Afgørelser

Klageren checkede ud i Rejsekort-appen undervejs på rejsen, men forblev i toget, hvor han checkede ind igen 3 minutter senere. Han blev pålagt en kontrolafgift, da det check ind, som kontrolløren kunne se ved kontrollen, var sket efter toget havde forladt stationen. Klageren gjorde gældende, at han endte med at betale for to rejser, hvilket var dyrere end, hvis han havde betalt for een samlet strækning. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da klageren var forblevet ombord, selv om han var checket ud, og først checkede ind 3 minutter senere.

Klageren rejser med 3 børn under 135 cm med Midttrafiks Flextur, hvor der er selekrav, og ønskede at Midttrafik blev pålagt selv at have barnesæder i Flexbilen, eller at betragte bilen som en taxa, hvor der ikke er krav om barnesæde. Ankenævnet afviste sagen, da det falder uden for ankenævnets virke at fortolke færdselsloven, seledirektivet og medhørende bekendtgørelse.

Klageren kunne ikke åbne DSB-appen undervejs på rejsen og bad sin mand om at logge ind i appen og sende hendes Orangebillet til hendes telefon. Ved kontrol blev klageren pålagt en kontrolafgift, da en videresendt billet ikke er gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften med henvisning til de tydelige rejseregler om at rejse på kopi af billetter, og da billetten var købt anonymt i appen samt leveret til en anden telefon end den klageren fik leveret sine personlige billetter til.

Klageren kom løbende efter bussen, satte sig ned og skulle lige få vejret, inden han ville tage sin telefon frem for at checke ind. Forinden blev han pålagt en kontrolafgift for ikke at være checket ind inden påstigning. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og udtalte:

"Efter såvel klagerens som kontrollørens oplysninger om det passerede er det uomtvisteligt, at klageren havde taget plads i bussen, da kontrolløren bad om at se hans rejsehjemmel. På dette tidspunkt befandt klagerens telefon sig stadig i lommen, og klageren havde ikke checket ind i appen. Kunden skal imidlertid have swipet sit billetkøb inden påstigning, og klageren havde derfor ikke gyldig rejsehjemmel.

Ankenævnet bemærker, at heller ikke med det fysiske Rejsekort ville det være i overensstemmelse med rejsereglerne at sætte sig ned uden at være checket ind, idet det gælder for det fysiske Rejsekort, at check ind skal ske staks efter påstigning, og inden passageren sætter sig i bussen."

Klagerens pendlerkort var udløbet natten inden hans rejse med Metroen, hvor der var kontrol. Da han ikke foreviste nogen rejsehjemmel, blev han pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

Klagerens 13-årige datters Rejsekort Pendlerkort blev ikke aktiveret med et check ind efter, at klageren havde købt en ny periode. Efter nogle uger blev hun pålagt en kontrolafgift, og nogle måneder derefter blev det konstateret, at Rejsekortet var fejlbehæftet. Et flertal i ankenævnet lagde til grund, at fejlen ikke var opstået på et tidspunkt, der lå inden den udstedte kontrolafgift, da loggen viste, at der var sat kontrolmærker på Rejsekortet, hvilket kun kunne ske, hvis kortet virkede. Et mindretal fandt det ikke tilstrækkeligt oplyst, hvori fejlen bestod, og hvornår den var opstået, og voterede for, at denne usikkerhed skulle komme klagerens datter til gode.

Klagerens søn swipede 9 sekunder inden busafgang fra det stoppested, hvor kontrollører steg om bord. Klageren gjorde gældende, at sønnen var steget om bord ved samme stop som kontrolløren, men denne noterede på kontrolafgiften, at klagerens søn allerede befandt sig i bussen, da han steg om bord. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

Klagerne ankom til Københavns Lufthavn og skulle videre med tog til Odense, men der var indsat togbusser mellem lufthavnen og København H. Klagerne vidste ikke, hvornår busserne afgik, og de besluttede derfor at tage Metroen til Hovedbanen for at nå deres tog, som de havde billet til. Da der kom en steward imod dem, spurgte de, om DSB-billetter var gyldige i Metroen. Dette bekræftede stewarden, og de steg alle ombord. Her kontrollerede stewarden deres billetter, men da der var tale om Orange-billetter, der ikke er gyldige i Metroen, blev de pålagt en kontrolafgift hver. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgifterne, da en kunde, der vil have vejledning af personalet om en billets gyldighed, er nærmest til at vide, hvilken billet, der er blevet købt, og derfor tydeligt skal oplyse dette, så personalet kan vejlede på et korrekt grundlag. Et mindretal udtalte, at det bør være den professionelle part, der er ansvarlig for at spørge ind til en kundes billet, inden der gives vejledning. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet

Se under 25-0497

Klageren søn på 16 år rejste på barnebillet, der kræver et aktivt valg i bestillingsflow'et, og ankenævnet fastholdt den kontrolafgift, som han blev pålagt for at rejse på billet til forkert kundetype

Klagerens saldo på hans Rejsekort Anonymt havde en saldo på 68 kr., hvilket er for lidt til check ind, som kræver en saldo/forudbetaling på 70 kr. Også selv om den faktiske rejse koster mindre end den resterende saldo, anses kunden for at rejse uden gyldig rejsehjemmel, når Rejsekortet ikke er checket ind. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, som klageren var blevet pålagt.

Klagerens søn modtog en mobilbillet 9 sekunder efter busafgang fra det stoppested, hvor kontrolløren steg ombord og observerede sønnen siddende i bussen. Selv om klageren gjorde gældende, at sønnen var steget om bord ved det samme stoppested, fandt ankenævnet ikke grundlag for at lægge denne oplysning til grund, og fastholdt kontrolafgiften for at købe billet efter påstigning.

Klagerens datter havde ikke internet på sin telefon grundet et landsdækkende nedbrud hos udbyderen. Hun steg ombord uden billet og blev pålagt en kontrolafgift, som ankenævnet fastholdt, da Movia ikke var ansvarlig for det manglende internet.

Klagerens datter steg om bord på bussen og gik til et sæde for at finde sit Rejsekort i tasken. Ankenævnet fastholdt den pålagte kontrolafgift, da rejsereglerne foreskriver, at det fysiske Rejsekort skal checkes ind straks efter påstigning, hvilket indebærer, at kunden skal have sit Rejsekort klar inden påstigning med henblik på at kunne checke ind på den første stander, som passeres ved påstigning. Datterens mentale udfordringer kunne ikke føre til et andet resultat.

Klageren swipede sit Rejsekort 3 sekunder efter busafgang, hvilket var for sent.

Klagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., som blev udstedt den 19. maj 2025, fordi klageren ikke havde checket ind i Rejsekort-appen inden påstigning på buslinje 11. Klageren mente, at appen fungerede som det fysiske Rejsekort, hvor man kunne checke ind oppe i bussen, så længe bussen stod stille. Logdata viste imidlertid, at klageren først swipede sit check ind kl. 12:25:34 ved stoppestedet H.H. Seedorffs Stræde, 44 sekunder efter, at kontrolløren steg ombord. Bussens GPS og app-log dokumenterede, at klageren var på bussen tidligere, men check ind skete først efter påstigning. Ankenævnet fastslog, at Rejsekort-appen krævede check ind inden påstigning, jf. de landsdækkende rejseregler, og at det ikke ændrede afgørelsen, selv om klageren havde åbnet appen i god tid. Reglen blev vurderet som vigtig for at beskytte trafikvirksomhedernes billetindtægter. Oplysningen om at swipe inden påstigning blev anset som tilstrækkeligt tydelig, og kontrolafgiften blev derfor korrekt pålagt.

Klagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren fik den 6. august 2025 for ikke at have checket ind, inden hun steg på buslinje 4A med Rejsekort-appen. Bussen afgik kl. 14:09:26, kontrollørerne steg på kl. 14:14:41, og klageren swipede først sit check ind kl. 14:18:35. Movia fastholdt kontrolafgiften, og ankenævnet vurderede, at klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel ved påstigning, og at afgiften derfor var korrekt pålagt.

Klageren og hans familie rejste den 23. juli 2025 med Metroen til Enghave Plads med to små hunde, som han ikke havde købt billet til. Klageren havde checket sig selv og familien ind på Rejsekortet, men ikke hundene. Under billetkontrol efter Nørrebros Runddel fremviste han kun gyldige billetter for de personer, og blev pålagt en kontrolafgift på 375 kr. Ankenævnet fandt, at hunde, som ikke transporteres i taske eller bur, skulle have børnebillet, og at kontrolafgiften derfor var korrekt pålagt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. under en busrejse med linje 6A den 27. august 2025. Hun steg på bussen ved Rigshospitalet Syd, men modtog mobilbilletten først 55 sekunder efter bussens afgang. Movia fastholdt kontrolafgiften, og ankenævnet vurderede, at billetmodtagelsen på telefonen skulle ske inden påstigning. Afgiften blev derfor pålagt med rette.

Klageren blev den 18. august 2025 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. under en busrejse med linje 305, fordi han ikke havde checket ind på Rejsekort-appen inden påstigning. Han steg på bussen ved U/NORD Hillerød, men swipede først ind 1 minut og 31 sekunder efter, at bussen havde forladt stoppestedet. Movia fastholdt afgiften, og ankenævnet vurderede, at check ind på appen skulle ske før påstigning, uanset tekniske problemer med lokationsbestemmelse. Afgiften blev derfor pålagt med rette.

Klageren købte den 27. august 2025 to 2-zoners billetter i Metroens billetautomat, men medbragte kun én billet og en kvittering, da hun steg ombord. Under billetkontrol ved Marmorkirken st. kunne hun kun fremvise én billet, og blev derfor pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Metro Service fastholdt afgiften, idet kvitteringen ikke kunne erstatte den manglende billet, og logdata viste, at automaten havde udskrevet to billetter med få sekunders mellemrum. Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev udstedt med rette, da det var passagerens ansvar at sikre gyldig rejsehjemmel før påstigning.

Klageren blev den 30. august 2025 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. i buslinje 4A for manglende check ind i Rejsekort-appen inden påstigning ved stoppestedet Toftegårds Plads. Bussen ankom kl. 18:21:50, kontrolløren steg på kl. 18:22:00, og klageren swipede først sit check ind kl. 18:22:22. Klageren gjorde gældende, at hun var checket ind inden påstigning, og at kontrolløren steg på efter hende, mens Movia fastholdt, at klageren allerede sad i bussen ved kontrollørens påstigning, og at check ind skete for sent. Sagen blev belyst med bussens GPS-data, kontrollørens logninger og data fra Rejsekort-appen.

Klageren, en turist fra Spanien, købte et City Pass Small 120 Adult i DOT-appen, gyldigt i zonerne 1–4 fra 4. til 9. september 2025. Den 5. september 2025 rejste han med buslinje 388 fra Nørre Campus til Taarbæk Havn, men kom under kontrol i zone 40 ved Klampenborg st. Hans City Pass dækkede ikke denne zone, og han blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. Movia fastholdt afgiften, idet det var passagerens ansvar at have gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet fandt, at afgiften blev pålagt med rette, da klageren ikke havde gyldig billet til hele rejsen, og at turiststatus eller forvirring omkring zonesystemet ikke fritog ham for betaling.

Klagerens søn rejste den 19. september 2025 med Letbanen i Odense i forbindelse med en skoletur. Han havde forud for rejsen købt en billet, men kunne under billetkontrol kl. 09:53 ikke fremvise denne. Han blev derfor pålagt en kontrolafgift på 500 kr. Klageren hævdede efterfølgende, at købet kunne dokumenteres med bankkvittering, men fremsendte aldrig dokumentation til hverken Fynbus eller ankenævnet. Ankenævnet fandt, at sønnen ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel, og at afgiften derfor var pålagt med rette.

Klageren blev den 17. september 2025 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at have swipet ind på Rejsekort-appen inden påstigning på buslinje 2A. Klageren steg på bussen ved Aksel Møllers Have st., men swipede først sit check ind 4 sekunder efter, at bussen havde forladt stoppestedet. Movia fastholdt afgiften, da check-ind efter påstigning ikke anses som gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet vurderede, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, og at reglen om check-ind inden påstigning var tydeligt oplyst i appen. At klageren ikke modtog den fysiske kontrolafgift i bussen ændrede ikke afgørelsen.