Afgørelser

Læs alle afgørelser fra ankenævnet.

Underkategori
Afgørelse
Dato
Selskab
Beskrivelse
 
Rejsekort
2019-0213
11. december 2019
Klageren havde sin opmærksomhed rettet mod Metroen som ankom til perronen og se ikke, at hun checkede ud i stedet for at foretage et skiftecheck ind
2019-0156
11. december 2019
Klageren mente, at han hørte lyden for korrekt check ind og steg om bord. Kontrolafgiften blev fastholdt.
Erstatningssager
2019-0205
11. december 2019
Klageren ankom til Nørreport st. og læste, at der ikke gik tog til Værløse derfra, hvorfor han tog til Østerport st., da han regnede med, at der ville være togbusser eller personale at spørge. Men det var der ikke. Klageren tog en taxa til Værløse, som DSB ikke ville betale, da der afgik tog til Værløse fra Svanemøllen, hvortil der afgik tog fra Østerport. Dette fremgik tydeligt af rejseplanen og af informationen på perronen.
2019-0194
11. december 2019
Planlagte driftsændringer på Letbanen, der indebar, at der ikke kørte tog fra Lystrup til Grenaa, hvor klageren skulle til. Han havde læst informationen på stationen således, at der kørte bus fra Ryomgård til Grenaa, hvorfor han steg ombord. Men han havde misforstået informationen om, at der ikke kørte nogen tog fra Lystrup. Han tog derfor en taxa fra Lystrup hjem og anmodede Midttrafik om at godtgøre ham udgiften. Nævnet fandt, at klagerens misforståelse af informationen ikke indebar, at Midttrafik blev erstatningsansvarlig. Midttrafik skulle refundere den del af billetten fra Lystrup til Grenaa, som klageren ikke havde gjort brug af, jf. Togpassagerrettighedsforordningen art. 16.
2019-0193
11. december 2019
Akut aflysning af en togafgang, som klageren skulle have været med. Hun tog derfor en taxa hjem og anmodede DSB om at godtgøre hende taxaregningen på 1.320 kr. Der blev ikke indsat togbusser, da næste togafgang var 74 minutter senere. Selv om det blev meddelt i højttalerne kl. 19:47, at næste tog ville afgå kl. 20:17, tog klageren en taxa kl. 19:51. Nævnet fandt, at DSB havde opfyldt togpassagerrettighedsforordningen art. 18 om løbende information, og at betingelsen for at ifalde erstatningsansvar om påregnelighed ikke var opfyldt, når der afgik et tog 74 minutter efter aflysningen.
Rejsekort
2019-0225
11. december 2019
En 80-årig passager glemte at checke ind. Kontrolafgiften blev fastholdt.
Erstatningssager
2019-0184
11. december 2019
Letbanen blev akut aflyst, og klageren kom for sent til sin videre togforbindelse og måtte købe ny togbillet, som hun anmodede Midttrafik om at godtgøre. Et flertal i nævnet fandt, at når klageren havde købt en ikke-refunderbar Orange Billet, var hun forpligtet til at have beregnet mere tid til uforudsete hændelser, hvorfor hun ikke kunne få refunderet købet af den nye billet. Et mindretal fandt, at Midttrafik skulle have refunderet Orange Billetten, som var blevet uanvendelig på grund af forsinkelsen hos Midttrafik.
2019-0173
11. december 2019
Annoncerede driftsændringer på Letbanen, der indebar, at der ikke kørte tog fra Lystrup mod Grenaa. Klageren havde misforstået informationen, og regnede med at kunne komme med en bus fra Ryomgård til Grenaa. Da dette ikke var tilfældet, tog han en taxa hjem og anmodede Midttrafik om at godtgøre hans udgifter på 1.026 kr. Nævnet afviste dette, men statuerede, at Midttrafik skulle refundere den del af billettens pris vedrørende strækningen Lystrup - Grenaa, som klageren ikke havde anvendt.
Ikke vist kort/billet
2019-0202
11. december 2019
Klageren rejste med bussen uden at kunne forevise sit Ungdomskort, fordi han endnu ikke havde modtaget det fornyede Ungdomskort med posten. Movia nedskrev kontrolafgiften til 125 kr. efter deres regel om glemt pendlerkort, da Ungdomskortet var gyldigt på rejsetidspunktet. Ikke medhold
Kontrolafgift
2019-0199
11. december 2019
Klageren havde købt en sms-billet fra en forkert startzone, men gjorde gældende, at den var gyldig til det antal zoner, hun havde rejst på tidspunktet for kontrollen. Nævnet fastholdt kontrolafgiften, da billetten var udstedt fra zone 01 og ikke var gyldig til zone 04, hvor kontrollen foregik.
Erstatningssager
2019-0151
11. december 2019
Som følge af driftsforstyrrelser på Kystbanen valgte klageren og hendes mand at tage en taxa i lufthavnen, hvorfra de skulle nå et fly. Et flertal af ankenævnets medlemmer fandt, at DSB ikke var erstatningsansvarlig for klagerens udgift til taxakørsel, da DSB havde iværksat en effektiv togbusdrift, og da parret, hvis de var forblevet ombord på togbussen, med stor sandsynlighed ville have kunnet nå et tog med ankomst til lufthavnen i tilstrækkelig tid før indcheckning til deres fly lukkede. DISSENS
Kontrolafgift
2019-0231
11. december 2019
Klageren købte billet på sin mobiltelefon, efter hun var steget ombord på toget. Ikke medhold
Rejsekort
2019-0178
11. december 2019
Klageren passerede check-ind standeren og satte sig på et sæde for at finde sit rejsekort frem. Ikke medhold
Ikke vist kort/billet
2019-0177
30. oktober 2019
Kontrolafgift for at rejse uden billet - klageren indsendte efterfølgende et upersonligt City Pass. Klageren ikke medhold
Kontrolafgift
2019-0168
30. oktober 2019
Klageren rejste på en DSB Orangebillet, som først var gyldig til en senere afgang. Klageren ikke medhold
2019-0051
30. oktober 2019
Kontrolafgift for at rejse uden billet. Klageren havde glemt sit rejsekort og forsøgte at købe en mobilbillet efter påstigning. Klageren ikke medhold
Rejst på forkert billet/kort
2019-0144
30. oktober 2019
Kontrolafgift for at rejse på kundetypen barn, når klageren var fyldt 16 år. Klageren ikke medhold
Kontrolafgift
2019-0160
30. oktober 2019
Klageren måtte på grund af strejke omlægge sin sædvanlige rejserute. Hun kunne ikke med rette forvente, at hendes periodekort gjaldt til den væsentligt ændrede rejserute. DISSENS
Ikke vist kort/billet
2019-0172
30. oktober 2019
Klageren kunne ikke forevise sit gyldige Ungdomskort, fordi hendes mobiltelefon var løbet tør for strøm. Da hun fik hun strøm på telefonen, var kontrollørerne klar til at stige af bussen, og der kunne ikke stilles krav om, at de skulle foretage en revurderende kontrol. Ikke medhold
Rejsekort
2019-0106
30. oktober 2019
Kontrolafgift for manglende check-ind. Klagerens rejsekort anonymt var indstillet til barn og kunne ikke checkes ind som voksen på grund af for lav saldo. Klageren ikke medhold
2019-0113
30. oktober 2019
Opkrævning på 300 kr. vedrørende tank-op-aftale. Det var dokumenteret via klagerens rejsekorthistorik, at hun havde rejst for beløbet, men optankningen havde kunnet hæves på det tilknyttede betalingskort, fordi klageren ikke havde oplyst til Rejsekort Kundecenter, at hun havde fået nyt betalingskort. Ankenævnet kunne ikke tage stilling til inkassofirmaets opkrævning af rykkergebyrer, renter og inkassoomkostninger. Klageren ikke medhold
2019-0112
30. oktober 2019
Klageren fik ikke medhold i, at spærringen af hans rejsekort grundet manglende check ud ikke var berettiget. Check Udvej-appen er et tilbud og en nødløsning, men erstatter ikke passagerens pligt til selv at undersøge sin rejsekorthistorik, hvori klageren havde kunnet se, hvornår han manglede at checke ud.
Kontrolafgift
2019-0167
30. oktober 2019
Klageren gjorde gældende, at kontrolafgiften ikke var udstedt til rette passager. Men ankenævnet udtalte, at da pågældende ikke havde haft mistet sit sundhedskort, og da sundhedskortet beviseligt var blevet scannet ved kontrollen, kunne klageren ikke få medhold.
2019-0149
30. oktober 2019
Klagerne kunne ikke finde ud af at købe en billet i billetautomaten og troede, at den var i stykker. Da der var kø ved en anden automat valgte de at sige om bord uden billetter, da deres datter skulle tilbage til hotellet og sove. Da der var 29 andre billetautomater i afgangshallen, og da klagerne ikke havde tastet korrekt på automaten, fik de ikke medhold.
2019-0161
30. oktober 2019
Passageren gjorde gældende, at hun først skulle spænde sin barnevogn fast, før hun kunne gå til chaufføren for at købe billet. Kontrolløren noterede, at han stod uden for bussen og så klageren sætte sig, efter at hun havde spændt barnevognen fast og først rejste sig 2 minutter efter, da hun så at kontrolløren steg om bord. Klageren ikke medhold.
2019-0141
30. oktober 2019
Klageren rejste med bussen på en Orange DSBbillet. Hun gjorde gældende, at hendes søn havde købt billetten, som hun lagde den i tasken uden at kigge på den. Derfor spurgte hun chaufføren, om billetten var gyldig til bus. Han bad hende vente på kontrolløren, som ville svare hende. Kontrolløren bad hende sidde ned og udstedte derefter en kontrolafgift. Kontrolløren gjorde gældende, at klageren allerede sad ned, da han kom hen til hende, og han noterede, at hun oplyste, at billetten var købt af en anden, som ikke havde fortalt, at den ikke kunne benyttes i bussen. Ankenævnet udtalte, at det fremgår tydeligt på selve billetten, at den ikke kan anvendes i busser, og passageren skal selv sikre sig at være i besiddelse af gyldig billet. Ifølge kontrollørens notat på kontrolafgiften, og at han havde krydset ”nej” til, om klageren havde spurgt chaufføren, havde klageren ikke på tilstrækkelig vis godtgjort sin forklaring om, at hun ikke var sikker på billettens gyldighed og spurgte chaufføren til råds, som bad hende vente på kontrollørens vurdering.
2019-0162
30. oktober 2019
Klageren havde ikke modtaget tillægsbilletten på mobilen og gjorde gældende, at der var en fejl i NETS, som gjorde det umuligt at gennemføre betalingen. Movia fremlagde dokumentation for, at andre havde kunnet købe billetter på det omhandlede tidspunkt og at klageren i mere end 400 tilfælde havde bestilt billetter, som ikke var blevet købt. Klageren ikke medhold.
2019-0085
11. september 2019
Klageren, som var turist, ankom med fly til København og købte en kontantbillet i en automat for at rejse med metroen ind til centrum. Da hun fik kørelejlighed med bil, besluttede hun sig for at gemme billetten, som hun regnede med ville være gyldig, når hun ikke havde anvendt den. Den følgende dag rejste hun med metroen, hvor hun blev pålagt en kontrolafgift for udløbet rejsehjemmel. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da klageren på baggrund af billettens påtrykte udløbstidspunkt ikke med rette kunne tro, at hun kunne rejse på billetten og uden at undersøge reglerne nærmere kunne regne med, at andre landes regler fandt anvendelse i Danmark.
2019-0124
11. september 2019
Klageren rejste først med S-tog fra Nordhavn st., inden hun skiftede til metroen på Nørreport st. Billetautomaten på Nordhavn st. var ifølge klageren ude af drift, og hun regnede med at købe billet, når rejsen var slut, som man kan i London, hvor hun bor. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da klageren ikke havde købt billet, inden påstigning på metroen.
Rejst på forkert billet/kort
2019-0135
11. september 2019
Klageren gjorde gældende, at hun havde swipet den forkerte vej inde i app'en, og at børnebilletten kun ligger et tryk fra en almindelig voksenbillet. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.
Rejsekort
2019-0110
11. september 2019
Klagen havde holdt rejsekortet to gange op foran automaten for at checke sig selv og ægtefællen ind, hvorefter displayet havde skrevet, at kortet allerede var checket ind. Da klagerne ikke havde fulgt anvisningen for korrekt check ind af flere rejsende, fastholdt ankenævnet kontrolafgiften.
Kontrolafgift
2019-0121
11. september 2019
Klageren fik en kontrolafgift for at have rejst på en Orange DSB-billet med bussen, hvilket billetten ikke er gyldig til. Klageren gjorde gældende, at han ikke var med den bus, som kontrolløren hævdede, og at hans mobilbillet derfor var modtaget inden ombordstigning. Dette stemte imidlertid ikke med de tekniske logs eller kontrolafgiftens tidspunkt. Politiet var tilkaldt og havde identificeret klageren, inden kontrolafgiften blev logget. Ankenævnet fandt ikke klagerens oplysninger for godtgjorte og fastholdt kontrolafgiften.
2019-0130
11. september 2019
Klageren forsøgte at købe en mobilbillet, som imidlertid aldrig blev udstedt eller modtaget på telefonen. Klageren sikrede sig ikke at være i besiddelse af gyldig billet i de 10 minutter, der gik, inden bussen kom, eller i de 7 minutter hun befandt sig om bord på bussen, inden kontrollen. Hvad der teknisk gik galt, var det ikke muligt for ankenævnet at sige. Et flertal fandt, at klageren ikke skulle være steget på bussen, da dette var i strid med rejsereglerne, og et mindretal fandt, at Movia skulle frafalde kontrolafgiften grundet de modsatrettede oplysninger, som blev givet på telefonen om "Betaler. Vent Venligst", selv om billetkøbet ikke blev gennemført. Der blev afsagt kendelse efter stemmeflertallet.
Togpassagerrettigheds-forordningen
2019-0102
11. september 2019
I en sag hvor DSB havde indstillet togdriften, udtalte ankenævnet: "Det er kritisabelt, at DSBs Kundeservice ikke ringede tilbage, som klageren var stillet i udsigt, og at sagsbehandleren først i det tredje svar oplyste klageren om muligheden for at søge Basisrejsetidsgaranti. Derudover har DSB ikke overholdt Togpassagerrettighedsforordningens art. 18,1. om at give til-strækkelig information til passagererne ved aflysninger og forsinkelser, art. 18, 2 A. om at tilbyde forplejning ved ventetid i mere end 60 minutter, henset til at der var 2 frostgrader, art. 18, 3. om at tilbyde alternativ transport, henset til at togbusserne ikke holdt ved Årslev st., og klageren ikke blev tilbudt en taxa under disse omstændigheder. Inden sagen blev indbragt for ankenævnet erkendte, beklagede og undskyldte DSB, at de ikke havde levet op til forordningen, og de tilbød ud over den hjemlede godtgørelse en kompensation i form af gæstebilletter for overtrædelse af forordningen. Herefter finder flertallet, at der på tids-punktet for nævnets behandling ikke længere forelå en tvist, der kan begrunde, at DSB skal betale 10.000 kr. i sagsomkostninger for tabt sag." Et flertal udtalte herefter, at der hverken i selve forordningen eller i ankenævnets egne vedtægter er hjemmel til, at ankenævnet kan pålægge jernbanevirksomheden en sanktion for overtrædelse af forordningen. Et mindretal fandt, at DSB skulle betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet for at have overtrådt forordningen.
Rejsekort
2019-0098
11. september 2019
Klageren havde i sin første henvendelse vedrørende kontrolafgiften til Movia oplyst, at han sad på sædet, ledte efter rejsekortet i sin rygsæk og derefter rejste sig for at checke ind. Senere ændrede han dette til, at han i samme bevægelse stillede rygsækken på sædet, fandt rejsekortet og checkede ind. Kontrolløren havde noteret, at klageren først rejste sig, da han fik øje på kontrolløren og forsøgte at komme af bussen, hvilket ikke lykkedes, da dørene lukkede og bussen kørte. Først derefter havde klageren checket ind. Ankenævnet lagde vægt på klagerens første forklaring og fastholdt kontrolafgiften.
2019-0127
11. september 2019
Klagerens rejsekort anonymt udløb efter 5 år, hvorfor han ikke kunne checke det ind. Beskeden på skærmen var "Ugyldigt kort. Prøv et andet kort". Men da klageren i rejsekortautomaten kunne se, at der var en saldo på 180 kr., regnede han med, at der var tale om en teknisk fejl og steg om bord på toget. Et flertal fandt, at klageren ikke kunne regne med at have gyldig rejsehjemmel, da han steg om bord og fastholdt kontrolafgiften. Et mindretal fandt, at når Rejsekortsystemet udbyder et rejsekort anonymt, er det af afgørende betydning for brugeren at få de mest relevante beskeder på skærmen ved den faktiske anvendelse af rejsekortet. Dette fik klageren ikke, hvorfor kontrolafgiften skulle frafaldes. Der blev afsagt kendelse efter stemmeflertallet.
2019-0091
11. september 2019
Klageren steg på bussen ad midterdørene med en barnevogn, som hun skulle stille fra sig for at checke ind oppe ved chaufføren. Ifølge klageren stod der andre passagerer på , og sønnen var urolig, hvorfor hun ikke kunne forlade ham. Ved det efterfølgende stoppested 4 minutter og 10 sekunder senere var hun fortsat ikke checket ind, og hun blev ved kontrol pålagt en kontrolafgift. Denne fastholdt ankenævnet.
2019-0136
11. september 2019
Klageren forsøgte på en stander på perronen at checke ind, men da det ikke lykkedes, steg han om bord på toget for at stige af på næste station og forsøge check ind. Inden blev han mødt af kontrollør og blev pålagt en kontrolafgift. I klagen til ankenævnet gjorde han gældende, at han var på vej til automaten for at købe en billet, men dette stemte ikke overens med togets log og kontrolafgiftens tidspunkt.
Ikke vist kort/billet
2019-0079
11. september 2019
Klageren havde ikke aktiveret en ny pendler-periode. Det fremgik af en sms fra Rejsekort Kundecenter til klageren, at den nye pendler-periode skulle aktiveres med et check-ind efter den igangværende periodes udløb. Klageren ikke medhold.
Rejsekort
2019-0108
11. september 2019
Den 78-årige klager var ikke checket ind på sit rejsekort anonymt på grund af for lav saldo. Klageren var bekendt med, at der kræves et minimumsbeløb for at checke ind, og med en startsaldo på 100 kr. kunne hun ikke efter tre foretagne rejser berettiget have en forventning om, at der fortsat var penge nok på rejsekortet til at checke ind.
Kontrolafgift
2019-0122
11. september 2019
DISSENS. Klageren rejste med en tidligere togafgang end hans DSB Orangebillet var gyldig til. Ankenævnets flertal lagde vægt på, at der gælder særlige vilkår for DSB Orangebilletter, samt at det var klagerens ansvar at sikre sig, før han gennemførte købet, at billetten svarede til det ønskede.
Rejsekort
2019-0060
11. september 2019
Kontrolafgift for at rejse på sin mors personlige rejsekort. Klageren ikke medhold.
2019-0084
11. september 2019
Klageren kunne ikke checke ind, fordi rejsekortet var udløbet. Klagerens hustru, som var indehaver af det benyttede rejsekort flex, havde modtaget oplysning fra Rejsekort Kundecenter om udløbsdatoen. Klageren ikke medhold.
Ikke vist kort/billet
2019-0134
11. september 2019
To kontrolafgifter grundet rejse uden billet. Klageren fornyede ikke sit pendlerkort efter udfasning af papperiodekortet. Klageren ikke medhold
Rejsekort
2019-0063
11. september 2019
Klageren checkede ind på sit rejsekort i bus i zone 02 og checkede ud i zone 01. Hun steg derefter straks på metroen i zone 01 uden at have foretaget korrekt skiftecheck ind (og uden at have foretaget almindeligt check ind). Efter kontrol i zone 01, hvori destinationen lå (ved hendes bopæl), blev hun pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet fastslog, at kontrolafgiften i selve kontrolsituationen var berettiget, men at Metro Service skulle nedsætte kontrolafgiften til 10 kr. for manglende skiftecheck ind, idet nævnet udtalte: Ankenævnet har ved afgørelsen heraf lagt vægt på, at Metro Service Back Office ved klagens behandling kunne se af rejsekorthistorikken, at klageren checkede ind i zone 02 og checkede ud i bussen i zone 01, få minutter inden hun i zone 01 fortsatte rejsen med metroen. Hvis klageren havde husket at checke ind, ville rejsen ifølge ”transittidsreglen” være blevet beregnet som en ”fortsat rejse” til samme pris, som den reelt blev beregnet til, og som den ville være beregnet til ved korrekt skiftecheck ind. Ankenævnet har derudover lagt afgørende vægt på, at klageren påbegyndte sin rejse i zone 02 og checkede ud i zone 01, hvor hendes rejsehjemmel blev kontrolleret, samt at det kan lægges til grund, at hun skulle til Lergravsparken st. i zone 01, hvor hendes bopæl er. Klageren har derfor isoleret set betalt korrekt pris for rejsen, nemlig for zonerne 01 og 02. Ankenævnet har endvidere tillagt det vægt, at der ikke umiddelbart ses risiko for omgåelse, efter-som klageren påtog sig en risiko ved at checke ud, når rejsen skulle fortsættes, og dette i kontrol-situationen blev korrekt sanktioneret med en kontrolafgift på 750 kr. Ankenævnet bemærker, at trafikvirksomhederne blandt andet i de tilfælde, hvor passageren efter check ud fortsætter rejsen ud over den pris, som er trukket på rejsekortet, kan fastholde kontrolafgiften på 750 kr. Efter omstændighederne skal Metro Service ikke betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet for tabt sag.
Kontrolafgift
2019-0050
19. juni 2019
Kontrolafgift grundet modtagelse af mobilbillet efter togafgang.
2019-0022
19. juni 2019
Kontrolafgift grundet manglende modtagelse af mobilbillet inden påstigning.
Rejsekort
2019-0049
19. juni 2019
Kontrolafgift grundet manglende registrering af check ind på rejsekort.
Rejst på forkert billet/kort
2019-0058
19. juni 2019
Kontrolafgift grundet rejse på ægtefælles personlige rejsekort.
Rejsekort
2019-0028
19. juni 2019
Kontrolafgift grundet manglende check ind af flere rejsende på rejsekort.