Ankenævnet

2021-0047

30. juni 2021

Klagerens rejsekort var ikke registreret checket ind. Det kunne ikke lægges til grund, at klageren havde hørt lyde for korrekt check ind, da hverken standerne eller selve rejsekortet var defekt.

2021-0029

30. juni 2021

Klageren havde inden klagen til ankenævnet fået udbetalt 300 kr. i rejsegaranti til en taxaregning på 408 kr. i anledning af en brandalarm i metroen, der indstillede driften. Klageren havde taget en taxa direkte til hospitalet, og ikke til den metrostation, hvor han skulle være steget om til S-tog. Klageren fik ikke medhold i kravet om at få erstatning for de resterende 108 kr. til taxaregningen, da en brandalarm ikke udgør et erstatningsgrundlag efter de almindelige erstatningsregler.

2021-0038

30. juni 2021

Klagerens søn var steget på bussen ad midterdøren med en kammerat, der checkede sit rejsekort ind, mens han råbte op til chaufføren "Han rejser med mig på kortet". Check ind af flere rejsende kræver bistand fra buschaufføren , og da klagerens søn ved en efterfølgende kontrol ikke var checket ind på kammeratens rejsekort, blev han pålagt en kontrolafgift. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontroalfgiften, da drengene intet gjorde for at få checket flere ind, tværtimod checkede kammeraten sig selv ind, som når han rejser alene, i stedet for at gå op til chaufføren, der kunne checke dem ind. Drengene var de nærmeste til at kende deres alder og til at vide, om de var checket ind tidligere på rejsen, hvorfor chaufføren ikke havde grund til at reagere på, at de ikke kom op til hende. Et mindretal i ankenævnet udtalte: "Vi finder herefter, at chaufføren i den konkrete situation, hvor kortholderen henvendte sig direkte til hende nede fra opstigningsdøren med oplysning om, at klagernes søn rejste med ham på kortet, burde have reageret, idet et check ind af flere rejsende kun kan ske med hjælp fra chaufføren. Når chaufføren i stedet for gav en ”tommelfinger op”, finder vi, at det var undskyldeligt, at drengene herefter regnede med, at de ikke skulle foretage sig yderligere for at have gyldig rejsehjemmel. Uanset at chaufføren ikke måtte udføre en egentlig kontrol, kunne hun havde spurgt dem, om de allerede var checket ind begge to, fordi hun ellers skulle bistå dem hermed."

2021-0034

30. juni 2021

Klageren troede, at hendes Orange DSB Print Selvbillet gjaldt til den specifikke Metro, som var nævnt på side 2 i hendes billet, benævnt Din Rejseplan". Hun blev pålagt en kontrolafgift, da Orange DSBbillet ikke er gyldig i Metroen. Et flertalt i ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da det fremgik i købsflowet og på selve billetten, at den ikke kunne anvendes. Et mindretal fandt, at det ud fra de anvendte formuleringer var undskyldeligt, at klageren regnede med, at billetten kunne anvendes.

2021-0027

30. juni 2021

Klagen vedrørte kontrolafgift for rejse på et Ungdomskort, der ikke var gyldigt til den rejserute, klageren foretog. Ankenævnet besluttede, at kontrolafgiften skulle frafaldes, da det ikke var gjort tilstrækkeligt tydeligt for klageren, at det nye Ungdomskort ikke havde samme gyldighed, som det kort, der var udløbet 4 dage tidligere.

2021-0046

30. juni 2021

Klageren gjorde gældende, at alle 3 standere var i uorden, og at hun ikke havde tid til at løbe ned i den anden ende af perronen. Ingen standere var fejlmeldte og klagerens Rejsekort virkede senere på rejsen, hvorfor dette heller ikke kunne være fejlbehæftet. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

2021-0021

30. juni 2021

Klageren havde glemt at indtaste sit nye betalingskort i Rejsekortsystemet, hvorfor der var tanket 300 kr. op på hans rejsekort i henhold den indgåede optankningsaftale. Klageren betalte ikke beløbet til at begynde med, og sagen blev oversendt et inkassobureau. Betalingen udeblev fortsat og fordringen blev overdraget til udenretlig inkasso. Klageren betalte de 300 kr., men der udestod et beløb på ca. 600 kr., som klageren indbragte for ankenævnet. Da ankenævnet ikke har kompetence til at tage stilling til inkassofirmaets inkassoomkostninger, blev klagen afvist, idet ankenævnet udtalte, at det havde været berettiget at sende sagen til inkassobureauet.

2021-0017

30. juni 2021

Grundet voldsomt uvejr annoncerede Neptunbus på deres hjemmeside, at afgangen kl. 18 var flyttet til kl. 16. Desuden blev der sendt en sms på polsk til kunderne om dette. Klagerens børn ventede ved stoppestedet omkring det oprindelige afgangstidspunkt, hvorefter de gik ind på hjemmesiden og så beskeden om, at afgangen var flyttet. De forlod herefter stoppestedet. Imidlertid gennemførte Neptunbus den pågældende tur alligevel, hvorfor de afviste at betale klagerens udgift til de billetter, som børnene ikke havde kunnet benytte. Ankenævnet fandt, at Neptunbus skulle refundere beløbet til klageren, da beskeden om den ændrede afgangstid blev sendt på polsk, at oplysningen på Neptunbus’ hjemmeside ikke blev fjernet efter kl. 16, selv om afgangen kl. 18 blev gennemført, at chaufføren kunne have sendt en sms, da han ikke lykkedes med at fange klagerens datter på telefonen, og endeligt at klagerens børn handlede i overensstemmelse med deres tabsbegrænsningspligt ved at sørge for at nå deres fly til Polen.

2021-0026

30. juni 2021

Klageren ville omstille sit Rejsekort Flex til Pensionist, hvilket ikke kan lade sig gøre. Dette kan kun ske ved Rejsekort Personligt. Klageren benyttede en anden email, end den hun havde indtastet i Rejsekortsystemet og modtog ikke oplysningen herom. Da sagsbehandleren i første omgang havde lukket sagen ved en fejl, blev klageren tilbudt at opnå pensionistrabatten for rejser i perioden frem til beskeden om at købe et Rejsekort Personligt. Dette ville klageren ikke acceptere og ønskede at få rabatten på alle rejser indtil ankenævnet havde truffet afgørelse i sagen. Ankenævnet frifandt Metro Service for klagen og udtalte blandt andet følgende: "Om end det kan virke forvirrende for kunden, at man indtaster en e-mailadresse i henvendelsesformularen og modtager autosvar på denne adresse, men får tilsendt det endelige svar til den (anden) e-mail, man oprindeligt har oplyst til Rejsekortsystemet, finder ankenævnet, at Rejsekort Kundecenter, der foretager sin sagsbehandling via kundedatabasen og et tilknyttet journalsystem, og hvorfra kundernes e-mails hentes pr. automatik, ikke har begået fejl ved at sende beskeden til klagerens @hotmail-adresse, som hun selv var forpligtet til at ændre, men ikke havde gjort. Ankenævnet har ikke grundlag for at afgøre, om klageren modtog mailen eller ej. Ankenævnet finder det dog misvisende, at det er muligt i formularen til Rejsekort Kundecenter at up-loade dokumenter om tilkendelse af førtidspension, når det andre steder på www.rejsekort.dk står anført, at førtidspensionister skal ringe til Rejsekort Kundecenter for at ændre kundetype."

2020-0248

05. maj 2021

Klageren, som var voksen, rejste på et rejsekort flex, der var indstillet til kundetypen "barn". Ikke medhold

2020-0184

05. maj 2021

Kontrolafgift for manglende check-ind på rejsekort. Ikke medhold

2021-0005

05. maj 2021

Kontrolafgift nedsat til 125 kr., fordi klageren ikke kunne forevise sit mobilpendlerkort ved kontrollen. Ankenævnet fandt det ikke godtgjort, at dette skyldtes forhold, som Movia og DSB bar ansvaret for. Ikke medhold

2021-0012

05. maj 2021

Klageren var ikke checket ind på sit rejsekort anonymt, fordi det var udløbet og dermed ugyldigt. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgiften på 750 kr. og bemærkede, at klageren på check-ind standeren fik beskeden: "Ugyldigt kort - brug et andet rejsekort", men på trods heraf steg hun på metroen. Et mindretal fandt, at kontrolafgiften skulle frafaldes, da der efter deres opfattelse ikke var givet tilstrækkelig tydelig information om kortets udløbsdato. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet. DISSENS

2021-0011

05. maj 2021

Kontrolafgift for manglende check-ind på rejsekort, da kortets saldo var for lav til at checke ind. Ikke medhold

2020-0269

05. maj 2021

Klageren var ikke berettiget til at få sine udgifter til taxakørsel og en ny togbillet godtgjort af Movia, da han selv var ansvarlig for at planlægge sin rejse med en margin på mere end 3 minutter til at skifte fra bussen til toget.

2020-0255

05. maj 2021

Klageren glemte at checke ind ved påstigning på bussen, men ville ikke gå til standeren grundet Covid19-restriktioner, da han opdagede det. Ved hans afstigning stod der kontrollører på fortovet, som bad om at se billetter. Klageren gjorde gældende, at kontrolafgiften var ugyldig, fordi han ikke havde fået udleveret kontrolblanketten i kontrolsituationen. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, som var blevet sendt til klagerens E-boks dagen efter kontrollen.

2021-0007

05. maj 2021

Klageren regnede med, at han som tidligere var tilmeldt automatisk fornyelse og betaling for sit Ungdomskort, og da kortet ikke dukkede op med posten, antog han, at det, som så ofte før, var forsinket. Han rejste uden rejsehjemmel to dage i træk og blev begge gange pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet fastholdt begge kontrolafgifter, og udtalte: "Ungdomskort med posten leveres under normale omstændigheder til kunden nogle dage inden gyldighedsstart. Da klageren ikke, som han ellers plejede, modtog det bestilte Ungdomskort inden gyldighedsstarten den 1. oktober 2020, kontaktede han ikke DSB, men forholdt sig passivt indtil den 2. oktober 2020, hvor han ringede til DSB Ungdomskort uden at træffe nogen, der kunne hjælpe ham. Klageren undersøgte heller ikke sin bankkonto for at se, om der var trukket betaling for et pend-lerkort, og han har ikke som led i tilmeldingen indtastet sit kort- eller kontonummer, hvorfra beløbet skulle trækkes. Om end det var vildledende, at klageren stod som ”tilmeldt” i ”Glemt kortordningen” med et pendlerkort, som ikke længere var gyldigt, og klageren derfor ikke kunne benytte ordningen, bemærker ankenævnet, at ordningen er tænkt som en hjælp til de passagerer, der undervejs på rejsen finder ud af, at de har glemt rejsehjemmelen derhjemme, og ikke til passagerer, der, ligesom klageren, på forhånd besluttede sig for at ville bringe ordningen i anvendelse, fordi han ikke havde modtaget noget kort. Ankenævnet bemærker afslutningsvist, at ikke-dansktalende kunder er mere afhængige af den mundtlige vejledning fra Kundecenteret, når hjemmesiderne er på dansk. Ankenævnet finder derfor, at medarbejdernes vejledning bør indeholde omtale og guide til valg af betalingsmetode, fordi dette er særledes væsentligt, når manglende betaling fører til, at kortet ikke leveres.

2020-0208

05. maj 2021

Klageren rejste med Fynbus på en DSB Orange billet, som ikke er gyldig til busrejser, og som derudover først var gyldig en time senere. Klageren gjorde gældende, at hun var blevet vejledt af DSB, og at buschaufføren 14 dage tidligere havde godkendt samme billettype. Fynbus burde efter officialprincippet have undersøgt dette nærmere, men da den manglende sagsbehandling ikke havde betydning for sagens udfald, førte det ikke til, at afgørelsen var ugyldig.

2020-0240

05. maj 2021

Klageren havde købt et mobilpendlerkort, og regnede med, at fordi han i sin telefons indstillinger havde trykket "Tillad notifikationer" under Midttrafiks app, at han ville modtage en notifikation, når pendlerkortet skulle fornyes. Imidlertid kræver det, at brugeren inde i selve Midttrafiks egen app trykker "Tillad meddelelser", for at være tilmeldt denne service. Klageren rejste på et pendlerkort, der var udløbet 8 dage forinden, og ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

2020-0258

05. maj 2021

Da klageren og hendes kæreste steg på bussen, kunne klageren ikke checkes med ind på kærestens rejsekort, fordi han allerede havde checket ind. Ankenævnet udtalte, at klagerens forklaring om, at hun troede, at hun var checket ind, og at chaufføren havde bekræftet dette, i den konkrete sag ikke kunne tilsidesættes. Ankenævnet lagde vægt på, at der blev begået fejl af chaufføren i forbindelse med parrets check-ind, og endvidere blev der begået fejl af kontrolløren i forbindelse med kontrollen. Ankenævnet fandt derfor, at kontrolafgiften skulle frafaldes.

2020-0238

05. maj 2021

Klageren steg via bagdøren på buslinje 350S, hvor der ikke er frit flow, og hun kunne derfor ikke checke sit Rejsekort ind dér, men begav sig op igennem bussen for at checke ind. Inden hun nåede dette, blev hun mødt af kontrollører, og blev pålagt en kontrolafgift. Movia nedsatte kontrolafgiften til 125 kr. under ankenævnssagen. Ankenævnet gav klageren medhold og udtalte følgende: "Det fremgår af de elektroniske logs, at bussen ankom til stoppestedet Nørrebro st. kl. 09:15:09, hvor klageren forsøgte at checke sit Rejsekort ind på en check ud-stander bag i bussen kl. 09:15:25. Bussen forlod stoppestedet kl. 09:15:59. Ankenævnet finder, at klageren på tilstrækkelig vis har underbygget sin forklaring om, at hun ikke allerede befandt sig i bussen, da den ankom til stoppestedet Nørrebro st., hvor kontrollørerne steg om bord. Ankenævnet lægger derfor til grund, at klageren steg om bord ved samme stoppested som kontrollørerne, hvis påstigning blev logget til at være sket kl. 09:15:26, altså 1 sekund efter, at klagerens Rejsekort var i kontakt med standeren. Ankenævnet hæfter sig ved, at Movia i deres første svar til klageren, hvor de fastholdt kontrolafgiften, påpegede, at kontrollørteamet havde noteret, at de ikke havde observeret nogen stige på ad bagdøren. Dette udsagn står i modstrid med loggen fra check ud-standeren, der underbygger klagerens oplysninger om at have forsøgt at checke ind ved bagdøren i forbindelse med sin påstigning. Det kan i mange sager være at afgørende betydning, hvad kontrollørerne noterer i forbindelse med kontrollen, og man bør kunne have tiltro til, at kontrollørernes udsagn bygger på observationer i overensstemmelse med det faktiske hændelsesforløb. Dette tyder det i imidlertid ikke på her. Ankenævnet bemærker, at for en almindelig passager i København, som både ser A-busser, 5Cbusser og andre busser i bybilledet, er de førstnævnte ikke særlige busser med særlig udvidet mulighed for indstigning ad alle døre. Når hertil kommer, at det som følge af corona-restriktioner i flere længerevarende perioder ikke har været tilladt eller muligt at stige ind ad fordøren i samtlige busser, sammenholdt med, at det ikke er skiltet ved bagindgangene, når disse ikke må benyttes, var det undskyldeligt, at klageren regnede med at kunne stige ind ad bagdøren på bus 350S. Det lægges til grund, at klageren, straks hun konstaterede, at det ikke var muligt at checke ind ved bagdøren, begav sig op gennem bussen for at finde en stander til check ind. Ankenævnet finder på denne baggrund, at Movia ikke burde have nedsat kontrolafgiften til 125 kr., men burde have frafaldet kontrolafgiften helt. Herefter skal Movia, der under ankenævnssagen fastholdt en kontrolafgift på 125 kr., betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet.

2021-0001

12. marts 2021

Kontrolafgift for manglende zone på pendlerkort. Ifølge klageren vidste hun ikke, at hun var rejst uden for pendlerkortets zoneområde. Ikke medhold

2020-0223

12. marts 2021

Kontrolafgift for manglende straks-check-ind. Klageren havde befundet sig i bussen i over 4 minutter og checkede først ind, efter kontrollørerne steg ombord. Ikke medhold

2020-0239

12. marts 2021

Kontrolafgift for manglende check-ind. Klageren troende, at hun havde checket ind i forbindelse med, at hun tankede rejsekortet op i rejsekortautomaten. Der var imidlertid hverken registreret check-ind på rejsekortet eller i back-office. Ikke medhold

2020-0199

12. marts 2021

Kontrolafgift for manglende check-ind. Klageren ikke medhold

2020-0245

12. marts 2021

Kontrolafgift for manglende straks-check-ind i bussen. Ifølge klageren følte hun sig svimmel og satte sig på et sæde for at finde sit rejsekort frem. Hun checkede først ind efter kontrollørerne var steget ombord, og bussen havde forladt stoppestedet. Ikke medhold

2020-0225

12. marts 2021

Kontrolafgift for manglende check-ind. Klageren havde tanket sit rejsekort op hjemmefra om formiddagen i rejsekorts selvbetjening, men optankningen kunne endnu ikke overføres til kortet, da hun sidst på eftermiddag skulle rejse med bussen, og hun kunne derfor ikke checke ind på grund af for lav saldo. Et flertal af ankenævnets medlemmer fandt, at klageren selv bar ansvaret for ikke at have gyldig rejsehjemmel, da hun var blevet vejledt af chaufføren til at gå til den nærliggende station for at tanke op, og da hun havde opholdt sig i bussen i 5 minutter uden at købe en mobilbillet, selv om hun efter eget udsagn vidste, at hun ikke var checket ind. Et mindretal udtalte, at det efter deres opfattelse er problematisk, at der ved optankning i selvbetjeningssystemet kan gå helt op til 24 timer, før optankningsbeløbet med sikkerhed kan overføres til rejsekortet, når rejsen skal foretages med bus, idet særdeles mange mennesker ikke har nem adgang til at tanke deres rejsekort op andre steder end i selvbetjeningssystemet, hvis de ikke ønsker at være bundet af en tank-op-aftale. Mindretallet fandt derfor, at når klageren beviseligt havde sat penge ind på sit rejsekort, før hun påbegyndte rejsen, skulle trafikselskabet i den efterfølgende behandling af sagen have nedsat kontrolafgiften til 125 kr. mod betaling af billettens pris efter samme princip som reglen om glemt kort. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet. DISSENS

2020-0220

12. marts 2021

Kontrolafgift for rejse uden billet. Klageren havde flere gange forsøgt at købe en sms-billet ved at indtaste stoppestedsnavnet og antal zoner, men systemet forstod ikke hans bestilling, fordi der manglede et komma. Selv om det var forståeligt, at klageren indtastede stoppestedsnavnet uden komma, fastholdt ankenævnet kontrolafgiften, fordi han ikke havde udfoldet bestræbelser på at skaffe gyldig rejsehjemmel på anden vis.

2020-0232

12. marts 2021

Kontrolafgift på 100 kr. for manglende cykelbillet. Klageren er vant til at rejse med S-toget, hvor det er gratis at tage sin cykel med i toget, og han troede, at de samme regler gjaldt i metroen. Ankenævnet fandt det tilstrækkelig oplyst, at der kræves cykelbillet for at medtage en cykel i metroen. Ikke medhold

2020-0180

12. marts 2021

Et flertal i ankenævnet fandt, at klagerens 18-årige datter selv måtte bære ansvaret for, at hun på selvbetjeningssiden mitungdomskort.dk var kommet til at købe ungdomskort til 16 - 19 årige i stedet for det billigere ungdomskort til ungdomsuddannelser, som hun var godkendt til, og at hun derfor ikke var berettiget til at få refunderet prisdifferencen mellem de to korttyper. Et mindretal fandt, at unge, som er godkendt til det billigere ungdomskort til ungdomsuddannelser, kun i teorien ville ønske at købe det dyrere ungdomskort til 16 - 19 årige, hvorfor det er vildledende, at begge korttyper vises for den unge på bestillingssiden. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet. DISSENS

2020-0210

12. marts 2021

Klageresn datter blev forfulgt af nogle mænd, og hun glemte derfor at checke ind, da hun steg på metroen.

2020-0196

12. marts 2021

Movias anmodning om genoptagelse blev afvist, da 30-dages fristen i vedtægterne § 22 ikke blev anset for overholdt. Efter retsplejeloven § 163 er en forkyndelse gyldig, selv om meddelelsen ikke kommer til vedkommendes kundskab. Er det dokument, der skal forkyndes, kommet vedkommende i hænde, anses forkyndelse for sket, selv om forkyndelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med reglerne i §§ 155-157 a. Der er ikke noget krav om, at trafikvirksomheden kvitterer for modtagelsen af ankenævnets afgørelse, og ankenævnet havde sendt afgørelsen på de sædvanligt benyttede mail-adresse til sagsbehandleren uden at have fået autosvar om fravær, hvorfor afgørelsen ansås for forkyndt på dette tidspunkt eller kort derefter.

2020-0234

12. marts 2021

Klageren og hans kæreste ville betale med betalingskort i bussen, som de oplyste at have gjort tidligere. De ikke kunne finde nogen information ved stoppestedet om betaling. Klageren gav forskellige forklaringer, om de havde sat sig efter påstigning, eller om klageren var på vej op til chaufføren. Ankenævnet udtalte, at det aldrig har været muligt at betale med betalingskort i Movias busser og fastholdt kontrolafgifterne. Desuden klage over kontrollørernes adfærd.

2021-0003

12. marts 2021

Rejsekortet lå i klagerens pung, der blev holdt op imod standeren. Derfor kunne rejsekortet ikke checkes ind. Hvis der efterfølgende viser sig at være en fejl på selve kortet, vil ankenævnet være indstillet på at genoptage sagen.

2020-0244

12. marts 2021

Beløbet til klagerens Ungdomskort kunne ikke trækkes fra hans konto, selv om der efter klagerens udsagn var dækning på kontoen. Ankenævnet bad klageren om at kontakte sin bank om årsagen til dette, men klageren vendte ikke tilbage.

2020-0209

12. marts 2021

Mobilbilletten blev bestilt, men først godkendt 4 minutter efter klagerens påstigning, da kontrollørerne steg om bord på bussen.

2020-0176

12. marts 2021

Telefonskærmen var så smadret, at mobilbilletten ikke kunne kontrolscannes. Heller ikke ved den efterfølgende indsendelse til Movia, kunne de scanne billetten. Movias nedsatte kontrolafgift på 125 kr. blev fastholdt af ankenævnet.

2020-0268

12. marts 2021

Skånetrafiksens pendlerkort kan udlånes, men var ikke gyldigt i den zone, hvor klageren rejste. Klagerens oplysning om, at hun var blevet fejlagtigt vejledt om kortets gyldighed, var udokumenteret og kunne ikke føre til, at hun ikke skulle pålægges en kontrolafgift.

2020-0192

12. marts 2021

Klageren og ægtefællen rejste med Metroen på Orange Fribilletter, da de regnede med at disse også gjaldt til tilslutningsforbindelsen, som DSB standardbilletter. Spørgsmål om informationen i købsflow er tydelig.

2020-0260

12. marts 2021

Klageren modtog mobilbilletten på telefonen flere minutter før bussens planmæssige afgang, men efter sin egen og kontrollørernes påstigning. Hans historik viste, at han annullerede 34% af sine billetter i DSB's billetapp og 84% af sine billetbestillinger i DOT billetapp.

2020-0253

12. marts 2021

Klageren forsøgte at købe en billet på Skånetrafikens app, der ikke kan anvendes til lokale rejser i Danmark. Da Metro Service ved en fejl havde begrundet kontrolafgiften med, at klageren ikke havde billet til sin cykel, skulle de godtgøre klageren hendes udgift til ankenævnets klagegebyr på 160 kr.

2020-0256

12. marts 2021

Klageren mente, at hun havde hørt lyden for korrekt check ind, selv om dette ikke var registreret i rejsekortsystemet. Hun gjorde videre gældende, at det måtte være en fejl i systemet, fordi hun en morgen var sprunget direkte på toget efter check ind, men der var registreret to check ind med 3 minutters mellemrum denne morgen. Ankenævnet afviste denne forklaring, da afgangstiderne og check ind-tiderne ikke underbyggede klagerens oplysninger, og ankenævnet anførte, at det kunne tænkes, at klageren enten havde været i tvivl, om hun var checket ind, og derfor havde checket ind igen på en anden stander 3 minutter senere, eller ubevidst var kommet for tæt på en kortlæser, mens hun ventede på toget.

2020-0259

12. marts 2021

Klageren gjorde gældende, at hun havde søgt vejledning i 7/Eleven om zoner til rejsen, hvorefter sælgeren havde udstedt en billet til hende. Ved efterfølgende kontrol i bussen, manglede der en zone, og klageren blev pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet udtalte, at det følger af officialprincippet, som er en forvaltningsretlig grundsætning, at myndigheden, der træffer afgørelse, skal tilvejebringe oplysninger, så der kan træffes en materielt korrekt afgørelse. Ved blot at skrive til klageren, at det ikke var muligt at "få bekræftet en eventuel fejl", har Movia ikke godtgjort at have søgt at tilvejebringe sådanne oplysninger fra klageren. Movia baserer desuden deres fastholdelse af kontrolafgiften i ankenævnet på, at klageren ikke har skaffet en erklæring fra DSB om fejl. Ankenævnet fandt, at Movia aldrig havde anmodet klageren om dette. Ankenævnet bemærkede, at Officialprincippet hører til de såkaldte garantiforskrifter, der indebærer, at hvis sagen er utilstrækkeligt oplyst, kan afgørelsen tilsidesættes som ugyldig, eller sagen må genoptages, så de manglende undersøgelser kan blive foretaget. Men grundet den forløbne tid fra billetudstedelsen til klagen, fandt ankenævnet, at det var vanskeligt at antage, at Movia ville have fået et brugbart svar, hvis de havde undersøgt sagen. Ankenævnet bemærkede derudover, at ved en hjemvisning af sagen til fornyet behandling i Movia, ville det være usandsynligt, at Movia ville kunne oplyse sagen, og ankenævnet fandt, at Movia skulle frafalde kontrolafgiften, men ikke skulle betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet.

2020-0227

12. marts 2021

Klageren steg om bord på bussen ad midterdøren og anvendte en check ud-stander fremfor en check ind-stander ved påstigningen, og hun havde derfor ikke et gyldigt rejsekort, da hun blev kontrolleret lidt senere.

2020-0156

09. december 2020

Klageren kunne ikke checke ind på sit rejsekort på udrejsen, selv om saldoen var høj nok. På hjemrejsen skete det samme, men klageren valgte at stige på bussen alligevel. Hun mistede efterfølgende rejsekortet, så dette kunne ikke undersøges for tekniske fejl af ankenævnet. Derefter fastholdt ankenævnet kontrolafgiften.

2020-0193

09. december 2020

Klagen vedrørte Movias blokering i 3 år af klagerens mulighed for at kontakte dem telefonisk, som var hans eneste mulighed, da han er stærkt ordblind. Movia er en offentlig myndighed, som Ankestyrelsen fører tilsyn med, hvorfor ankenævnet afviste klagen grundet manglende kompetence.

2020-0183

09. december 2020

Klageren og hendes veninde kom ikke med bussen, da der var manglefuld skiltning på bussen. De måtte tage en taxa, som BAT afviste at betale. Ankenævnet fandt, at BAT ikke skulle godtgøre taxaregningen, men i stedet skulle refundere klagerens udgifter til deres busbilletter på 2 x 56 kr., idet billetterne ikke blev anvendt.

2020-0212

09. december 2020

Klagerens pendlerkort var ikke gyldigt til zonerne 03 og 04, og han havde endvidere ikke metrotillæg til pendlerkortet, da han rejste med metroen fra Nørreport st. til Lufthavnen st., som ligger i zone 04. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for rejse i zone 04 uden billet.

2020-0211

09. december 2020

Movia kunne ikke pålægges at erstatte klagerens mistede pensionistkort.

2020-0146

09. december 2020

Ifølge klageren var hun i gang med at købe en mobilbillet, da hun blev bedt om at stige ombord på bussen af kontrolløren, som herefter pålagde hende en kontrolafgift på 750 kr. Ankenævnet kunne ikke lægge klagerens forklaring til grund, da den stred imod kontrollørens oplysninger, og da det endvidere fremgik af data fra DOT, at klageren først oprettede sin kundeprofil i DOT-appen, efter at bussen havde forladt stoppestedet.