Afgørelser

Læs alle afgørelser fra ankenævnet.

Underkategori
Afgørelse
Dato
Selskab
Beskrivelse
 
Kontrolafgift
2021-0001
12. marts 2021
Kontrolafgift for manglende zone på pendlerkort. Ifølge klageren vidste hun ikke, at hun var rejst uden for pendlerkortets zoneområde. Ikke medhold
Rejsekort
2020-0223
12. marts 2021
Kontrolafgift for manglende straks-check-ind. Klageren havde befundet sig i bussen i over 4 minutter og checkede først ind, efter kontrollørerne steg ombord. Ikke medhold
2020-0239
12. marts 2021
Kontrolafgift for manglende check-ind. Klageren troende, at hun havde checket ind i forbindelse med, at hun tankede rejsekortet op i rejsekortautomaten. Der var imidlertid hverken registreret check-ind på rejsekortet eller i back-office. Ikke medhold
2020-0199
12. marts 2021
Kontrolafgift for manglende check-ind. Klageren ikke medhold
2020-0245
12. marts 2021
Kontrolafgift for manglende straks-check-ind i bussen. Ifølge klageren følte hun sig svimmel og satte sig på et sæde for at finde sit rejsekort frem. Hun checkede først ind efter kontrollørerne var steget ombord, og bussen havde forladt stoppestedet. Ikke medhold
2020-0225
12. marts 2021
Kontrolafgift for manglende check-ind. Klageren havde tanket sit rejsekort op hjemmefra om formiddagen i rejsekorts selvbetjening, men optankningen kunne endnu ikke overføres til kortet, da hun sidst på eftermiddag skulle rejse med bussen, og hun kunne derfor ikke checke ind på grund af for lav saldo. Et flertal af ankenævnets medlemmer fandt, at klageren selv bar ansvaret for ikke at have gyldig rejsehjemmel, da hun var blevet vejledt af chaufføren til at gå til den nærliggende station for at tanke op, og da hun havde opholdt sig i bussen i 5 minutter uden at købe en mobilbillet, selv om hun efter eget udsagn vidste, at hun ikke var checket ind. Et mindretal udtalte, at det efter deres opfattelse er problematisk, at der ved optankning i selvbetjeningssystemet kan gå helt op til 24 timer, før optankningsbeløbet med sikkerhed kan overføres til rejsekortet, når rejsen skal foretages med bus, idet særdeles mange mennesker ikke har nem adgang til at tanke deres rejsekort op andre steder end i selvbetjeningssystemet, hvis de ikke ønsker at være bundet af en tank-op-aftale. Mindretallet fandt derfor, at når klageren beviseligt havde sat penge ind på sit rejsekort, før hun påbegyndte rejsen, skulle trafikselskabet i den efterfølgende behandling af sagen have nedsat kontrolafgiften til 125 kr. mod betaling af billettens pris efter samme princip som reglen om glemt kort. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet. DISSENS
Kontrolafgift
2020-0220
12. marts 2021
Kontrolafgift for rejse uden billet. Klageren havde flere gange forsøgt at købe en sms-billet ved at indtaste stoppestedsnavnet og antal zoner, men systemet forstod ikke hans bestilling, fordi der manglede et komma. Selv om det var forståeligt, at klageren indtastede stoppestedsnavnet uden komma, fastholdt ankenævnet kontrolafgiften, fordi han ikke havde udfoldet bestræbelser på at skaffe gyldig rejsehjemmel på anden vis.
2020-0232
12. marts 2021
Kontrolafgift på 100 kr. for manglende cykelbillet. Klageren er vant til at rejse med S-toget, hvor det er gratis at tage sin cykel med i toget, og han troede, at de samme regler gjaldt i metroen. Ankenævnet fandt det tilstrækkelig oplyst, at der kræves cykelbillet for at medtage en cykel i metroen. Ikke medhold
Refusion
2020-0180
12. marts 2021
Et flertal i ankenævnet fandt, at klagerens 18-årige datter selv måtte bære ansvaret for, at hun på selvbetjeningssiden mitungdomskort.dk var kommet til at købe ungdomskort til 16 - 19 årige i stedet for det billigere ungdomskort til ungdomsuddannelser, som hun var godkendt til, og at hun derfor ikke var berettiget til at få refunderet prisdifferencen mellem de to korttyper. Et mindretal fandt, at unge, som er godkendt til det billigere ungdomskort til ungdomsuddannelser, kun i teorien ville ønske at købe det dyrere ungdomskort til 16 - 19 årige, hvorfor det er vildledende, at begge korttyper vises for den unge på bestillingssiden. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet. DISSENS
Rejsekort
2020-0210
12. marts 2021
Klageresn datter blev forfulgt af nogle mænd, og hun glemte derfor at checke ind, da hun steg på metroen.
Principielle spørgsmål
2020-0196
12. marts 2021
Movias anmodning om genoptagelse blev afvist, da 30-dages fristen i vedtægterne § 22 ikke blev anset for overholdt. Efter retsplejeloven § 163 er en forkyndelse gyldig, selv om meddelelsen ikke kommer til vedkommendes kundskab. Er det dokument, der skal forkyndes, kommet vedkommende i hænde, anses forkyndelse for sket, selv om forkyndelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med reglerne i §§ 155-157 a. Der er ikke noget krav om, at trafikvirksomheden kvitterer for modtagelsen af ankenævnets afgørelse, og ankenævnet havde sendt afgørelsen på de sædvanligt benyttede mail-adresse til sagsbehandleren uden at have fået autosvar om fravær, hvorfor afgørelsen ansås for forkyndt på dette tidspunkt eller kort derefter.
Kontrolafgift
2020-0234
12. marts 2021
Klageren og hans kæreste ville betale med betalingskort i bussen, som de oplyste at have gjort tidligere. De ikke kunne finde nogen information ved stoppestedet om betaling. Klageren gav forskellige forklaringer, om de havde sat sig efter påstigning, eller om klageren var på vej op til chaufføren. Ankenævnet udtalte, at det aldrig har været muligt at betale med betalingskort i Movias busser og fastholdt kontrolafgifterne. Desuden klage over kontrollørernes adfærd.
Rejsekort
2021-0003
12. marts 2021
Rejsekortet lå i klagerens pung, der blev holdt op imod standeren. Derfor kunne rejsekortet ikke checkes ind. Hvis der efterfølgende viser sig at være en fejl på selve kortet, vil ankenævnet være indstillet på at genoptage sagen.
Kontrolafgift
2020-0244
12. marts 2021
Beløbet til klagerens Ungdomskort kunne ikke trækkes fra hans konto, selv om der efter klagerens udsagn var dækning på kontoen. Ankenævnet bad klageren om at kontakte sin bank om årsagen til dette, men klageren vendte ikke tilbage.
2020-0209
12. marts 2021
Mobilbilletten blev bestilt, men først godkendt 4 minutter efter klagerens påstigning, da kontrollørerne steg om bord på bussen.
2020-0176
12. marts 2021
Telefonskærmen var så smadret, at mobilbilletten ikke kunne kontrolscannes. Heller ikke ved den efterfølgende indsendelse til Movia, kunne de scanne billetten. Movias nedsatte kontrolafgift på 125 kr. blev fastholdt af ankenævnet.
2020-0268
12. marts 2021
Skånetrafiksens pendlerkort kan udlånes, men var ikke gyldigt i den zone, hvor klageren rejste. Klagerens oplysning om, at hun var blevet fejlagtigt vejledt om kortets gyldighed, var udokumenteret og kunne ikke føre til, at hun ikke skulle pålægges en kontrolafgift.
Rejsekort
2020-0227
12. marts 2021
Klageren checkede ud i stedet for at checke ind, da hun skiftede bus.
Rejst på forkert billet/kort
2020-0192
12. marts 2021
Klageren og ægtefællen rejste med Metroen på Orange Fribilletter, da de regnede med at disse også gjaldt til tilslutningsforbindelsen, som DSB standardbilletter. Spørgsmål om informationen i købsflow er tydelig.
Kontrolafgift
2020-0260
12. marts 2021
Klageren modtog mobilbilletten på telefonen flere minutter før bussens planmæssige afgang, men efter sin egen og kontrollørernes påstigning. Hans historik viste, at han annullerede 34% af sine billetter i DSB's billetapp og 84% af sine billetbestillinger i DOT billetapp.
Rejst på forkert billet/kort
2020-0253
12. marts 2021
Klageren forsøgte at købe en billet på Skånetrafikens app, der ikke kan anvendes til lokale rejser i Danmark. Da Metro Service ved en fejl havde begrundet kontrolafgiften med, at klageren ikke havde billet til sin cykel, skulle de godtgøre klageren hendes udgift til ankenævnets klagegebyr på 160 kr.
Rejsekort
2020-0256
12. marts 2021
Klageren mente, at hun havde hørt lyden for korrekt check ind, selv om dette ikke var registreret i rejsekortsystemet. Hun gjorde videre gældende, at det måtte være en fejl i systemet, fordi hun en morgen var sprunget direkte på toget efter check ind, men der var registreret to check ind med 3 minutters mellemrum denne morgen. Ankenævnet afviste denne forklaring, da afgangstiderne og check ind-tiderne ikke underbyggede klagerens oplysninger, og ankenævnet anførte, at det kunne tænkes, at klageren enten havde været i tvivl, om hun var checket ind, og derfor havde checket ind igen på en anden stander 3 minutter senere, eller ubevidst var kommet for tæt på en kortlæser, mens hun ventede på toget.
2020-0156
09. december 2020
Klageren kunne ikke checke ind på sit rejsekort på udrejsen, selv om saldoen var høj nok. På hjemrejsen skete det samme, men klageren valgte at stige på bussen alligevel. Hun mistede efterfølgende rejsekortet, så dette kunne ikke undersøges for tekniske fejl af ankenævnet. Derefter fastholdt ankenævnet kontrolafgiften.
Principielle spørgsmål
2020-0193
09. december 2020
Klagen vedrørte Movias blokering i 3 år af klagerens mulighed for at kontakte dem telefonisk, som var hans eneste mulighed, da han er stærkt ordblind. Movia er en offentlig myndighed, som Ankestyrelsen fører tilsyn med, hvorfor ankenævnet afviste klagen grundet manglende kompetence.
Erstatningssager
2020-0183
09. december 2020
Klageren og hendes veninde kom ikke med bussen, da der var manglefuld skiltning på bussen. De måtte tage en taxa, som BAT afviste at betale. Ankenævnet fandt, at BAT ikke skulle godtgøre taxaregningen, men i stedet skulle refundere klagerens udgifter til deres busbilletter på 2 x 56 kr., idet billetterne ikke blev anvendt.
Kontrolafgift
2020-0212
09. december 2020
Klagerens pendlerkort var ikke gyldigt til zonerne 03 og 04, og han havde endvidere ikke metrotillæg til pendlerkortet, da han rejste med metroen fra Nørreport st. til Lufthavnen st., som ligger i zone 04. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for rejse i zone 04 uden billet.
Erstatningssager
2020-0211
09. december 2020
Movia kunne ikke pålægges at erstatte klagerens mistede pensionistkort.
Kontrolafgift
2020-0146
09. december 2020
Ifølge klageren var hun i gang med at købe en mobilbillet, da hun blev bedt om at stige ombord på bussen af kontrolløren, som herefter pålagde hende en kontrolafgift på 750 kr. Ankenævnet kunne ikke lægge klagerens forklaring til grund, da den stred imod kontrollørens oplysninger, og da det endvidere fremgik af data fra DOT, at klageren først oprettede sin kundeprofil i DOT-appen, efter at bussen havde forladt stoppestedet.
Ikke vist kort/billet
2020-0219
09. december 2020
Uanset at klageren fornyede sit pendlerkort kort tid efter kontrollen, var det ikke gyldigt, da kontrollen fandt sted. Ankenævnet fastholdt derfor kontrolafgiften for rejse uden gyldigt pendlerkort.
Kontrolafgift
2020-0187
09. december 2020
Klageren kunne ikke få nedsat kontrolafgiften efter reglerne om glemt pendlerkort, da hans mobilklippekort, som han havde glemt at klippe, ikke kunne sidestilles med et personligt pendlerkort.
2020-0191
09. december 2020
Klageren købte fejlagtigt en pladsbillet i stedet for en almindeligt billet i billetautomaten. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for rejse uden billet, da det tydeligt fremgik, at der var tale om en pladsbillet til 0 kr.
Rejsekort
2020-0228
09. december 2020
Klageren var ikke checket ind på sit rejsekort. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.
Kontrolafgift
2020-0139
09. december 2020
Klageren havde ikke købt og modtaget sin mobillet, før han steg ombord på bussen. Mobilbilletten var derfor ikke gyldig, uanset at han i kontrolsituationen kunne forevise mobilbilletten til kontrollørerne.
2020-0181
09. december 2020
Klagerens søn var blevet pålagt en kontrolafgift på 1.200 kr. for at rejse på sin mors personlige rejsekort, hvilket efter rejsekortreglerne ikke er tilladt. FynBus var berettiget til at fastholde en kontrolafgift, men skulle nedsætte denne til 750 kr. Ankenævnet udtalte, at de fælles landsdækkende rejseregler var gældende i forholdet mellem FynBus og klagerens søn. Uanset, at FynBus havde annonceret den forhøjede kontrolafgift på sin hjemmeside, i busserne og i pressen, fremgik det ikke af de fælles landsdækkende rejseregler, at der gjaldt særlige takster for FynBus, hvorefter taksten i de fælles landsdækkende rejseregler på 750 kr. var gældende.
2020-0144
09. december 2020
DSB havde ikke godtgjort, at kontrollen skete om bord på toget, eller på perronen, efter at klageren var steget af toget. Ankenævnet lagde derfor klagerens forklaring til grund om, at hun var blevet kontrolleret allerede oppe for enden af trappen til perronen, og DSB skulle frafalde kontrolafgiften.
2020-0121
28. oktober 2020
Klageren har normalt pendlerkort, men havde annulleret dette grundet hjemsendelse som følge af Covid-19udbruddet. Han glemte derfor at købe en billet inden påstigning på Letbanen, da en enkelt dag havde været til møde på sin arbejdsplads.
2020-0116
28. oktober 2020
Klageren hævdede at han havde været udsat for identitetstyveri og at det ikke var ham, som havde rejst med bussen de 5 gange, hvor der var udstedt kontrolafgifter til hans navn. Ankenævnet fandt på baggrund af en sammenligning af skriften på kontrolafgiftskvitteringerne , og forevisningen af identitetspapirer, at det var klageren, som havde rejst.
Rejsekort
2020-0158
28. oktober 2020
Klageren glemte at checke sit rejsekort ind. Ankenævnet fastholdt den kontrolafgift, som hun var blevet pålagt.
2020-0123
28. oktober 2020
Klagerens søster mente at hendes rejsekort var checket korrekt ind, men ved kontrol var der intet registreret på hendes rejsekort. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften
Kontrolafgift
2020-0102
28. oktober 2020
Klageren gjorde gældende, at sønnen havde modtaget mobilbilletten 15 minutter før kontrolafgiften blev udstedt. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da billetten ikke var købt inden påstigning på bussen, og at tidsrummet på 15 minutter skyldtes, at kontrolafgiftens udstedelse blev forsinket af, at politiet skulle tilkaldes til identifikation af sønnen.
2020-0114
28. oktober 2020
Klageren hævede, at han havde forevist en gyldig billet, men at kontrolløren allerede havde skrevet en kontrolafgift og ikke ville lave det om. Movias kontrollør hævede, at klageren havde fået rakt billetten fra en anden passager. Billetten var en enkeltbillet fra zone 02 til Malmø, og da klageren havde været i Malmø tidligere på dagen, hvor han var blevet pålagt indrejseforbuddet, lagde ankenævnet til grund, at hvis billetten tilhørte klageren, havde han anvendt den til rejsen, hvorfor den ikke var gyldig til rejse i modsat retning og efterfølgende omstigning til bus, uanset om dette skete i zone 02.
Rejsekort
2020-0107
28. oktober 2020
Klagerens søn fyldte 16 år, og hans rejsekort skulle derfor omstilles fra kundetypen barn til voksen, hvilket der blev sendt 2 mails om til hans mailadresse. Da han ikke læste disse og derfor ikke fik foretaget omstillingen, blev han pålagt en kontrolafgift ved en efterfølgende kontrol. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, men bemærkede at det vil være hensigtsmæssigt, hvis også værgen modtager en mail, når kundetypen skal omstilles.
Kontrolafgift
2020-0124
28. oktober 2020
DSB har på baggrund af Covid-19 indført krav om køb af pladsbillet på alle regionale strækninger. Klageren anvendte DSB-appen til køb af billet og pladsbillet, men købte kun en pladsbillet til 0 kr., hvilket han ikke opdagede, inden han steg på toget. Klageren blev pålagt en kontrolafgift og gjorde efterfølgende gældende, at appen havde ændret hans bestilling fra en almindelig billet til kun en pladsbillet. Ankenævnets flertal fastholdt kontrolafgiften, da klageren burde have opdaget, at han kun havde købt en billet til 0 kr. - pladsbilletten. Ankenævnet bemærkede, at det var godt, at DSB efterfølgende havde ændret appen, så der på pladsbilletten tydeligt stod "Kun plads"
2020-0031
28. oktober 2020
Metro Service havde anmodet om genoptagelse af afgørelsen fra 23. juni 2020. Et flertal i ankenævnet fastholdt den trufne afgørelse med denne begrundelse: "Selv om der ved check ind i bussen den 11. december 2019 om morgenen stod anført på display-et: ”Gyldigt til 11.12.19” eller ”Expire date 11.12.19”, som Metro Service nu har oplyst, finder an-kenævnet, at dette heller ikke kan begrunde en ændret afgørelse. Vi bemærker herved, at sagen ikke har vedrørt usikkerhed om, hvornår pendlerkortet udløb, hvil-ket også var baggrunden for, at klagerens forlovede overførte 605 kr. den 10. december 2019. Sagen vedrører efter vores opfattelse den misinformation, som blev givet ved fornyelsen, om at kortet var ”Gyldigt fra: første check ind inden for sit pendlerområde den 11. december 2019.” På trods af at Metro Service nu har fremlagt en oversigt, der viser, at klagerens forlovedes pend-lerkort stort set hver gang er fornyet 1-2 dage efter udløb, finder vi, at denne oversigt i sig selv ikke indebærer, at klagerens forlovede måtte have været vidende om, at kortet ikke var blevet fornyet ved check ind den 11. december 2019, og at hun så at sige satsede på at rejse gratis, ind-til hun blev kontrolleret. Det bygger vi stadig først og fremmest på, at informationen ”Gyldig fra: første check ind indenfor dit pendlerområde fra 11-12-2019”, som klagerens forlovede har fået, efter hun gennemførte sit køb i rejsekortautomaten, er forkert og vildledende, og at hun har handlet i overensstemmelse med denne information."
2020-0127
28. oktober 2020
Klageren hævede, at han var blevet udsat for identitetstyveri, og at det ikke var ham, som havde rejst med hans rejsekort og fået en kontrolafgift den pågældende dag. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da klageren ikke havde spærret rejsekortet og havde tanket det op 7 gange efter kontrolafgiftens udstedelse.
Rejsekort
2020-0132
28. oktober 2020
Klageren sad ned og checkede sit rejsekort ind ved at række hånden ind foran standeren, da han efter det oplyste ikke ville puffe til de andre passagerer og lige skulle finde sit rejsekort frem. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da der var forløbet 16 sekunder fra bussen forlod stoppestedet, før klageren checkede ind, og da kontrolløren havde noteret, at det først var, da de bad om at se rejsehjemmel, at klageren checkede ind.
2020-0147
28. oktober 2020
Klageren hævdede, at han forgæves havde forsøgt at checke ind ved påstigning, hvilket chaufføren også havde hjulpet ham med uden held. En medpassager havde forsøgt at checke ham ind så sit kort, hvilket heller ikke virkede. Derefter gav chaufføren lov til, at klageren kørte med. Klageren blev ved efterfølgende kontrol pålagt en kontrolafgift. Vognmanden havde i forbindelse med klagerens efterfølgende klage over kontrolafgiften gennemset videoen fra bussen, der ifølge ham ikke understøttede klagerens forklaring. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da det fremgik af log fra bussens check ind-stander, at der var foretaget check ind ved det pågældende stoppested og stoppestedet før og efter klagerens påstigning.
2020-0151
28. oktober 2020
Klageren mente at have hørt lyden for korrekt check ind, men ved en efterfølgende kontrol var der ikke registreret noget på hendes rejsekort. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.
Kontrolafgift
2020-0136
28. oktober 2020
Klageren havde glemt at forny sit pendlerkort. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.
Rejsekort
2020-0145
28. oktober 2020
Kontrolafgift for ikke at være checket ind på rejsekort.