Afgørelser

Klageren modtog en kontrolafgift på 1.000 kr. for at rejse uden gyldig billet med Odense letbane den 17. september 2024. Hun havde kun kontanter og troede fejlagtigt, at hun kunne købe billet ombord som i bussen. Ved stoppestedet fandt hun ingen tydelig information om kontantbilletter og kunne ikke kontakte føreren efter påstigning. Fynbus oplyste, at kontantbilletter ikke kan købes i letbanen, men at der ved stoppestederne er skiltning med information om billetkøb og salgssteder, herunder fysiske butikker. Ankenævnet fandt, at informationen var tilstrækkelig, og at klageren burde have orienteret sig om reglerne før påstigning.

Klagen vedrører en kontrolafgift på 1.000 kr. for manglende straks-check ind i forbindelse med en busrejse den 20. september 2024 med linje 5C. Klageren påstår, at hun steg på bussen ved Nørreport st. og checkede ind ved fordøren kort tid efter, fordi hun havde overset standeren ved midterdøren. Kontrollører steg på ved samme stoppested og udstedte afgiften, da klageren ikke havde checket ind straks efter påstigning. Ankenævnet fandt, at check ind først skete ved fordøren og ikke straks efter påstigning, som reglerne kræver. Afgiften blev derfor fastholdt, da der ikke forelå særlige omstændigheder.

Klagerens 16-årige datter blev den 13. september 2024 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da hun ved billetkontrol i buslinje 101A fremviste en børnebillet, modtaget efter påstigning. Hun havde ikke et gyldigt Ungdomskort, da en tidligere bestilling var blevet annulleret af DSB pga. afvist betalingskort, hvilket klageren blev informeret om via mail og sms den 8. august. Ankenævnet lagde til grund, at datteren som 16-årig skulle have rejst på voksenbillet, og at mobilbilletter skal være modtaget før påstigning. Da hun var bekendt med det manglende kort og ikke havde gyldig billet, blev afgiften fastholdt.

Klageren blev den 29. maj 2024 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. under en rejse med buslinje 15 i Aarhus, da han først modtog sin mobilbillet kl. 15:08:16 – efter bussen var kørt fra stoppestedet Ligustervej. Ifølge rejsereglerne skal mobilbilletter være modtaget på telefonen før påstigning. Klageren gjorde gældende, at han havde bestilt billetten før ombordstigning, men at betalingen først gik igennem efter. Ankenævnet lagde til grund, at billetten blev gyldig, da bussen allerede var i bevægelse, og fastholdt derfor afgiften, da ingen særlige omstændigheder kunne føre til annullering.

Klagerens søn blev den 12. august 2024 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for manglende check ind på sit Rejsekort ved en busrejse med linje 3A. Ifølge klageren steg sønnen kun kortvarigt på bussen for at tjekke saldoen, som var for lav til at foretage check ind, og steg derefter af igen. Midttrafik dokumenterede, at sønnen var ombord ved stoppestedet og blev kontrolleret uden for bussen, hvor Rejsekortet ikke var checket ind. Ankenævnet fandt, at sønnen ikke havde checket ind rettidigt og fastholdt kontrolafgiften, idet der ikke forelå særlige omstændigheder til at frafalde den.

Klageren, en turist med en kognitiv funktionsnedsættelse (ADD), rejste den 21. oktober 2024 med Metroen i København og foreviste et City Pass, som var udløbet kl. 14:50 samme dag. Klageren troede fejlagtigt, at billetten var gyldig til kl. 16:50, og blev derfor pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Metro Service fastholdt kontrolafgiften, da gyldighedsperioden var udløbet, og personlige forhold som funktionsnedsættelse ikke påvirker afgørelsen. Ankenævnet stadfæstede denne afgørelse og fandt, at kontrolafgiften var korrekt pålagt, da billetten var udløbet ved kontroltidspunktet, og at der ikke forelå særlige omstændigheder til at frafalde afgiften.

Klageren steg den 14. september 2024 på buslinje 1A med et Rejsekort, som havde for lav saldo til at checke ind (12,84 kr., minimum er 25 kr.). Saldoen var kommet under minimumsgrænsen efter en rejse den 30. august 2024, hvor klageren fik besked om lav saldo og advarselslyd, men hun tankede ikke kortet op.

Klageren havde tidligere haft en automatisk tank-op-aftale, som var ophørt den 11. august 2024, efter hun havde skiftet betalingskort. Hun var dog ikke klar over ophøret, selv om Rejsekort A/S havde sendt en besked herom den 5. juni 2024.

Da bussen kørte fra stoppestedet, kunne hun ikke nå at stige af igen, og ved næste stop, hvor der var billetkontrol (dørkontrol), blev hun pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for manglende gyldig billet, fordi kortet ikke var checket ind.

Midttrafik fastholdt kontrolafgiften, da klageren havde mulighed for at se sin lave saldo og få besked om ophøret af tank-op-aftalen. Ankenævnet fandt, at klageren ikke kunne forvente at kunne rejse uden gyldig billet og at kontrolafgiften derfor var korrekt pålagt. Der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, at afgiften skulle frafaldes.

Klageren steg på buslinje 7A den 14. november 2024 og satte sig ned, inden han checkede ind på sit Rejsekort 12 sekunder efter, at bussen havde forladt stoppestedet. Kontrollørerne pålagde en kontrolafgift på 1.000 kr., da check ind ikke skete straks efter påstigning, som reglerne kræver. Klageren forklarede, at han havde en knæoperation, men ankenævnet fandt, at dette ikke fritager for kravet om øjeblikkelig check ind. Derfor blev kontrolafgiften fastholdt.

Klageren steg den 11. november 2024 på Letbanen ved Aarhus Universitetshospital uden at have aktiveret sit mobilklippekort, da hun var optaget af et vigtigt opkald fra sin læge. Hun havde købt klippekortet om morgenen, men aktiverede først et klip efter kontroltidspunktet. Kontrolløren pålagde hende en kontrolafgift på 1.000 kr., da hun ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel ved påstigning. Ankenævnet fandt, at det er kundens ansvar at have billet modtaget og aktiveret inden påstigning, og afviste klagerens helbredsrelaterede begrundelse, så kontrolafgiften blev stadfæstet.

Klageren rejste den 15. december 2024 med Metroen og blev kontrolleret efter Lindevang st., hvor hun ikke kunne fremvise sit gyldige Ungdomskort, da hendes telefon var løbet tør for strøm. Hun blev derfor pålagt en kontrolafgift på 750 kr., som Metro Service efterfølgende nedskrev til 125 kr., da hun havde gyldigt kort, men ikke kunne fremvise det. Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften var korrekt pålagt, da det er passagerens ansvar at kunne dokumentere rejsehjemmel ved kontrol, og at nedskrivningen til 125 kr. svarer til et ekspeditionsgebyr. Sagen indeholdt ikke særlige omstændigheder, som berettiger fuldstændig frafald.

Klageren fik en kontrolafgift på 1.000 kr. i Aarhus Letbane den 6. november 2024, da hendes mobilbillet først blev modtaget kl. 13:17:03, efter letbanen ifølge loggen var kørt fra stoppestedet kl. 13:17:01. Kontrollørerne steg ombord og påbegyndte kontrol kl. 13:17:08. Klageren hævdede, at hun købte billetten, inden hun steg på, og at hun først gik ind, da billetten var modtaget, men kontrollørerne og logdata viste det modsatte. Da mobilbilletter skal være modtaget før påstigning, og da ankenævnet fandt oplysningerne i loggen afgørende, blev kontrolafgiften fastholdt som berettiget.

Klageren blev den 9. januar 2025 pålagt en kontrolafgift på 750 kr. i Metroen, da hun fremviste en 12-timers mobilbillet, som først var gyldig fra den 11. januar. Hun hævdede at have indtastet den korrekte dato ved køb i DOT-appen, men først ved kontrollen opdagede hun, at billetten gjaldt for en senere dato. Metro Service og ankenævnet fandt dog, at man kun kan vælge weekenddatoer i appen, og at det ikke har været muligt at bestille en billet til den 9. januar, en torsdag. Da billetten ikke var gyldig på rejsedagen, og der ikke forelå særlige omstændigheder, blev afgiften fastholdt som berettiget.

Klageren blev den 7. januar 2025 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. i buslinje 23, da han først modtog sin mobilbillet efter påstigning. Han forklarede, at han havde forsøgt at købe billetten, mens han løb til bussen efter togaflysninger, og at han swipede betalingen lige idet han steg på. Movia og ankenævnet fandt dog, at billetten ikke var modtaget på telefonen inden påstigning, hvilket er et krav ifølge rejsereglerne.

Klageren blev den 24. januar 2024 pålagt en kontrolafgift på 750 kr. i Metroen, da hun ved en billetkontrol ikke kunne fremvise gyldig billet. Hun forklarede, at hun på grund af stress glemte at købe billet, og fremviste senere en SMS-billet købt efter kontrollen. Metro Service og ankenævnet fandt, at billetten ikke var gyldig ved kontroltidspunktet, og at stress ikke udgør en særlig omstændighed, der kan medføre annullering.

Klageren, bosiddende i Norge, rejste den 18. januar 2025 med buslinje 5C i København, men fremviste en 12-timers billet, som først var gyldig dagen efter. Hun forklarede, at fejlen skyldtes en misforståelse ved billetkøbet i DOT-appen og bad Movia annullere kontrolafgiften på 1.000 kr. Movia afviste, og sagen blev indbragt for ankenævnet. Ankenævnet fastslog, at det er passagerens eget ansvar at sikre sig en gyldig billet, og at en fejltastning ikke fritager for dette ansvar. Da billetten var markeret som “Not yet valid” på kontroltidspunktet, blev kontrolafgiften fastholdt som korrekt pålagt.

Klageren rejste med Metroen den 3. marts 2025 kl. 12:24, men hans Ungdomskort var udløbet samme dag kl. 03:59. Han blev derfor pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Klageren bestilte et nyt Ungdomskort samme dag og anmodede om at få afgiften nedskrevet til 125 kr. med henvisning til en tidligere praksis hos Metro Service. Ankenævnet fandt dog, at klageren selv havde ansvar for at sikre gyldig rejsehjemmel, og at Metro Service havde afskaffet den tidligere praksis med nedskrivning ved samme-dags fornyelse. Afgiften blev derfor fastholdt.

Klageren rejste den 25. oktober 2024 med en DSB Orangebillet fra Odense til Hovedbanegården og steg derefter på buslinje 2A for at komme hjem. Orangebilletten er ikke gyldig i busser. Ved påstigning spurgte hun en kontrollør, om billetten kunne bruges i bussen. Kontrolløren bad om hendes sundhedskort og oplyste derefter, at billetten ikke var gyldig. Klageren checkede herefter ind med sit Rejsekort, men modtog senere en kontrolafgift på 1.000 kr. i e-Boks.

Movia fastholdt afgiften med henvisning til, at Orangebilletter ikke gælder i bus, og at indcheckning med Rejsekort skal ske ved påstigning. Klageren havde ikke gjort dette straks og havde desuden ikke kontaktet chaufføren, som det kræves ved tvivl om billetgyldighed.

Flertallet i ankenævnet mente, at informationen om Orangebillettens begrænsninger var tydelig, og at kontrollen var korrekt. Mindretallet mente dog, at klagerens forklaring var troværdig, og at Movia burde have hørt kontrolløren. De fandt, at kontrolafgiften burde frafaldes, da klageren forsøgte at sikre sig gyldig billet.

Klageren blev den 18. december 2024 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da han i buslinje 150S checkede ind i Rejsekort-appen efter påstigning, hvilket strider imod rejsereglerne. Klageren forklarede, at han først havde forsøgt at checke ind med sit fysiske Rejsekort, men da der ikke var dækning, benyttede han Rejsekort-appen i stedet. Movia og Ankenævnet vurderede, at check ind i appen skal ske inden påstigning – uanset at klageren faktisk havde betalt for rejsen, og uanset hvilken af de to nærliggende stoppesteder han steg på ved DTU.

Ankenævnet kritiserede samtidig, at Rejsekort-appen ikke tydeligt nok informerer om kravet om check ind før påstigning, men fandt ikke, at dette kunne føre til annullering i den konkrete sag. Klagerens tidligere korrekte brug af appen og den manglende saldo på det fysiske kort blev inddraget som medvirkende forhold.

Et flertal i ankenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at klageren og datteren havde bedt om 2 billetter til Nørreport st., der krævede billet til 5 zoner og ville have kostet 2x44 kr., når de havde lagt 50 kr. og fået udstedt billetter til 2 zoner. Kontrolafgifterne til dem begge for at mangle zoner blev derfor fastholdt.

Et mindretal fandt, at kontrolafgiften til klageren skulle frafaldes, da chaufføren havde begået en fejl ved at udstede 2 tillægsbilletter a 1 zone til datteren, som derfor kunne indgå i klagerens samlede rejsehjemmel, så han havde 3 zoner, hvilket var nok til dér, hvor kontrollen fandt sted. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet

Se 24-0407

Klageren havde taget en taxa til 139 kr., da den elektroniske afgangstavle viste, at næste bus ville afgå 30 minutter senere. Et flertal fastslog, at Rejsegarantien kræver, at kunden venter i minimum20 minutter for at se, om bussen rent faktisk er forsinket. Klagerens bus afgik med 15 minutters forsinkelse, og han kunne ikke få godtgjort sin taxaregning. Et mindretal fandt, at det var berettiget, når klageren troede, at den elektroniske afgangstavle var udtryk for realtider, hvilket den ikke er.

Klageren havde under en kampagne hos Metro Service fået 5 gratis billetter. Da han skulle med Metroen til lufthavnen dagen før udløbet af kampagnen, regnede han med at kunne benytte en af de resterende 4 gratis billetter i Metroens app. Der var imidlertid en fejl, der gjorde, at klageren ikke kunne fremfinde billetterne, og han steg om bord uden at have købt billet på anden vis. Ankenævnet fandt, at han i bedre tid brude have tjekket sine billetter, så han kunne have kontaktet Metro Kundeservice og have fået udstedt nye billetter, som det fremgik, at andre kunder havde fået. Kontrolafgiften blev fastholdt.

Klagerens søn bærer Solsikkesnoren for at vise, at han har et ikke-synligt handicap. Han glemte at checke ind og blev pålagt en kontrolafgift, som blev indbragt for ankenævnet, der fastholdt kontrolafgiften og udtalte:

"Klagerens søn glemte at checke sit Rejsekort ind, inden han steg om bord på Metroen den 13. februar 2025.

Solsikkesnoren signalerer, at der skal udvises lidt større tålmodighed, og at bæreren kan have brug for hjælp eller mere tid til fx at finde sin gyldige rejsehjemmel. Dette ville i klagerens søns tilfælde dog ikke have ændret på situationen, idet der ikke var checket ind på Rejsekortet inden påstigning.

Da en Solsikkesnor ikke indebærer, at ansvaret for at kunne forevise gyldig rejsehjemmel pr. automatik overgår fra passageren til trafikvirksomheden, finder ankenævnet, at kontrolafgiften til klagerens søn for manglende check ind, blev pålagt med rette.

Ankenævnet har ikke mulighed for at pålægge trafikvirksomheder at udvise konduite, idet sagerne skal afgøres på baggrund af en juridisk bedømmelse af sagens omstændigheder, jf. ankenævnets vedtægter § 16, stk. 3.

Forbrugerrepræsentanterne påpeger, at det ikke fyldestgørende fremgår af de Fælles landsdækkende rejseregler, hvordan trafikselskaberne tager hånd om deres sårbare brugere. Hvor de synlige fysiske handicap er nævnt i de Fælles landsdækkende rejseregler, gør det samme sig ikke gældende for de mere usynlige psykiske udfordringer og handicaps. Forbrugerrepræsentanterne mener, at der bør udvises større konduite over for psykisk sårbare forbrugere med dokumenterede diagnoser.

Det er en gruppe, der kan have særlige behov for at benytte rejsesystemet. Rejsesystemet er blevet mere kompliceret gennem de senere år, og det hviler på selvbetjening. Der kan derfor være behov for at håndhæve nogle regler mere lempeligt overfor brugere af den kollektive transport med særlige behov og udfordringer.

Forbrugerrepræsentanterne opfordrer dels til, at selskaberne skriver det ind i deres egne retningslinjer og udviser større konduite. Men også at dette tilføjes i de Fælles landsdækkende rejseregler, så der er mulighed for at tage sådanne forhold med i betragtning, når sager behandles i ankenævnet.

Klageren stiger på en bus, hvorefter hun sætter sig på et klapsæde uden at checke ind, og derefter rejser sig og venter på, at to andre passagerer spænder deres barnevogne fast, stadig uden at checke ind, og herefter flytter sig for den ene passager, hvorefter klageren checker ind på sit Rejsekort og sætter sig et nyt sted. Klagerens kontrolafgift for manglende straks- check ind blev fastholdt.

Klageren var blevet pålagt en kontrolafgift for at have købt en mobilbillet efter påstigning og ville have refunderet de 24 kr. for billetten, når kontrolafgiften også fungerede som billet. Ankenævnet afviste dette og udtalte:

"Således som forarbejderne til reglerne for trafikvirksomhedens opkrævning af kontrolafgifter er formuleret, er det ankenævnets opfattelse, at lovgiver ikke givet hjemmel til, at passageren, der bliver pålagt en kontrolafgift, kan kræve at få refunderet en eventuel billets pris.

Når det hertil kommer, at klagerens mobilbillet ville være gyldig til rejse med tog og bus efter kontrolafgiftens udstedelse, finder ankenævnet ikke grundlag for at pålægge Metro Service at refundere billettens pris til klageren."