Ankenævnet

2022-0001

06. april 2022

Mobilbilletten blev først modtaget på klagerens mobiltelefon, efter togets afgang fra stationen, hvorfor den i henhold til rejsereglerne ikke var gyldig. To ankenævnsmedlemmer afgav dissens vedrørende kontrolafgiftsbeløbet, som Arriva har hævet fra 750 kr. til 1.000 kr. Der blev truffet afgørelse i henhold til stemmeflertallet. Ikke medhold

2021-0181

06. april 2022

Klageren rejse uden billet i bussen. Ankenævnet fandt det tilstrækkelig godtgjort, at det var klageren, som havde rejst, og fastholdt kontrolafgiften. Ikke medhold

2022-0025

06. april 2022

Klageren kunne ikke forevise billet i bussen, men indsendte efterfølgende et skærmprint af en DSB-mobilbillet, der også var gyldig til en tilslutningsrejse med bussen på det tidspunkt, hvor klageren rejste. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da mobilbilletten ikke kunne henføres til klageren som dennes personlige billet, idet billetten var købt på en anden persons mobiltelefon, ligesom kvitteringen for billetkøbet var fremsendt til denne anden persons e-mailadresse. Endvidere havde kontrolløren noteret, at klageren i kontrolsituationen sagde, at han havde glemt sit kort. Ankenævnet fastholdt på denne baggrund kontrolafgiften. Ankenævnet pålagde FynBus, at godtgøre klagerens udgift til klagegebyr til ankenævnet, da FynBus i sin 1. instans behandling af sagen ikke havde givet klageren en fyldestgørende og korrekt begrundelse for afgørelsen. Ikke medhold

2022-0002

06. april 2022

Mobilbilletten blev først købt og modtaget på klagerens mobiltelefon, efter metroens afgang fra stationen. Uanset at klageren kunne forevise mobilbilletten til stewarden ved kontrollen, var den i henhold til rejsereglerne ikke gyldig. Det lå uden for ankenævnet kompetence at tage stilling til, om det var et brud på persondatabeskyttelsesreglerne, at politiet, som blev tilkaldt i forbindelse med kontrollen, videregav klagerens CPR-nummer til metrostewarden. Ikke medhold

2022-0024

06. april 2022

Klagerens 18-årige søn rejste med DSB InterCity-tog på et rejsekort, som var indstillet til kundetypen "barn" samt rejste uden pladsbillet og coronapas, hvilket var påkrævet i DSB's InterCity- og InterCityLyn-tog på det pågældende tidspunkt. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften allerede, fordi sønnen ikke var berettiget til at rejse på barnebillet, og tog ikke stilling til, om DSB ville være berettiget til at udstede en kontrolafgift på baggrund af manglende pladsbillet eller manglende coronapas. Ankenævnet pålagde DSB, at godtgøre klagerens udgift til klagegebyr til ankenævnet, da DSB i sin 1. instans behandling af sagen ikke havde givet klageren en fyldestgørende begrundelse for afgørelsen. Ikke medhold

2021-0165

06. april 2022

Ifølge klageren nikkede chaufføren "ok" til, at hun købte sin mobilbillet ombord på bussen. Imidlertid købte hun først mobilbilletten ca. 1 minut efter, at bussen var kørt fra stoppestedet - og først efter, at kontrollører var steget ombord på bussen ved det næste stoppested. Selv om klageren modtog mobilbilletten umiddelbart før, hun blev kontrolleret, og således kunne forevise billetten til kontrolløren, var den ikke modtaget før, hun steg på bussen, og var i relation til rejsereglerne derfor ikke gyldig. Ikke medhold

2021-0172

06. april 2022

Klageren havde tabt sin billet ud af lommen og kunne alene forevise en kreditkortkvittering for et køb i billetautomaten på Ørestad st. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da en billet købt i en billetautomat er upersonlig og kun gyldig for ihændehaveren, der foreviser billetten ved kontrollen. Ikke medhold

2022-0020

06. april 2022

Klageren rejste på en DSB Orangebillet med Lokaltog fra Nykøbing F. til Maribo, hvor billetten ikke var gyldig. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da det oplyses tydeligt på selve billetten, at den ikke er gyldig til busser, metro eller lokalbaner, og da billettens begrænsede gyldighed også oplyses i selve købsflow’et, hvor det med rød tekst er anført, at DSB-billetten ikke er gyldig til strækningen mellem Nykøbing Falster og Maribo (Lokaltogs-trækningen). Kunden gøres opmærksom på både i købsflow’et for Orange DSB-billetter og i handelsbetingelserne, som kunden accepterer inden køb af billetten, og på selve billetten, at der gælder særlige vilkår for billetten, herunder at den ikke er gyldig til rejse med lokalbane. Et mindretal fandt, at Movia skulle frafalde kontrolafgiften, da kunderne kan komme til at opfatte oplysningerne på ”Din Rejseplan” som en integreret del af billetten. Da der samtidigt på billetten under ”Betingelser” stod anført, at billetten ikke gjaldt til busser, metro eller lokalbaner, var det som følge af denne uklarhed undskyldeligt, at klageren regnede med, at hans billet var gyldig til rejsen med Lokal-tog til Maribo st. Det er ikke nødvendigvis gennemskueligt for kunden, hvilke jernbanevirksomheder eller trafikselskaber, der driver de forskellige togbanestrækninger i Danmark, og det kan derfor ikke bebrejdes klageren, at det ikke var klart for ham, at Lokaltog, der er et tog, er en lokalbane, der udbydes af busselskabet Movia.

2022-0043

06. april 2022

Klageren modtog mobilbilletten efter påstigning på Metroen, hvilket fremgik ved at sammenholde logs fra billetkøbet og metroens reelle afgangstider.

2021-0177

06. april 2022

Klageren blev pålagt en kontrolafgift, fordi hun rejste med Metroen uden for sit pendlerkorts gyldighedsområde. Klagen gjorde gældende, at hun sad i Metroen på vej mod lufthavnen og forgæves forsøgte at købe billet via sin DOT Mobilbilletter-app og troede, at beskeden på telefonen om ”manglende server med værts-navnet” skyldtes manglende dækning, og ikke at appen var udfaset i 2019 og erstattet med en ny. Metro Service fremlagde logs fra Metroen, hvoraf det fremgik, at Metroen var i retning væk fra lufthaven, da klageren blev kontrolleret, og at der kun havde været forsøg på køb af mobilbillet fra klagerens telefon to dage inden kontrolafgiften, men at denne adgang var spærret, fordi det var en arbejdstelefon. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og lagde vægt på, at klageren ikke over for ankenævnet havde godtgjort sin rejserute, at den mobilapp, som klageren anvendte til sit forsøg på at købe en billet, blev udfaset i november 2019, hvorefter der i de seks følgende måneder via back-end blev givet besked om at benytte den nye DOT-app. Efter dette tidspunkt var det ikke længere teknisk muligt at tilgå back-end, og brugere fik en pop-up-besked om, at der ikke kunne findes en server med ”det pågældende værts-navn”. Om end denne besked ikke er gennemskuelig for personer uden særlig it-indsigt, måtte det have stået klart for klageren, at der ikke var forbindelse til serveren, og at hun ikke havde gennemført noget billetkøb og dermed heller ikke havde betalt for rejsen i zone 04, hvor kontrollen fandt sted. Den omstændighed, at klageren to dage inden kontrolafgiften forgæves havde forsøgt at købe en sms-billet med sin arbejdstelefon, der ikke tillod dette, ændrer ikke ved, at det beroede på klagerens eget forhold og ikke forhold, som Metro Service var ansvarlig for, at hun ikke havde gyldig billet.

2022-0037

06. april 2022

Klageren rejste i DOT's zone 70 i spærretiden mellem kl. 7-9, fordi hun ikke var vidende om, at spærretiderne var ændret pr. 17. januar 2021 til at gælde hele DOT's geografiske område og ikke kun visse zoner. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, fordi det fremgår på selve pensionistkortet, at passageren skal huske spærretider, og at man kan læse mere om spærretider på dinoffentligetransport.dk. Derudover fremgår spærretiderne af Vejledningsdokumentet, der supplerer de Fælles Landsdækkende Rejseregler i DOT’s område. I en pressemeddelelse fra august 2020 blev de kommende ændringer beskrevet, og det blev op-lyst, at der ville blive givet besked til passagererne i god tid inden ikrafttræden. Der blev annonceret i Helsingør Dagblad for at informere passagerer i nærområdet. Det fremgår af de foldere, der blev uddelt i pap-kort format til pensionistkortkøberne, og af folderne, som var tilgængelige på stationer og salgssteder, at disse blev trykt i oktober 2020, hvorfor annonceringen af ændringerne skete flere måneder, inden ændringerne trådte i kraft, og bestemmelsen i rejsereglernes pkt. 18, om at væsentlige ændringer skal offentliggøres mindst 1 måned inden ikrafttræden, var dermed overholdt. Klageren var nærmest til at forhøre sig på salgsstedet ved købet af pensionistkortet den 21. juli 2021, om reglerne fortsat var uændrede, både på baggrund af, at det tydeligt står på kortet, at kunden skal huske spærretider, og på baggrund af corona-nedlukning, hvor klageren i en længere periode ikke havde benyttet kollektiv transport til sit arbejde. Et mindretal fandt, at kontrolafgiften skulle frafaldes, da skærpelsen i gyldighedsområdet ikke var nævnt som en ændring, passageren skulle være opmærksom på, i forhold til de tidligere Fælles Landsdækkende Rejseregler. Klageren har oplyst, at hun ikke fik udleveret en papfolder i pensionistkortformat i forbindelse med fornyelse af sit kort den 21. juli 2021, på trods af at der var tale om et kort til DOT Øst, der var omfattet af de nye regler, og på trods af at der for mange passagerers vedkommende havde været tale om en længerevarende pause i køb/fornyelse af rejsehjemmel grundet manglende rejse med kollektiv transport under corona-nedlukningen. Derfor påhvilede der en pligt for trafikvirksomhederne til at informere den enkelte kunde om skærpelsen i gyldighedsområdet i forbindelse med det konkrete salg/fornyelse af et pensionistkort i DOT’s område - også efter ½ års forløb siden ikrafttræden. Den omstændighed, at der har været foldere på stationer og i salgssteder, ændrer ikke ved denne vurdering."

2021-0176

08. februar 2022

Klagerens pendlerkort var udløbet 3 dage før kontrollen, hvilket han ikke var opmærksom på, da han troede, at det blev automatisk fornyet. Ikke medhold

2021-0145

08. februar 2022

Klageren rejste på et Ungdomskort, som først var gyldigt 3 dage senere. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da det var klagerens eget ansvar at sikre sig, at Ungdomskortet var gyldigt og klar til brug, før hun steg på toget, og da gyldighedsdatoen stod angivet på selve Ungdomskortet. Ikke medhold

2021-0153

08. februar 2022

Klageren fik en cykelkontrolafgiften for ikke at have checket sin cykel med ind på rejsekortet. Det kunne ikke lægges til grund, at check-ind-ekstra-standeren ikke virkede. Ikke medhold

2021-0101

08. februar 2022

Et flertal i ankenævnet fandt, at klageren og dennes søn selv måtte bære ansvaret for, at de på selvbetjeningssiden mitungdomskort.dk var kommet til at købe ungdomskort til 16 - 19 årige til sønnen i stedet for det billigere ungdomskort til ungdomsuddannelser, som han var godkendt til. De var derfor ikke berettiget til at få refunderet prisdifferencen mellem de to korttyper. Et mindretal fandt, at Midttrafik skulle refundere prisdifferencen, fordi der i de fremsendte betalingsmails ikke blev oplyst tydeligt om, hvilken korttype der blev betalt for, hvorfor klageren og sønnen ikke ad denne vej havde haft mulighed for at opdage fejlen. DISSENS

2021-0150

08. februar 2022

Klageren indtastede forkert rejsedato, da han købte to DSB Orange Fri-billetter på DSB's hjemmeside. Han og hustruen blev derfor pålagt hver en kontrolafgift, da de rejste på en anden dato, end deres billetter var gyldige til. Ankenævnet fandt, at kontrolafgifterne var korrekt pålagt, da der gælder særlige vilkår for denne billettype, hvilket klageren blev oplyst om i forbindelse med købet, og da det var klagerens eget ansvar, at kontrollere, at han havde indtastet de korrekte oplysninger. Ikke medhold

2021-0124

08. februar 2022

Klageren gjorde gældende, at billetautomaten i bussen ikke havde virket, hvilket han fortalte chaufføren, der sagde, at klageren bare kunne tage plads i bussen. Dette kunne chaufføren ikke bekræfte over for kontrollørerne, og da de bad klageren vise, at automaten ikke virkede, noterede kontrolløren, at klageren forsøgte at holde mønten tilbage, men til sidst købte en billet. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, men bad Midttrafik fraregne de 22 kr., som klageren på kontrollørens anmodning havde brugt på køb af billet, selv om en kontrolafgift også er billet til bussens endestation.

2021-0121

08. februar 2022

DSB havde over en periode på ca. 18 måneder udstedt i alt 57 kontrolafgifter og sendt 108 rykkerskrivelser til klagerens søns navn. DSB havde overdraget kontrolafgifterne til inddrivelse via Gældsstyrelsen på nær 13, som ankenævnet kunne behandle. Klageren gjorde gældende over for ankenævnet, at hendes søn ikke havde rejst på de 13 ture, idet han havde været derhjemme eller i skole. Ankenævnet udtalte blandt andet: "...der er sendt 20 rykkerskrivelser til klagerens søn, og samlet er sendt i alt 108 rykkerskrivelser til sønnens adresse, uden at DSB har fået nogen af forsendelserne retur. DSB skal godtgøre, at en kontrolafgift er udstedt til rette vedkommende. DSB har oplyst til ankenævnet, at når passageren i forbindelse med en kontrol ikke samtidigt foreviser ID, vil der blive stillet kontrolspørgsmål til passagerens identitet via opslag i CPR-registret. Ankenævnet gengiver af forretningsmæssige årsager ikke, hvilke kontrolspørgsmål, der kan være tale om, men lægger til grund, at dette er sket i de 13 kontroller. Samtlige kontrolblanketter er udfyldt af passageren med det fulde cpr-nr. ..... Klageren har ud for kontrolafgiftsdatoerne den 27. april, 2. maj og 18. maj 2021 anført, at sønnen var i skole. Hertil bemærker ankenævnet, at den 2. maj 2021 var en søndag, hvorfor det har formodningen imod sig uden yderligere dokumentation, at sønnen var i skole denne dag. Klageren har videre gjort gældende, at tidspunkterne for kontrolafgifterne kl. 13:44 og 14:26 er i sønnens skoletid, men hun har ikke kunnet genskabe sønnens skoleskema. Til de øvrige kontrolafgifter, bemærker ankenævnet, at der er tale om tidspunkter mellem kl. 15:09 og kl. 01:50, hvilket må betegnes som værende uden for almindelig skoletid. De snapchats, som klageren har indsendt, er dateret før den 5. april 2021 og er derfor ikke relevante for ankenævnets bedømmelse af de 13 kontrolafgifter, der ligger efter denne dato. Klageren har oplyst, at sønnen altid underskriver sig med både for- mellem- og efternavn. Hertil bemærker ankenævnet, at på begge de underskrevne tro- og loveerklæringer har sønnen kun underskrevet sig med for- og efternavn og altså udeladt mellemnavn. Det af klageren anførte er dermed ikke korrekt eller et validt argument for, at det ikke var sønnen, der udfyldte kontrolblanketterne i toget. Klageren har videre gjort gældende, at de kun har modtaget ét rykkerbrev fra DSB, hvilket var den 10. juni 2021, hvilket er baggrunden for at de først klagede til DSB den 16. juni 2021. DSB har derimod oplyst, at der i alt er fremsendt 108 rykkerbreve til sønnen, uden at de har modtaget nogen forsendelse retur med posten. Ankenævnet finder det usandsynligt, at 107 breve skulle være gået tabt i posten og ikke er kommet frem til klagerens søn. Hertil kommer, at efter klagen til DSB den 16. juni 2021, er der ikke udstedt nogen kontrolafgifter til sønnens navn, på trods af at der i den foregående periode fra den 31. januar 2020 frem til den 11. juni 2021 har været udstedt i alt 57 kontrolafgifter til sønnens navn. Ankenævnet finder dette pludselige ophør i kontrolafgifter, der er næsten sammenfaldende med klagen til DSB, påfaldende. Som følge af det anførte og efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder, finder ankenævnet, at DSB på tilstrækkelig vis har godtgjort, at klagerens søn rejste med toget på de pågældende tidspunkter, hvor der blev udstedt kontrolafgifter. Dette understøttes endvidere af, at klagerens cpr-nr. blev oplyst ved kontrollerne. Ankenævnet tillægger det i den forbindelse afgørende betydning, at der blev stillet kontrolspørgsmål til passagerens identitet. Da kontrolafgifterne blev pålagt på baggrund af manglende forevisning af rejsehjemmel, blev kontrolafgifterne dermed pålagt med rette. Ankenævnet lægger således til grund, at klagerens søn modtog kontrolafgifterne, som han ikke gjorde indsigelse mod, inden DSB i medfør af lov om renter § 9 b sendte rykkerbreve til ham."

2021-0155

08. februar 2022

Klageren gjorde gældende, at den mobilbillet, han viste til kontrollørerne, var gyldig på dette tidspunkt. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, fordi det fremgik af de tekniske data i sagen, at der ikke var steget passagerer på bussen ved det stoppested, som klageren anførte, men at klagerens billet uanset dette var købt efter bussens afgang fra dette stoppested, hvorfor den ikke var modtaget inden klagerens påstigning, og dermed i relation til rejsereglerne ikke var gyldig, selv om kontrollen skete på et tidspunkt, der lå efter, at klageren havde modtaget billetten.

2022-0005

08. februar 2022

Klageren havde valgt at købe et pendlerkort til kun 7 zoner, der ikke omfattede zone 01, hvori hun rejste, i stedet for det dyrere pendlerkort til 8 zoner inkl. zone 01. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da det var vist tilstrækkeligt tydeligt i købsflow'et, hvilke zoner, kunden køber, men da Metro Service havde begrundet deres kontrolafgift med, at klageren manglede zone 03 på sit peridekort, skulle de godtgøre klagerens udgift til ankenævnets klagegebyr på 160 kr., da det ikke kunne afvises, at den fejlagtige begrundelse var årsag til, at klageren havde anket sagen.

2021-0142

08. februar 2022

Klageren regnede med, at han kunne rejse med bussen på sin DSB Orange Fribillet, fordi den er dyrere end en DSB Orangebillet, der ikke er gyldig i bus, metro, letbane og lokaltog. Prisen er imidlertid højere, fordi DSB Orange Fribillet er fleksibel og kan refunderes. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften udstedt på bussen.

2021-0148

08. februar 2022

Klageren troede fejlagtigt, at vedtagelsen af "Sommerpakken 2021", der indebar visse gratis færgeruter og udstedelse af 100.000 rejsepas til DSB for 299 kr. i 8 dage i sommerferien, også gjaldt gratis rejse med DSB, hvis man blot først havde købt en billet og efterfølgende annullerede købet. Ifølge klageren var det, hvad han havde fået at vide ved telefoniske at kontakte DSB Kundeservice. Klageren havde fravalgt, at samtalen blev optaget. Klageren rejste derpå uden gyldig billet, da han ved kontrol i toget, viste den billet, som han havde annulleret efterfølgende. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da informationen om rejsepas, og den ekstraordinære mulighed for at annullere Orangebilletter, var tilstrækkelig tydelig.

2021-0162

08. februar 2022

Klageren havde på Rejsekorts hjemmeside bestilt et rejsekort med en tilknyttet tank-op-aftale, som skulle administreres af DSB. Hun benyttede imidlertid ikke det bestilte rejsekort, men da kortet ca. 6 måneder senere kom i kontakt med rejsekortudstyr på Frederiksberg Metrostation, overførte DSB i henhold til tank-op-aftalen et beløb på 300 kr. til rejsekortet. Efterfølgende kunne DSB ikke hæve betaling for optankningen på det betalingskort, som klageren havde tilknyttet til aftalen, fordi hun i mellemtiden havde fået nyt betalingskort. DSB fremsendte derfor to opkrævninger for optankningen til klageren, som hun dog ikke betalte. Herefter overdrog DSB fordringen til inddrivelse via et eksternt inkassobureau. Klageren mente ikke at skylde beløbet på 300 kr. til DSB, da hun ikke havde rejst på rejsekortet. Ankenævnet udtalte, at den omstændighed, at klageren endnu ikke havde benyttet det optankede beløb til at rejse for, ikke kunne fritage hende for forpligtelsen til at betale for optankningen på 300 kr., idet DSB havde overført beløbet til klagerens rejsekort, som hun dermed kunne benytte til fremtidige rejser. DSB havde derfor været berettiget til at overdrage fordringen til inkasso, da klageren ikke betalte for optankningen. Ankenævnet kunne ikke tage stilling til inkassobureauets opkrævning af inkassogebyr, inkassoomkostninger og renter, da dette falder uden for ankenævnets virke.

2021-0137

15. december 2021

Kontrolafgift for manglende check-ind. Den omstændighed, at check-ind-standeren frøs, kunne ikke fritage klageren for at sikre sig gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet bemærkede, at der på påstigningsstationen findes flere check-ind-ekstra-standere såvel som rejsekortautomater, hvor klageren kunne have foretaget korrekt check-ind, samt at klageren, uanset at han vidste, at han selv og cyklen ikke var checket ind på rejsekortet, i strid med rejsereglerne steg på metroen uden forinden på anden vis at have sikret sig en gyldig billet. Ikke medhold

2021-0135

15. december 2021

Klageren var ikke checket ind på det foreviste rejsekort. Ikke medhold

2021-0152

15. december 2021

Kontrolafgift for at rejse uden billet. Klagerens billetkøb i DOT-appen var ikke gennemført, og hun fik beskeden "We received your order but we are waiting for the payment to be approved by the payment provider". Ankenævnet fasthold kontrolafgiften, da det mislykkede købsforsøg skyldtes, at der ikke var dækning for købet på klagerens betalingskort. Ikke medhold

2021-0123

15. december 2021

Klagerne skulle rejse fra Odense til Københavns Lufthavn med DSB-tog og havde købt Orange Fri-billetter til rejsen. På grund af driftsforstyrrelser besluttede de på Københavns Hovedbanegård at omlægge deres rejserute og rejste således videre fra Hovedbanegården med metroen i stedet for med DSB-toget. I metroen blev de pålagt hver en kontrolafgift for at rejse på DSB Orange Fri-billetter, som ikke er gyldige i metroen. Et flertal i ankenævnet fandt, at Metro Service var berettiget til at fastholde kontrolafgifterne, da det ikke kunne lægges til grund, at DSB-togpersonalet havde oplyst, at klagerne kunne benytte netop deres billettype til andre transportformer, og da de selv havde en særlig forpligtelse til at undersøge, om billetterne gjaldt til den ændrede rejse. Et mindretal i ankenævnet udtalte, at det burde ligge i DOT-samarbejdet at afdæmpe virkningen for passagerer af ekstraordinære situationer, såsom dokumenterede driftsforstyrrelser. Disse medlemmer fandt derfor, at kontrolafgifterne skulle frafaldes. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet. DISSENS

2021-0147

15. december 2021

Kontrolafgift for manglende check-ind. Saldoen på rejsekortet var for lav til, at der kunne foretages check-ind. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da klageren selv var ansvarlig for, at rejsekortet havde den nødvendige saldo til at checke ind. Ikke medhold

2021-0144

15. december 2021

Kontrolafgift for rejse i metroen med pendlerkort uden metrotillæg. Grundet driftsforstyrrelser valgte klageren at rejse med metroen frem for med S-togslinje C, som hun plejede. Hendes pendlerkort var gyldigt i den zone, som hun rejste i, men gjaldt ikke i metroen, fordi hun ikke havde tilkøbt metrotillæg til pendlerkortet, hvilket hun imidlertid ikke kunne se på selve kortet. Ankenævnet bemærkede, at billetter og kort i DOT’s område som udgangspunkt gælder til den købte periode og det valgte antal zoner og kan benyttes i alle transportformer, og at der med metrotillægget er sket en fravigelse af dette princip, hvilket indebærer en særlig informationsforpligtelse til passagererne. Ankenævnet udtalte videre, at uanset, at billetter sædvanligvis ikke oplyser, hvad de ikke er gyldige til, kan man ikke udelade en så vigtig oplysning om, at man ikke kan rejse med metroen, når man med alle andre former for rejsehjemmel kan rejse frit med alle transportformer inden for de pågældende zoner. Ved at udelade denne oplysning fandt ankenævnet, at det i den konkrete sag ikke havde fremgået tilstrækkelig tydeligt for klageren, at hendes pendlerkort ikke var gyldigt i metroen, hvorfor Metro Service skulle frafalde kontrolafgiften. KLAGEREN MEDHOLD

2021-0113

15. december 2021

Kontrolafgift på 750 kr. grundet rejse på en DOT Tourist Ticket, der ikke var udfyldt med tid og dato og derfor ikke var gyldig. Klageren gjorde gældende, at han grundet sprogproblemer mellem ham og den svenske sælger ikke forstod andet, end at billetten var gyldig i 3 timer. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og udtalte, at Tourist Ticket er en særlig billet, hovedsageligt beregnet til turister, som navnet angiver. Billetten har gyldighed fra det tidspunkt og dato, som passageren skriver i to hvide felter. Selv om billettens tekst udelukkende er på engelsk, finder ankenævnet, at det måtte fremstå tilstrækkeligt tydeligt for klageren, at de to hvide tomme felter med betegnelserne: ”Date” og ”Start Time” skulle udfyldes, før billetten var gyldig rejsehjemmel.

2021-0128

15. december 2021

Klageren var blevet pålagt en kontrolafgift for ikke at være checket ind på sit rejsekort, og gjorde gældende, at hans synshandicap gør, at han ikke kan læse teksten på kortlæseren. Han stolede derfor udelukkende på kortlæserens lyd for korrekt check ind, som han hørte, inden han steg på metroen. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og understregede, at passageren inden check ind eller check ud kan afklare, om den aktuelle kortlæser foretager check ind eller check ud, ved at placere hånden på kortlæseren, der med en stemme angiver ”check ind” eller ”check ud”.

2021-0112

15. december 2021

Klageren havde et rejsekort flex og et rejsekort personligt, men ingen af disse kort var checket ind, da klageren blev kontrolleret. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og kunne ikke lægge klagerens forklaring til grund, om at at han havde forvekslet sine rejsekort, fordi kontrolløren stressede ham.

2021-0115

15. december 2021

Klageren rejste på DSB Orange Printselvbillet i bussen, hvorefter han blev pålagt en kontrolafgift. Ifølge klageren viste han billetten til chaufføren og spurgte, om han kunne køre til stoppestedet Dyssegårdsvej, hvortil chaufføren bad ham tage plads i bussen. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og udtalte, at klageren ved køb af billetten havde anført Næstved st. som slutdestination, til en rejse, der imidlertid gik til busstoppestedet Dyssegårdsvej i Næstved. På den Print-Selvbillet, klageren modtog, stod der tydeligt, at billetten ikke var gyldig til andre transportformer som bus, metro, letbane eller lokalbane. Hertil kom, at det på selve billetten stod anført, at den var gyldig til Næstved st. med ankomst kl. 17:29. Klageren kunne derfor ikke med rette kunne gå ud fra, at hans DSB Orange-billet var gyldig til rejse med buslinje 601 efter dette tidspunkt. Ankenævnet tilføjede: "Således som sagen foreligger oplyst, kan ankenævnet ikke lægge til grund, at klageren ved påstigningen spurgte chaufføren direkte, om han kunne rejse med bussen på sin DSB Orangebillet, hvilket ankenævnet anser for et krav ifølge rejsereglerne punkt 2.4, hvis chaufføren skal vejlede kunden, og ansvaret for kundens gyldige rejsehjemmel skal overgå til chaufføren. Klageren spurgte efter egne oplysninger, om ”han kunne køre til Dyssegårdsvej”, hvilket med rette kunne opfattes af chaufføren som et spørgsmål om bussens rute, snarere end et spørgsmål om rejsehjemlens gyldighed. Ankenævnet finder derfor, at ansvaret for at forevise gyldig rejsehjemmel fortsat påhvilede klageren".

2021-0059

15. december 2021

Klageren rejste med bussen, 29 minutter efter hun havde tanket sit rejsekort op via selvbetjeningen på rejsekort.dk. Hun kunne ikke checke ind og blev pålagt en kontrolafgift. Samme skete på en senere rejse samme formiddag. Klageren gjorde gældende, at det ikke kommunikeres tydeligt til kunden, at man skal vente op til 24 timer, før optankningen registreres ved check ind i bus, fordi der benyttes ordet ”bør” i informationen til kunden. Hun medbragte sit pendlerkort og kvittering for betalingen, hvilket burde have været tilstrækkelig dokumentation for at have tanket kortet op. Et flertal i ankenævnet fastholdt begge kontrolafgifter og udtalte: "Det fremgår af Rejsekort Kortbestemmelser, at kortlæserne i busser opdateres ca. en gang i døgnet, hvorfor tank-op via selvbetjeningen bør ske, mindst 24 timer før beløbet skal bruges, når rejsen skal ske med bus. Dette blev også oplyst til klageren i flow’et i selvbetjeningssystemet, da hun bestilte optankningen og i den automatiske e-mail, som rejsekortsystemet sender til kunden efter bestillingen." Desuden udtalte ankenævnet vedrørende kvittering for optankningen, at pendlerkortets gyldighedsperiode først løber fra det første check ind inden for 30 dage. Der er derfor stor risiko for omgåelse, hvis det accepteres, at rejsekortindehavere har gyldig rejsehjemmel ved blot at forevise en bekræftelse på at have bestilt en periode, fordi betalingen for perioden tilbageføres på kundens bankkonto, hvis rejsekortet ikke aktiveres med check ind inden 30 dage. En passager vil dermed kunne spekulere i at undlade at aktivere en gyldighedsperiode til efter en eventuel kontrol. Et mindretal fandt, at kontrolafgiften skulle nedsættes til 125 kr., svarende til, når man havde glemt sit kort, og at det er problematisk for kunder, der kun kan tanke op elektronisk, at de skal vente 24 timer med at rejse.

2021-0088

15. december 2021

Klageren havde ikke tanket sit rejsekort op, hvor saldoen var for lav til check in. Han steg alligevel på bussen. Klageren gjorde gældende, at hvis han på den forrige rejse havde undladt at checke ud og blot havde foretaget et skifte-check ind på returrejsen, ville saldoen ikke have været for lav til at betale for rejsens pris. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og udtalte, at forudbetalingen trækkes fra kortet ved passagerens check ind og er uafhængig af, om passageren agter at foretage en rejse, der koster mindre end den konkrete rejsekortsaldo. Det af klageren anførte om, at han kunne have undladt check ud på Valby st. om formiddagen og dermed ville have kunnet rejse om eftermiddagen, kan ikke føre til et andet resultat, idet en foretaget rejse ifølge rejsereglerne pkt. 1.3. skal afsluttes med check ud. En undladelse af at checke ud for at påbegynde en ny rejse (meget) senere, vil være en omgåelse af denne bestemmelse i rejsereglerne. Hertil kommer at ifølge tabellerne om sammenhængen mellem tid og zoner på rejsekort vil en rejse, der strækker sig tidsmæssigt længere end de zoner, der rejses indenfor, blive beregnet på en særlig måde. I klagerens tilfælde ville hans rejse den 18. maj 2021, ved undladt check ud kl. 11:58, have strakt sig fra første check ind kl. 11:30 til kontroltidspunktet 16:28. Herefter ville den blive beregnet på grundlag af tabellen, svarende til at kunden har rejst i ca. 16 - 17 zoner, prissat til et beløb mellem 107 kr. - 112 kr. Og dette beløb havde klageren ikke på sit rejsekort.

2021-0076

15. december 2021

Kontrolafgift for køb af sms-billet efter påstigning. Ikke medhold

2021-0072

10. november 2021

Kontrolafgift for manglende check-ind på rejsekort. Det kunne ikke lægges til grund, at der havde været fejl på rejsekortudstyret. Ikke medhold

2021-0061

10. november 2021

Kontrolafgift for manglende check-ind på rejsekort. Ifølge klageren var han stresset og glemte at checke ind. Ikke medhold

2021-0045

10. november 2021

Opkrævning af to kontrolafgifter à 750 kr. var berettiget, da klageren i begge tilfælde ikke havde modtaget mobilbilletten på sin telefon, før han steg på bussen. Ikke medhold

2021-0050

10. november 2021

Uanset at klageren ikke kunne checke ind på grund af for lav saldo på rejsekortet, forblev hun ombord på bussen. Det var pga. Covid-19-situationen ikke muligt at købe en kontantbillet hos chaufføren, men klageren kunne have oprettet en profil i DOT-appen og købt en billet i appen, hvilket der var informeret om på stoppestedsskiltet. Ikke medhold

2021-0055

10. november 2021

Klageren bar på to indkøbsposer, da hun steg på bussen, og checkede ind 32 sekunder efter bussens afgang fra stoppestedet, hvorefter hun blev derfor pålagt en kontrolafgift for ikke at have checket ind straks ved ombordstigningen. Et flertal i ankenævnet fandt, uanset at klageren skulle bruge tid til at stille indkøbsposerne fra sig og finde balancen, at hun i den konkrete situation ikke havde overholdt reglen i de fælles landsdækkende rejseregler om, at check-ind i busser skal ske straks efter påstigning. Et mindretal udtalte, at klageren efter deres opfattelse i den konkrete situation, hvor der kun var gået et halvt minut, efter bussen afgik fra stoppestedet, skulle have været givet muligheden for at checke ind under hensyn til, at hun stående ombord på en accelererende bus skulle stille indkøbsposerne fra sig, holde balancen og fremfinde rejsekortet fra sin taske, når hun inden for dette tidsrum havde fået rejsekortet i hånden. Der blev truffet afgørelse i henhold til stemmeflertallet. DISSENS

2021-0057

10. november 2021

Klageren havde købt billet i Midttrafik-appen, som ikke er gyldig til rejse i Arrivas tog, og han blev derfor pålagt en kontrolafgift. Den lød på 1.000 kr., idet Arriva pr. 1. marts 2021 har forhøjet kontrolafgiftsbeløbet fra det tidligere gældende beløb på 750 kr. Ankenævnet fandt, at det var tilstrækkeligt oplyst i købsflowet og på selve billetter, at den ikke gjaldt i Arriva-toget. Et flertal fandt endvidere, at der ikke var grundlag for at nedsætte kontrolafgiften. Et mindretal udtalte, at kontrolafgiften burde nedsættes til 750 kr., da det er en helt urimelig forhøjelse af kontrolafgiftsbeløbet, som kan indebære, at kontrolafgiftens størrelse ikke står i et rimeligt forhold til den forseelse, som passageren har begået, og som i denne sag vedrørte et beløb på ca. 100 kr. DISSENS

2021-0073

10. november 2021

Klageren blev pålagt en kontrolafgift, da han i stedet for at stige af bussen, fortsatte sin rejse ind i en zone, hvortil hans billet ikke var gyldig. Ikke medhold

2021-0084

10. november 2021

Klagerens oplysninger stemte ikke overens med de elektroniske logs fra bussens GPS og sønnens rejsekort. Kontrolafgiften for manglende straks check, der blev udstedt 27 sekunder efter bussen havde forladt stoppestedet, blev derfor fastholdt, idet klageren ikke udfoldede rimelige bestræbelser på at blive checket ind på sønnens rejsekort.

2021-0049

10. november 2021

Ved at sammenholde log fra tidspunktet for bussens afgang fra stoppestedet, hvor klageren steg på bussen kl. 13:56, og for kontrollørernes påstigning ved et senere stoppested kl. 13:58:06 sammenholdt med log fra mobilbillettens modtagelse på klagerens telefon kl. 13:58:29, overholdt klageren ikke rejsereglerne om at have modtaget mobilbilletten inden sin påstigning på bussen.

2021-0078

10. november 2021

Klageren havde købt en DSB Orangebillet fra Odense til Kbh. H, men rejste videre på billetten i S-toget. Her blev han pålagt en kontrolafgift på 750 kr., som DSB senere nedsatte til 125 kr., fordi proisen for billetten med korrekt S-togsdestination ville have kostet det samme. Ankenævnet fastholdt, at DSB kunne kræve 125 kr., fordi den fejl, som klageren begik ved ikke at indtaste korrekt endestation, er et forhold, som DSB ikke kan gøres ansvarlig for.

2021-0083

10. november 2021

Der var blevet udstedt en lang række kontrolafgifter til klagerens navn, men 11 af disse kunne han ikke vedkende sig, da han ikke erindrede at have rejst. Han ville dog ikke underskrive en tro- og loveerklæring på, at det ikke var ham, der var blevet pålagt kontrolafgifterne, og han redegjorde ikke for, hvor han i stedet havde befundet sig. Dertil kom, at han ikke indgivet politianmeldelse om misbrug af sin identitet. Ankenævnet fastholdt herefter kontrolafgifterne efter også at have sammenholdt skriften på kvitteringer på kontrolafgifter, som klageren havde accepteret, med de øvrige kontrolafgifter.

2021-0108

10. november 2021

Klageren indtastede start- og slutdestination (metrostation - DSB station) i DSB billet-appen, som derefter kom op med en række billetforslag. Klageren købte en Orange DSBbillet og overså, at der i købsflow'et blev oplyst, at billetten ikke var gyldig på den del af rejsen, der foregik med metroen, og hun læste heller ikke de særlige vilkår, der stod anført for billetten, inden hun godkendte handelsbetingelserne og købet. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

2021-0098

10. november 2021

Den 29. juli 2021 kl. 13:40 overførte klageren 489 kr. til sit rejsekort pendler i en rejsekortautomat. Han aktiverede imidlertid ikke perioden ved at foretage et check ind, inden han den 31. juli 2021 steg om bord i Metroen, hvor han blev pålagt en kontrolafgift. Senere samme aften den 31. juli 2021 foretog klageren et check, hvilket aktiverede den efterfølgende 30-dages gyldighedsperiode. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

2021-0058

10. november 2021

Ankenævnet genoptog sagen og stadfæstede den tidligere afgørelse med den ændring, at Metro Service ikke skulle betale sagsomkostninger. Både klageren og Metro Service fremlagde fotos af, hvorledes appen så ud i oktober 2021. Versionerne var ikke identiske. Ankenævnet udtalte blandt andet følgende: Klageren kan ikke dokumentere, hvorledes appen så ud på tidspunktet for hans tilkøb den 2. juni 2021, men han gør gældende, at den ikke så ud, som Metro Service har påstået, og har til støtte herfor fremlagt teksten på den opdaterede app fra sin telefon den 6. oktober 2021, hvor der står, at tilkøbsbilletten kun er gyldig med anden billet. Heroverfor står Metro Services oplysning om, at appen blev ændret den 20. april 2021, og at de udelukkende kan genskabe købsforløb, hvor der står, at tilkøbsbilletten kun er gyldig med pendlerkort. Det er efter genoptagelsen fortsat ikke muligt for ankenævnet at se, hvorledes appen så ud den 2. juni 2021, hvor klageren købte sin billet, og denne tvivl må komme klageren til gode. Ankenævnet finder derfor fortsat, at det var undskyldeligt, at klageren på baggrund af teksten i sin version af appen om, at tilkøbsbillet kun er gyldig med anden billet, regnede med, at hans tilkøbs-billet på 1 zone til - en på tidspunktet gyldig Orangebillet - ville være gyldig til rejse i zone 03 i metroen. Kontrolafgiften på 750 kr. skal derfor frafaldes. Ankenævnet henviser til den tidligere begrundelse om, at der også kan ske tilkøb til et pendlerkort, der ikke er gyldig i metroen, hvorved tilkøbsbilletten på 1 zone vil gælde som metrotillæg. Ankenævnet har ved afgørelsen ikke statueret, at en Orangebillet i sig selv er gyldig i metroen, og Metro Services argumentation derom, har ikke tilført nye oplysninger til sagen. Ankenævnet bemærker, at klageren med sin nuværende viden ikke fremover vil kunne anvende tilkøbsbillet til 1 zone til en Orangebillet i metroen.