Afgørelser

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr., fordi han først checkede ind i Rejsekort-appen efter påstigning på Metroen. Ankenævnet lagde afgørende vægt på Rejsekort-systemets oplysninger, Metroens elektroniske dørrapport og kontrollørens notat, som samlet viste, at check ind blev registreret på Enghave Brygge St. kl. 11:29:05, efter at Metroen var afgået fra København H. At rejsehistorikken efterfølgende viste København H som startstation, kunne ikke føre til et andet resultat, da dette skyldtes appens registrering af telefonens lokations- og bevægelsesdata. Da gyldig rejsehjemmel skal være modtaget inden påstigning, fandt ankenævnet, at kontrolafgiften var pålagt med rette.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr., da hans mobilbillet først blev leveret og var gyldig efter påstigning i Metroen. Ankenævnet lagde til grund, at billetten først var gyldig kl. 00:33:19, mens toget afgik kl. 00:33:04. Det forhold, at klageren havde bestilt billetten og godkendt betalingen med MitID inden påstigning, kunne ikke føre til et andet resultat, da det er kundens ansvar, at billetten er modtaget og gyldig inden rejsens begyndelse.

Klagerens søn blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da han først checkede ind i Rejsekort-appen 22 sekunder efter bussens afgang fra stoppestedet. Ankenævnet fandt, at han ikke havde gyldig rejsehjemmel ved påstigningen, og at de oplyste tekniske problemer med appen ikke kunne begrunde et andet resultat, da passageren må afvente gennemført check ind eller købe billet på anden vis inden påstigning. Kontrolafgiften blev derfor opretholdt. Ankenævnet kritiserede imidlertid Movia for ikke at have forholdt sig til klagen over kontrollørens adfærd og pålagde Movia at godtgøre klagegebyret på 160 kr., da den mangelfulde besvarelse kan have været årsag til, at sagen blev indbragt for ankenævnet.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr., da han rejste med Metroen uden gyldig rejsehjemmel i den tro, at DSB’s kampagne om gratis rejser på udvalgte søndage i december også omfattede Metroen. Ankenævnet lagde vægt på, at kampagnen alene omfattede S-tog, og at det er passagerens eget ansvar at sikre sig gyldig rejsehjemmel inden rejsens begyndelse.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da han ved billetkontrol i Movias buslinje 7A ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet lagde vægt på, at DSB havde oplyst, at der ikke var generelle systemfejl i appen den pågældende dag, og at klagerens check ind var blevet annulleret, fordi bestillingen ikke var gennemført inden for 30 minutter, eller betalingen ikke kunne gennemføres. De oplyste tekniske problemer kunne ikke fritage klageren for ansvaret for at sikre sig gyldig rejsehjemmel inden påstigning. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at frafalde kontrolafgiften, som derfor blev opretholdt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da hendes billetkøb i Midttrafik-appen først blev gennemført kl. 22.34.01, efter at sidste passager var steget på bussen ved Klostertorvet kl. 22.33.50. Ankenævnet fandt, at billetten derfor ikke var modtaget inden påstigning, og at det ikke kunne føre til et andet resultat, at billetten var lagt i kurven tidligere, eller at forsinkelsen ifølge klageren skyldtes en netværksfejl. Kontrolafgiften blev opretholdt, da der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde frafald. Ankenævnet bemærkede dog, at Midttrafik fejlagtigt havde angivet et andet påstigningssted i sin tidligere afgørelse, og pålagde derfor Midttrafik at godtgøre klagegebyret på 160 kr., da den korrekte begrundelse muligvis kunne have afholdt klageren fra at indbringe sagen for ankenævnet.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da hun checkede ind i Rejsekort-appen 8 sekunder efter, at bussen havde forladt stoppestedet Gammel Kongevej. Ankenævnet lagde de loggede data til grund og fandt, at klageren dermed ikke havde gyldig rejsehjemmel ved påstigningen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at klageren mente at have swipet inden påstigning, eller at hun var checket ind, da kontrolløren henvendte sig.

Klagerens søster blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr., da hun rejste med Metroen uden gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet lagde til grund, at klageren havde checket sit Rejsekort ind for én voksen, men at der ikke var registreret nogen yderligere forudbetaling for søsteren, selv om klageren havde forsøgt at checke hende ind på en ekstra-stander. Klageren havde derfor ikke foretaget et gyldigt check ind for søsteren, hvis egne Rejsekort heller ikke kunne anvendes.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for først at have checket ind i Rejsekort-appen efter påstigning på bussen. Ankenævnet lagde på baggrund af de loggede data til grund, at klageren først checkede ind, efter at kontrolløren var steget på bussen, og fandt derfor, at kontrolafgiften var pålagt med rette. Klagerens oplysning om en mulig teknisk fejl kunne ikke føre til et andet resultat, da passageren selv har ansvaret for at sikre korrekt check ind inden påstigning, og NT havde oplyst, at der ikke var registreret driftsproblemer i appen på det relevante tidspunkt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at kunne fremvise gyldig billet ved billetkontrollen. Klageren oplyste, at hun havde checket ind i Rejsekort-appen inden påstigning, men at telefonen løb tør for strøm. Ankenævnet fandt, at det fremlagte skærmbillede ikke dokumenterede, at indtjekningen tilhørte klageren, og at der hverken var registreret en rejse i hendes Rejsekorthistorik eller et check ind i DSB-appen den pågældende dag. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at klageren havde rejst på dagene før og efter, eller at telefonen var løbet tør for strøm. Da det ikke var dokumenteret, at klageren havde gyldig rejsehjemmel, og der ikke forelå særlige omstændigheder, blev kontrolafgiften fastholdt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at rejse med bus uden gyldig billet, da hun ikke kunne aktivere en rejsedag på sit Pendler20-produkt i DSB-appen. Ankenævnet lagde vægt på, at klagerens sidste rejsedag var anvendt den 10. februar 2026, og at hun allerede inden påstigning var bekendt med, at hun ikke kunne aktivere en rejse. Hun havde derfor mulighed for at undersøge problemet nærmere eller anskaffe billet på anden vis inden rejsens begyndelse. Det forhold, at appen fortsat viste én rejse, kunne ikke føre til et andet resultat, og der var ikke oplysninger om en generel systemfejl. Ankenævnet fandt derfor, at kontrolafgiften var pålagt med rette.

Klagerens datter blev pålagt en kontrolafgift på 500 kr. for først at checke ind i Rejsekort-appen efter påstigning på Letbanen. Ankenævnet fandt, at datteren dermed rejste uden gyldig billet, og at Midttrafik var berettiget til at opretholde kontrolafgiften. Ankenævnet fandt det ikke godtgjort, at kontrolløren havde tilsidesat proceduren for billetkontrol, herunder ved at bede pigerne checke ind for at fremskaffe oplysninger eller ved at undlade at oplyse om kontrolafgiften.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at stige på bussen, mens billetkøbet i DSB-appen fortsat var i gang. Ankenævnet lagde til grund, at billetten først blev købt efter påstigning, og at klageren derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel ved rejsens begyndelse. Det forhold, at klageren havde forsøgt at købe billet inden påstigning, men efter eget udsagn var blevet forhindret af tekniske problemer, kunne ikke føre til et andet resultat, da det var hendes ansvar at sikre, at billetten var modtaget inden påstigning.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for manglende check ind i Rejsekort-appen. Klageren oplyste, at han havde checket ind inden påstigning, men at appen efterfølgende havde mistet registreringen som følge af en teknisk fejl. Ankenævnet lagde på baggrund af data fra Rejsekort-systemet til grund, at der ikke var registreret et aktivt check ind ved påstigning eller billetkontrol. Klagerens oplysninger om appens reaktion og hans tidligere rejsehistorik kunne ikke dokumentere, at et gyldigt check ind var gennemført inden påstigning og efterfølgende afbrudt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at rejse med bus uden gyldig billet. Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette, da det er passagerens ansvar at sikre sig gyldig rejsehjemmel inden påstigning og benytte en alternativ billetløsning, hvis den valgte løsning ikke fungerer. Klagerens oplysning om, at han forgæves havde forsøgt at købe billet via DSB-appen, kunne ikke føre til et andet resultat, da DSB ikke havde konstateret driftsforstyrrelser eller aktivitet knyttet til klageren.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr. og et rykkergebyr på 100 kr., fordi hendes check ind i Rejsekort-appen først blev gennemført efter metroens afgang. Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette, da check ind skal være gennemført inden påstigning, og det ikke er tilstrækkeligt, at processen er påbegyndt. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at klageren hævdede at have checket ind på perronen, da de registrerede tidspunkter viste, at check ind først blev gennemført 27 sekunder efter afgang. Ankenævnet fandt heller ikke grundlag for at frafalde rykkergebyret, selv om betalingspåmindelsen som følge af Metro Services systemskifte blev sendt flere måneder senere, da klageren havde modtaget kontrolafgiften og dermed var bekendt med betalingskravet. Klageren skulle derfor betale i alt 850 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at have checket ind i Rejsekort-appen efter påstigning i bussen. Ankenævnet lagde til grund, at check ind blev gennemført kl. 07:25:59, efter kontrollørens påstigning kl. 07:25:45 og bussens afgang fra stoppestedet kl. 07:25:57. Klagerens oplysning om, at hendes fysiske Rejsekort ikke virkede, kunne ikke føre til et andet resultat, da kortets saldo var 30,95 kr. og dermed under minimumssaldoen på 70 kr. for anonyme Rejsekort.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr., fordi hun ikke var checket ind på sin ægtefælles Rejsekort under en rejse med Metroen. Ankenævnet lagde til grund, at Rejsekortets historik viste, at kortet først blev checket ind og derefter checket ud, hvorefter det på ny blev checket ind med kun én rejsende. Klageren var derfor ikke registreret som indchecket ved billetkontrollen og kunne ikke fremvise gyldig rejsehjemmel. Selvom der var foretaget flere handlinger ved standeren, og parret havde til hensigt at betale for begge rejsende, havde dette ikke medført, at klageren blev checket ind.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at rejse med bus med en mobilbillet, der ikke dækkede den zone, hvor rejsen blev påbegyndt. Ankenævnet lagde til grund, at klageren steg på ved Herlev Hospital i zone 31, mens den fremviste billet var gyldig til to zoner fra Hvidovre i zone 33 og ikke omfattede zone 31. Klagerens oplysning om, at han i god tro havde indtastet sin rejse i DSB-appen og troet, at billetten dækkede rejsen, kunne ikke føre til et andet resultat, da det var hans ansvar at sikre sig, at billetten var gyldig til den pågældende rejse.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at have gennemført check ind i Rejsekort-appen efter påstigning i bussen. Ankenævnet lagde til grund, at bussen forlod stoppestedet kl. 18:37:47, mens klagerens check ind først blev gennemført kl. 18:38:14. At check ind blev registreret før kontrollørernes påstigning ved det efterfølgende stoppested, kunne ikke føre til et andet resultat, da check ind skal være gennemført inden passagerens egen påstigning. Det kunne heller ikke føre til et andet resultat, at klageren havde forsøgt at checke ind, men var forhindret heri, fordi telefonen stod i flytilstand.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at have checket ind på sit fysiske Rejsekort straks efter påstigning i bussen. Ankenævnet lagde til grund, at klageren gik forbi kortlæseren for at finde sit Rejsekort frem fra tasken og først checkede ind 25 sekunder efter bussens afgang fra stoppestedet. Kravet om straks-check-ind indebærer, at passageren skal have kortet klar ved påstigning og checke ind ved den første kortlæser, der passeres. Klagerens fysiske udfordringer kunne ikke fritage hende fra dette krav. Ankenævnet fandt derfor, at kontrolafgiften var pålagt med rette. Klagerens klage over kontrollørens påståede aggressive eller voldelige adfærd faldt uden for ankenævnets kompetence.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da hun først checkede ind i Rejsekort-appen 21 sekunder efter, at kontrolløren var steget på bussen. Ankenævnet lagde til grund, at klageren allerede var passager i bussen, da kontrolløren steg på, og fandt, at check ind i appen skal ske inden påstigning. Klagerens oplysning om, at hun var blevet afbrudt af et telefonopkald under check ind, kunne ikke føre til et andet resultat. NT var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da hun først checkede ind i Rejsekort-appen 21 sekunder efter, at kontrolløren var steget på bussen. Ankenævnet lagde til grund, at klageren allerede var passager i bussen, da kontrolløren steg på, og fandt, at check ind i appen skal ske inden påstigning. Klagerens oplysning om, at hun var blevet afbrudt af et telefonopkald under check ind, kunne ikke føre til et andet resultat. NT var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da hun først checkede ind i DSB-appen 16 sekunder efter kontrollørens påstigning og to sekunder efter, at bussen havde forladt stoppestedet. Ankenævnet lagde på baggrund af de registrerede tidsdata til grund, at klageren allerede var ombord, da kontrolløren steg på, og at check ind derfor skete efter påstigning. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da hans check ind i Rejsekort-appen blev registreret fem sekunder efter, at bussen havde forladt stoppestedet. Ankenævnet lagde til grund, at check ind ikke var gennemført inden påstigning, og at klagerens forklaring om en kortvarig afbrydelse af internetforbindelsen ikke kunne føre til et andet resultat, da det er passagerens ansvar at sikre, at check ind er gennemført inden påstigning. Ankenævnet fandt derfor, at kontrolafgiften var pålagt med rette.