Afgørelser

Klagerens søn tog den 1. november 2025 en taxa hjem, efter at buslinje 44 ikke betjente det sædvanlige stoppested på grund af en midlertidig ruteændring. Klageren krævede derfor taxaudgiften på 243 kr. refunderet, idet sønnen ikke mente at have modtaget information om ændringen.

Midttrafik afviste kravet med henvisning til, at ruteændringen var varslet mere end 24 timer i forvejen via trafikinfo, Midttrafik Live, Rejseplanen og opslag på stoppestedet. Ankenævnet lagde dette til grund og fandt derfor, at Midttrafik var berettiget til at afvise refusion efter reglerne om rejsegaranti. Klageren fik derfor ikke medhold.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. i buslinje 149, fordi hendes mobilbillet først blev modtaget på telefonen efter påstigning. Hun gjorde gældende, at billetten var bestilt, mens bussen stadig holdt stille ved stoppestedet.

Movia fastholdt afgiften med henvisning til, at billetten først blev modtaget efter påstigning og efter kontrollørens påstigning på bussen. Ankenævnet lagde de loggede data til grund og fandt, at klageren ikke havde gyldig billet ved påstigning. Klageren fik derfor ikke medhold.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr. i Metroen, fordi hun ikke havde en gyldig billet ved påstigning. Hun gjorde gældende, at hun var i gang med at købe billet, da hendes kæreste skubbede hende ind i toget

Metroselskabet fastholdt afgiften, da billetten først blev købt og modtaget efter påstigning. Ankenævnet fandt på baggrund af de loggede oplysninger, at klageren ikke havde gyldig billet ved påstigning, og at de anførte personlige forhold ikke kunne føre til et andet resultat. Klageren fik derfor ikke medhold.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., fordi hun checkede ind i Rejsekort-appen efter at være steget på buslinje 250S. Hun gjorde gældende, at Movia ikke havde dokumenteret, at check ind var sket for sent.

Movia fremlagde logoplysninger, der viste, at check ind blev gennemført efter påstigning og efter bussens afgang fra stoppestedet. Ankenævnet lagde disse oplysninger til grund og fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette. Klageren fik derfor ikke medhold.

Klagerens søn blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., fordi hans Rejsekort ikke kunne checkes ind på grund af for lav saldo. Klageren gjorde gældende, at sønnen på grund af infantil autisme og svær mental retardering ikke selv kunne håndtere rejsehjemmel.

NT fastholdt afgiften med henvisning til, at der ikke forelå gyldig rejsehjemmel ved kontrollen. Ankenævnet fandt, at manglende gyldig rejsehjemmel berettigede kontrolafgiften, og at sønnens funktionsnedsættelse ikke kunne føre til et andet resultat. Klageren fik derfor ikke medhold.

En passager blev 30 minutter forsinket, da et tog blev omdirigeret, og passageren mente ikke at have modtaget den nødvendige assistance fra DSB. Klageren krævede derfor 1.500 kr. i erstatning for de gener og belastninger, som den manglende hjælp havde medført.

DSB afviste kravet og henviste til reglerne om Rejsetidsgaranti. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at pålægge DSB et erstatningsansvar og gav derfor ikke klageren medhold.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., fordi han først checkede ind i Rejsekort-appen efter at være steget på bussen. Han gjorde gældende, at bussen holdt stille ved endestationen, og at chaufføren havde pause, da han steg ombord.

Movia fastholdt afgiften med henvisning til, at check ind skal ske før påstigning. Ankenævnet lagde de registrerede tidspunkter til grund og fandt, at klageren først checkede ind efter påstigning. Klageren fik derfor ikke medhold.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. i buslinje 5C, fordi hun først checkede ind i Rejsekort-appen, da hun allerede var steget på bussen. Hun gjorde gældende, at hun checkede ind samtidig med påstigningen.

Movia fastholdt afgiften med henvisning til, at appen tydeligt oplyser, at check ind skal ske inden påstigning. Ankenævnet fandt på baggrund af de registrerede tider, at check ind ikke var gennemført rettidigt, og gav derfor ikke klageren medhold.

Klageren krævede omkring 5.000 kr. tilbagebetalt for sin søns Ungdomskort, fordi sønnen gennem cirka to år havde haft et dyrere kort end nødvendigt. Klageren gjorde gældende, at DSB havde ydet mangelfuld rådgivning ved bestillingen.

DSB afviste kravet og henviste til, at sønnen selv havde valgt korttypen, og at systemet oplyste om de forskellige muligheder. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at DSB havde begået en rådgivningsfejl, og gav derfor ikke klageren medhold.

To passagerer blev hver pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., fordi de først checkede ind i Rejsekort-appen efter at være steget på bussen. De gjorde gældende, at de handlede i god tro og checkede ind umiddelbart efter påstigning.

Movia fastholdt afgifterne med henvisning til, at check ind skal være gennemført inden påstigning. Ankenævnet lagde de loggede data til grund og fandt, at check ind var sket for sent. Klagerne fik derfor ikke medhold.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 11. juni 2025 i buslinje 100 for manglende billet. Klageren ønskede at benytte DSB app og forklarede, at hun var i gang med at checke ind, men blev afbrudt, da hun hjalp en passager med barnevogn. Hun gennemførte check ind kort efter.

Loggede data viste imidlertid, at bussen forlod stoppestedet kl. ca. 15:28, mens klageren først checkede ind kl. 15:29:43 – altså efter påstigning og bussens afgang.

Midttrafik fastholdt afgiften med henvisning til, at check ind skal ske før påstigning.

Ankenævnet lagde de tekniske data til grund og fandt, at klageren checkede ind for sent og derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at klageren havde hjulpet en anden passager, ligesom passagertælling og øvrige oplysninger ikke understøttede hendes forklaring.

Kontrolafgiften blev derfor opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 750 kr., som klageren blev pålagt den 11. oktober 2025 i Metroen for manglende rejsehjemmel. Klageren anvendte normalt Rejsekort-appen, men havde glemt at checke ind på den pågældende rejse.

Klageren forklarede, at han var ny i landet og ikke var vant til systemet, samt at han normalt købte billetter korrekt.

Metro Service fastholdt kontrolafgiften.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke havde checket ind eller havde anden gyldig billet ved kontrollen.

Det forhold, at klageren tidligere havde betalt for rejser, eller at fejlen var en forglemmelse, kunne ikke føre til et andet resultat.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette og opretholdt.

Klageren checkede ud i Rejsekort-appen undervejs på rejsen, men forblev i toget, hvor han checkede ind igen 3 minutter senere. Han blev pålagt en kontrolafgift, da det check ind, som kontrolløren kunne se ved kontrollen, var sket efter toget havde forladt stationen. Klageren gjorde gældende, at han endte med at betale for to rejser, hvilket var dyrere end, hvis han havde betalt for een samlet strækning. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da klageren var forblevet ombord, selv om han var checket ud, og først checkede ind 3 minutter senere.

Klageren rejser med 3 børn under 135 cm med Midttrafiks Flextur, hvor der er selekrav, og ønskede at Midttrafik blev pålagt selv at have barnesæder i Flexbilen, eller at betragte bilen som en taxa, hvor der ikke er krav om barnesæde. Ankenævnet afviste sagen, da det falder uden for ankenævnets virke at fortolke færdselsloven, seledirektivet og medhørende bekendtgørelse.

Klageren kunne ikke åbne DSB-appen undervejs på rejsen og bad sin mand om at logge ind i appen og sende hendes Orangebillet til hendes telefon. Ved kontrol blev klageren pålagt en kontrolafgift, da en videresendt billet ikke er gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften med henvisning til de tydelige rejseregler om at rejse på kopi af billetter, og da billetten var købt anonymt i appen samt leveret til en anden telefon end den klageren fik leveret sine personlige billetter til.

Klageren kom løbende efter bussen, satte sig ned og skulle lige få vejret, inden han ville tage sin telefon frem for at checke ind. Forinden blev han pålagt en kontrolafgift for ikke at være checket ind inden påstigning. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og udtalte:

"Efter såvel klagerens som kontrollørens oplysninger om det passerede er det uomtvisteligt, at klageren havde taget plads i bussen, da kontrolløren bad om at se hans rejsehjemmel. På dette tidspunkt befandt klagerens telefon sig stadig i lommen, og klageren havde ikke checket ind i appen. Kunden skal imidlertid have swipet sit billetkøb inden påstigning, og klageren havde derfor ikke gyldig rejsehjemmel.

Ankenævnet bemærker, at heller ikke med det fysiske Rejsekort ville det være i overensstemmelse med rejsereglerne at sætte sig ned uden at være checket ind, idet det gælder for det fysiske Rejsekort, at check ind skal ske staks efter påstigning, og inden passageren sætter sig i bussen."

Klagerens pendlerkort var udløbet natten inden hans rejse med Metroen, hvor der var kontrol. Da han ikke foreviste nogen rejsehjemmel, blev han pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

Klagerens 13-årige datters Rejsekort Pendlerkort blev ikke aktiveret med et check ind efter, at klageren havde købt en ny periode. Efter nogle uger blev hun pålagt en kontrolafgift, og nogle måneder derefter blev det konstateret, at Rejsekortet var fejlbehæftet. Et flertal i ankenævnet lagde til grund, at fejlen ikke var opstået på et tidspunkt, der lå inden den udstedte kontrolafgift, da loggen viste, at der var sat kontrolmærker på Rejsekortet, hvilket kun kunne ske, hvis kortet virkede. Et mindretal fandt det ikke tilstrækkeligt oplyst, hvori fejlen bestod, og hvornår den var opstået, og voterede for, at denne usikkerhed skulle komme klagerens datter til gode.

Klagerens søn swipede 9 sekunder inden busafgang fra det stoppested, hvor kontrollører steg om bord. Klageren gjorde gældende, at sønnen var steget om bord ved samme stop som kontrolløren, men denne noterede på kontrolafgiften, at klagerens søn allerede befandt sig i bussen, da han steg om bord. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

Klagerne ankom til Københavns Lufthavn og skulle videre med tog til Odense, men der var indsat togbusser mellem lufthavnen og København H. Klagerne vidste ikke, hvornår busserne afgik, og de besluttede derfor at tage Metroen til Hovedbanen for at nå deres tog, som de havde billet til. Da der kom en steward imod dem, spurgte de, om DSB-billetter var gyldige i Metroen. Dette bekræftede stewarden, og de steg alle ombord. Her kontrollerede stewarden deres billetter, men da der var tale om Orange-billetter, der ikke er gyldige i Metroen, blev de pålagt en kontrolafgift hver. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgifterne, da en kunde, der vil have vejledning af personalet om en billets gyldighed, er nærmest til at vide, hvilken billet, der er blevet købt, og derfor tydeligt skal oplyse dette, så personalet kan vejlede på et korrekt grundlag. Et mindretal udtalte, at det bør være den professionelle part, der er ansvarlig for at spørge ind til en kundes billet, inden der gives vejledning. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet

Se under 25-0497

Klageren søn på 16 år rejste på barnebillet, der kræver et aktivt valg i bestillingsflow'et, og ankenævnet fastholdt den kontrolafgift, som han blev pålagt for at rejse på billet til forkert kundetype

Klagerens saldo på hans Rejsekort Anonymt havde en saldo på 68 kr., hvilket er for lidt til check ind, som kræver en saldo/forudbetaling på 70 kr. Også selv om den faktiske rejse koster mindre end den resterende saldo, anses kunden for at rejse uden gyldig rejsehjemmel, når Rejsekortet ikke er checket ind. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, som klageren var blevet pålagt.

Klagerens søn modtog en mobilbillet 9 sekunder efter busafgang fra det stoppested, hvor kontrolløren steg ombord og observerede sønnen siddende i bussen. Selv om klageren gjorde gældende, at sønnen var steget om bord ved det samme stoppested, fandt ankenævnet ikke grundlag for at lægge denne oplysning til grund, og fastholdt kontrolafgiften for at købe billet efter påstigning.

Klagerens datter havde ikke internet på sin telefon grundet et landsdækkende nedbrud hos udbyderen. Hun steg ombord uden billet og blev pålagt en kontrolafgift, som ankenævnet fastholdt, da Movia ikke var ansvarlig for det manglende internet.