Ankenævnet

2020-0059

23. juni 2020

Kontrolafgift grundet rejse uden billet. Ifølge klageren havde han mistet sin pung. Ikke medhold

2020-0058

23. juni 2020

Klageren glemte at checke ind, fordi toget allerede holdt på perronen. Ankenævnet fandt, at det oplyste om hendes helbredsmæssige situation ikke kunne føre til, at kontrolafgiften skulle frafaldes.

2020-0051

23. juni 2020

Kontrolafgift grundet manglende forevisning af billet. Ifølge klageren havde han tabt sin billet. Ikke medhold

2020-0044

23. juni 2020

Kontrolafgift grundet manglende check-ind i bussen. Ikke medhold

2020-0067

23. juni 2020

Den nærmeste rejsekortautomat var ude af drift, hvorfor klageren ikke kunne tanke sit rejsekort op dér. Ankenævnet fandt, at klageren skulle have billetteret på anden vis. Ikke medhold

2020-0017

23. juni 2020

DISSENS - Klageren blev pålagt en kontrolafgift for at rejse med Metro Cityringen på et pendlerkort uden metrotillæg. Klageren oplyste, at han troede, at tillægget kun gjaldt for de nye Metrolinjer. Da han rejste med én af Metroens nye linjer, fastholdt et flertal af ankenævnets medlemmer kontrolafgiften, da klageren efter deres opfattelse måtte have været bevidst om, at der skulle betales et tillæg. Et mindretal fandt, at kontrolafgiften skulle frafaldes, da det ikke fremgik af pendlerkortet, som var gyldigt til den pågældende zone, at det var uden metrotillægget. Ankenævnet anbefalede, at det skal fremgå af pendlerkortet, når det er uden Metrotillæg.

2020-0071

23. juni 2020

Klageren kunne ikke forevise sit gyldige Ungdomskort, fordi han ikke havde downloadet det til Ungdomskortappen på sin mobiltelefon, før han steg på metroen. Metro Service nedsatte kontrolafgiften til 125 kr. efter reglen om glemt pendlerkort. Klageren kunne ikke få medhold i, at Metro Service skulle frafalde kontrolafgiften helt.

2020-0046

23. juni 2020

Klageren kunne ikke forevise sit Ungdomskort, fordi han mobiltelefon var gået i stykker. Movia nedsatte kontrolafgiften til 125 kr. efter reglen om glemt pendlerkort. Klageren kunne ikke få medhold i, at kontrolafgiften skulle frafaldes helt.

2020-0065

23. juni 2020

Kontrolafgift grundet manglende check-ind, da klageren kun havde checket sin hund ind. Endvidere rykkergebyrer og overdragelse af kravet til Gældsstyrelsen.

2020-0052

23. juni 2020

Kontrolafgift grundet udløbet Ungdomskort. Den bestilte automatiske fornyelse blev annulleret, fordi klagerens betalingskort var blevet spærret. Klageren modtog både en sms og en e-mail herom.

2020-0076

23. juni 2020

Kontrolafgift grundet køb og modtagelse af mobilbillet efter påstigning. Ankenævnet pålagde Movia at godtgøre klageren klagegebyret.

2020-0013

23. juni 2020

Bussen punkterede og passagererne måtte vente på næste bus, som først gik mere end en time senere. Ankenævnet fandt, at der ikke var givet tilstrækkelig information til passagererne om at kunne tage en taxa efter rejsegarantien og udtalte kritik af Movia. Et flertal i ankenævnet fandt, at Movia ikke kunne pålægges at betale 300 kr. til passageren i erstatning, når hun ikke havde lidt et økonomisk tab. som følge af kritikken skulle Movia betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til nævnet.

2020-0010

23. juni 2020

Ankenævnet fandt det ikke godtgjort, at klageren ikke havde rejst med bussen med pågældende dag, og fastholdt kontrolafgiften.

2020-0075

23. juni 2020

Klagerens søn var turist i Danmark og talte eller forstod ikke dansk eller engelsk, og han regnede med at kunne købe billet efter påstigning.

2019-0238

23. juni 2020

Klagerens bagage var væk fra bussens bagagerum, da klageren ankom til Holland, og han anmodede Flixbus om at erstatte det mistede, hvilket de afviste, men tilbød at betale 300 euro. Ankenævnet udtalte: Det lægges til grund, at klageren under sin rejse med FlixBus mellem Hamborg og Groningen mistede sin bagage, som han havde anbragt i bussens bagagerum. Ankenævnet bemærker hertil, at ankenævnet har kompetence til at behandle klagen, selv om hændelsen ikke skete i Danmark, idet ankenævnet kan behandle en sag, hvis begge parter er enige om det, jf. vedtægterne § 2, stk. 2. For at få betalt erstatning for bagagen skal klageren godtgøre, at FlixBus har handlet ansvarspå-dragende. FlixBus’ rejsekoncept forudsætter, at passagererne skal placere større bagage i bagagerummet og ikke medbringe det oppe i bussen, hvor de ellers selv kan holde øje med det. Samtidig lægges der op til, at passagererne normalt skal stige ind i bussen før afgang og derfor ofte før bagagerummet lukkes. Dette fratager passagererne muligheden for selv at holde øje med deres ejendele i bagage-rummet, ligesom der er stop undervejs på ruten, hvor passagererne heller ikke kan holde øje med deres bagage, medmindre de alle sammen stiger af bussen. Under disse omstændigheder finder ankenævnet, at det må påhvile busselskabet at sørge for til-strækkeligt opsyn med bagagen, fx ved bemanding ved lugerne i det omfang, chaufføren ikke kan holde øje med, at passagererne kun udtager deres egen bagage, idet varetægten efter ankenævnets opfattelse overgår til busselskabet ved passagerens læsning af bagagen i bussen. Ved at have undladt dette finder ankenævnet, at FlixBus har handlet erstatningspådragende, og derfor er erstatningsansvarlig for klagerens mistede bagage. FlixBus’ generelle ansvarsfraskrivelse i befordringsbetingelserne sætter efter ankenævnets opfattelse ikke pligten til at føre opsyn med bagagen ud af kraft. Klageren anmeldte ikke tyveriet til politiet i Tyskland og har kun fremlagt én kvittering for et køb på 299 kr. Han har derudover udarbejdet en liste med nypriser over de mistede genstande. Anke-nævnet har gennemgået listen, som i overvejende grad omfatter helt almindelige, flere år gamle beklædningsdele og sportstøj. Ankenævnet finder efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at tilkende klageren mere i erstatning end det beløb på 300 Euro, som Flixbus har tilbudt ham. Et mindretal i ankenævnet fandt, at Flixbus skulle betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet, da de havde tilbudt de 300 euro "pr. kulance".

2020-0038

23. juni 2020

Klageren har ikke e-mail og havde derfor ikke fået autobesked om, at hans betalingskort var udløbet. Men han havde ved det forrige check ud og efterfølgende forsøg på check ind fået meddelelse om, at rejsekortet skulle tankes op, og ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

2019-0300

23. juni 2020

Genoptagelsessag. Ankenævnet fastholdt afgørelsen med disse præciseringer: Ankenævnet fastholder den trufne afgørelse af 1. maj 2020. Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansvaret for at være i besiddelse af korrekt rej-sehjemmel som udgangspunkt påhviler passageren (forbrugeren), men ansvaret for at kommuni-kere til forbrugeren, hvilken rejsehjemmel pågældende har købt, påhviler den erhvervsdrivende, som udbyder produktet (trafikvirksomhederne). I hvert fald i startfasen må så væsentlig en ændring – at billetten ikke kan anvendes til alle trans-portmidler i de zoner, den er købt til - kommunikeres meget tydeligt til forbrugeren. Da det på det endelige produkt på klagerens telefon ikke fremgik, at Metrotillæg var fravalgt, således som det fremgår, når metrotillæg er tilvalgt, og når dette fravalg har den vidtrækkende konsekvens, at man bliver pålagt en kontrolafgift ved rejse i Metroen, finder ankenævnet, at ansvaret for den korrekte rejsehjemmel ikke påhvilede klageren i denne situation. Dette gælder også, selvom klageren i købssituationen overså information herom. Ankenævnet bemærker, at det vil være god kundeservice, hvis det fremgår af det endelige pendlerkort, når der ikke er valgt Metrotillæg, i stedet for kun når der er valgt Metrotillæg, hvilket kan gøres med formuleringen ”uden Metrotillæg”. I den afgørelse som Metro Service nævner (2020-0014), hvor kontrolafgiften blev fastholdt, , så passagerens pendlerkort således ud med et tydeligt ”nej” til om kortet var gyldigt i Metroen. Ankenævnet finder derfor, at afgørelsen 2020-0014 ikke strider mod afgørelsen i nærværende sag 2019-0300, da det tydeligt fremgik på selve pendlerkortet, at kortet ikke var gyldigt til Metroen (hvide pil). Derfor kunne den sag afgøres med en ”allerede-fordi”- begrundelse. Vedrørende ankenævnets undladelse af at pålægge Metro Service at betale sagsomkostninger i nærværende sag 2019-0300, bemærkes det, at selve reglen om Metrotillæg var tydelig, men at kommunikationen til kunden (klageren) ikke var det, hvilket bevirkede, at kontrolafgiften i kontrol-situationen var berettiget, men efterfølgende skulle være frafaldet.

2020-0001

23. juni 2020

Klageren rejste med DSB Orangebillet i bus og gjorde gældende, at chaufføren ved sin stiltiende accept i form af nik, øjenkontakt og gestik gav ham lov til at rejse på billetten. Under ankenævnsagen gjorde han desuden gældende, at Movia ikke havde været berettiget til at indhente oplysninger fra DSB om hans tidligere køb af Orange Billetter. Movia anførte, at det var saglig varetagelse af deres interesser at indhente oplysningerne. Klageren fik ikke medhold

2019-0294

23. juni 2020

Klageren ankom til Aarhus fra København og skulle videre til Grenaa med Letbanen. Klageren har gjort gældende, at Letbanen kl. 17:45 var udgået og tog en taxa hjem. Midttrafik afviste at refundere taxaregningen, da Letbanen var afgået planmæssigt. Ankenævnet udtalte: Midttrafiks rejsegaranti dækker taxaregning på op til 50 km, hvis Letbanen er mere end 20 minutter forsinket. Klagerens taxatur fra Aarhus til Grenaa var på 63 km. Klageren har gjort gældende, at Letbanen ikke afgik fra Aarhus H kl. 17:45 den 28. november 2019, og Midttrafik har fremlagt tekniske logs fra Letbanens kørsel, hvoraf fremgår, at den ankom til Aarhus H kl. 17:26 og afgik planmæssigt kl. 17:45, hvorefter den kl. 17:53 blev en anelse forsinket illustreret ved den tynde røde linje på grafen. Midttrafik har videre fremlagt data fra aflysninger den pågældende dag, som ikke omfatter afgangen kl. 17:45, men derimod kl. 16:00 og 17:15. På den baggrund har ankenævnet ikke grundlag for at statuere, at afgangen kl. 17:45 var aflyst, som klageren gør gældende. Klageren havde herefter ikke krav på i medfør af Rejsegarantien at tage en taxa til Grenaa, og Midttrafik er berettiget til at afvise hans krav om godtgørelse af taxaregningen.

2020-0030

23. juni 2020

Et flertal i ankenævnet fandt, at passageren ikke havde overholdt rejsereglen om at checke ind straks efter påstigning, når hun valgte at gå forbi en stander ved påstigningsdøren for at gå ned i bussen og stemple, og fastholdt kontrolafgiften.

2020-0060

23. juni 2020

Check ind skete 21 sekunder efter bussens afgang, hvilket var for sent.

2020-0041

23. juni 2020

Klageren havde dagen inden rejsen modtaget Ungdomskortet med posten, men havde glemt det derhjemme, og fik derfor sin bror til at sende ham et foto af kortet på telefonen, hvilket han viste ved kontrollen. Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr. for manglende forevisning af original rejsehjemmel. Kontrolafgiften blev efterfølgende nedsat til 125 kr., som klageren ønskede annulleret. Et flertal i ankenævnet fastholdt den nedsatte kontrolafgift, da den manglende forevisning af det originale kort beroede på klagerens eget forhold og ikke på forhold, som DSB kunne gøres ansvarlig for.

2020-0056

23. juni 2020

Klageren gjorde gældende, at 3 års forældelsesfristen for tilbagebetaling af ubrugte zoneklippekort ikke var sprunget, fordi DSB 10-turs kort kunne refunderes til januar 2020. Da der var tale om to forskellige produkter, som ikke kunne sidestilles, gav ankenævnet hende ikke medhold, da fristen var sprunget i 2018 vedrørende zoneklippekort.

2020-0063

23. juni 2020

Klageren havde ikke ændret betalingskortnummer i Rejsekortsystemet, men var kommet til i stedet at oprette to nye betalingsaftaler, som ikke var relateret til tank-op-aftalen, hvorfor der ikke kunne trækkes penge fra betalingskortet ved for lav saldo til check ind. Klageren havde ved det forrige check ud fået lyd og besked om at rejsekortet skulle tankes op. Kontrolafgiften for manglende check ind blev fastholdt.

2020-0043

01. maj 2020

Klagerens datter havde købt en billet i Midttrafiks app, som ikke er gyldig til rejse med Arriva-tog eller DSB. Ankenævnet fandt, at dette fremgik tilstrækkeligt tydeligt både i købsflow'et og på selve billetten.

2019-0250

01. maj 2020

Kontrolafgift, som var nedsat til 125 kr. i henhold til reglen om glemt pendlerkort, skulle ikke frafaldes helt. Ankenævnet fandt det ikke godtgjort, at den manglende forevisning af pendlerkortet skyldtes tekniske problemer med appen.

2019-0269

01. maj 2020

Det fremgik af kontrollørens notat på kontrolafgiften, at chaufføren ikke havde kunnet bekræfte klagerens oplysning om, at han fik tilladelse af chaufføren til at købe mobilbilletten efter påstigning. Ikke medhold

2019-0276

01. maj 2020

Klageren gjorde gældende, at hun ikke havde rejst med bussen de to gange, hvor der var udskrevet kontrolafgifter i hendes navn. Ankenævnet fandt, at eftersom der var flere sammenfald i underskrifterne, at Midttrafik havde godtgjort, at det var klageren som havde rejst. Hun havde ikke reageret på rykkerskrivelserne sendt til hendes e-boks, hvorfor Midttrafik havde været berettiget til at oversende sagen til inddrivelse i Aarhus Kommune. Deres rykkergebyrer, kan ankenævnet ikke behandle.

2019-0260

01. maj 2020

Genoptagelsessag. Ankenævnet genoptog sagen og et flertal fastholdt kontrolafgiften til alle 4 passagerer, idet der på 4 mobilbilletter på klagerens telefon var købt 2 zoner til dem hver, selv om rejsen foregik i 3 zoner. Et mindretal fandt på baggrund af regeluklarhed om forbuddet mod sammenlægning af zoner på upersonlige billetter, at kontrolafgiften skulle frafaldes for 2 af passagererne. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

2020-0027

01. maj 2020

Klageren troede, at deres billetter blev udskrevet på det samme stykke papir, hvorfor han ikke undersøgte dette, inden han og ægtefællen steg på Metroen. De havde imidlertid kun rejsehjemmel til een person, hvorfor klageren ved kontrol blev pålagt en kontrolafgift. Selv om klageren kunne forevise en bankkvittering for køb af 2 billetter, fastholdt Metro Service kontrolafgiften. Denne afgørelse fastholdt ankenævnet efter den faste praksis.

2019-0253

01. maj 2020

Klageren mistede sit rejsekort Flex undervejs på rejsen og kunne derfor ikke forevise gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet fastholdt den kontrolafgift, som DSB S-tog havde pålagt hende, da et rejsekort Flex er en upersonlig rejsehjemmel, som er gyldig for ihændehaveren.

2019-0274

01. maj 2020

Klageren og hans kollegaer, der alle var på forretningsrejse til DK, skulle med metroen til lufthavnen fra Nørreport st., men kunne ikke finde nogen billetautomater eller personale og forsøgte at downloade en billet-app. Men da der i det samme kom en metro og da de var i tidsnød for at nå deres fly, steg de om bord uden billetter. De blev kontrolleret straks derefter og blev alle pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet fastholdt kontrolafgifterne og bemærkede, at der var tydelig skiltning på engelsk på glasdørene om, at man ikke måtte stige om bord uden billetter, men anbefalede at det overvejes, om det kan skiltes tydeligere, hvor man kan købe billetter.

2019-0270

01. maj 2020

Ankenævnet fastholdt Metro Services kontrolafgift til klageren.

2019-0281

01. maj 2020

Klageren skulle møde på arbejde tidligt om morgenen og skulle med Metroen, som det tidspunkt havde planlagte sporarbejder, hvorfor Cityringen kun kørte i een retning. Klageren skulle nå et tog videre mod lufthavnen, tog han en taxa for at nå dette. Taxaen kostede 276 kr., som klageren anmodede Metro Service om at godtgøre ham. Metro Service afviste dette, og ankenævnet fastholdt denne afgørelse. Klageren ville have haft en forlænget rejsetid på 6 minutter.

2019-0291

01. maj 2020

Klageren havde købt en Orange Billet fra København til Svendborg for at rejse med færgen kl. 13:05 til Svendborg. Næste færge derefter ville først afgå kl. 15:05. Da der opstod en forsinkelse med toget på 12 minutter undervejs, der gjorde, at klageren ikke nåede sit tog fra Odense til Svendborg, besluttede hun at tage en taxa til Svendborg. Hvis hun havde taget toget til Svendborg, ville den samlede forsinkelse have været på 31 minutter. Derfor var klageren efter DSB's basis rejsetidsgaranti berettiget til en kompensation på 25 % af den Orange Billet, svarende til 23,25 kr., som de tilbød klageren. Ankenævnet fastholdt, at klageren ikke kunne få dækket sin taxaregning, da hun kun havde beregnet 10 minutter mellem ankomst til Svendborg st. og færgens afgang fra færgeterminalen, hvilket betød at med selv en mindre forsinkelse på 2-3 minutter, ville det være usikkert, om klageren ville kunne nå sin færge. Hun havde ikke betalt for færgebilletten på forhånd.

2019-0259

01. maj 2020

Klagerens rejsekort havde ved check ud aftenen før en saldo på 24,90 kr., og han kunne ikke checke ind den pågældende morgen. Han forsøger at installere en billetapp, men nåede ikke dette inden der 2 minutter efter steg kontrollører på bussen, som pålagde ham en kontrolafgift. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og bemærkede, at mobilbilletter skal være modtaget på telefonen inden påstigning.

2019-0285

01. maj 2020

Klageren kom til at checke ud i stedet for at foretage et check ind, hvorfor hun ved kontrol blev pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet fastholdt denne og bemærkede, at kortlæserne er markeret tilstrækkeligt tydeligt.

2020-0014

01. maj 2020

Klageren var uopmærksom, da hun grundet driftsforstyrrelser var nødt til at sende sms'er. Hun kørte derfor ind i en zone, som ikke var på pendlerkortet. Metrotillæg var fravalgt, hvilket fremgik tydeligt. Hun blev ved kontrol pålagt en kontrolafgift for rejse i forkert zone, og ankenævnet fastholdt kontrolafgiften allerede fordi Metrotillægget var fravalgt.

2020-0011

01. maj 2020

Klagerens rejsekort var ikke registeret checket ind, hvorfor han ved kontrol blev pålagt en kontrolafgift. Klageren gjorde gældende, at man kunne se, at kortet lige var blevet tanket op, og at man først kan finde ud, hvis man ikke er checket ind, når man checker ud. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

2020-0004

01. maj 2020

Klageren kunne ikke finde sin kontantbillet ved kontrollen, hvorfor hun blev pålagt en kontrolafgift. Den efterfølgende indsendelse af en bankkvittering ændrede ikke herved, og ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

2020-0026

01. maj 2020

Klagerens periode var udløbet 2 måneder tidligere, før han rejste med bussen og ved kontrol blev pålagt en kontrolafgift. Klageren gjorde over for ankenævnet gældende, at han var på stærk psykofarmaka, der gør, at han glemmer. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften

2019-0304

01. maj 2020

Klageren troede, at han havde fået stjålet sit rejsekort anonymt ved kontrollen, men fandt dette efterfølgende. Metro Service afviste at annullere kontrolafgiften, da rejsekort anonymt kan benyttes af ihændehaveren og derfor skal forevises ved kontrollen. Ankenævnet fastholdt denne afgørelse

2019-0292

01. maj 2020

Billetautomaten på perronen var ude af drift. Ifølge klageren sagde en medarbejder, at klageren kunne rejse gratis. Ved en efterfølgende kontrol blev klageren pålagt en kontrolafgift på 65 kr., svarende til billettens pris. Da han ikke betalte denne, blev der pålagt et rykkergebyr på 100 kr. Ankenævnet fandt, at klageren ikke kunne have en berettiget forventning om at kunne rejse gratis og fastholdt kontrolafgift og rykkergebyret, da der var givet klagevejledning på kontrolafgiften. Nævnet bemærkede, at det var uheldigt, at Arriva kaldte det en kontrolafgift, når der reelt var tale om en billet.

2019-0295

01. maj 2020

Klageren er daglig pendler mellem Horsens og Ringsted og var berørt af de sporarbejder, som DSB udførte i 2019 på Ringstedbanen. DSB besluttede at ville kompensere pendlerne, hvis man opfyldte 4 kriterier, herunder at man skulle have købt 59 rejsedage på sit pendlerkort i perioden 1/8 - 30/9 2019. Klageren søgte DSB om kompensation, men fik afslag, da han alene havde købt 54 rejsedage. Ankenævnet fastholdt DSB's ret til at afvise kompensation, da de ikke var forpligtet til at yde en sådan, og derfor egenhændigt kunne fastsætte betingelserne.

2020-0012

01. maj 2020

Klageren havde ikke modtaget sit Ungdomskort med posten, men reagerede ikke derpå, før hun anmodede om udstedelse af et såkaldt "nødkort". Dette skulle udskrives i automaten på Vanløse st.,hvorfor klageren rejste med bussen dertil uden rejsehjemmel. Hun blev ved kontrol i bussen pålagt en kontrolafgift, som Movia efterfølgende nedskrev til 125 kr., da kortet var gyldigt. Ankenævnet fastholdt denne afgørelse.

2019-0300

01. maj 2020

Klageren havde ved køb af rejsekort pendler i november 2019 ikke tilvalgt Metrotillæg, da der efter hendes opfattelse havde stået, at det kun gjaldt for rejse med Metro Cityringen (M3), hvilket hun ikke benyttede. Hun var blevet kontrolleret 4-5 gange uden at stewarderne havde bemærket det maglende tillæg, men ved kontrol i Metroen den 5. december 2019 blev hun pålagt en kontrolafgift, fordi alle rejsende med Metroen skal betale Metrotillægget. Ankenævnet annullerede kontrolafgiften og udtalte: "Klageren kunne ved kontrollen den 5. december 2019 ikke forevise et pendlerkort, hvor der var betalt Metrotillæg på 80 kr., hvilket er en betingelse for at have gyldig rejsehjemmel i Metroen efter den 29. september 2019, hvor Metro-Cityringen åbnede. Kontrolafgiften blev i kontrolsituationen dermed pålagt med rette. Imidlertid finder ankenævnet under hensyn til sagens konkrete omstændigheder, at det var und-skyldeligt, at klageren troede, at hun kunne anvende sit pendlerkort uden Metrotillæg, hvorfor Metro Service skal frafalde kontrolafgiften. Ankenævnet har ved afgørelsen heraf lagt vægt på, at klageren efter det oplyste var blevet kontrolleret 4-5 gange på det samme periodekort, uden at stewards gjorde hende opmærksom på, at der manglede Metrotillæg, at stewards ved disse kontroller kunne se, at hendes pendlerkort havde gyldighed til den 21. de-cember 2019, hvor passagerernes tilvænningsperiode ville være udløbet, og hun dermed ville blive pålagt en kontrolafgift for manglende gyldig rejsehjemmel, sammenholdt med at det ikke fremgår af det endelige pendlerkort, at der ikke er valgt Metrotillæg. Ankenævnet fin-der, at indførelsen af Metrotillægget indebærer en særlig informationsforpligtelse til passagererne, hvor man ikke udelader en så vigtig oplysning med så vidtrækkende konsekvenser, at man ikke kan rejse med Metroen, hvor man hidtil har kunnet rejse frit inden for pendlerkortets zoner. Uanset at udeladelsen af denne ”ikke-oplysning” kan være valgt ud fra specifikke kommunikati-onsmæssige overvejelser, fremstår det efter ankenævnets opfattelse ikke tilstrækkeligt tydeligt, at kortet ikke kan anvendes i Metroen, når det samtidigt nederst står anført hvilke zoner, man kan rejse i, fx 01 – 04, som også er zoner, hvori Metroen kører. I klagerens tilfælde står anført ”Vanløse”, hvortil Metroen også kører. Ankenævnet bemærker, at man i stedet kunne skrive ”pendlerkort uden metro”, som man har skrevet ”pendlerkort med metro” (gule bjælke på eksemplet ovenfor). Metro Service skal ikke betale 10.000 i sagsomkostninger til ankenævnet, da klageren overtrådte en for så vidt tydelig regel om at betale Metrotillæg, og da klagerens påstand om, at kunden kun skulle tilvælge aktivt, hvis man ønskede at rejse med Metro-Cityringen (M3), ikke kan lægges til grund."

2019-0278

01. maj 2020

Da klagerens mobiltelefon brød sammen, blev hun vejledt af DOT's Kundeservice til at annullere sit gyldige pendlerkort og derefter købe et nyt i DOT-appen på den nye mobiltelefon, hvilket imidlertid ikke lykkedes for hende. Hun steg derfor på bussen uden at have gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet fandt på baggrund af en udtalelse fra DOT's kundeservicemedarbejder, at vejledningen til klageren i den konkrete situation var forkert, fordi den betød, at klageren mistede 8 dage på sit pendlerkort samt resten af dagen, den 7. november 2019, i forhold til en overførsel/gendannelse af pendlerkortet i appen på den nye telefon. Ankenævnet bemærkede, at hvis klageren ikke havde kontaktet DOT Kundeservice den pågældende morgen og efter vejledning fået annulleret pendlerkortet, men i stedet for var steget på bussen uden at kunne forevise pendlerkortet, ville klageren i henhold de fælles landsdækkende rejseregler have været berettiget til at få nedsat kontrolafgiften til 125 kr., når det blev konstateret, at klageren havde haft et gyldigt pendlerkort på kontroltidspunktet. Ankenævnet bemærkede endvidere, at uanset at pendlerkortet efter DOT’s regler blev ugyldigt straks efter refunderingen kl. 08:16:56, havde klageren faktisk betalt for den pågældende dag, idet det gebyr, som efter det oplyste skal betales for at få refunderet resten af kortets periode, efter ankenævnets opfattelse må anses for at være de 8 dage, som ikke refunderes. Ankenævnet fandt herefter på ovenstående baggrund, uanset at klageren, da hun steg på bussen, var klar over, at hun ikke havde gyldig rejsehjemmel, at der i denne konkrete sag havde foreligget sådanne helt særlige omstændigheder, at Movia i sin efterfølgende behandling af sagen, skulle have nedsat kontrolafgiften til 125 kr. KLAGEREN MEDHOLD

2019-0293

01. maj 2020

Ifølge klageren købte hendes 16-årige søn en voksenbillet, men fik af chaufføren udleveret en børnebillet. Ankenævnet udtalte, at det som udgangspunkt var sønnens ansvar ved modtagelsen at kontrollere, at billetten var korrekt udstedet i henhold til det ønskede. Imidlertid burde Movia på baggrund af sønnens henvendelse havde indhentet udtalelser fra kontrolløren og chaufføren som led i deres klagesagsbehandling, da sagen på det pågældende klagepunkt ikke var tilstrækkeligt oplyst. Da Movia ikke havde tilvejebringe et grundlag, som kunne be- eller afkræfte sønnens forklaring, fandt ankenævnet ikke at kunne afvise det af klageren anførte om, at sønnen betalte 24 kr. for en billet, og at chaufføren begik en fejl ved at udstede en børnebillet i stedet for en voksenbillet. På denne baggrund skulle Movia frafalde kontrolafgiften. KLAGEREN MEDHOLD

2019-0300

01. maj 2020

Klageren havde købt pendlerkort uden Metrotillæg, fordi hun troede, at dette kun gjaldt rejse med den nye Metro-cityring. Ankenævnet fandt informationen på pendlerkortet utilstrækkelig og annullerede kontrolafgiften. Metro Service begærede genoptagelse af sagen.

2020-0022

01. maj 2020

Klageren glemte at checke ud på en rejse i København, hvilket medførte, at rejsen blev sammenlagt med den næste rejse, som han foretog senere samme dag i Ålborg, og der blev trukket 499,60 kr. på klagerens rejsekort, fordi rejsekortsystemet opfattede det som én lang rejse fra København til Ålborg. Herved kom saldoen på rejsekortet i minus, og klageren kunne ikke checke-ind, da han dagen efter skulle rejse med metroen. Ved kontrollen i metroen kunne han ikke forevise anden gyldig rejsehjemmel og blev derfor pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet fandt på grund af det manglende check-ud, at det beroede på klagerens egne forhold, at rejsekortets saldo var kommet i minus. Ikke medhold