Afgørelser

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 11. juni 2025 i buslinje 100 for manglende billet. Klageren ønskede at benytte DSB app og forklarede, at hun var i gang med at checke ind, men blev afbrudt, da hun hjalp en passager med barnevogn. Hun gennemførte check ind kort efter.

Loggede data viste imidlertid, at bussen forlod stoppestedet kl. ca. 15:28, mens klageren først checkede ind kl. 15:29:43 – altså efter påstigning og bussens afgang.

Midttrafik fastholdt afgiften med henvisning til, at check ind skal ske før påstigning.

Ankenævnet lagde de tekniske data til grund og fandt, at klageren checkede ind for sent og derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at klageren havde hjulpet en anden passager, ligesom passagertælling og øvrige oplysninger ikke understøttede hendes forklaring.

Kontrolafgiften blev derfor opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 750 kr., som klageren blev pålagt den 11. oktober 2025 i Metroen for manglende rejsehjemmel. Klageren anvendte normalt Rejsekort-appen, men havde glemt at checke ind på den pågældende rejse.

Klageren forklarede, at han var ny i landet og ikke var vant til systemet, samt at han normalt købte billetter korrekt.

Metro Service fastholdt kontrolafgiften.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke havde checket ind eller havde anden gyldig billet ved kontrollen.

Det forhold, at klageren tidligere havde betalt for rejser, eller at fejlen var en forglemmelse, kunne ikke føre til et andet resultat.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette og opretholdt.

Klageren checkede ud i Rejsekort-appen undervejs på rejsen, men forblev i toget, hvor han checkede ind igen 3 minutter senere. Han blev pålagt en kontrolafgift, da det check ind, som kontrolløren kunne se ved kontrollen, var sket efter toget havde forladt stationen. Klageren gjorde gældende, at han endte med at betale for to rejser, hvilket var dyrere end, hvis han havde betalt for een samlet strækning. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da klageren var forblevet ombord, selv om han var checket ud, og først checkede ind 3 minutter senere.

Klageren rejser med 3 børn under 135 cm med Midttrafiks Flextur, hvor der er selekrav, og ønskede at Midttrafik blev pålagt selv at have barnesæder i Flexbilen, eller at betragte bilen som en taxa, hvor der ikke er krav om barnesæde. Ankenævnet afviste sagen, da det falder uden for ankenævnets virke at fortolke færdselsloven, seledirektivet og medhørende bekendtgørelse.

Klageren kunne ikke åbne DSB-appen undervejs på rejsen og bad sin mand om at logge ind i appen og sende hendes Orangebillet til hendes telefon. Ved kontrol blev klageren pålagt en kontrolafgift, da en videresendt billet ikke er gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften med henvisning til de tydelige rejseregler om at rejse på kopi af billetter, og da billetten var købt anonymt i appen samt leveret til en anden telefon end den klageren fik leveret sine personlige billetter til.

Klageren kom løbende efter bussen, satte sig ned og skulle lige få vejret, inden han ville tage sin telefon frem for at checke ind. Forinden blev han pålagt en kontrolafgift for ikke at være checket ind inden påstigning. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og udtalte:

"Efter såvel klagerens som kontrollørens oplysninger om det passerede er det uomtvisteligt, at klageren havde taget plads i bussen, da kontrolløren bad om at se hans rejsehjemmel. På dette tidspunkt befandt klagerens telefon sig stadig i lommen, og klageren havde ikke checket ind i appen. Kunden skal imidlertid have swipet sit billetkøb inden påstigning, og klageren havde derfor ikke gyldig rejsehjemmel.

Ankenævnet bemærker, at heller ikke med det fysiske Rejsekort ville det være i overensstemmelse med rejsereglerne at sætte sig ned uden at være checket ind, idet det gælder for det fysiske Rejsekort, at check ind skal ske staks efter påstigning, og inden passageren sætter sig i bussen."

Klagerens pendlerkort var udløbet natten inden hans rejse med Metroen, hvor der var kontrol. Da han ikke foreviste nogen rejsehjemmel, blev han pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

Klagerens 13-årige datters Rejsekort Pendlerkort blev ikke aktiveret med et check ind efter, at klageren havde købt en ny periode. Efter nogle uger blev hun pålagt en kontrolafgift, og nogle måneder derefter blev det konstateret, at Rejsekortet var fejlbehæftet. Et flertal i ankenævnet lagde til grund, at fejlen ikke var opstået på et tidspunkt, der lå inden den udstedte kontrolafgift, da loggen viste, at der var sat kontrolmærker på Rejsekortet, hvilket kun kunne ske, hvis kortet virkede. Et mindretal fandt det ikke tilstrækkeligt oplyst, hvori fejlen bestod, og hvornår den var opstået, og voterede for, at denne usikkerhed skulle komme klagerens datter til gode.

Klagerens søn swipede 9 sekunder inden busafgang fra det stoppested, hvor kontrollører steg om bord. Klageren gjorde gældende, at sønnen var steget om bord ved samme stop som kontrolløren, men denne noterede på kontrolafgiften, at klagerens søn allerede befandt sig i bussen, da han steg om bord. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

Klagerne ankom til Københavns Lufthavn og skulle videre med tog til Odense, men der var indsat togbusser mellem lufthavnen og København H. Klagerne vidste ikke, hvornår busserne afgik, og de besluttede derfor at tage Metroen til Hovedbanen for at nå deres tog, som de havde billet til. Da der kom en steward imod dem, spurgte de, om DSB-billetter var gyldige i Metroen. Dette bekræftede stewarden, og de steg alle ombord. Her kontrollerede stewarden deres billetter, men da der var tale om Orange-billetter, der ikke er gyldige i Metroen, blev de pålagt en kontrolafgift hver. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgifterne, da en kunde, der vil have vejledning af personalet om en billets gyldighed, er nærmest til at vide, hvilken billet, der er blevet købt, og derfor tydeligt skal oplyse dette, så personalet kan vejlede på et korrekt grundlag. Et mindretal udtalte, at det bør være den professionelle part, der er ansvarlig for at spørge ind til en kundes billet, inden der gives vejledning. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet

Se under 25-0497

Klageren søn på 16 år rejste på barnebillet, der kræver et aktivt valg i bestillingsflow'et, og ankenævnet fastholdt den kontrolafgift, som han blev pålagt for at rejse på billet til forkert kundetype

Klagerens saldo på hans Rejsekort Anonymt havde en saldo på 68 kr., hvilket er for lidt til check ind, som kræver en saldo/forudbetaling på 70 kr. Også selv om den faktiske rejse koster mindre end den resterende saldo, anses kunden for at rejse uden gyldig rejsehjemmel, når Rejsekortet ikke er checket ind. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, som klageren var blevet pålagt.

Klagerens søn modtog en mobilbillet 9 sekunder efter busafgang fra det stoppested, hvor kontrolløren steg ombord og observerede sønnen siddende i bussen. Selv om klageren gjorde gældende, at sønnen var steget om bord ved det samme stoppested, fandt ankenævnet ikke grundlag for at lægge denne oplysning til grund, og fastholdt kontrolafgiften for at købe billet efter påstigning.

Klagerens datter havde ikke internet på sin telefon grundet et landsdækkende nedbrud hos udbyderen. Hun steg ombord uden billet og blev pålagt en kontrolafgift, som ankenævnet fastholdt, da Movia ikke var ansvarlig for det manglende internet.

Klagerens datter steg om bord på bussen og gik til et sæde for at finde sit Rejsekort i tasken. Ankenævnet fastholdt den pålagte kontrolafgift, da rejsereglerne foreskriver, at det fysiske Rejsekort skal checkes ind straks efter påstigning, hvilket indebærer, at kunden skal have sit Rejsekort klar inden påstigning med henblik på at kunne checke ind på den første stander, som passeres ved påstigning. Datterens mentale udfordringer kunne ikke føre til et andet resultat.

Klageren swipede sit Rejsekort 3 sekunder efter busafgang, hvilket var for sent.

Klageren rejste den 18. september 2025 med buslinje 318 og videre med linje 310R til Frederikssund. Han medbragte en lille hund, som sad på hans skød, uden at have købt billet til den. Klageren forklarede, at han ved påstigning havde spurgt chaufføren i første bus om reglerne og fået oplyst, at små hunde kunne medtages gratis. Derfor checkede han kun sig selv ind.

Ved billetkontrol i den efterfølgende bus kunne han ikke fremvise billet til hunden og blev pålagt en kontrolafgift på 500 kr. Klageren klagede straks til Movia og henviste til den vejledning, han mente at have fået. Movia indhentede en udtalelse fra chaufføren, som ikke kunne genkende situationen og oplyste, at reglerne kræver, at hunde uden taske eller bur skal have billet.

Movia fastholdt derfor kontrolafgiften med henvisning til rejsereglerne. Sagen blev herefter indbragt for ankenævnet.

Et flertal i ankenævnet fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at han havde fået fejlagtig vejledning, og lagde chaufførens forklaring til grund. Desuden havde klageren ikke sikret sig korrekt vejledning ved omstigning. Da hunden ikke havde billet, var kontrolafgiften berettiget.

Et mindretal fandt derimod, at klageren havde søgt vejledning og handlet i tillid hertil, og at dette udgjorde en særlig omstændighed, som burde føre til annullation af afgiften.

Afgørelsen blev truffet efter flertallet, og kontrolafgiften blev således opretholdt.

Sagen angår to kontrolafgifter på hver 1.000 kr., som klagerne blev pålagt den 28. november 2025 i buslinje 500S fra Ballerup st., hvor de rejste på et Rejsekort Flex. Klagerne forklarede, at de ved påstigning bad chaufføren om at indstille kortet til to voksne, hvorefter de checkede ind og satte sig. Ved efterfølgende kontrol viste det sig imidlertid, at der ikke var checket korrekt ind, idet kortet stod som ét barn.

Movia gjorde gældende, at klagerne ikke var checket ind ved kontrollen, og at check ind først skete efter, at kontrolafgifterne var udstedt. De loggede data viste, at kortet blev scannet flere gange før check ind, og at check ind først skete kl. 11:05:43, dvs. efter kontroltidspunktet.

Ankenævnet lagde på baggrund af de tekniske data til grund, at klagerne ikke havde checket korrekt ind ved påstigning, og at kontrolafgifterne derfor som udgangspunkt var pålagt med rette. Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at klagerne først rettede henvendelse til chaufføren efter billetkontrollen, hvor kundetypen blev ændret til barn.

Parterne havde afgivet modstridende forklaringer, men ankenævnet fandt, at de objektive logdata understøttede Movias version af hændelsesforløbet.

Ankenævnet kritiserede dog, at kontrolløren havde noteret, at der var rettet henvendelse til chaufføren uden at beskrive denne nærmere, samt at Movia ikke tidligt i sagsforløbet sendte sagen i høring hos kontrolløren.

Endvidere fandt ankenævnet, at Movia begik en sagsbehandlingsfejl ved ikke at oplyse sagen tilstrækkeligt, herunder ved at undlade at undersøge forholdene nærmere trods klagernes henvendelse.

På denne baggrund blev kontrolafgifterne opretholdt, men Movia blev pålagt at godtgøre klagerens udgift til klagegebyr på 160 kr.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 22. april 2025 i buslinje 2A for for sent check ind i Rejsekort-appen. Klageren steg på ved Hasle Bibliotek og begyndte først at swipe check ind efter påstigning, idet hun troede, at appen fungerede som det fysiske Rejsekort.

Loggede data viste, at kontrollørerne steg på kl. 12:20:29, mens klageren først checkede ind kl. 12:21, og kontrolafgiften blev herefter udstedt for for sen billettering.

Klageren gjorde gældende, at hun var i god tro og ikke var klar over, at check ind skulle ske før påstigning. Midttrafik fastholdt afgiften med henvisning til gældende rejseregler.

Ankenævnet lagde til grund, at check ind i Rejsekort-appen skal ske inden påstigning, og at klageren ikke opfyldte dette krav. Det forhold, at appens information på daværende tidspunkt ikke var helt tydelig, kunne ikke føre til et andet resultat.

Nævnet lagde vægt på, at der var tydelig skiltning på bussen om, at check ind skal ske før påstigning.

På den baggrund fandt ankenævnet, at kontrolafgiften var pålagt med rette.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 12. april 2025 i Letbanen linje L2 for manglende billet. Klageren havde tidligere samme dag forsøgt at købe en dagsbillet i Midttrafik app kl. 10:01 og var af den opfattelse, at købet var gennemført.

Logdata viste imidlertid, at der kun blev registreret en uafsluttet bestilling, og at der derfor ikke blev udstedt nogen billet, selv om der blev reserveret 49 kr. på klagerens betalingskort. Ved billetkontrol kl. 11:52 kunne klageren derfor ikke fremvise gyldig rejsehjemmel og blev pålagt en kontrolafgift.

Klageren gjorde gældende, at reservationen måtte skyldes en fejl i appen, og at han var i god tro. Midttrafik oplyste, at der ikke var generelle tekniske problemer på tidspunktet, og fastholdt afgiften.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren rejste uden gyldig billet, og at en betalingsreservation ikke dokumenterer et gennemført køb.

Nævnet fremhævede, at det er passagerens eget ansvar at sikre, at billetten er korrekt købt og modtaget før påstigning.

På den baggrund fandt ankenævnet, at kontrolafgiften var pålagt med rette.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 10. juni 2025 i buslinje 100, fordi han ikke kunne checke ind på sit personlige Rejsekort på grund af for lav saldo. Klageren steg på ved Lyseng Allé/Oddervej, men saldoen var under minimumsgrænsen på 25 kr., hvorfor check ind ikke var muligt.

Klageren forklarede, at han ønskede at stige af igen eller alternativt købe billet via app, men blev mødt af en kontrollør og fik oplyst, at dette ikke var muligt efter påstigning. Kontrolløren bekræftede, at klageren ikke havde tilstrækkelig saldo og først forsøgte at finde en løsning efter kontrolsituationen var indledt.

Midttrafik fastholdt kontrolafgiften med henvisning til, at det er passagerens eget ansvar at sikre tilstrækkelig saldo på Rejsekortet samt at købe billet inden påstigning.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke var i besiddelse af gyldig rejsehjemmel ved kontrollen, og at kontrolafgiften derfor var pålagt med rette.

Nævnet bemærkede, at check ind skal ske ved rejsens begyndelse, og at lav saldo tidligere var blevet varslet ved en tidligere rejse.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at klageren ønskede at købe billet efter påstigning eller stige af igen, da dette skete efter kontrolsituationen var opstået.

På den baggrund fandt ankenævnet, at der ikke forelå særlige omstændigheder, og kontrolafgiften blev opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 750 kr., som klageren blev pålagt den 9. september 2025 i Metroen for manglende zone. Klageren rejste fra Lufthavnen (zone 04) mod Trianglen (zone 01) og foreviste et pendlerkort i DSB app, der omfattede zonerne 01, 02, 32, 43, 54 og 66, men ikke zone 03 og 04.

Metro Service fastholdt afgiften med henvisning til, at pendlerkort kun gælder i de valgte zoner, også når det inkluderer Metro.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren rejste uden gyldig rejsehjemmel i zone 04, og at kontrolafgiften derfor var pålagt med rette.

Nævnet fandt, at det fremgik tilstrækkeligt tydeligt af både købsflow og pendlerkort, hvilke zoner kortet dækkede, og at ”Med Metro” kun giver adgang inden for disse zoner.

Det forhold, at klageren havde misforstået produktet, kunne ikke føre til et andet resultat.

Kontrolafgiften blev derfor opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 750 kr., som blev udstedt den 12. juni 2025 i Metroen for manglende billet. Ved kontrollen foreviste passageren ikke gyldigt ID, men viste en Facebook-profil med navn, som kontrolløren noterede og fotograferede. Der blev samtidig registreret fejl i både navn, CPR-nummer og adresse på kontrolafgiften.

Efterfølgende blev der sendt rykkerskrivelser til klagerens e-Boks med gebyrer. Klageren gjorde gældende, at han ikke var den pågældende passager, og at der måtte være tale om en fejl eller misbrug af hans identitet.

Metro Service anmodede klageren om dokumentation i form af tro- og loveerklæring samt politianmeldelse for identitetsmisbrug, hvilket klageren afviste at indsende.

Ankenævnet lagde vægt på, at det påhviler trafikvirksomheden at bevise kontrolafgiftens rigtighed, men også at klageren må medvirke til sagens oplysning.

Da klageren hverken indsendte den efterspurgte dokumentation eller på anden måde sandsynliggjorde, at han ikke var til stede, fandt ankenævnet det tilstrækkeligt godtgjort, at det var klageren, der rejste uden billet.

Kontrolafgiften blev derfor opretholdt, og det samme gjaldt de to rykkergebyrer, da betalingsfristen ikke var overholdt.

Sagen angår to kontrolafgifter på hver 750 kr., som klageren og hans kæreste blev pålagt den 17. august 2025 i Metroen for manglende check ind i Rejsekort-appen. Klageren havde checket sig selv ind før påstigning, men checkede ud igen efter påstigning for at checke to personer ind. Herefter opstod tekniske problemer i appen, så et nyt check ind ikke kunne gennemføres.

Ved billetkontrol kunne ingen af dem fremvise gyldig rejsehjemmel. Logdata viste, at klageren kun kortvarigt var checket ind, hvorefter han selv checkede ud, og at kæresten slet ikke var checket ind.

Metro Service gjorde gældende, at problemet sandsynligvis skyldtes manglende lokationsdata på klagerens telefon, og at der derfor var tale om forhold på klagerens side.

Ankenævnet lagde til grund, at begge passagerer ikke var checket ind på kontroltidspunktet, og at check ind skal ske før påstigning og opretholdes under hele rejsen.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at klageren forsøgte at rette fejlen undervejs eller oplevede tekniske problemer.

Kontrolafgifterne blev derfor pålagt med rette og opretholdt.