Gå til sidens indhold

Information

Ankenævnet er lukket fredag den 30. maj 2025. The appeal board will be closed on Friday 30. May 2025

Søgeresultater for "hund"

23-0155

Afgørelse Fortolkning af rejseregler (hunde, cykler, rejsekort) Trafikvirksomheden medhold
Klageren blev pålagt en kontrolafgift, da hun på en rejse med Metroen ikke kunne forevise en børnebillet for den lille hund, som hun sad med i armene. Ifølge klageren havde hun til at starte med haft hunden i en taske, men havde taget den op i armene, da den blev urolig, og hun anførte, at det ikke havde været tydeligt for hendes, at der krævedes børnebillet for små hunde som hendes. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og udtalte, at det efter deres opfattelse fremgår tilstrækkelig tydeligt, at hunde som udgangspunkt rejser til børnepris, samt at det er en forudsætning for at medbringe en lille hund gratis, at den forbliver i tasken eller buret under hele rejsen. Ankenævnet anbefalede dog, at reglerne om medtagelse af hunde i de Fælles landsdækkende rejseregler formuleres endnu tydeligere således, at der ikke opstår usikkerhed hos passagerer om, hvorledes rejsereglerne skal eller kan fortolkes, når der medbringes hunde i Metroen. Ikke medhold

24-0131

Afgørelse Check-ind af flere rejsende Trafikvirksomhed medhold (dissens)

Ved kontrol i bussen blev der udstedt en hundekontrolafgift på 500 kr. til klageren, fordi han ikke havde checket den medbragte hund med ind på sit Rejsekort, men ifølge klageren var han blevet vinket ind i bussen af chaufføren, selv om han havde sagt, at kun han selv var checket ind på Rejsekortet. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og udtalte, at klageren efter deres opfattelse ikke havde anmodet tydeligt om at få hunden checket med ind på det Rejsekort, som han fremviste, og at klageren ved påstigningen foretog skifte check ind for sig selv, samt at han vidste såvel ved påstigning, som da han gik videre ind i bussen, at han ikke havde gyldig rejsehjemmel til hunden. Et mindretal fandt at Movia skulle frafalde kontrolafgiften og bemærkede, at man i Movias busser (med undtagelse af enkelte buslinjer) kun kan checke flere rejsende ind ved buschaufførens mellemkomst. Disse medlemmer lagde vægt på, at Movia, selv om klageren havde henvendt sig allerede dagen efter kontrollen, først modtog svar på høringen fra chaufføren14 dage efter det passerede, hvor chaufføren udtalte, at han ikke kendte noget til sagen. På denne baggrund fandt mindretallet ikke at kunne afvises klagerens forklaring og lagde til grund, som oplyst af klageren, at han var i kontakt med chaufføren, idet han holdt Rejsekortet op og sagde, at det kun var ham selv, som var checket ind, hvilket disse medlemmers opfattelse måtte forstås som en anmodning til chaufføren om at få hjælp til at få hunden checket med ind på Rejsekortet. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet. DISSENS

24-0458

Afgørelse Fortolkning af rejseregler (hunde, cykler, rejsekort) Trafikvirksomheden medhold

Klageren rejste med sin dværggravhund i Metroen den 1. november 2024 uden at have købt billet til hunden. Klageren påstod, at hunden var i en taske på hans skød under hele rejsen, men blev pålagt en kontrolafgift på 375 kr., da stewarden rapporterede, at hunden var på gulvet i Metroen. Klageren fastholdt, at han var blevet kontrolleret uden problemer tidligere på turen.

Metro Service fastholdt afgiften, da hunden ikke var i en godkendt taske. Ankenævnet vurderede, at kontrolafgiften var korrekt, da stewardens observation af hundens placering blev betragtet som troværdig, og klagerens påstand blev afvist.

2013-0383

Afgørelse Fortolkning af rejseregler (cykler, hunde mv.) Trafikvirksomheden medhold
Klageren medbragte hund i metroen og en taske. Hunden var ikke i tasken. Hvis hunde ikke er i tasker, skal der købes en hundebillet.

2018-0182

Afgørelse Manglende overholdelse af betalingsfrist Trafikvirksomheden medhold
Klage over kontrolafgift på 375 kr. for manglende check ind af klagerens hund og klage over stewardens adfærd. Klageren fik ikke medhold, da check ind ville have fremgået af displayet med et 1-tal ud for ikonet med en voksen og et 1-tal ud for ikonet for en hund. Desuden ville standeren vise teksten ”1 voksen, 1 hund, ok – god rejse”. Ankenævnet bemærkede, at Metro Service havde beklaget klagerens dårlige oplevelse i forbindelse med kontrollen.

2022-0093

Afgørelse Sagsbehandlingsfejl Trafikvirksomhed overvejende medhold
Klageren havde sin hund med i Metroen uden at have købt en børnebillet, og uden at have den i en dertil indrettet taske. Der blev derfor udstedt en kontrolafgift på 375 kr. til klageren for manglende billet til hunden, der ikke kunne rejse gratis, medmindre den var i en taske. Klageren gjorde gældende, at kontrolafgiften var ugyldig, da den led formalitetsmangler, fordi stewarden kun havde skrevet " %" på selve kontrolafgiften, som de havde drøftet i ca. 7 minutter, fordi stewarden mente, at klagerens stofnet ikke var en taske i rejsereglernes forstand. Stewarden havde noteret, at klageren havde taget stofposen op af lommen, da han fik øje på stewarden, og først derefter var begyndt at putte hunden i posen. Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften ikke led af en formalitetsmangel, og at klageren ved sin klage til Metro Service havde modtaget en skriftlig begrundelse for kontrolafgiften. Men da klageren og stewarden havde diskuteret, hvad der udgjorde en taske, og da stewardens skøn i den henseende ikke nødvendigvis var korrekt, fandt ankenævnet, at Metro Service skulle godtgøre klagerens udgift til klagegebyr for at klage til ankenævnet, og ankenævnet henstillede til Metro Service om at det nærmere skulle defineres i rejsereglerne, hvad der udgør "en dertil indrettet taske".

2022-0093

Afgørelse Fortolkning af rejseregler (hunde, cykler, rejsekort) Trafikvirksomheden medhold
Klageren rejste med Metroen med en hund, som stewarden så ikke var i en taske. Da klageren fik øje på stewarden, tog han en stofpose op af lommen og begyndte at sætte hunden deri. Klageren blev pålagt en kontrolafgift til hunden for ikke at have købt billet til den, når den ikke var i en taske. ifølge klageren blev der diskuteret med stewarden om, hvad der skal til at kvalificere en taske, hvis det ikke var en stofpose med hank, som var beregnet til hunden. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften på baggrund af stewardens oplysninger, men Metro Service skulle godtgøre klagerens udgift til klagegebyr, da det ikke kunne afvises, at baggrunden for klagen var, at stewarden havde diskuteret med klageren om, hvilken tasketype, man skulle benytte, men når dette ikke var specificeret i rejsereglerne, var stewardens skønsudøvelse ikke nødvendigvis korrekt. Ankenævnet henstillede, at der kommer klarere regler.

2020-0152

Afgørelse Ikke registreret i Back Office / manglende check ind Trafikvirksomheden medhold
Klagerens hund var ikke checket ind på rejsekortet sammen med klageren. Data fra check-ind-standeren viste, at klagerens check-ind forsøg ikke var korrekt gennemført, hvorfor ankenævnet fastholdt kontrolafgiften til hunden på 375 kr. Metro Service skulle godtgøre klagerens udgift til klagegebyr til ankenævnet, da de ikke havde begrundet deres afgørelse i første instans korrekt.

2015-0204

Afgørelse Fortolkning af rejseregler (cykler, hunde mv.) Trafikvirksomheden medhold
Klageren troede, at en hund kunne medbringes på ungdomskort qua, at hunden skulle betale for børnebillet, og at to børn under 12 år kunne medbringes på ungdomskortet. Klager ikke medhold. Dissens.

23-0310

Afgørelse Fortolkning af rejseregler (cykler, hunde mv.) Trafikvirksomheden medhold

Hundekontrolafgift på 375 kr. Ankenævnet fandt, at det fremgår tilstrækkelig tydeligt af rejsereglerne, at små hunde kun kan medbringes gratis, hvis de under hele rejsen er anbragt i en dertil indrettet taske, og da klageren ikke havde købt en børnebillet til sin lille hund, som hun sad med på skødet, blev kontrolafgiften fastholdt.

24-0076

Afgørelse Fortolkning af rejseregler (cykler, hunde mv.) Trafikvirksomheden medhold

Klageren havde ikke købt en børnebillet til den medbragte hund, som hun sad med i skødet og ikke havde anbragt en hundetaske, således som det er krævet for at medbringe små hunde gratis i bussen. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften på 500 kr., men pålagde Movia at godtgøre klagerens udgift til klagegebyret, da Movia hverken under deres 1. instans behandling af sagen eller under ankenævnssagen havde forholdt sig til klagen over kontrollørens adfærd i kontrolsituationen, hvilket ankenævnet fandt kritisabelt. Ankenævnet henstillede endvidere til, at Movia indskærper over for sine medarbejdere, at de ikke beder passagerer om at oplyse de sidste 4 cifre i CPR-nummeret.

24-0161

Afgørelse Fortolkning af rejseregler (cykler, hunde mv.) Trafikvirksomheden medhold

Klageren kunne ikke forevise en børnebillet for den hund, han medbragte i snor. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og bemærkede, at det som udgangspunkt er passagerens eget ansvar at sikre sig gyldig billet til rejsen, og at mobilbilletter herunder billetter, som købes i DOT-appen, skal være modtaget på mobiltelefonen før påstigning, samt at når klageren ikke umiddelbart kunne finde ud af, hvilken billet han skulle købe til sin hund, kunne han enten meget let have fundet svaret herpå ved en enkel internetsøgning inden påstigning, eller alternativt kunne han være steget ombord forrest i bussen, hvor han kunne have spurgt chaufføren til råds, men imidlertid rejste han to stop med bussen uden at foretage yderligere for at sikre sig gyldig billet til hunden.

2020-0065

Afgørelse Manglende overholdelse af betalingsfrist Trafikvirksomheden medhold
Kontrolafgift grundet manglende check-ind, da klageren kun havde checket sin hund ind, men ikke sig selv. Klageren betalte ikke, og Metro Service sendte et rykkergebyr på 100 kr. Dette blev heller ikke betalt.

2013-0064

Afgørelse Fortolkning af rejseregler (hunde, cykler, rejsekort) Trafikvirksomheden medhold
Fortolkning af rejseregler om billetter til hunde. Hun rejser til børnepris kunne ikke tolkes således, at hunden var gratis. Dissens.

2017-0031

Afgørelse Ingen rejsehjemmel Trafikvirksomheden medhold
Klageren havde ikke gyldig billet. Det er dokumenteret, at rejsekortautomaten på Hundige st. var funktionsdygtig, samt at der ikke er registreret køb af nogen sms-billet den 24. august 2016 på klagerens telefon, sammenholdt med Metro Services oplysning om, at der er en 7/Eleven på stationen, hvor klageren med betalingskort havde kunnet købe billet eller optanke sit rejsekort, finder ankenævnet, at der ikke har foreligget sådanne særlig omstændigheder, at klageren skal fritages for kontrolafgiften. Klageren ikke medhold.

2018-0051

Kontrolafgift grundet AB kort udløbet samt manglende billet. Klageren havde inden ombordstigning opdaget at hans AB kort var udløbet og forsøgte derfor at købe en billet af chaufføren men chaufføren havde ikke nok penge til at veksle for klageren. Chauffører er kun forpligtet til at veksle op til nærmeste hundrede. Klageren ville forny sit AB kort i bussen, men nåede det ikke inden kontrollen. Klageren anførte senere at chaufføren ikke ville lukke ham ud efter han fandt ud af at han ikke kunne veksle og at han skulle have grinet ad ham ved modtagelsen af kontrolafgiften.

2012-0366

Afgørelse Fortolkning af rejseregler (hunde, cykler, rejsekort) Trafikvirksomheden medhold
Fortolkning af rejseregler om hunde.

2014-0225

Afgørelse Fortolkning af rejseregler (cykler, hunde mv.) Trafikvirksomheden medhold
Spørgsmål om hunden var i taske eller ej.

Fortolkning af rejseregler (cykler, hunde mv.)

Afgørelseskategori

Fortolkning af rejseregler (hunde, cykler, rejsekort)

Afgørelseskategori