Afgørelser

Klagerens søn tog den 1. november 2025 en taxa hjem, efter at buslinje 44 ikke betjente det sædvanlige stoppested på grund af en midlertidig ruteændring. Klageren krævede derfor taxaudgiften på 243 kr. refunderet, idet sønnen ikke mente at have modtaget information om ændringen.

Midttrafik afviste kravet med henvisning til, at ruteændringen var varslet mere end 24 timer i forvejen via trafikinfo, Midttrafik Live, Rejseplanen og opslag på stoppestedet. Ankenævnet lagde dette til grund og fandt derfor, at Midttrafik var berettiget til at afvise refusion efter reglerne om rejsegaranti. Klageren fik derfor ikke medhold.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. i buslinje 149, fordi hendes mobilbillet først blev modtaget på telefonen efter påstigning. Hun gjorde gældende, at billetten var bestilt, mens bussen stadig holdt stille ved stoppestedet.

Movia fastholdt afgiften med henvisning til, at billetten først blev modtaget efter påstigning og efter kontrollørens påstigning på bussen. Ankenævnet lagde de loggede data til grund og fandt, at klageren ikke havde gyldig billet ved påstigning. Klageren fik derfor ikke medhold.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr. i Metroen, fordi hun ikke havde en gyldig billet ved påstigning. Hun gjorde gældende, at hun var i gang med at købe billet, da hendes kæreste skubbede hende ind i toget

Metroselskabet fastholdt afgiften, da billetten først blev købt og modtaget efter påstigning. Ankenævnet fandt på baggrund af de loggede oplysninger, at klageren ikke havde gyldig billet ved påstigning, og at de anførte personlige forhold ikke kunne føre til et andet resultat. Klageren fik derfor ikke medhold.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., fordi hun checkede ind i Rejsekort-appen efter at være steget på buslinje 250S. Hun gjorde gældende, at Movia ikke havde dokumenteret, at check ind var sket for sent.

Movia fremlagde logoplysninger, der viste, at check ind blev gennemført efter påstigning og efter bussens afgang fra stoppestedet. Ankenævnet lagde disse oplysninger til grund og fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette. Klageren fik derfor ikke medhold.

Klagerens søn blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., fordi hans Rejsekort ikke kunne checkes ind på grund af for lav saldo. Klageren gjorde gældende, at sønnen på grund af infantil autisme og svær mental retardering ikke selv kunne håndtere rejsehjemmel.

NT fastholdt afgiften med henvisning til, at der ikke forelå gyldig rejsehjemmel ved kontrollen. Ankenævnet fandt, at manglende gyldig rejsehjemmel berettigede kontrolafgiften, og at sønnens funktionsnedsættelse ikke kunne føre til et andet resultat. Klageren fik derfor ikke medhold.

En passager blev 30 minutter forsinket, da et tog blev omdirigeret, og passageren mente ikke at have modtaget den nødvendige assistance fra DSB. Klageren krævede derfor 1.500 kr. i erstatning for de gener og belastninger, som den manglende hjælp havde medført.

DSB afviste kravet og henviste til reglerne om Rejsetidsgaranti. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at pålægge DSB et erstatningsansvar og gav derfor ikke klageren medhold.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., fordi han først checkede ind i Rejsekort-appen efter at være steget på bussen. Han gjorde gældende, at bussen holdt stille ved endestationen, og at chaufføren havde pause, da han steg ombord.

Movia fastholdt afgiften med henvisning til, at check ind skal ske før påstigning. Ankenævnet lagde de registrerede tidspunkter til grund og fandt, at klageren først checkede ind efter påstigning. Klageren fik derfor ikke medhold.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. i buslinje 5C, fordi hun først checkede ind i Rejsekort-appen, da hun allerede var steget på bussen. Hun gjorde gældende, at hun checkede ind samtidig med påstigningen.

Movia fastholdt afgiften med henvisning til, at appen tydeligt oplyser, at check ind skal ske inden påstigning. Ankenævnet fandt på baggrund af de registrerede tider, at check ind ikke var gennemført rettidigt, og gav derfor ikke klageren medhold.

Klageren krævede omkring 5.000 kr. tilbagebetalt for sin søns Ungdomskort, fordi sønnen gennem cirka to år havde haft et dyrere kort end nødvendigt. Klageren gjorde gældende, at DSB havde ydet mangelfuld rådgivning ved bestillingen.

DSB afviste kravet og henviste til, at sønnen selv havde valgt korttypen, og at systemet oplyste om de forskellige muligheder. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at DSB havde begået en rådgivningsfejl, og gav derfor ikke klageren medhold.

To passagerer blev hver pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., fordi de først checkede ind i Rejsekort-appen efter at være steget på bussen. De gjorde gældende, at de handlede i god tro og checkede ind umiddelbart efter påstigning.

Movia fastholdt afgifterne med henvisning til, at check ind skal være gennemført inden påstigning. Ankenævnet lagde de loggede data til grund og fandt, at check ind var sket for sent. Klagerne fik derfor ikke medhold.

Sagen angik et principielt krav om, at DSB skulle tilbyde et billetsystem, som ikke er afhængigt af mobilnetværk ved brug af Rejsekort-appen. Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde nogen retlig interesse og således ikke kunne få medhold.

Klageren og dennes ægtefælle blev pålagt to kontrolafgifter for manglende straks-check ind på Rejsekort ved påstigning i bus. Ankenævnet lagde til grund, at de passerede check-ind-standeren uden at checke ind og ikke foretog straks-check ind efter påstigning. Da passagerer skal være checket ind ved rejsens begyndelse, fandt ankenævnet, at kontrolafgifterne var pålagt med rette, og Movia var berettiget til at opretholde kravet om betaling af to kontrolafgifter på hver 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift for manglende check ind på Rejsekort i bus. Hun gjorde gældende, at alle check-ind-standere var ude af drift, men ankenævnet lagde vægt på, at der i perioden blev registreret flere check ind i bussen, og at klageren først foretog check ind efter kontrollørens påstigning. Det blev derfor ikke anset for godtgjort, at hun var forhindret i at checke ind ved rejsens begyndelse, og Movia var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Lokaltog, da der ikke var registreret check ind på hans Rejsekort. Han gjorde gældende, at han havde checket ind, men at standeren havde svigtet. Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke var registreret noget check ind på kortet, og at der samtidig blev registreret andre kunders check ind på stationens standere. Det blev derfor ikke anset for sandsynliggjort, at en fejl ved standeren havde forhindret check ind, og kontrolafgiften på 1.000 kr. blev opretholdt.

Klageren havde et gyldigt pendlerkort, men kunne ikke fremvise det ved billetkontrol i Metroen, fordi hendes telefon var slukket. Kontrolafgiften blev efterfølgende nedskrevet til 125 kr. efter reglerne om efterfølgende dokumentation. Ankenævnet fandt, at passageren selv bærer risikoen for at kunne fremvise gyldig rejsehjemmel ved kontrollen, og at Metro Service derfor var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 125 kr. samt de pålagte rykkergebyrer på i alt 200 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Metroen, fordi hans pendlerkort var udløbet. Han havde forventet, at en tidligere automatisk fornyelsesaftale fortsatte efter skift til et andet produkt. Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke forelå et gyldigt pendlerkort på kontroltidspunktet, og at det er passagerens ansvar at sikre sig gyldig rejsehjemmel. Kontrolafgiften på 750 kr. blev derfor opretholdt.

Klagerens 13-årige søn blev pålagt en kontrolafgift, fordi han havde købt en SMS-billet med forkert startzone. Ankenævnet lagde vægt på, at billetten ikke dækkede den faktisk påbegyndte rejse, og at passageren derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel. Den omstændighed, at fejlen skyldtes en forkert zoneangivelse, og at passageren var mindreårig, kunne ikke føre til et andet resultat. Movia var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 500 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift, fordi det anonyme Rejsekort, som han fremviste ved kontrollen, ikke var checket ind. Efterfølgende oplyste han, at han ved en fejl havde fremvist et forkert anonymt Rejsekort, og at et andet kort var checket ind. Ankenævnet lagde vægt på, at det efterfølgende fremviste anonyme kort ikke med sikkerhed kunne knyttes til klageren, og at kontrollen måtte vurderes på grundlag af den rejsehjemmel, der blev fremvist ved kontrollen. Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev derfor opretholdt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Metroen, fordi hun ikke kunne forevise et registreret check ind i Rejsekort-appen. Hun gjorde gældende, at appen havde svigtet teknisk. Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke var registreret et gyldigt check ind, og at fejlmeddelelsen i appen viste, at check ind ikke var gennemført. Det blev ikke anset for godtgjort, at der forelå en systemfejl, som kunne fritage for ansvar, og kontrolafgiften på 750 kr. blev derfor opretholdt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i bus, fordi hun ved billetkontrollen ikke kunne forevise gyldig rejsehjemmel. Hun indsendte efterfølgende en City Pass-billet og gjorde gældende, at hun havde glemt den på sit opholdssted. Ankenævnet lagde vægt på, at passageren skal kunne forevise gyldig rejsehjemmel under rejsen, og at den efterfølgende fremsendte upersonlige billet ikke kunne knyttes til klageren. Movia var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i bus, fordi hun rejste på en DSB Orange Fri-billet, som ikke er gyldig til busrejser. Hun gjorde gældende, at chaufføren havde oplyst, at billetten kunne anvendes. Ankenævnet lagde vægt på, at både købsflowet og selve billetten tydeligt oplyste, at Orange Fri-billetten ikke var gyldig i bus, og fandt ikke grundlag for at lægge klagerens forklaring om chaufførens vejledning til grund. Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev derfor opretholdt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift og to rykkergebyrer, fordi han ikke havde gyldigt Ungdomskort på kontroltidspunktet. Han gjorde gældende, at han troede, kortet var bestilt, og at han først efter kontrollen blev opmærksom på en afvist betaling. Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke forelå et gyldigt Ungdomskort ved rejsen, og at oplysningerne om senere bestillinger ikke ændrede dette. DSB var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 750 kr. samt de to rykkergebyrer, men var ikke berettigede til at overdrage kontorlafgiften til inddrivelse via Gældsstyrelsen.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Metroen, fordi hendes check ind i Rejsekort-appen ikke var registreret før påstigning. Hun gjorde gældende, at en teknisk fejl i appen havde forhindret korrekt registrering. Ankenævnet lagde vægt på, at det er passagerens ansvar at sikre sig, at check ind er gennemført inden påstigning, og at der ikke var grundlag for at anse den manglende registrering som en fejl, der fritog for ansvar. Kontrolafgiften på 750 kr. blev derfor opretholdt.

Klagerens datter blev pålagt en kontrolafgift i bus, fordi en mobilbillet først blev modtaget på telefonen efter påstigning. Ankenævnet lagde vægt på, at det efter rejsereglerne er tidspunktet for modtagelsen af den gyldige billet på telefonen, der er afgørende, og ikke tidspunktet for bestillingen. Da billetten blev modtaget efter påstigning, fandt ankenævnet, at kontrolafgiften var pålagt med rette, og Midttrafik kunne opretholde kravet på 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i bus, fordi hans mobilbillet efter Movias registreringer først var modtaget efter bussens afgang fra stoppestedet. Ankenævnet lagde vægt på de elektroniske tidsregistreringer og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte disse. Da billetten ikke var modtaget inden påstigning, var der ikke forevist gyldig rejsehjemmel ved rejsens begyndelse, og kontrolafgiften på 1.000 kr. blev opretholdt.