Afgørelser

Klagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., som blev udstedt den 19. maj 2025, fordi klageren ikke havde checket ind i Rejsekort-appen inden påstigning på buslinje 11. Klageren mente, at appen fungerede som det fysiske Rejsekort, hvor man kunne checke ind oppe i bussen, så længe bussen stod stille. Logdata viste imidlertid, at klageren først swipede sit check ind kl. 12:25:34 ved stoppestedet H.H. Seedorffs Stræde, 44 sekunder efter, at kontrolløren steg ombord. Bussens GPS og app-log dokumenterede, at klageren var på bussen tidligere, men check ind skete først efter påstigning. Ankenævnet fastslog, at Rejsekort-appen krævede check ind inden påstigning, jf. de landsdækkende rejseregler, og at det ikke ændrede afgørelsen, selv om klageren havde åbnet appen i god tid. Reglen blev vurderet som vigtig for at beskytte trafikvirksomhedernes billetindtægter. Oplysningen om at swipe inden påstigning blev anset som tilstrækkeligt tydelig, og kontrolafgiften blev derfor korrekt pålagt.

Klagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren fik den 6. august 2025 for ikke at have checket ind, inden hun steg på buslinje 4A med Rejsekort-appen. Bussen afgik kl. 14:09:26, kontrollørerne steg på kl. 14:14:41, og klageren swipede først sit check ind kl. 14:18:35. Movia fastholdt kontrolafgiften, og ankenævnet vurderede, at klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel ved påstigning, og at afgiften derfor var korrekt pålagt.

Klageren og hans familie rejste den 23. juli 2025 med Metroen til Enghave Plads med to små hunde, som han ikke havde købt billet til. Klageren havde checket sig selv og familien ind på Rejsekortet, men ikke hundene. Under billetkontrol efter Nørrebros Runddel fremviste han kun gyldige billetter for de personer, og blev pålagt en kontrolafgift på 375 kr. Ankenævnet fandt, at hunde, som ikke transporteres i taske eller bur, skulle have børnebillet, og at kontrolafgiften derfor var korrekt pålagt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. under en busrejse med linje 6A den 27. august 2025. Hun steg på bussen ved Rigshospitalet Syd, men modtog mobilbilletten først 55 sekunder efter bussens afgang. Movia fastholdt kontrolafgiften, og ankenævnet vurderede, at billetmodtagelsen på telefonen skulle ske inden påstigning. Afgiften blev derfor pålagt med rette.

Klageren blev den 18. august 2025 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. under en busrejse med linje 305, fordi han ikke havde checket ind på Rejsekort-appen inden påstigning. Han steg på bussen ved U/NORD Hillerød, men swipede først ind 1 minut og 31 sekunder efter, at bussen havde forladt stoppestedet. Movia fastholdt afgiften, og ankenævnet vurderede, at check ind på appen skulle ske før påstigning, uanset tekniske problemer med lokationsbestemmelse. Afgiften blev derfor pålagt med rette.

Klageren købte den 27. august 2025 to 2-zoners billetter i Metroens billetautomat, men medbragte kun én billet og en kvittering, da hun steg ombord. Under billetkontrol ved Marmorkirken st. kunne hun kun fremvise én billet, og blev derfor pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Metro Service fastholdt afgiften, idet kvitteringen ikke kunne erstatte den manglende billet, og logdata viste, at automaten havde udskrevet to billetter med få sekunders mellemrum. Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev udstedt med rette, da det var passagerens ansvar at sikre gyldig rejsehjemmel før påstigning.

Klageren blev den 30. august 2025 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. i buslinje 4A for manglende check ind i Rejsekort-appen inden påstigning ved stoppestedet Toftegårds Plads. Bussen ankom kl. 18:21:50, kontrolløren steg på kl. 18:22:00, og klageren swipede først sit check ind kl. 18:22:22. Klageren gjorde gældende, at hun var checket ind inden påstigning, og at kontrolløren steg på efter hende, mens Movia fastholdt, at klageren allerede sad i bussen ved kontrollørens påstigning, og at check ind skete for sent. Sagen blev belyst med bussens GPS-data, kontrollørens logninger og data fra Rejsekort-appen.

Klageren, en turist fra Spanien, købte et City Pass Small 120 Adult i DOT-appen, gyldigt i zonerne 1–4 fra 4. til 9. september 2025. Den 5. september 2025 rejste han med buslinje 388 fra Nørre Campus til Taarbæk Havn, men kom under kontrol i zone 40 ved Klampenborg st. Hans City Pass dækkede ikke denne zone, og han blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. Movia fastholdt afgiften, idet det var passagerens ansvar at have gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet fandt, at afgiften blev pålagt med rette, da klageren ikke havde gyldig billet til hele rejsen, og at turiststatus eller forvirring omkring zonesystemet ikke fritog ham for betaling.

Klagerens søn rejste den 19. september 2025 med Letbanen i Odense i forbindelse med en skoletur. Han havde forud for rejsen købt en billet, men kunne under billetkontrol kl. 09:53 ikke fremvise denne. Han blev derfor pålagt en kontrolafgift på 500 kr. Klageren hævdede efterfølgende, at købet kunne dokumenteres med bankkvittering, men fremsendte aldrig dokumentation til hverken Fynbus eller ankenævnet. Ankenævnet fandt, at sønnen ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel, og at afgiften derfor var pålagt med rette.

Klageren blev den 17. september 2025 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at have swipet ind på Rejsekort-appen inden påstigning på buslinje 2A. Klageren steg på bussen ved Aksel Møllers Have st., men swipede først sit check ind 4 sekunder efter, at bussen havde forladt stoppestedet. Movia fastholdt afgiften, da check-ind efter påstigning ikke anses som gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet vurderede, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, og at reglen om check-ind inden påstigning var tydeligt oplyst i appen. At klageren ikke modtog den fysiske kontrolafgift i bussen ændrede ikke afgørelsen.

Klageren skulle den 22. juli 2025 rejse med toget fra Aalborg st. til Hobro st. Hun havde glemt sit Rejsekort og nåede ikke at købe billet i DSB-appen inden påstigning. Ved billetkontrollen kunne hun derfor ikke fremvise gyldig billet og blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr. DSB fastholdt afgiften, og klageren modtog efterfølgende to rykkergebyrer på 100 kr. hver for manglende betaling. Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften og rykkergebyrerne blev pålagt med rette, da klageren steg på toget uden gyldig billet, og der ikke var særlige omstændigheder, der kunne ændre afgørelsen.

Klageren var på cykelferie fra Sverige til Tyskland og ankom til København den 16. august 2025. Han løb tør for data på sin telefon og kunne derfor ikke købe en mobilbillet, og der var ingen billetautomat ved stoppestedet. Klageren steg alligevel på buslinje 250S i forventning om at kunne købe billet fra kontrolløren. Ved billetkontrollen kunne han ikke fremvise gyldig billet og blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. Movia fastholdt afgiften, og ankenævnet fandt, at den var pålagt med rette, da klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel, og at han i stedet kunne have henvendt sig til chaufføren ved påstigning.

Klageren skulle den 1. oktober 2025 rejse med buslinje 350S fra Brønshøj Torv og forsøgte at forny sit pendlerkort i DOT-appen, men oplevede gentagne fejlmeddelelser. Efter ca. 20 minutters forgæves forsøg steg hun på bussen uden gyldig billet. Ved billetkontrollen tre stop senere kunne hun ikke fremvise billet og blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. Movia fastholdt afgiften med henvisning til, at hun skulle have sikret sig gyldig billet på anden vis eller henvendt sig til chaufføren. Ankenævnet fandt, at afgiften blev pålagt med rette, da klageren ikke havde modtaget en gyldig rejsehjemmel, og bemærkede, at hendes handicap og tekniske problemer ikke ændrede dette, ligesom eventuel diskrimination lå uden for nævnets kompetence.

Klagerens søn skulle den 21. oktober 2025 rejse med buslinje 101A fra Køge st. Han modtog først mobilbilletten kl. 18:17:11, altså efter at bussen var kørt kl. 18:16:49 og efter kontrollørernes påstigning ved Ølby st. Klageren anmodede Movia om annullering af kontrolafgiften på 500 kr., men Movia fastholdt den, da mobilbilletten først var modtaget efter påstigning. Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, idet sønnen burde have sikret, at billet var gyldig inden påstigning, og at det ikke var relevant, at billetten kunne fremvises under selve kontrollen.

Den 25. oktober 2025 rejste klageren med fire medrejsende i Metroen. Hun havde købt fem billetter i Metroens automat, men medbragte kun én printet billet, som var gyldig til én voksen. Under billetkontrol kunne kun én billet fremvises, og klageren samt tre af de medrejsende blev pålagt hver en kontrolafgift på 750 kr.

Klageren hævdede, at automaten havde fejludskrevet én billet, men Metro Service fastholdt kontrolafgifterne, idet billetterne var upersonlige og kun gyldige, hvis de fysisk forevises under kontrollen. Loggen fra automaten viste, at alle fem billetter blev udskrevet med få sekunders mellemrum.

Ankenævnet fandt, at klageren burde have sikret sig, at hun havde modtaget og kontrolleret alle fem billetter, og at kontrolafgifterne derfor blev pålagt med rette. Indsendelse af bankudskrift kan ikke erstatte forevisning af gyldig billet ved kontrollen.

Den 10. november 2025 rejste klageren med buslinje 184 og anvendte Rejsekort-appen som rejsehjemmel. Kontrolløren steg på bussen kl. 13:19:30, hvor klageren allerede sad, men klageren swipede først check ind i appen kl. 13:19:37 – 7 sekunder efter påstigning.

Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev udstedt, da check ind skal ske inden påstigning, jf. de Fælles landsdækkende rejseregler pkt. 2.4. Ankenævnet vurderede, at internetforsinkelse ikke fritager for reglen, og at oplysningerne i appen om at swipe inden påstigning er tilstrækkeligt tydelige.

Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Den 25. november 2025 steg klageren på buslinje 164 ved Bernstorffsvej uden at have modtaget sin mobilbillet i DOT-appen. Hun havde påbegyndt billetkøbet, men blev afbrudt af en anden bus og en chauffør, hvilket forsinkede købet. Kontrolløren steg på bussen kl. 20:30, og klageren modtog først billetten efter påstigning.

Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev udstedt, da det i henhold til de Fælles landsdækkende rejseregler pkt. 2.4.2. er kundens ansvar at have endeligt modtaget sin billet på mobilen før påstigning. Det er ikke tilstrækkeligt, at bestillingen blot er påbegyndt.

Ankenævnet fandt, at den beskrevne situation med samtale og afbrydelse fra en anden chauffør ikke ændrer på dette ansvar. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Sagen angik en kontrolafgift på 1.100 kr., som klageren blev pålagt den 2. juni 2025, da hun rejste med GoCollectives tog uden at have importeret og betalt sit bestilte Ungdomskort i Rejsebillet-appen inden påstigning. Klageren havde bestilt Ungdomskortet for perioden 31. maj til 29. juni 2025, men gennemførte først betalingen og importen i appen efter togets afgang og i forbindelse med billetkontrollen. Klageren gjorde gældende, at kortet var gyldigt for hele perioden, og at hun derfor reelt havde gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet.

Flertallet i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette, idet Ungdomskortet først er gyldigt, når perioden er betalt og kortet er modtaget på telefonen inden påstigning, jf. rejsereglerne. Flertallet lagde vægt på selvbetjeningsprincippet og risikoen for omgåelse, hvis betaling kan udskydes til efter påstigning eller til kontrol.

Mindretallet fandt derimod, at kontrolafgiften burde frafaldes, idet klageren havde et Ungdomskort med en gyldighedsperiode, der dækkede rejsedagen, og havde handlet i overensstemmelse med de offentliggjorte handelsbetingelser. Mindretallet påpegede desuden uklarhed og modstrid mellem handelsbetingelserne og rejsereglerne.

Sagen omhandlede to kontrolafgifter på hver 1.000 kr., som klageren blev pålagt i buslinje 5C i april og maj 2025 for manglende gyldig pendlerperiode på sit Rejsekort Pendler. I den første sag havde klageren bestilt en ny pendlerperiode, men aktiverede den først efter billetkontrollen, idet han mente, at check ind-standeren ved påstigning ikke virkede, hvilket ankenævnet ikke fandt dokumenteret. I den anden sag havde klageren ligeledes bestilt en ny periode, men forsøgt at aktivere den, mens en tidligere periode fortsat var aktiv, hvorfor den nye periode først kunne aktiveres efter den gamle periodes udløb. Ankenævnet lagde i begge tilfælde vægt på, at pendlerperioder kun aktiveres ved rettidigt check ind, og at bestilling og betaling i sig selv ikke giver gyldig rejsehjemmel. Det blev endvidere fremhævet, at Rejsekort-standerne var i drift, og at klageren i den anden sag forudgående var blevet vejledt om reglerne. Begge kontrolafgifter blev anset for korrekt pålagt, og der forelå ikke særlige omstændigheder, som kunne begrunde annullering af kontrolafgifterne.

Sagen angik en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 17. juli 2025 under en rejse med buslinje 150S, fordi han ikke havde checket ind i Rejsekort-appen inden påstigning. Klageren steg på bussen ved Nørreport st., men gennemførte først check ind flere minutter senere og efter, at kontrollørerne var steget på bussen. Klageren gjorde gældende, at manglende rettidig check ind skyldtes uopmærksomhed relateret til hans ADHD, og at han derfor havde været udsat for forskelsbehandling.

Ankenævnets flertal fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette, idet reglerne for Rejsekort på app klart foreskriver, at check ind skal ske inden påstigning, og at denne regel er tydeligt kommunikeret i appen. Flertallet fandt endvidere, at klagerens diagnose ikke kunne fritage ham for kravet om gyldig rejsehjemmel, og at spørgsmål om diskrimination lå uden for nævnets kompetence. Forbrugerrepræsentanterne tilsluttede sig afgørelsen, men udtalte kritik af, at rejsereglerne ikke i tilstrækkelig grad tager højde for psykisk sårbare brugere, og opfordrede til større konduite og klarere retningslinjer på området.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 750 kr., som klageren fik den 18. juli 2025 under en rejse med Metroen mellem Frederiksberg st. og Vanløse st. Klageren havde bestilt en ny Rejsekort Pendler-periode, men havde ikke aktiveret den med check ind, da billetkontrollen fandt sted kl. 08:23. Kortet blev først checket ind kl. 08:37.

Ankenævnet fandt, at reglerne klart kræver, at en pendlerperiode aktiveres med check ind inden påstigning, og at kontrolafgiften derfor var korrekt pålagt. Det er uden betydning, om passageren havde til hensigt at betale for rejsen, og der forelå ingen særlige omstændigheder, der kunne føre til annullering af afgiften.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., udstedt den 2. juli 2025, fordi klageren ikke havde swipet check ind i Rejsekort-appen før påstigning på buslinje 2A fra Hovedbanegården Tivoli. Klageren checkede først ind kl. 14:49:16, 11 sekunder efter bussens afgang kl. 14:49:05 og 25 sekunder efter kontrollørens påstigning kl. 14:48:51.

Ankenævnet fandt, at reglerne klart kræver, at check ind sker før påstigning, og at kontrollens registrering derfor var korrekt. Kontrollafgiften blev derfor pålagt med rette, da klagerens indcheckning skete for sent til at opfylde kravene om gyldig rejsehjemmel.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 750 kr., som klageren blev pålagt den 28. juni 2025 under en rejse med Metroen fra Enghave Brygge st. til Rådhuspladsen st. Afgiften blev udstedt, fordi klageren ikke havde checket ind sammen med sin ægtefælle i Rejsekort-appen, selvom ægtefællen havde checket ind korrekt. Klageren antog, at appen automatisk ville huske indstillingen fra dagen før, hvor de havde checket to personer ind, men valget af ekstra rejsende nulstilles ved hvert check ud, og det skal derfor foretages før hver enkelt rejse.

Et flertal i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette. Flertallet vurderede, at klageren burde have kontrolleret, at ekstra rejsende var valgt korrekt, idet appen tydeligt markerer, hvis ingen ekstra rejsende er valgt. Afgiften var derfor ikke afhængig af, om klageren bevidst havde forsøgt at unddrage sig betaling. Forbrugerrepræsentanterne påpegede dog, at selvbetjeningssystemets kompleksitet kan være vanskeligt at navigere for mange brugere, især turister, og mente, at selskabet burde have udvist større konduite i sagsbehandlingen. De bemærkede, at klageren havde én gyldig billet, og at hendes forventning om, at appen ville huske sidste dags indstilling, var forståelig.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., udstedt den 23. juni 2025, fordi klageren ikke havde checket ind i DSB-appen før påstigning på buslinje 202A. Klageren steg på ved Roskilde Handelsskole kl. 12:45:00 og swipede først check ind kl. 12:45:13, 13 sekunder efter busens afgang.

Ankenævnet fastslog, at check ind i DSB-appen skal ske inden påstigning, og at forsinkelsen gjorde, at klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel ved billetkontrollen. Oplysningerne i appen anses som tilstrækkeligt tydelige, og kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 750 kr., udstedt den 8. august 2025, fordi klageren ikke havde gyldig billet til zone 4 på sin rejse med Metroen fra Københavns centrum til Lufthavnen. Klageren havde købt en mobilbillet til to zoner fra zone 1, hvilket kun dækkede zonerne 1–3.

Ankenævnet fastslog, at klageren manglende gyldig rejsehjemmel ved kontrollen, og at selv om fejlen skyldtes en forkert indtastet destination, påhviler det passageren at sikre gyldig billet til hele rejsen. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.