Ankenævnet

2019-0153

19. februar 2020

Klageren blev pålagt en kontrolafgift for ikke at have billet. Hun gjorde gældende, at hun henset til sine helbredsmæssige problemer efter en blodprop ikke havde haft adgang til at købe rejsehjemmel på rimelige vilkår. Ankenævnet udtalte, at klageren selv måtte bære ansvaret for ikke at have gyldig rejsehjemmel, og at det ligger uden for ankenævnets kompetence at tage stilling til, hvilke billetprodukter der tilbydes af trafikselskaberne. Ankenævnet henstiller dog til, at der udbydes produkter til alle passagertyper, og at der også er et produktudbud til handicappede.

2019-0263

19. februar 2020

To tyske turister troede, at de kunne købe zonebilletter på forhånd og validere dem senere, når de skulle rejse. Da de senere rejste med Metroen, var billetterne udløbet, hvorfor de hver blev pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet fandt, at de ikke uden at have undersøgt dette nærmere med rette kunne gå ud fra, at reglerne om billetters gyldighed i den kollektive trafik i Danmark svarede til reglerne i deres hjemland.

2019-0243

19. februar 2020

Klageren købte og modtog sms-billetten efter påstigning, hvorfor billetten ikke var gyldig.

2019-0264

19. februar 2020

Klageren rejste på en tillægsbillet på én zone, hvorfor han blev pålagt en kontrolafgift for manglende zone. Den omstændighed, at klageren troede, at han havde købt den rette billettype kunne ikke ændre på, at kontrolafgiften var pålagt med rette.

2019-0240

19. februar 2020

Opkrævning på 200 kr. vedrørende tank-op-aftale. Det var dokumenteret via klagerens rejsekorthistorik, at han havde rejst for beløbet, men optankningen havde ikke kunnet hæves på det tilknyttede betalingskort, fordi klageren ikke havde oplyst til Rejsekort Kundecenter, at han havde fået nyt betalingskort. Den omstændighed, at klageren fejlagtigt troede, at beløbet ville blive hævet fra det nye betalingskort, når han havde opdateret betalingskortoplysningerne i selvbetjeningen, ændrede ikke ved, at beløbet faktisk forblev ubetalt. Ankenævnet kunne ikke tage stilling til inkassofirmaets opkrævning af rykkergebyrer, renter og inkassoomkostninger.

2019-0242

19. februar 2020

Klagerens spærrede rejsekort var på grund af en systemmæssig omstændighed faldet af Rejsekorts spærreliste. Klageren opdagede, at rejsekortet kunne checkes ind, hvorefter hun i en periode rejste på kortet, som i henhold til den oprindelige tank-op-aftale blev tanket op, men de optankede beløb blev imidlertid ikke trukket på klagerens betalingskort. Efter en gennemgang af rejsekorthistorikken, som viste et rejsemønster, der ifølge klageren godt kunne ligne hendes, lagde ankenævnet til grund, at de foretagne rejser på kortet var klagerens rejser, hvorfor indklagede var berettiget til at kræve betaling herfor.

2019-0246

19. februar 2020

Klageren vidste ikke, at sms-billetten blev modtaget i en anden "tråd", end den som bestillingen foregik i, og kunne derfor ikke forevise nogen gyldig billet. Kontrolafgiften var allerede nedsat til 125 kr. svarende til "glemt pendlerkort".

2019-0229

19. februar 2020

Ankenævnet fastholdt sekretariatets afvisning af klagen, idet bedømmelsen af de påklagede forhold om ulovlig parkering og chaufførernes toiletbesøg på privat ejendom, falder uden for ankenævnets kompetence.

2019-0235

19. februar 2020

Klageren havde opdateret sin DOT-app med sit nye betalingskort, men glemte på grund af angst og depression at købe billet. Klageren ikke medhold.

2019-0261

19. februar 2020

Klageren gjorde gældende, at hun havde hørt lyden for korrekt check ind, men da hun havde travlt, havde hun ikke læst på skærmen. Check ind var i ikke registreret i rejsekortsystemet. Klageren ikke medhold.

2019-0163

19. februar 2020

Ankenævnet fadt på baggrund af de tekniske logs, at klageren ikke havde modtaget mobilbilletten inden påstigning på bussen.

2019-0273

19. februar 2020

Ankenævnet fandt, at klagerens forklaring om, at de var 4 rejsende, og at der blev forevist en mobilbillet i kontrolsituationen, ikke var tilstrækkeligt godtgjort. Stewarden havde forklaret, at der var 3 rejsende inkl. klageren, som havde troet, at han kunne medtage et barn under 12 år og en ung på 15 år på sit rejsekort. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften til den unge på 15 år, som ikke kunne medtages under klagerens indcheckning.

2019-0233

19. februar 2020

Klageren gjorde i første omgang gældende, at de 11 kontrolafgifter ikke var udstedt til ham, da han havde været udsat for identitetstyveri. Under ankenævnssagen accepterede han 4 kontrolafgifter og Movia frafaldt 2. De resterende 5 kontrolafgifter fandt ankenævnet var udstedt til klageren under henvisning til de konkrete omstændigheder ved kontrollerne.

2019-0222

19. februar 2020

Klageren gjorde gældende, at han havde taget fejl af de to omslag, hvori han opbevarede henholdsvist et 4 år gammelt, udløbet periodekort og sit rejsekort, hvorfor han først checkede ind 11 sekunder efter ombordstigning. Ankenævnet fandt, at dette under de foreliggende omstændigheder, hvor kontrolløren havde noteret, at klageren havde forevist det udløbne kort til chaufføren og først checkede ind, da han så kontrollørerne, ikke kunne betragtes som "straks check ind".

2019-0209

19. februar 2020

Klageren forklarede, at hun havde hørt lyden for korrekt check ind. Ankenævnet fandt ikke dette godtgjort.

2019-0224

19. februar 2020

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for sin påstand om, hvor han steg på bussen, da han ændrede forklaring undervejs og da de tekniske logs ikke underbyggede hans forklaring.

2019-0277

19. februar 2020

Tog den forrige kundes kvittering for billetkøb fremfor sin egen billet.

2019-0280

19. februar 2020

Klageren og dennes ægtefælle troede, at de havde opgraderet rejsekortet til flere rejsende, men dette var ikke tilfælde. Ingen registrering af check ind på rejsekoret, men den ene kontrolafgift var kulancemæssigt nedsat til 125 kr. Metro medhold

2019-0284

19. februar 2020

Klageren havde købt en billet i Midttrafiks app, som ikke er gyldig til rejse med Arriva-tog eller DSB. Et flertal fandt, at dette fremgik tilstrækkeligt tydeligt både i købsflow'et og på selve billetten.

2019-0213

11. december 2019

Klageren havde sin opmærksomhed rettet mod Metroen som ankom til perronen og se ikke, at hun checkede ud i stedet for at foretage et skiftecheck ind

2019-0156

11. december 2019

Klageren mente, at han hørte lyden for korrekt check ind og steg om bord. Kontrolafgiften blev fastholdt.

2019-0205

11. december 2019

Klageren ankom til Nørreport st. og læste, at der ikke gik tog til Værløse derfra, hvorfor han tog til Østerport st., da han regnede med, at der ville være togbusser eller personale at spørge. Men det var der ikke. Klageren tog en taxa til Værløse, som DSB ikke ville betale, da der afgik tog til Værløse fra Svanemøllen, hvortil der afgik tog fra Østerport. Dette fremgik tydeligt af rejseplanen og af informationen på perronen.

2019-0194

11. december 2019

Planlagte driftsændringer på Letbanen, der indebar, at der ikke kørte tog fra Lystrup til Grenaa, hvor klageren skulle til. Han havde læst informationen på stationen således, at der kørte bus fra Ryomgård til Grenaa, hvorfor han steg ombord. Men han havde misforstået informationen om, at der ikke kørte nogen tog fra Lystrup. Han tog derfor en taxa fra Lystrup hjem og anmodede Midttrafik om at godtgøre ham udgiften. Nævnet fandt, at klagerens misforståelse af informationen ikke indebar, at Midttrafik blev erstatningsansvarlig. Midttrafik skulle refundere den del af billetten fra Lystrup til Grenaa, som klageren ikke havde gjort brug af, jf. Togpassagerrettighedsforordningen art. 16.

2019-0193

11. december 2019

Akut aflysning af en togafgang, som klageren skulle have været med. Hun tog derfor en taxa hjem og anmodede DSB om at godtgøre hende taxaregningen på 1.320 kr. Der blev ikke indsat togbusser, da næste togafgang var 74 minutter senere. Selv om det blev meddelt i højttalerne kl. 19:47, at næste tog ville afgå kl. 20:17, tog klageren en taxa kl. 19:51. Nævnet fandt, at DSB havde opfyldt togpassagerrettighedsforordningen art. 18 om løbende information, og at betingelsen for at ifalde erstatningsansvar om påregnelighed ikke var opfyldt, når der afgik et tog 74 minutter efter aflysningen.

2019-0225

11. december 2019

En 80-årig passager glemte at checke ind. Kontrolafgiften blev fastholdt.

2019-0184

11. december 2019

Letbanen blev akut aflyst, og klageren kom for sent til sin videre togforbindelse og måtte købe ny togbillet, som hun anmodede Midttrafik om at godtgøre. Et flertal i nævnet fandt, at når klageren havde købt en ikke-refunderbar Orange Billet, var hun forpligtet til at have beregnet mere tid til uforudsete hændelser, hvorfor hun ikke kunne få refunderet købet af den nye billet. Et mindretal fandt, at Midttrafik skulle have refunderet Orange Billetten, som var blevet uanvendelig på grund af forsinkelsen hos Midttrafik.

2019-0173

11. december 2019

Annoncerede driftsændringer på Letbanen, der indebar, at der ikke kørte tog fra Lystrup mod Grenaa. Klageren havde misforstået informationen, og regnede med at kunne komme med en bus fra Ryomgård til Grenaa. Da dette ikke var tilfældet, tog han en taxa hjem og anmodede Midttrafik om at godtgøre hans udgifter på 1.026 kr. Nævnet afviste dette, men statuerede, at Midttrafik skulle refundere den del af billettens pris vedrørende strækningen Lystrup - Grenaa, som klageren ikke havde anvendt.

2019-0202

11. december 2019

Klageren rejste med bussen uden at kunne forevise sit Ungdomskort, fordi han endnu ikke havde modtaget det fornyede Ungdomskort med posten. Movia nedskrev kontrolafgiften til 125 kr. efter deres regel om glemt pendlerkort, da Ungdomskortet var gyldigt på rejsetidspunktet. Ikke medhold

2019-0199

11. december 2019

Klageren havde købt en sms-billet fra en forkert startzone, men gjorde gældende, at den var gyldig til det antal zoner, hun havde rejst på tidspunktet for kontrollen. Nævnet fastholdt kontrolafgiften, da billetten var udstedt fra zone 01 og ikke var gyldig til zone 04, hvor kontrollen foregik.

2019-0151

11. december 2019

Som følge af driftsforstyrrelser på Kystbanen valgte klageren og hendes mand at tage en taxa i lufthavnen, hvorfra de skulle nå et fly. Et flertal af ankenævnets medlemmer fandt, at DSB ikke var erstatningsansvarlig for klagerens udgift til taxakørsel, da DSB havde iværksat en effektiv togbusdrift, og da parret, hvis de var forblevet ombord på togbussen, med stor sandsynlighed ville have kunnet nå et tog med ankomst til lufthavnen i tilstrækkelig tid før indcheckning til deres fly lukkede. DISSENS

2019-0231

11. december 2019

Klageren købte billet på sin mobiltelefon, efter hun var steget ombord på toget. Ikke medhold

2019-0178

11. december 2019

Klageren passerede check-ind standeren og satte sig på et sæde for at finde sit rejsekort frem. Ikke medhold

2019-0187

11. december 2019

Klageren havde ikke løst cykelbillet til sit el-løbehjul, således som reglerne foreskriver. Ankenævnet fandt, at DOT's information om den på daværende tidspunkt nye regel kunne misforstås, hvorfor Metro Service skulle frafalde kontrolafgiften på 100 kr. DOT har efterfølgende tydeliggjort informationen om reglen. Klageren medhold

2019-0201

11. december 2019

Metroen havde indstillet driften og personalet uddelte flyers med vejledning om rejsetidsgaranti og taxa. Klageren valgte at leje en Green Mobility-bil, til en billigere pris, end taxaen til samme destination ville have kostet. Metro Service afviste at godtgøre hans udgifter på 112 kr. og ankenævnet udtalte følgende: "Efter ordlyden i Metro Services rejsegaranti dækker de udelukkende udgifter til taxakørsel i medfør af lov om persontransport. Reglerne er formentlig vedtaget på et tidspunkt, hvor taxa var det eneste alternativ, når en passager skulle videre i transporten. Dette er ikke længere tilfældet med markedets nye muligheder for at kunne transportere sig. Det fremgår af rejsegarantien, at taxaen kan tages til det næste stop, hvorfra metroen kører, men i et tilfælde som det foreliggende, hvor der var driftsstop, og rejsen derfor ikke kunne genoptages fra en anden metrostation, lægges det til grund, at klageren – hvis han havde taget en taxi – efter rejsegarantireglerne ville have været berettiget til at få refunderet udgifterne til en taxi op til 300 kr. til sin destination, som efter det oplyste var Lergravsparken Metrostation. Ifølge Dantaxis pris-beregner koster en aftentur på 10 km i København 313 kr. Klageren valgte at tage en Green Mobility-bil til området omkring Lergravsparken Metrostation; en tur som i henhold til den fremlagte kvittering var på 10,6 km og kostede 112 kr. Ankenævnet finder, at klageren under de foreliggende omstændigheder og henset til formålet med rejsegarantien – at hjælpe kunderne videre på rejsen ved driftsforstyrrelser - er berettiget til at få refunderet udgifterne til denne delebil, som kostede mindre, end en taxi ville have kostet i situationen. Ankenævnet bemærker, at det ikke hermed er statueret, at passagerer i alle tilfælde af aktivering af rejsegarantien selv kan vælge transportform til den videre rejse." Metro Service skulle ikke betale 10.000 kr. i sagsomkostninger, da klageren havde overtrådt en for så vidt helt klar regel.

2019-0142

11. december 2019

Metro Service begærede sagen genoptaget, hvilket ankenævnet gjorde og udtalte følgende: "Ved afgørelsen af 11. september 2019 fandt nævnet, at formuleringen i reglerne om brug af rejse-kort i forbindelse med skiftecheck ind, sammenholdt med formuleringen i Vejledningsdokumentet pkt. 3.2., hvor der gives eksempel på skifte til et andet transportmiddel, fx skift fra tog til bus - se nedenfor, indebar, at tidspunktet for klagernes sidste påstigning skulle beregnes til kl. 7:04, hvor de steg på den første metro. 4 1.3 Sådan anvendes et rejsekort Et rejsekort (herunder med pendler kombi) skal checkes ind ved rejsens start, check-es ind ved ethvert skift af transportmiddel undervejs og checkes ud ved rejsens af-slutning. Det er nødvendigt at checke ind undervejs ved skift af transportmiddel, da skift kan have indflydelse på rejsens pris alt efter rejserute og transportmiddel. Ved returrejser (samme strækning fra A til B og retur) skal kunden checke ind i A og checke ud i B, og ved returrejsen skal kunden checke ind i B og checke ud i A.” …….. ”Hvis du skifter transportmiddel undervejs (fx fra bus til tog, fra tog til metro eller fra et tog til et andet), skal du checke ind, hver gang du skifter. Checker du ud og deref-ter ind igen i samme zone inden for 30 minutter, registrerer rejsekort det som en fortsat rejse. De to rejser kædes derfor sammen til én.” Og ved enkeltbilletter til mere end 9 zoner i Vejledningsdokumentet pkt. 3.2. ”Det er tilladt at skifte til et andet transportmiddel, blot den samlede rejse ikke bliver dyrere end den oprindelige enkeltbillet, f.eks. skift fra tog til bus [vores fremhævning] i samme re-lation. Ved skift af transportmiddel skal den fortsatte rejse påbegyndes ved første mulige lej-lighed efter skift.” Ankenævnet medgiver ved en fornyet gennemgang af sagen, at der med de ovennævnte regler menes, at enkeltbilletter skal være gyldige ved enhver omstigning også fra én metrolinje til en anden. Ankenævnet finder dog fortsat, at formuleringerne kan give anledning til tvivl hos passagererne om, hvilke regler de skal iagttage ved beregningen af billettens gyldighed ved omstigning til samme transportmiddel/transportform. I den konkrete sag omsteg klagerne fra en Metro til en anden, som forlod Christianshavn st. kl. 07:16. Passagerernes påstigning er derfor sket før dette tidspunkt. Når dette sammenholdes med, at det på billetterne stod, at de var gyldige til kl. 7:15, hvilket efter ankenævnets opfattelse indebærer, at de er gyldige til kl. 7:15:59, finder ankenævnet, at Metro Service ikke har godtgjort, at klagerne foretog sidste påstigning, efter billetterne udløb. Herefter skal Metro Service frafalde kontrolafgifterne. Med denne præcisering fastholdes afgørelsen, og Metro Service pålægges at betale omkostninger for sagens behandling (10.000 kr. inkl. moms) til ankenævnet, jf. vedtægterne § 25, stk. 2."

2019-0195

11. december 2019

Metro Service anmodede om genoptagelse af sagen, som blev afgjort den 30.oktober 2019, hvor nævnet fastslog, at Metro Service skulle frafalde kontrolafgiften. Ankenævnet udtalte følgende i genoptagelsessagen: "I DOT’s område, hvor der ikke optjenes eller ydes rabat på rejsekort, rejser en passager på et rejsekort personligt til samme pris som på et rejsekort FLEX og et rejsekort anonymt. Et rejsekort personligt må derfor antages alene at have den funktion, at hvis kortet mistes, kan kortet ikke misbruges af tredjemand, hvis pågældendes identitet kontrolleres i en kontrolsituation. Men i en situation som den i sagen foreliggende, hvor indehaveren af et rejsekort personligt er med på rejsen og er indforstået med, at rejsekortet anvendes som rejsehjemmel for tredjemand, kan det efter ankenævnets overbevisning udelukkes, at der er tale om misbrug af rejsekortet. Man opnår ikke en større rabat ved at have et personligt rejsekort, men man hindres til gengæld efter rejsereglerne i at have nogen med på kortet uden også selv at være checket ind, uanset at man anden gyldig rejsehjemmel ud over rejsekortet. Ankenævnet finder på den baggrund at håndhævelsen af reglen om, at den først indcheckede passager på rejsekort personligt altid uden undtagelse er indehaveren selv, ikke er tilstrækkelig saglig og rimelig. Ankenævnet finder videre, at der under de foreliggende omstændigheder ikke er det fornødne grundlag for at sondre mellem et rejsekort personligt og et rejsekort flex. På et rej-sekort flex ville klagerens mor have rejst til samme pris, som på svigerdatterens personlige rejse-kort. Ankenævnet finder derfor, at Metro Service ikke har mistet penge ved, at de to typer rejsekort sidestilles på den konkrete rejse, fordi der isoleret set blev betalt korrekt pris for rejsen. Ankenævnet medgiver, at der er tale om en praksisændring i forhold til den tidligere afgørelse 2018-0142, og ankenævnet har heller ikke pålagt Metro Service at betale sagsomkostninger. Ankenævnet bemærker, at det fortsat er berettiget at pålægge kontrolafgiften i selve kontrolsituationen, hvor kortholderen medbringer en rejseledsager, som ikke er checket med ind på det personlige rejsekort, selv om kortholderen foreviser anden gyldig rejsehjemmel, og at det først er i back office, at selskabet skal foretage en bedømmelse af, om de konkrete omstændigheder inde-bærer, at kontrolafgiften skal frafaldes. Ankenævnet bemærker videre, at nærværende afgørelse alene finder anvendelse på rejser i DOT-området, hvor der ikke optjenes eller ydes rabat på rejsekort."

2019-0186

11. december 2019

Movia havde ikke tilvejebragt et grundlag, som afkræftede klagerens forklaring om, at hun passerede bussens check-ind-stander og stillede sig lige bag chaufføren for at lade andre passagerer komme forbi, mens hun fandt sit rejsekort i tasken, hvorefter hun checkede ind 14 sekunder efter bussen havde forladt stoppestedet. Ankenævnet udtalte endvidere kritik af Movias indledende sagsbehandling. Klageren medhold

2019-0177

30. oktober 2019

Kontrolafgift for at rejse uden billet - klageren indsendte efterfølgende et upersonligt City Pass. Klageren ikke medhold

2019-0168

30. oktober 2019

Klageren rejste på en DSB Orangebillet, som først var gyldig til en senere afgang. Klageren ikke medhold

2019-0051

30. oktober 2019

Kontrolafgift for at rejse uden billet. Klageren havde glemt sit rejsekort og forsøgte at købe en mobilbillet efter påstigning. Klageren ikke medhold

2019-0144

30. oktober 2019

Kontrolafgift for at rejse på kundetypen barn, når klageren var fyldt 16 år. Klageren ikke medhold

2019-0160

30. oktober 2019

Klageren måtte på grund af strejke omlægge sin sædvanlige rejserute. Hun kunne ikke med rette forvente, at hendes periodekort gjaldt til den væsentligt ændrede rejserute. DISSENS

2019-0172

30. oktober 2019

Klageren kunne ikke forevise sit gyldige Ungdomskort, fordi hendes mobiltelefon var løbet tør for strøm. Da hun fik hun strøm på telefonen, var kontrollørerne klar til at stige af bussen, og der kunne ikke stilles krav om, at de skulle foretage en revurderende kontrol. Ikke medhold

2019-0106

30. oktober 2019

Kontrolafgift for manglende check-ind. Klagerens rejsekort anonymt var indstillet til barn og kunne ikke checkes ind som voksen på grund af for lav saldo. Klageren ikke medhold

2019-0113

30. oktober 2019

Opkrævning på 300 kr. vedrørende tank-op-aftale. Det var dokumenteret via klagerens rejsekorthistorik, at hun havde rejst for beløbet, men optankningen havde ikke kunnet hæves på det tilknyttede betalingskort, fordi klageren ikke havde oplyst til Rejsekort Kundecenter, at hun havde fået nyt betalingskort. Ankenævnet kunne ikke tage stilling til inkassofirmaets opkrævning af rykkergebyrer, renter og inkassoomkostninger. Klageren ikke medhold

2019-0112

30. oktober 2019

Klageren fik ikke medhold i, at spærringen af hans rejsekort grundet manglende check ud ikke var berettiget. Check Udvej-appen er et tilbud og en nødløsning, men erstatter ikke passagerens pligt til selv at undersøge sin rejsekorthistorik, hvori klageren havde kunnet se, hvornår han manglede at checke ud.

2019-0167

30. oktober 2019

Klageren gjorde gældende, at kontrolafgiften ikke var udstedt til rette passager. Men ankenævnet udtalte, at da pågældende ikke havde haft mistet sit sundhedskort, og da sundhedskortet beviseligt var blevet scannet ved kontrollen, kunne klageren ikke få medhold.

2019-0149

30. oktober 2019

Klagerne kunne ikke finde ud af at købe en billet i billetautomaten og troede, at den var i stykker. Da der var kø ved en anden automat valgte de at sige om bord uden billetter, da deres datter skulle tilbage til hotellet og sove. Da der var 29 andre billetautomater i afgangshallen, og da klagerne ikke havde tastet korrekt på automaten, fik de ikke medhold.

2019-0161

30. oktober 2019

Passageren gjorde gældende, at hun først skulle spænde sin barnevogn fast, før hun kunne gå til chaufføren for at købe billet. Kontrolløren noterede, at han stod uden for bussen og så klageren sætte sig, efter at hun havde spændt barnevognen fast og først rejste sig 2 minutter efter, da hun så at kontrolløren steg om bord. Klageren ikke medhold.

2019-0141

30. oktober 2019

Klageren rejste med bussen på en Orange DSBbillet. Hun gjorde gældende, at hendes søn havde købt billetten, som hun lagde den i tasken uden at kigge på den. Derfor spurgte hun chaufføren, om billetten var gyldig til bus. Han bad hende vente på kontrolløren, som ville svare hende. Kontrolløren bad hende sidde ned og udstedte derefter en kontrolafgift. Kontrolløren gjorde gældende, at klageren allerede sad ned, da han kom hen til hende, og han noterede, at hun oplyste, at billetten var købt af en anden, som ikke havde fortalt, at den ikke kunne benyttes i bussen. Ankenævnet udtalte, at det fremgår tydeligt på selve billetten, at den ikke kan anvendes i busser, og passageren skal selv sikre sig at være i besiddelse af gyldig billet. Ifølge kontrollørens notat på kontrolafgiften, og at han havde krydset ”nej” til, om klageren havde spurgt chaufføren, havde klageren ikke på tilstrækkelig vis godtgjort sin forklaring om, at hun ikke var sikker på billettens gyldighed og spurgte chaufføren til råds, som bad hende vente på kontrollørens vurdering.