Afgørelser

Sagen angik en kontrolafgift på 1.100 kr., som klageren blev pålagt den 2. juni 2025, da hun rejste med GoCollectives tog uden at have importeret og betalt sit bestilte Ungdomskort i Rejsebillet-appen inden påstigning. Klageren havde bestilt Ungdomskortet for perioden 31. maj til 29. juni 2025, men gennemførte først betalingen og importen i appen efter togets afgang og i forbindelse med billetkontrollen. Klageren gjorde gældende, at kortet var gyldigt for hele perioden, og at hun derfor reelt havde gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet.

Flertallet i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette, idet Ungdomskortet først er gyldigt, når perioden er betalt og kortet er modtaget på telefonen inden påstigning, jf. rejsereglerne. Flertallet lagde vægt på selvbetjeningsprincippet og risikoen for omgåelse, hvis betaling kan udskydes til efter påstigning eller til kontrol.

Mindretallet fandt derimod, at kontrolafgiften burde frafaldes, idet klageren havde et Ungdomskort med en gyldighedsperiode, der dækkede rejsedagen, og havde handlet i overensstemmelse med de offentliggjorte handelsbetingelser. Mindretallet påpegede desuden uklarhed og modstrid mellem handelsbetingelserne og rejsereglerne.

Sagen omhandlede to kontrolafgifter på hver 1.000 kr., som klageren blev pålagt i buslinje 5C i april og maj 2025 for manglende gyldig pendlerperiode på sit Rejsekort Pendler. I den første sag havde klageren bestilt en ny pendlerperiode, men aktiverede den først efter billetkontrollen, idet han mente, at check ind-standeren ved påstigning ikke virkede, hvilket ankenævnet ikke fandt dokumenteret. I den anden sag havde klageren ligeledes bestilt en ny periode, men forsøgt at aktivere den, mens en tidligere periode fortsat var aktiv, hvorfor den nye periode først kunne aktiveres efter den gamle periodes udløb. Ankenævnet lagde i begge tilfælde vægt på, at pendlerperioder kun aktiveres ved rettidigt check ind, og at bestilling og betaling i sig selv ikke giver gyldig rejsehjemmel. Det blev endvidere fremhævet, at Rejsekort-standerne var i drift, og at klageren i den anden sag forudgående var blevet vejledt om reglerne. Begge kontrolafgifter blev anset for korrekt pålagt, og der forelå ikke særlige omstændigheder, som kunne begrunde annullering af kontrolafgifterne.

Sagen angik en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 17. juli 2025 under en rejse med buslinje 150S, fordi han ikke havde checket ind i Rejsekort-appen inden påstigning. Klageren steg på bussen ved Nørreport st., men gennemførte først check ind flere minutter senere og efter, at kontrollørerne var steget på bussen. Klageren gjorde gældende, at manglende rettidig check ind skyldtes uopmærksomhed relateret til hans ADHD, og at han derfor havde været udsat for forskelsbehandling.

Ankenævnets flertal fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette, idet reglerne for Rejsekort på app klart foreskriver, at check ind skal ske inden påstigning, og at denne regel er tydeligt kommunikeret i appen. Flertallet fandt endvidere, at klagerens diagnose ikke kunne fritage ham for kravet om gyldig rejsehjemmel, og at spørgsmål om diskrimination lå uden for nævnets kompetence. Forbrugerrepræsentanterne tilsluttede sig afgørelsen, men udtalte kritik af, at rejsereglerne ikke i tilstrækkelig grad tager højde for psykisk sårbare brugere, og opfordrede til større konduite og klarere retningslinjer på området.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 750 kr., som klageren fik den 18. juli 2025 under en rejse med Metroen mellem Frederiksberg st. og Vanløse st. Klageren havde bestilt en ny Rejsekort Pendler-periode, men havde ikke aktiveret den med check ind, da billetkontrollen fandt sted kl. 08:23. Kortet blev først checket ind kl. 08:37.

Ankenævnet fandt, at reglerne klart kræver, at en pendlerperiode aktiveres med check ind inden påstigning, og at kontrolafgiften derfor var korrekt pålagt. Det er uden betydning, om passageren havde til hensigt at betale for rejsen, og der forelå ingen særlige omstændigheder, der kunne føre til annullering af afgiften.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., udstedt den 2. juli 2025, fordi klageren ikke havde swipet check ind i Rejsekort-appen før påstigning på buslinje 2A fra Hovedbanegården Tivoli. Klageren checkede først ind kl. 14:49:16, 11 sekunder efter bussens afgang kl. 14:49:05 og 25 sekunder efter kontrollørens påstigning kl. 14:48:51.

Ankenævnet fandt, at reglerne klart kræver, at check ind sker før påstigning, og at kontrollens registrering derfor var korrekt. Kontrollafgiften blev derfor pålagt med rette, da klagerens indcheckning skete for sent til at opfylde kravene om gyldig rejsehjemmel.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 750 kr., som klageren blev pålagt den 28. juni 2025 under en rejse med Metroen fra Enghave Brygge st. til Rådhuspladsen st. Afgiften blev udstedt, fordi klageren ikke havde checket ind sammen med sin ægtefælle i Rejsekort-appen, selvom ægtefællen havde checket ind korrekt. Klageren antog, at appen automatisk ville huske indstillingen fra dagen før, hvor de havde checket to personer ind, men valget af ekstra rejsende nulstilles ved hvert check ud, og det skal derfor foretages før hver enkelt rejse.

Et flertal i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette. Flertallet vurderede, at klageren burde have kontrolleret, at ekstra rejsende var valgt korrekt, idet appen tydeligt markerer, hvis ingen ekstra rejsende er valgt. Afgiften var derfor ikke afhængig af, om klageren bevidst havde forsøgt at unddrage sig betaling. Forbrugerrepræsentanterne påpegede dog, at selvbetjeningssystemets kompleksitet kan være vanskeligt at navigere for mange brugere, især turister, og mente, at selskabet burde have udvist større konduite i sagsbehandlingen. De bemærkede, at klageren havde én gyldig billet, og at hendes forventning om, at appen ville huske sidste dags indstilling, var forståelig.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., udstedt den 23. juni 2025, fordi klageren ikke havde checket ind i DSB-appen før påstigning på buslinje 202A. Klageren steg på ved Roskilde Handelsskole kl. 12:45:00 og swipede først check ind kl. 12:45:13, 13 sekunder efter busens afgang.

Ankenævnet fastslog, at check ind i DSB-appen skal ske inden påstigning, og at forsinkelsen gjorde, at klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel ved billetkontrollen. Oplysningerne i appen anses som tilstrækkeligt tydelige, og kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 750 kr., udstedt den 8. august 2025, fordi klageren ikke havde gyldig billet til zone 4 på sin rejse med Metroen fra Københavns centrum til Lufthavnen. Klageren havde købt en mobilbillet til to zoner fra zone 1, hvilket kun dækkede zonerne 1–3.

Ankenævnet fastslog, at klageren manglende gyldig rejsehjemmel ved kontrollen, og at selv om fejlen skyldtes en forkert indtastet destination, påhviler det passageren at sikre gyldig billet til hele rejsen. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., som en 16-årig klager blev pålagt den 30. juni 2025 under en rejse med buslinje 603 fra Næstved st. til Enøby. Afgiften blev udstedt, fordi klageren fremviste en børnebillet, selvom han var fyldt 16 år og dermed skulle rejse på voksenbillet. Klageren havde købt billetter kontant hos chaufføren på linje 601A tidligere samme dag og havde fået udstedt en børnebillet uden at være opmærksom på dette.

Et flertal i ankenævnet bemærkede, at det som udgangspunkt er passagerens ansvar at kontrollere, at billetens type svarer til rejsens krav. Klagerens henvendelse til Movia om chaufførens fejl blev modtaget først 25 dage efter hændelsen, hvilket overskred den fastsatte klagefrist på 14 dage, og det var derfor rimeligt af Movia at antage, at chaufføren ikke kunne bidrage meningsfuldt til oplysningen af sagen. Afgiften blev derfor pålagt med rette.

Forbrugerrepræsentanterne udtalte dog, at klageren havde handlet i god tro ved at søge hjælp hos chaufføren og anvende den udstedte billet. De fremhævede, at systemet for billetkøb kan være svært at gennemskue for ikke-dansktalende og unge passagerer, og at ansvaret for fejlen i denne konkrete situation i overvejende grad lå hos chaufføren. Forbrugerrepræsentanterne vurderede derfor, at kontrolafgiften burde have været frafaldet i den efterfølgende sagsbehandling.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., udstedt den 20. august 2025 til klagerens 16-årige datter, fordi hun først swipede check ind i DSB-appen efter påstigning på buslinje 600S. Bussen afgik fra Hundige Kirke kl. 13:38:23, mens check ind blev gennemført kl. 13:38:31, 8 sekunder for sent.

Ankenævnet fastslog, at check ind i DSB-appen skal ske inden påstigning, jf. de landsdækkende rejseregler, og at datterens manglende viden om dette ikke ændrer vurderingen. Reglen er vigtig for at sikre trafikvirksomhedernes billetindtægter. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., udstedt den 21. august 2025, fordi klageren først modtog sin mobilbillet efter påstigning på buslinje 400S fra Psykiatrisk Center Ballerup kl. 15:06:29. Billetmodtagelsen på telefonen skete kl. 15:06:39, mens kontrollørerne var ombord kl. 15:06:11.

Ankenævnet fastslog, at billetter skal være modtaget på mobilen inden påstigning, jf. de landsdækkende rejseregler, og at en tilkøbsbillet til én zone ikke var gyldig sammen med klagerens pendlerkort, da zone 42 ikke grænser op til zonerne 01–02. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., udstedt den 2. september 2025, fordi klageren først modtog sin mobilbillet kl. 10:26:43, efter at bussen var afgået fra stoppestedet Kornmarksvej kl. 10:25:28.

Ankenævnet fastslog, at billetter skal være modtaget på mobilen inden påstigning, jf. de landsdækkende rejseregler, og at det ikke er tilstrækkeligt, at bestillingen er påbegyndt. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.100 kr., udstedt den 16. september 2025, fordi klageren ikke kunne fremvise billet til toget mellem Skærbæk og Tønder Nord.

Ankenævnet fastslog, at klageren kun havde købt en billet til busrejsen mellem Lovrup og Skærbæk, og at kvitteringen, hun indsendte, vedrørte et tidligere køb den 15. september. Der forelå derfor ingen dokumentation for, at hun havde købt en gyldig billet til togrejsen.

Det påhviler passageren at sikre, at mobilbillet er modtaget og synlig i Rejsebillet-appen inden påstigning, og der var ingen tekniske problemer med appen. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Sagen vedrørte to kontrolafgifter på hver 750 kr., udstedt den 6. september 2025, fordi klagerne fremviste DSB Print-selv-billetter, der var gyldige den 5. september, men udløbet ved billetkontrollen i Metroen den 6. september.

Ankenævnet fastslog, at billetterne ikke var gyldige på kontroltidspunktet, og at det er passagerens ansvar at sikre, at billettens dato svarer til rejsen.

Kontrolafgifterne blev derfor pålagt med rette, og en tastefejl ved billetkøbet ændrer ikke dette, da det ellers åbner mulighed for omgåelse af reglerne.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på Metroen den 21. september 2025, fordi hun først swipede sit Rejsekort i appen kl. 16:04:00, hvilket var over et minut efter, at Metroen forlod Østerport st. Check ind skal ske inden påstigning, jf. de landsdækkende rejseregler.

Ankenævnet fastslog, at klageren dermed ikke havde gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet, og at reglen er nødvendig for at sikre trafikvirksomhedernes billetindtægter. Kontrollens oplysninger og Rejsekort-appens instruktioner vurderedes som tilstrækkeligt tydelige.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. den 26. september 2025, fordi han først swipede sit Rejsekort i appen kl. 17:40:07, efter at bussen havde forladt stoppestedet Rigshospitalet Syd kl. 17:34:21.

Ankenævnet fastslog, at check ind i Rejsekort-appen skal ske inden påstigning, jf. de fælles landsdækkende rejseregler, og at passageren dermed ikke havde gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet.

Selv om klageren oplyste, at han var kommet til skade med skulderen, kunne dette ikke fritage ham fra kravet om at swipe ind før påstigning.

Klageren rejste den 11. marts 2025 med buslinje 14 sammen med sin datter og to af datterens venner, alle under 12 år. Hun checkede kun sig selv ind på sit Rejsekort, da hun troede, at alle tre børn kunne rejse gratis i hendes følge. Ved billetkontrollen kunne hun dog ikke fremvise gyldig rejsehjemmel for det tredje barn, og hun blev pålagt en kontrolafgift på 500 kr. Ifølge de landsdækkende rejseregler kan en voksen kun medtage to børn under 12 år gratis, og voksne er ansvarlige for, at øvrige børn har gyldig billet. Klageren anførte, at hun ikke var klar over reglen, og at hun ville have checket ind for det tredje barn, hvis hun var blevet vejledt af chaufføren eller kontrolløren. Movia fastholdt kontrolafgiften med henvisning til, at hun ikke kunne fremvise billet, og at kontrolløren tidligere samme dag havde vejledt hende om reglen. Ankenævnet fandt, at klageren havde rejst med tre børn, hvoraf det tredje barn ikke havde gyldig billet, og at kontrollørens adfærd var professionel. Afgørelsen blev, at kontrolafgiften var korrekt pålagt, og at der ikke forelå særlige omstændigheder til at fritage klageren.

Klageren rejste den 3. marts 2025 med buslinje 1A fra Hvidovre Hospital i zone 33, mens hun kun havde et gyldigt pendlerkort til zonerne 1 og 2. På grund af sygdom og stress var hun ikke opmærksom på, at hendes pendlerkort ikke dækkede zone 33. Da kontrolløren steg på bussen kl. 13:53:55, checkede hun dog ind i DSB-appen, men først kl. 13:56:11, hvilket var over to minutter efter kontrollørens påstigning. Ved billetkontrollen kunne hun derfor ikke fremvise gyldig rejsehjemmel, og hun blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. Klageren bad Movia om at annullere afgiften med henvisning til uvidenhed om zonen og til at hun havde checket ind i appen, men Movia fastholdt afgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet og krav om gyldig billet inden påstigning. Ankenævnet vurderede, at klageren havde rejst uden for sit pendlerkorts gyldighedsområde og ikke havde checket ind rettidigt, og fandt, at kontrolafgiften var korrekt pålagt, uanset klagerens stress og sygdom, da ansvaret for gyldig rejsehjemmel påhviler

Klagerens ægtefælle forsøgte den 30. april 2025 kl. 13:28 at forny sit pendlerkort i DSB-appen, men efter bestillingen fremkom intet kort i appen. Da hun samtidig kunne se, at beløbet på 435 kr. var reserveret i MobilePay og banken, antog hun, at købet var gennemført. Under en billetkontrol i Odense Letbane kl. 15:13 fremviste hun kvitteringen fra MobilePay, men da intet pendlerkort kunne vises i appen, blev der udstedt en kontrolafgift på 1.000 kr.

Senere samme dag kontaktede hun DSB, der kunne oplyse, at købet var blevet annulleret, og hun gennemførte derfor et nyt køb kl. 16:11. Fynbus fastholdt kontrolafgiften med henvisning til, at gyldig billet skal være modtaget på telefonen inden påstigning. Klageren gjorde gældende, at ægtefællen handlede i god tro, da hun havde modtaget betalingskvitteringer.

DSB kunne efterfølgende bekræfte, at købet kl. 13:28 ikke blev gennemført, men uden at der var fejl i appens drift. Fejlen kunne skyldes, at appen blev lukket for tidligt.

Ankenævnet fandt, at pendlerkortet ikke var modtaget inden rejsen, og at kontrolafgiften derfor var pålagt med rette efter rejsereglerne. Fire medlemmer stemte for at fastholde afgiften, mens ét medlem mente, at særlige omstændigheder – herunder kundens gode tro og manglende fejlmelding fra DSB – burde føre til, at afgiften blev frafaldet. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertal, og kontrolafgiften blev fastholdt.

Klagen vedrørte et par fra England, som den 17. april 2025 skulle rejse med Metroen fra Københavns Lufthavn til Nørreport. Ifølge parret kunne de ikke finde en billetautomat eller betjent billetsalg på vej til perronen og besluttede derfor at stige på Metroen med henblik på at købe billet ombord. Da der kort efter var billetkontrol, kunne de ikke fremvise gyldig rejsehjemmel og blev derfor pålagt hver en kontrolafgift på 750 kr. Parret bad Metro Service om at annullere afgifterne med henvisning til manglende kendskab til billetsystemet og manglende adgang til billetkøb, men afgifterne blev fastholdt. Ankenævnet fandt, at klagerne selv havde ansvaret for at sikre gyldig billet i henhold til selvbetjeningsprincippet, og at der på Lufthavnen station både var billetautomater og informationstavler på dansk og engelsk. Det blev derfor vurderet, at kontrolafgifterne var korrekt pålagt, og at der ikke forelå særlige omstændigheder til at fritage parret for betalingen.

Klagen vedrørte en passager, der den 29. maj 2025 skulle rejse med Metroen fra Gammel Strand til Nørrebro. Klageren havde ikke checket ind på sit Rejsekort og blev derfor ved billetkontrol pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Hun forklarede, at hun lige før rejsen havde haft et epileptisk anfald og derfor ikke havde været opmærksom på check-ind, men at hun havde haft Rejsekortet i hånden under rejsen og ikke havde haft intention om at undgå betaling. Metro Service fastholdt kontrolafgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet, og sagen blev indbragt for ankenævnet. Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke var checket ind ved rejsens begyndelse, hvilket er passagerens ansvar, og at helbredsmæssige forhold ikke fritager for betaling. Kontrolafgiften blev derfor vurderet at være korrekt pålagt, idet det ikke er et krav, at passageren bevidst forsøger at unddrage sig betaling.

Klagen omhandlede en passager, der den 1. april 2025 skulle rejse med buslinje 300S fra Glostrup st. og planlagde at bruge Rejsekort-appen som betaling. Klageren oplevede tekniske problemer med appen og kunne først gennemføre sit check ind efter at være steget på bussen. Ved billetkontrollen loggede kontrolløren sin påstigning kl. 11:38:30, mens klagerens check ind blev registreret kl. 11:39:25, 55 sekunder senere. Klageren blev derfor pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. med årsagen “Rejsekort checket ind for sent”. Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke havde sikret gyldig rejsehjemmel inden påstigning, da han kunne have kontaktet chaufføren eller billetteret på anden vis, og fandt derfor, at kontrolafgiften var korrekt pålagt. Selv om der var en sagsbehandlingsfejl i Movias første afgørelse om tidspunktet for check ind, ændrede dette ikke sagens udfald, men Movia blev pålagt at godtgøre klagerens klagegebyr på 160 kr.

Klageren, bosat i Sverige, rejste den 30. maj 2025 med Metroen fra Nørrebro st. til København H og anvendte et pendlerkort fra Skånetrafiken, gyldigt fra Malmø C til Ørestad, svarende til zonerne 01, 03 og 04. Under en billetkontrol ved Nørrebro st. i zone 02 blev han pålagt en kontrolafgift på 750 kr., da kortet ikke omfattede denne zone.

Klageren anførte, at han ikke var klar over, at gennemrejse i zone 02 krævede gyldig billet, og at zonedækningen ikke fremgik tydeligt ved bestillingen. Metro Service fastholdt afgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet og oplyste, at zoner og kort tydeligt fremgår i Skånetrafiken-appen.

Ankenævnet fandt, at klageren rejste uden gyldig rejsehjemmel, idet pendlerkortet ikke dækkede zone 02, og at afgiften derfor var pålagt med rette. Tre medlemmer lagde vægt på, at klageren burde have undersøgt kortets gyldighedsområde, og at ukendskab til zonesystemet ikke fritager for ansvar.

To forbrugerrepræsentanter mente dog, at afgiften burde frafaldes eller nedsættes, da klageren handlede i god tro i et komplekst, grænseoverskridende billetsystem, hvor købsflowet og betegnelsen “+metro” kunne skabe misforståelser. De anbefalede samtidig, at informationsniveauet og harmoniseringen mellem de danske og svenske systemer forbedres.

Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertal, og kontrolafgiften blev fastholdt.

Den 9. juni 2025 rejste klageren med Metroen mellem Kongens Nytorv st. og Femøren st., men glemte at checke ind på sit Rejsekort inden påstigning. Ved Amager Strand st. blev der foretaget billetkontrol, og klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr. for manglende check ind, selvom han kort forinden havde overført 100 kr. til sit kort. Klageren anmodede Metro Service om at annullere afgiften og henviste til, at han havde haft til hensigt at betale, men blev distraheret af mange mennesker i forbindelse med Royal Run. Metro Service fastholdt afgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet og kravet om gyldig check ind før påstigning. Ankenævnet fandt, at klageren havde rejst uden gyldig rejsehjemmel, og at dokumentation for optankning af kortet ikke ændrer ved dette. Kontrollafgiften blev derfor pålagt med rette, da der ikke forelå særlige omstændigheder til at fritage klageren, og trængsel på stationen kunne ikke undskylde den manglende check ind.

Den 10. juni 2025 skulle klageren, bosiddende i Spanien og ikke-dansktalende, rejse med Metroen til Lufthavnen. Hun havde tidligere haft problemer med at købe billet i DOT-appen og havde derfor fejlagtigt antaget, at en kontrolafgift, hun havde modtaget fra Movia på en tidligere bustur, kunne anvendes som billet til Metroen. Under billetkontrollen ved Øresund st. blev hun pålagt en kontrolafgift på 750 kr., da kontrolafgiften fra Movia ikke var gyldig som rejsehjemmel i Metroen. Klageren forklarede, at hun havde misforstået vejledningen fra Movia-kontrolløren, men havde ikke haft til hensigt at unddrage sig betaling. Ankenævnet lagde til grund, at kontrolafgiften tydeligt angav, at den kun var gyldig til bussens endestation og kun for det selskab, der havde udstedt afgiften, samt at kun børn under 15 år kan bruge en kontrolafgift til videre rejse med andre transportformer. På den baggrund fandt ankenævnet, at kontrolafgiften i Metroen var korrekt pålagt, og at klagerens problemer med DOT-appen ikke kunne fritage hende fra betalingen, da hun kunne have købt billet på anden vis inden påstigning.