyldige Ungdomskort, fordi han ikke havde downloadet det til Ungdomskortappen på sin mobiltelefon, før han steg på metroen. Metro Service nedsatte kontrolafgiften til 125 kr. efter reglen om glemt pendlerkort. Klageren kunne ikke få medhold i, at Metro Service skulle frafalde kontrolafgiften helt.
2020-0046
23. juni 2020
Klageren kunne ikke forevise sit Ungdomskort, fordi han mobiltelefon var gået i stykker. Movia nedsatte kontrolafgiften til 125 kr. efter reglen om glemt pendlerkort. Klageren kunne ikke få medhold i, at kontrolafgiften skulle frafaldes helt.
Rejsekort
2020-0065
23. juni 2020
Kontrolafgift grundet manglende check-ind, da klageren kun havde checket sin hund ind. Endvidere rykkergebyrer og overdragelse af kravet til Gældsstyrelsen.
Kontrolafgift
2020-0052
23. juni 2020
Kontrolafgift grundet udløbet Ungdomskort. Den bestilte automatiske fornyelse blev annulleret, fordi klagerens betalingskort var blevet spærret. Klageren modtog både en sms og en e-mail herom.
2020-0076
23. juni 2020
Kontrolafgift grundet køb og modtagelse af mobilbillet efter påstigning. Ankenævnet pålagde Movia at godtgøre klageren klagegebyret.
Erstatningssager
2020-0013
23. juni 2020
Bussen punkterede og passagererne måtte vente på næste bus, som først gik mere end en time senere. Ankenævnet fandt, at der ikke var givet tilstrækkelig information til passagererne om at kunne tage en taxa efter rejsegarantien og udtalte kritik af Movia. Et flertal i ankenævnet fandt, at Movia ikke kunne pålægges at betale 300 kr. til passageren i erstatning, når hun ikke havde lidt et økonomisk tab. som følge af kritikken skulle Movia betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til nævnet.
Kontrolafgift
2020-0010
23. juni 2020
Ankenævnet fandt det ikke godtgjort, at klageren ikke havde rejst med bussen med pågældende dag, og fastholdt kontrolafgiften.
2020-0075
23. juni 2020
Klagerens søn var turist i Danmark og talte eller forstod ikke dansk eller engelsk, og han regnede med at kunne købe billet efter påstigning.
Erstatningssager
2019-0238
23. juni 2020
Klagerens bagage var væk fra bussens bagagerum, da klageren ankom til Holland, og han anmodede Flixbus om at erstatte det mistede, hvilket de afviste, men tilbød at betale 300 euro. Ankenævnet udtalte: Det lægges til grund, at klageren under sin rejse med FlixBus mellem Hamborg og Groningen mistede sin bagage, som han havde anbragt i bussens bagagerum. Ankenævnet bemærker hertil, at ankenævnet har kompetence til at behandle klagen, selv om hændelsen ikke skete i Danmark, idet ankenævnet kan behandle en sag, hvis begge parter er enige om det, jf. vedtægterne § 2, stk. 2. For at få betalt erstatning for bagagen skal klageren godtgøre, at FlixBus har handlet ansvarspå-dragende. FlixBus’ rejsekoncept forudsætter, at passagererne skal placere større bagage i bagagerummet og ikke medbringe det oppe i bussen, hvor de ellers selv kan holde øje med det. Samtidig lægges der op til, at passagererne normalt skal stige ind i bussen før afgang og derfor ofte før bagagerummet lukkes. Dette fratager passagererne muligheden for selv at holde øje med deres ejendele i bagage-rummet, ligesom der er stop undervejs på ruten, hvor passagererne heller ikke kan holde øje med deres bagage, medmindre de alle sammen stiger af bussen. Under disse omstændigheder finder ankenævnet, at det må påhvile busselskabet at sørge for til-strækkeligt opsyn med bagagen, fx ved bemanding ved lugerne i det omfang, chaufføren ikke kan holde øje med, at passagererne kun udtager deres egen bagage, idet varetægten efter ankenævnets opfattelse overgår til busselskabet ved passagerens læsning af bagagen i bussen. Ved at have undladt dette finder ankenævnet, at FlixBus har handlet erstatningspådragende, og derfor er erstatningsansvarlig for klagerens mistede bagage. FlixBus’ generelle ansvarsfraskrivelse i befordringsbetingelserne sætter efter ankenævnets opfattelse ikke pligten til at føre opsyn med bagagen ud af kraft. Klageren anmeldte ikke tyveriet til politiet i Tyskland og har kun fremlagt én kvittering for et køb på 299 kr. Han har derudover udarbejdet en liste med nypriser over de mistede genstande. Anke-nævnet har gennemgået listen, som i overvejende grad omfatter helt almindelige, flere år gamle beklædningsdele og sportstøj. Ankenævnet finder efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at tilkende klageren mere i erstatning end det beløb på 300 Euro, som Flixbus har tilbudt ham. Et mindretal i ankenævnet fandt, at Flixbus skulle betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet, da de havde tilbudt de 300 euro "pr. kulance".